14 Samarbejde om substitution af uønskede stoffer i maling

Miljøledelse i produktkæder - en eksempelsamling

14 Samarbejde om substitution af uønskede stoffer i maling - Eksempel 10

Brøste/Perstorp – Akzo Nobel Deco – Malere/Detailhandel
14.1	Start - Mediesag satte udviklingen i gang
14.2	Drift - Substitutionsarbejde med hensyntagen til hemmeligholdelse
14.3	Udvikling – Professionelle malere og ikke detailhandelen stiller krav til produktudviklingen
14.4	Referencer

Brøste/Perstorp – Akzo Nobel Deco – Malere/Detailhandel

Akzo Nobel Deco har igennem de seneste fem år substitueret mere end 90% af den uønskede stofgruppe APEO fra deres vandbaserede malinger. APEO er bl.a. mistænkt for at være årsag til hormonlignende effekter hos mennesker og i miljøet. Substitutionen er sket i samarbejde med råvareleverandørerne i substitutionsforløb, som løbende er blevet forbedret. Endvidere har Akzo Nobel Deco et velfungerende samarbejde med malerfaget om udvikling af malinger, som uden risiko kan anvendes af gravide malere.

Det centrale i samarbejdet omkring udfasning af uønskede stoffer i kemikalietunge produkter – såsom maling – er håndtering af fortrolighedsaspektet. Hemmeligholdelse af indholdsrecepter er afgørende for både de typisk store internationale råvareleverandører, og for farve- og lakindustrien for ikke at blive kopieret af konkurrenterne. Derfor er den metodiske udfordring i substitutionsarbejdet at gennemføre samarbejder med råvareleverandørerne med gensidig respekt for hemmeligholdelse for råvarer- og malingsrecepter. Samarbejderne i produktkæden har primært resulteret i følgende:

Lært af erfaringer med "enkeltstof-fokus"

Medier og miljøregulering har tendens til at presse kemikalietunge virksomheder til at fokusere deres miljøindsats på substitution af specifikke enkeltstoffer. Medierne har lettest ved at formidle fokus på "bandit"-enkeltstoffer, og "Listen over uønskede stoffer" er et eksempel på miljøreguleringens fokus på enkeltstoffer. Akzo Nobel Deco er gennem arbejdet med substitution af APEO blevet opmærksom på ulemperne ved at fokusere på en enkelt stofgruppe. Faren for at introducere nye problemstoffer som erstatning for den gamle stofgruppe er stor.

Fremadrettet dialog med leverandører om uønskede egenskaber

Akzo Nobel Deco har i dag en fremadrettet dialog med deres leverandører, som respekterer begge parters krav om hemmeligholdelse. Fokus i dialogen er nu på indholdsstoffernes uønskede egenskaber fremfor på uønskede enkeltstoffer. De uønskede egenskaber kommunikeres løbende gennem kriterier for bl.a. sundheds- og miljøfareklassificering, som skal overholdes i de nyudviklede råvarer. Dermed sikres, at erstatningsstofferne ikke er nye problemstoffer.

På forkant med miljøkrav gennem "product stewardship"-program

Det var debatten i medierne i 1995-96 om formodede hormonlignende effekter, som satte processen med substitutionen af APEO i gang i produktkæden. Akzo Nobel Deco følte på daværende tidspunkt, at det var nødvendigt på frivillig basis at sætte substitutionsarbejdet i gang. I dag søger Akzo Nobel Deco at være på forkant med krav/pres fra medier, myndigheder eller kunder gennem deres "product stewardship"-program. Akzo Nobel-koncernledelsen og Akzo Nobel Deco fastsætter i samarbejde miljømål indenfor områder såsom miljømærkning, miljøfareklassificering, reduktion af VOC-indhold m.m. Der fastsættes tidsplaner for gennemførelse og hvis udviklingsplanerne ikke holdes, kan koncernledelsen i yderste konsekvens vælge at tage fabrikkens produkter af markedet.

Løbende produktudvikling i samarbejde med malerfaget

Direkte krav til produktudviklingen kommer i dag kun fra de professionelle malere. Akzo Nobel Deco har et gensidigt givtigt samarbejde med Maler-BST om udvikling af malinger, som bruges af gravide.

Fakta om APEO

Alkylphenolethoxylater (APEO) er en miljø- og sundhedsskadelig stofgruppe, som optræder på Miljøstyrelsens Liste over uønskede stoffer. APEO er herudover mistænkt for at have hormonlignende effekter overfor mennesker og dyr, og har været en central stofgruppe i debatten om den dalende sædkvalitet i Danmark.

