|
Håndtering af imprægneret træaffald 9 Nuværende sortering og behandling af imprægneret træaffald
Imprægneret træaffald opstår primært hos private og i forbindelse med nedrivnings-/bygningsarbejde. Affald fra private indleveres på landets genbrugsstationer, der anviser imprægneret træ til deponering. Det imprægnerede træaffald fra nedrivning og byggeri indleveres dels til lossepladser og andre depoter dels til genanvendelsesselskaber. Flowdiagram for imprægneret træaffald ses på figur 9.6.
Figur 9.1. 9.1 Træaffald fra private9.1.1 SorteringDer har været besigtigelse på tre genbrugsstationer drevet efter I/S Vestforbrændings retningslinier. De to var beliggende henholdsvis vest og nordvest for København, mens den tredje var beliggende i Københavns Kommune. I/S Vestforbrænding foreskriver, at alt træ til udendørs brug samt fra vådrum håndteres som imprægneret træ /20/. Dvs. at foruden imprægneret træ udsorteres alt træ, der er malet, oliebehandlet, ubehandlet m.m. til deponering, blot det er til udendørs brug eller fra vådrum. Det imprægnerede træ placeres sammen med ikke- genanvendelig PVC, tagpap, asfalt og mineraluld (fig. 9.1 og 9.3).
Figur 9.2. Den besigtigede genbrugsstation beliggende i Københavns Kommune var under en forsøgsordning, hvor imprægneret træ udsorteres særskilt (fig. 9.2 og 9.4). Forsøgsordningen skyldes, at der i Københavns og Frederiksberg Kommune er lavet en fælles målsætning om, at alt imprægneret træ skal udsorteres i særskilt container. Fra den besigtigede genbrugsstation i Københavns Kommune bortskaffes ca. to tons imprægneret træ per uge. Besigtigelsen viste dog, at dele af denne mængde reelt er uimprægneret (fig. 9.5).
Figur 9.3.
Figur 9.4.
Figur 9.5. En telefonisk forespørgsel hos otte affaldsselskaber spredt rundt i landet viser stor variation mht. procedurer ved sorterings af imprægneret træ. Undersøgelsen viser, at der overordnet er tre forskellige tilgange til sorteringen (tabel 9.1). Den første er at håndtere alt træ til udendørs brug samt fra vådrum som imprægneret. Hos et affaldsselskab er dette endvidere formuleret skriftligt. Den anden tilgang er at tilstræbe at kun træ, der ud fra en visuel vurdering samt kendskab til anvendelses-område vurderes imprægneret, håndteres som sådan. Den tredje er ikke at have formuleret en klar procedure omkring sortering af imprægneret træ, men at dette er under udarbejdelse. Tabel 9.1.
Figur 9.6. 9.1.2 DeponeringFra genbrugsstationerne fragtes det imprægnerede træ til lossepladser som f.eks. AV Miljø i københavnsområdet, hvor det deponeres. Farligt og ikke-farligt imprægneret træaffald deponeres sammen. AV Miljø modtager imprægneret træ dels iblandet blandede fraktioner af ikke genanvendeligt affald dels som særskilte fraktioner. Fraktionerne deponeres sammen, men således at de udsorterede fraktioner kan genudtages /17/. 9.1.3 Kreosotbehandlet træKreosotbehandlet træ udsorteres ikke separat på landets genbrugsstationer. Træet håndteres sammen med andet imprægneret træ og ender derved på lossepladserne. Af Affaldsbekendtgørelsen fremgår det, at neddelt kreosotbehandlet træ kan forbrændes i anlæg godkendt hertil. 9.2 Imprægneret træ fra nedrivning og byggeriI henhold til Affaldsbekendtgørelsen skal bygherren registrere og indberette typen og mængden af byggeaffald fra et givent projekt. Håndtering af byggeaffald er underlagt erhvervsaffaldsregulativet i den pågældende kommune. I Københavns Kommune foreskriver Erhvervsaffaldsregulativet, at imprægneret træ skal udsorteres særskilt. Dog kan mængder < 10 kg/md. håndteres sammen med andet ikke brændbart materiale. Der er ikke foretaget en undersøgelse af, hvordan sortering af træ foregår i praksis på nedrivnings-/byggepladser. Udtalelser af folk med kendskab til branchen tyder på, at en del imprægneret træaffald i Københavns Kommune placeres ureglementeret; enten sammen med brændbart materiale eller sammen med andet ikke-brændbart/genanvendeligt materiale (40, 24). 9.2.1 MiljøsaneringDer foreligger i Danmark ikke krav om miljøsanering dvs. en kortlægning af byggematerialer forud for nedrivning. Arbejdstilsynet har udarbejdet en checkliste til registrering af byggematerialers farlighed og tilstand til brug ved renovering og byfornyelse /41/. Der er ikke fundet oplysning om anvendelse af checklisten i Københavns Kommune. I Norge findes der regler og vejledninger for påvisning af miljøskadelige stoffer inden nedrivning. Miljøsanering i Norge Miljøværnforbundet i Norge har udarbejdet en håndbog i miljøsanering af bygninger /25/. Håndbogen anviser en praktisk arbejdsgang i fire trin:
Håndbogen giver en oversigt over alle kendte miljøfarlige elementer i forbindelse med byggeri. Desuden gives en vejledning i, hvordan disse elementer skal håndteres efter udplukning. Nogle elementer kan først fjernes under selve nedrivningen, og dette er ligeledes beskrevet. Imprægneret træ er opdelt i fire kategorier: Trykimprægneret (CCA), kreosotimprægneret, vakuumimprægneret (tin) og PCP-imprægneret. Alle fire kategorier er kort beskrevet med hensyn til udseende og anvendelsesområde. Desuden er angivet at hver kategori skal indleveres som en egen fraktion til et godkendt affaldsanlæg. En lignende procedure foregår i Sverige /24, 26/.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
