Energi

Energiforbruget i bygge- og anlægsaktiviteter er lidt af en vidensmæssig gråzone.

Skanska Danmark har derfor igangsat en kortlægning af energiforbruget på byggepladserne. Forbrug af el, benzin, diesel, fjernvarme o.lign. registreres på alle pladser, der er startet op efter august 1999. Samtidig deltager Skanska Danmark i forskellige forskningsprojekter, hvor man søger at klarlægge byggepladsers og entreprenørmaskiners energiforbrug. Målet er at få etableret et sæt nøgletal, så egentlige energimæssige miljømål kan opstilles.

22.2 Produktkæderne

Der er udvalgt to produktkæder til projektet:

1. Opsætning af gipsplader, hvor leverandører er:

	tømrere, som leverer arbejdskraft og evt. supplerende materialer (fra underleverandører)
	materialeleverandører: gips, karton, lim, skruer, stålrigler og emballage (med underleverandører)
	affaldstransportør og -behandlingsanlæg (med evt. underleverandører)

2. Opsætning af vinduer, hvor leverandører er:

	tømrere, som leverer arbejdskraft og evt. supplerende materialer (fra underleverandører)
	materialeleverandører: præfabrikerede vinduer, glas, aluminium, træ, coating, fugemateriale, gas, emballage og evt. yderligere underleverandører
	affaldstransportør og -behandlingsanlæg (med evt. underleverandører)

Med disse produktkæder ønsker Skanska så bredt som muligt at belyse mulighederne og barriererne for at opnå miljømæssige gevinster ved et miljøsamarbejde i virksomhedens produktkæder. En særlig vinkel i det foreliggende projekt er dets fokus på leverandører af ydelser, idet projektet også omfatter miljøkrav til tømrere og affaldstransportører.

22.3 Udvalgte leverandører

Udvælgelse af leverandører til det foreliggende projekt er sket i samarbejde med Skanska. Der er lagt vægt på, at leverandørerne har en vis betydning for gipspladeopsætning og vinduesopsætning, og at Skanska har en miljødialog med leverandøren.

Gyproc udvikler, producerer og sælger gipsplader og systemer inden for letbyggeri-teknikken. Gyproc beskæftiger ca. 180 medarbejdere og indgår i Gyproc Nordic East, som er ejet af BPB plc, der er en af verdens største gipskoncerner med en årsomsætning på 16 mia. kr. og 11.000 ansatte.

Miljø er ikke en stor del af Gyproc’s profil udadtil – produktet (gipsplader) vurderer man i sig selv som et miljørigtigt produkt⁵, hvorfor egentlig miljøprofilering ikke er umiddelbart påtvunget. Gyproc er dog del af den industrielle symbiose i Kalundborg (bla. genbrug af svovldioxid fra kraftvarmeværk). Gyproc er ISO 14001 certificeret og kvalitetscertificeret og har en fast miljø- og kvalitetsmedarbejder, en ledergruppe på otte mand, hvori miljø indgår som en integreret del af arbejdet, og otte miljøgrupper. Miljøtanken er således spredt ud i organisationen.

Den daglige kontakt omkring miljøforhold varetages primært af salgsafdelingen. I særlige miljøspørgsmål er hovedkontakten dog Gyprocs miljøchef.

Gyproc har været leverandør til Skanska i godt to år. Skanska er en vigtig kunde, og virksomhederne har nyligt opstartet et fællesprojekt omkring genbrug af gipsplader fra Skanskas byggepladser.

GVL består af et team af ingeniører og entreprenører med 15 års erfaring som total-, hoved- og fagentreprenører. GVL udfører tegning, projektering, statiske beregninger, myndighedsbehandling og udførelse og leverer til entreprenører (bl.a. Skanska), arkitekter og bygherrer.

GVL har 130 medarbejdere og 130 mio kr. i årsomsætning. GVL har ingen særlige systemer til styring af miljøområdet, idet man generelt tilpasser sig større virksomheders systemer. Der anvendes ingen særlige ressourcer på miljøområdet - miljø bliver mere set som "rød tråd" igennem firmaet. Virksomhedens miljødialog med Skanska indgår som en del af kontrakten (Skanskas fællesbetingelser) og foregår typisk ved byggemøder. Derudover foregår miljødialogen ved Skanskas interne audit på de enkelte byggepladser, primært omkring opståede problemer eller fejl.