APEO er relativt billige overfladeaktive stoffer med særdeles fordelagtige egenskaber som bl.a. emulgatorer i maling. Da man gik over til vandbaseret indendørsmaling i begyndelsen af 60’erne, var det bl.a. muligt fordi man brugte APEO som emulgator. En APEO-holdig vandbaseret maling indeholder 1-2% APEO.

14.1 Start - Mediesag satte udviklingen i gang

APEO blev primært introduceret i maling, da man i starten af 1960’erne skiftede fra opløsningsmiddel- til vandbaserede bygningsmalinger. Med APEO havde man de tekniske egenskaber som gjorde det muligt at kunne erstatte de opløsningsmiddelbaserede produkter med de vandige.

Det var debatten i medierne i 1994-95 om APEO’s formodede hormonlignende effekter, og en mulig forbindelse til danske mænds dalende sædkvalitet, som satte processen med udfasning af APEO i gang i produktkæden. Akzo Nobel Deco besluttede i 1995 at arbejde for en total udfasning af APEO ud fra en forventning om, at Miljøstyrelsen ville indføre restriktioner overfor brug af stofferne indenfor en kortere årrække.

I 1995 udsendte Akzo Nobel Deco spørgeskemaer til samtlige råvareleverandører (30-40 leverandører) for at få oplysninger omkring indholdet af APEO. Denne kortlægning har dannet baggrund for Akzo Nobel Deco’s efterfølgende substitutionsarbejde. Virksomheden oplevede det som en tung og langvarig proces at få indsamlet spørgeskemaerne. En del af leverandørerne mente, at Akzo Nobel Deco var lidt "hysteriske" og var meget sene til at besvare spørgeskemaet.

Spørgeskemaundersøgelsen af råvarerne viste, at APEO indgik i langt flere råvarer end først ventet. Der forekom APEO i f.eks. tonepastaer, skumdæmpere og additiver, hvor man fra start kun havde kendskab til indholdet i bindemidler. Dette betød, at der skulle involveres langt flere leverandører i udfasningsarbejdet end først ventet.

14.2 Drift - Substitutionsarbejde med hensyntagen til hemmeligholdelse

Substitutionsforløbene kompliceres af, at både råvarerleverandørerne og malingsproducenterne lægger stor vægt på, at råvarer- og malingsrecepter holdes fortrolige – også i relationen mellem leverandør og virksomhed. De enkelte farve- og lakvirksomheder foretager meget af udviklingsarbejdet indenfor virksomheden. Konkurrencen indenfor branchen er hård, og hemmeligholdelse af malingsrecepterne er afgørende for, at malingen ikke bliver kopieret af andre.

Substitutionsforløbene kan bedst illustreres af et eksempel på en konkret substitution af APEO fra et bindemiddel (jf. faktaboks). Substitutionsforløbene har stort set været identiske hos Akzo Nobel Deco og handelsvirksomheden P. Brøste A/S, der har være involveret i substitutionsforløb på leverandørsiden. Brøste fungerer som bindeled mellem en stor del af de danske farve- og lakvirksomheder og kemikalieindustrien (jf. faktaboks om Brøste).

Substitutionsforløb

Eksempel på substitution af APEO fra bindemidler til vandbaseret maling (bindemidlet udgør omkring 30% af en normal vandbaseret maling):

Processen er typisk blevet startet – som det er sket ved Akzo Nobel Deco – ved at samtlige råvarerleverandører gennem en spørgeskemaundersøgelse er blevet spurgt om forekomsten af APEO i deres råvarer.
Farve- og lak virksomheden har herefter henvendt sig til deres leverandør af bindemiddel (f.eks. kemikoncernen Perstorp) for at få tilsendt nogle APEO-frie bindemidler. Når det gælder hovedbestandele af malingen – såsom bindemidler – vil farve- og lakvirksomheden normalt henvende sig til den eksisterede kemikalieleverandør med henblik på at få udviklet et alternativ. Gælder det erstatninger af forskellige additiver vil man i højere grad "shoppe" mellem forskellige leverandører for at finde APEO-frie produkter.
Farve- og lakvirksomheden oplyser nu overordnet til leverandøren, hvilken type maling bindemidlet skal anvendes i. Dvs. at den eksakte type maling som bindemidlet skal indgå i, normalt holdes fortroligt overfor leverandøren af konkurrencehensyn.
Leverandøren anbefaler nogle alternativer til det hidtil leverede bindemiddel, som farve- og lakvirksomheden kan afprøve.
Farve- og lakvirksomheden modtager prøverne og tester dem i deres formulering/receptblanding. Denne afprøvning tager typisk 3-6 måneder (op til et år). Testen foretages indenfor virksomhedens fire vægge, og først som led i en afsluttende test sendes der prøver ud til en række professionelle malere, som afprøver malingens egenskaber.
Farve- og lakvirksomheden beder leverandøren om skriftligt at dokumentere, at APEO ikke indgår i det alternative bindemiddel.
Farve- og lakvirksomheden godkender afslutningsvis det alternative bindemiddel. Virksomheden har altså ikke kendskab til det eksakte indhold af bindemidlet, som nu indgår i malingen.

