|
Håndtering af imprægneret træaffald 8 Produktions- og affaldsmængder af imprægneret træ
8.1 ProduktionI Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 57-1997 er opgjort produktionsmængder af imprægneret træ fra 1960 til 1992 /38/. Disse tal er i denne rapport suppleret med data fra 1993-2000 oplyst af Dansk Imprægneringskontrol /51/ (tabel 8.1). Produktionsdata fra Dansk Imprægneringskontrol er omregnet fra m3 til ton ved multiplikation med 0,48 (standard densiteten for fyr = 480 kg/m3 /51/). Alle data fra henholdsvis 1960-1992 og 1993-2000 er sammenstillet i Bilag 2. Tabel 8.1.
8.2 OphobningI ovennævnte Arbejdsrapport (1997) er endvidere beregnet en ophobet mængde imprægneret træ i Danmark på ca. 2,7 mill. tons per 1992. Beregningen er baseret på følgende massebalance: Ophobning = Produktion + Import – Eksport - Henfald Ved henfald forstås den mængde træ, der forsvinder fra samfundet i form af biologisk nedbrydning eller ved bortskaffelse til forbrænding eller deponi /38/. I Arbejdsrapporten (1997) er henfald ikke medtaget, da det ikke er vurderet muligt at estimere denne faktor. I denne rapport er på samme vis som i Arbejdsrapporten (1997) beregnet den ophobede mængde imprægneret træ i Danmark per 2000 (tabel 8.2). Data om import og eksport dækker udelukkende industrielt imprægneret træ, da det kun har været muligt at fremskaffe disse data for tryk- og vakuumimprægneret træ samt master og sveller. Oplysning om import og eksport er indhentet fra Danmarks Statistik /52/, og data er bearbejdet efter samme metode, som anvendes i Arbejdsrapporten (1997). For en beskrivelse af metoden henvises til Arbejdsrapporten (1997) /38/ samt Bilag 1. Det ses, at den ophobede mængde per 2000 er beregnet til ca. 4 mill. tons. Reelt vil denne mængde være lavere, idet henfald ikke er fratrukket. Endvidere er beregningen behæftet med usikkerhed, idet data om import og eksport er estimater baseret på en vurdering af hvilke varekategorier i Danmarks Statistik og hvor stor en procentdel af disse, der indeholder imprægneret træ (jvf. Bilag 1). Energiressourcen ved afbrænding eller forgasning (jf. afsnit 10.2.2) af 4 mill. tons træ udgør ca. 4,4 x 107 GJ1. Der er ikke taget højde for, at dele af den ophobede mængde er kreosotimprægneret træ, der har en højere brandværdi end øvrig imprægneret træ2. Energiressourcen på 4,4 x 107 GJ svarer til ca. 571.500 husstandes årsforbrug af varme3. Til illustration af forløbet af imprægneret træ fra produktion til anvendelse er lavet et flowdiagram (figur 8.1), der er baseret på produktions-, import- og eksporttal for 2000. Tabel 8.2.
8.3 AffaldsmængderMiljøstyrelsen har opgjort den samlede producerede affaldsmængde af imprægneret træ i Danmark i 1992 til 17.000 tons. Endvidere har Miljøstyrelsen estimeret, at der i 2010 vil være ca. 100.000 tons imprægneret træaffald årligt. Energiressourcen af 100.000 tons imprægneret træaffald udgør 1,1 x 106 GJ. Dette svarer til ca. 14.300 husstandes varmeforbrug3. Der er i denne rapport ikke foretaget yderligere estimering af kommende affaldsmængder, da Miljøstyrelsen samt Teknologisk Institut, Miljø og affaldsteknik vurderer, at der ikke foreligger data, der kan forbedre ovennævnte estimat /44, 45/. 8.4 Kreosotbehandlet træForhold omkring kreosotbehandlet affaldstræ er anderledes end for øvrigt imprægneret træaffald, idet det kreosotbehandlet affaldstræ primært produceres i få, afgrænsede mængder hos Banestyrelsen (sveller), elselskaberne (master) samt i private og offentlige havne. På Sjælland vurderes de største leverandører at være Nesa, Seas, Banestyrelsen og Københavns Havn, og disse er blevet adspurgt om hvilke mængder kreosotbehandlet træ, de er i besiddelse af samt påregner at skulle bortskaffe i de kommende år. Nesa oplyser, at selskabet ikke har anvendt kreosotbehandlede elmaster siden 1953. Idet kreosotbehandlede elmaster har en varighed på 40-50 år er størstedelen allerede bortskaffet og mindre end 10 % af Nesas elmaster er i dag kreosotbehandlede. Den resterende del er trykimprægnerede /31/. Seas oplyser at være i besiddelse af ca. 118.000 stk. kreosotbehandlede elmaster. Det er planlagt, at godt halvdelen - ca. 58.000 stk. - skal bortskaffes inden udgangen af 2003. Dette svarer til ca. 8.000 tons. Der er ikke lagt nogen handlingsplan for de resterende ca. 60.000 stk. kreosotbehandlede elmaster, men Seas skønner, at disse skal bortskaffes i løbet af de næste ti år /32/. Banestyrelsen oplyser, at der i alt forefindes ca. 125.000 tons sveller i Danmark, samt at der frem til 2010 skal bortskaffes ca. 12.000 tons sveller per år /33/. Københavns Havn oplyser, at der næsten intet kreosotbehandlet træ forefindes i Københavns Havn. Der er næsten udelukkende anvendt trykimprægneret træ samt i stigende grad ved nybyg og renovering hårdt tropisk træ. Københavns Havn Skønner, at det samme er tilfældet for en stor del af de øvrige havne og lystbådehavne i Danmark /34/. Samlet set skal der frem til 2010 bortskaffes ca. 112.000 tons kreosotbehandlede master og sveller fra Nesa, Seas og Banestyrelsen. Nesa oplyser, at de indleverer kreosotbehandlet træaffald til AV Miljø /31/. Seas og Banestyrelsen oplyser, at de indleverer kreosotbehandlet træaffald til Kommunekemi og fremover desuden til godkendte affaldsforbrændingsanlæg /32, 33/. Banestyrelsen sælger endvidere en lille del til virksomheder, der genbruger det kreosotbehandlede træ under overholdelse af gældende regler for dette (jvf. bekendtgørelse /47/) /33/.
Figur 8.1.
|