GVL har samarbejdet med Skanska i ca. 10 år. Skanska er kun lille del af GVL’s omsætning – firmaerne er ofte i konkurrence på samme marked.

Renoflex indsamler og behandler affald og genanvendelige materialer for mere end 6000 virksomheder samt en lang række kommuner. Virksomheden har fem godkendte anlæg til behandling af visse affaldsfraktioner.

Renoflex er stiftet i 1994 og ejes nu af R98 og det globale affaldsselskab SITA. Renoflex består i dag også af datterselskaberne John Christensen A/S, Leo Eriksen A/S og licitationsafdelingen. Renoflex har 300 ansatte og omsætter for ca. 300 mio. kr. pr. år.

Renoflex har en betydelig miljøprofilering med fx CAT filtre på bilernes udstødning. Virksomheden er certificeret og registreret efter følgende systemer: ISO 9001 (1996), BS 7750 (1996), ISO 14001 (1998, fælles kvalitet og miljø) og EMAS (1998). Virksomheden har afsat mange ressourcer på miljøområdet: Der er fire personer i miljøafdelingen og syv konsulenter (hvoraf én arbejder med Skanska).

Renoflex er organisatorisk meget integreret med Skanska – på mange områder kan organisationerne beskrives som spejlbilleder. Den nuværende hovedaftale med Skanska har være gældende i ca. 1½ år. Skanska må betegnes som en vigtig kunde for Renoflex og er på flere områder en tæt samarbejdspartner.

Velfac fremstiller vindues- og facadesystemer til en række europæiske markeder. Virksomheden indgår i VKR Gruppen, der bl.a. også omfatter Velux A/S. VKR Gruppen er i fortsat vækst og beskæftiger over 6.500 medarbejdere fordelt på omkring 40 lande. Velfac har 418 medarbejdere og en årlig omsætning på 455 millioner kroner (1999).

Velfac har ikke indført miljø- eller kvalitetsledelse på virksomheden, men profilerer sig alligevel på miljøområdet, fx ved som en af de første vinduesproducenter at have udarbejdet en miljødeklaration, som viser vinduets miljøpåvirkning fra vugge til grav.

Velfac er tilsluttet flere mærknings- og kontrolordninger for vinduer – DVC´s kontrolordning (Dansk Vindues Certificering) og mærkningsordningen for indeklima.

Skanska må betegnes som en nøglekunde for Velfac.

Virksomheden har 280 medarbejdere og omsætter for ca. 500 millioner DKK med en betydelig eksportandel.Hydro Aluminium Tønder er en selvstændig forretningsenhed i Hydro Aluminium Extrusion, der har hovedkontor i Lausanne, Schweiz. Hydro Aluminium Extrusion er en division i Norsk Hydro og en af de førende producenter af ekstruderede aluminiumsprofiler i verden. På verdensplan har Hydro Aluminium Extrusion mere end 60 forretningsenheder, næsten 8.000 medarbejdere og i 1999 en omsætning på 12 milliarder norske kroner.

Virksomheden er miljøcertificeret efter ISO 14001, EMAS registreret i 1998 og har et kvalitetsstyringssystem efter ISO 9002 siden 1991. Hydro Aluminium Tønder er desuden medlem af Sekretariat for Aluminium & Miljø.

Virksomheden anvender i vidt omfang genbrugsaluminium i produktionen, et væsentligt mere miljøvenligt råstof end jomfrueligt aluminium.

Hydro Aluminium Tønder har ikke direkte kontakt til Skanska, men påvirkes indirekte af krav stillet af Skanska til Velfac.

Kun en mindre del af virksomhedens omsætning kommer fra Velfac, men der arbejdes i øjeblikket af markedsstrategiske årsager mod et egentligt partnerskab omkring levering af aluminium til Velfacs vinduesproduktion.

Beskrevet ovenfor

Beskrevet ovenfor

22.4 Miljøsamarbejde i produktkæden

Miljøsamarbejde i produktkæden kan medføre betydelige miljøgevinster, hvis arbejdet organiseres formålstjenligt med mål, struktur og systemer, der er tilpasset den konkrete problemstilling.

22.4.1 Mål og struktur

Skanskas generelle vision (miljøpolitik) for leverandørsamarbejdet er at motivere og påvirke leverandørerne i mere miljøvenlig retning. Skanska har endnu ikke formuleret detaljerede miljømæssige mål for deres leverandørsamarbejde. Det er dog et klart mål, at alle virksomheder, som indlemmes i Skanska koncernen, skal have indført certificeret miljøledelse inden to år fra overtagelsesdatoen.