Dette typiske substitutionsforløb har oplagt den ulempe, at farve- og lakvirksomheden gennem denne "enkeltstof-fokus" kun kan være sikker på, at det er APEO, som ikke længere findes i bindemidlet. Bindemidlets øvrige indholdsstoffer er fortrolige. Bliver der senere fokus på andre stoffer i bindemidler må samme arbejde igangsættes. Dette er en særdeles langvarig proces, specielt når man tænker på, hvor mange råvarer, der indgår i maling.

Hvordan kan substitutionsforløbet forbedres? En oplagt mulighed – som ofte høres i kemikaliedebatten – ville være, at indføre et myndighedskrav om oplysning af det samlede produktindhold for kemiske produkter (fuld deklarationspligt). Det ville betyde, at farve- og lakvirksomheden havde overblik over samtlige indholdsstoffer i råvarerne og dermed bedre kunne vurdere malingens samlede miljø- og sundhedsmiljømæssige egenskaber.

Et internationelt krav om fuld deklarationspligt vurderes dog som et helt urealistisk krav til den kemiske industri. Fortroligt produktindhold er kemikalieleverandørernes – og farve- og lakvirksomhedernes - vigtigste konkurrenceparameter.

Akzo Nobel Deco og Brøste har begge overvejet, hvordan substitutionsforløbene kan forbedres. En brugbar fremgangsmåde er, at farve og lak-virksomheden fremover forlanger oplyst, hvilke stoffer i råvarerne der har uønskede miljø- og sundhedsskadelige egenskaber ud fra et eller flere kriteriesæt (f.eks. EU’s sundheds- og miljøfareklassificering af stoffer). Dermed sikres en fremadrettet dialog med leverandørerne om samtlige indholdsstoffers egenskaber fremfor fokus på udfasning af enkeltstoffer – såsom APEO – som risikeres substitueret til andre stoffer med samme eller andre skadelige egenskaber. Akzo Nobel Deco har indenfor de seneste år oplevet en større villighed fra leverandørerne til at fremkomme med disse oplysninger.

Akzo Nobel har nu sat som koncernmål, at ingen af koncernens produkter må kunne miljøfareklassificeres, og det er bl.a. dette mål som Akzo Nobel Deco nu kommunikerer til deres leverandører. Endvidere sætter virksomheden og koncernen gennem deres "product stewardship"-program miljømål indenfor bl.a. miljømærkning, miljøfareklassificering, reduktion af VOC-indhold m.m. Koncernledelsen og virksomheden fastsætter i fællesskab tidsplaner for gennemførelse af miljømålene og rapporterer jævnligt status for målopfyldelsen til koncernledelsen. Hvis udviklingsplanerne ikke holdes, kan koncernledelsen i yderste konsekvens vælge at tage virksomhedens produkter af markedet.

14.3 Udvikling – Professionelle malere og ikke detailhandelen stiller krav til produktudviklingen

I malerfaget er fokus rettet mod de fordampelige stoffer i maling. Dvs. stoffer som malerne bliver eksponeret med ved arbejdet (f.eks. terpentin og restmonomerer såsom vinylklorid). De krav, som konkret stilles til farve- og lakindustrien, omhandler krav til fordampelige stoffer af hensyn til gravide. Omkring 1/3 af de professionelle malere er i dag kvinder, og der kommer stadig flere kvinder til faget. Kravene fomuleres gennem Maler-BST til farve- og lakvirksomhederne, og der stilles typisk krav til plastmalinger omkring indholdet af restmonomerer og isothiazoliner, som kan give eksem. Maler-BST udvikler løbende kriterierne, som grupperer malinger i tre grupper:

Kan anvendes af gravide under almindelige, gode forhold
Kan anvendes af gravide under gunstige forhold
Produkter må ikke anvendes af gravide

Maler-BST kommunikerer kriterierne til farve- og lakindustrien, som melder tilbage, hvilke grupper deres malinger skal placeres i. Både Maler-BST og Akzo Nobel Deco opfatter arbejdet med at få udfaset de stoffer der kan være problematiske for gravide som givtigt.

Malernes kriterier er alle fokuseret på stoffer som afdamper. Malerne stiller således ikke krav til f.eks. APEO, der ikke udgør et direkte sundhedsproblem under malerarbejdet, men derimod kan være et sundheds- og miljøproblem, hvis stoffet når ud i vandmiljøet. Der er ikke kommet noget pres fra de professionelle malere om udfasning af APEO.

Markedet for miljøvenlige malinger i deltailhandelen er på nuværende tidspunkt ikke særligt stort, men vurderes dog stigende. Akzo Nobel Deco’s to miljømærkede malinger har ikke solgt mere end de konventionelle produkter. Aktuelt mærker Akzo Nobel Deco dog en stigende interesse for miljømærkning ved, at de får et stigende antal forespørgsler om emnet.

Dette underbygges af, at detailhandelen ikke tidligere har stillet miljøkrav til maling, men at f.eks. FDB aktuelt arbejder på at stille en række specikke miljøkrav til den maling, som de forhandler i deres butikker. Det drejer sig specifikt om nogle varekvalitetskrav, de stiller til deres kemisk/tekniske varer, herunder at varerne ikke må indeholde stoffer som er mistænkt for hormonlignende effekter såsom APEO.

Akzo Nobel Deco A/S

Akzo Nobel Deco er beliggende i København og producerer maling og træbeskyttelse til både uden- og indendørs maling. Virksomheden er det tidligere Sadolin & Holmblad, og er Danmarks ældste farve- og lakfabrik med en historie tilbage til 1777. I 1987 blev Sadolin & Holmblad opkøbt af den svenske koncern Nobel Industrier, og i 1994 fusionerede Nobel Industrier med den hollandske koncern Akzo. Akzo Nobel er i dag verdens førende koncern inden for farve og lak.

Akzo Nobel Deco har ca. 400 ansatte, og er det største selskab i den danske del af Akzo Nobel-koncernen. Akzo Nobel Deco blev i 1995 certificeret efter miljøstandarden BS 7750, og i 1997 blev miljøledelsessystemet uden særlige ændringer konverteret til ISO 14001. I 1999 opnåede Akzo Nobel Deco desuden en EMAS registrering af deres miljøredegørelse. To af Akzo Nobel Deco’s egenproducerede produkter er mærket med EU’s Miljøblomst (en hvid og brækket hvid loftsmaling).

Råvarerleverandører til farve- og lakindustrien

P. Brøste A/S

Brøste er et dansk handelsselskab, som bl.a. forhandler salt (vejsalt og spisesalt), fødevarer og kemikalier. Brøste har i dag ca. 100 medarbejdere i Danmark og 250 i Norden og Baltikum. Salg af kemikalier omfatter råvarer til entreprenørbranchen samt råvarer til fremstilling af printblæk og maling. Brøste forhandler råvarer til farve- og lakindustrien for internationale råvarerproducenter såsom Cognis, Cray Valley og Hercules. Brøste tilsluttede sig i 1998 Kemikaliebranchens miljøledelsesprogram Responsible Care med til hørende verifikation (ESAD) og indførte kvalitetsstyring i 1992.

Perstorp Clariant AB

Perstorp AB er et globalt selskab indenfor specialkemi og laminatgulve med hovedsæde i Sverige. Perstorp leverer bl.a. råvarer til byggekemikalier og til maling, herunder bindemidler. Virksomheden har produktion i 11 lande og har omkring 3.500 ansatte. Virksomheden er for nylig fusioneret med kemigiganten Hoechst under navnet Perstorp Clariant AB.

14.4 Referencer

Interview med Beth Gydesen og Peter Dahl, Akzo Nobel Deco A/S. 2001-02-15.

Interview med Birthe Oldenborg og Sanne Larsen, P. Brøste A/S. 2001-02-16.

Interview med Mogens Kragh Hansen, Maler-BST (Malerfagets Bedriftssundhedstjeneste). 2001-02-22.

Interview med Jesper Valentin, Silvan A/S. 2001-02-23.

Interview med Anders Andreassen, Perstorp AB Sweden. 2001-02-20.

Interview med Katrine Milman, FDB. 2001-03-14.

www.sadolin.dk

www.perstorp.se

www.broste.dk