I miljøspørgsmål er det Skanskas kvalitets- og miljøchef, der er overordnet ansvarlig. Herunder sidder forskellige miljømedarbejdere med opbygning, implementering og løbende opdatering af systemer omkring miljø, herunder forhold omkring miljødialog og –samarbejde med leverandører.

I forbindelse med etablering af indkøbsaftaler står indkøbsafdelingen typisk for den indledende kontakt til leverandører. Den daglige kontakt til leverandører og kunder på miljøområdet foregår typisk igennem de projektansvarlige fra produktionen, idet specifikke miljøkrav for det enkelte projekt kommunikeres i forbindelse med tilbudsafgivelsen. Hvis der i forbindelse med et projekt stilles særlige miljøkrav fra kundens side, inddrages divisionens kvalitets- og miljøkoordinator ofte som fagkonsulent ved formulering af miljøkrav til leverandøren.

Et tilsvarende billede ses hos leverandørerne, hvor der i generelle forhold om miljø typisk er en decideret miljøansvarlig (særligt i virksomheder med miljøledelse), mens den indledende og daglige kontakt med kunder varetages af salgs- og indkøbsafdelingen. Hos mindre leverandører er der et naturligt overlap mellem system- og driftsniveauerne.

22.4.2 Systematik og værktøjer

Systematikken i miljøsamarbejdet er baseret på en række værktøjer, som skal sikre en ensartet bedømmelse og håndtering af de enkelte leverandører. Proceduren for leverandørvurderingen er derfor beskrevet i Skanskas miljøledelsessystem.

Kerneprocedurer

Skanska stiller krav om, at leverandøren før hvert byggeprojekt laver en kvalitets- og miljøplan, som skal bygges op omkring følgende:

	Fællesbetingelserne (FBS) udgør Skanska Danmarks almindelige juridiske vilkår for aftaler med underentreprenører og -leverandører.
	Aftalegrundlag mellem leverandører og Skanska - for store leverandører er der indgået hovedaftaler
	Kundens behov og forventninger
	Specifikke kundekrav

Derudover stiller Skanska specifikke krav til rådgiverne, hvilket dog ikke behandles i nærværende projekt, da det ikke har nogen indflydelse på Skanskas relationer til leverandørerne.

Den primære miljømæssige påvirkning af leverandører foregår ved kontraktens indgåelse. Denne formaliserede del af miljøkommunikationen ligger i afsnittet om miljø i FBS, der indeholder specifikationer for følgende fire områder:

	Kemikalier og farlige stoffer, med krav om udfyldelse af en kemikalieregistreringsliste, anvendelse af substitutionsprincippet (mindre miljøfarlige kemikalier iht. arbejdsmiljølovgivningen) og en forbudsliste over ikke tilladte stoffer på Skanskas byggepladser
	Affald, særligt vedr. oprydningsforhold
	Støv, støj mv., særligt vedr. overholdelse af myndighedskrav
	Opgravning og flytning af jord, særligt vedrørende overholdelse af Lov om jordforurening

Før arbejdet kan gå i gang, skal Skanska godkende leverandørens kvalitets- og miljøplan. Hvis planen skønnes mangelfuld, kan denne i stedet bygges op omkring Skanskas system.

Udvælgelse (vurdering) og konsekvenser

På nuværende tidspunkt foretager Skanska ikke nogen formaliseret leverandørudvælgelse. I godkendelses-skemaet skal det beskrives, hvordan udvælgelsen er foretaget, men der er ikke opstillet specifikke udvælgelseskriterier. Den endelige godkendelse af leverandørens kvalitets- og miljøplan er ansvarsmæssigt lagt ud enten til divisionens kvalitets- og miljøkoordinator, til sagens kvalitets- og miljøassistent eller til den sagsansvarlige.

Evaluering af leverandørens kvalitets- og miljøplan foregår ved, at en kvalificeret person udfylder et evalueringsskema og ud fra denne vurderer, om leverandørens materiale lever op til Skanskas krav. Hvis planerne ikke lever op til kravene, vil leverandøren typisk få besked om, at materialet skal korrigeres på specificerede områder. Hvis (mindre) leverandører ikke er i stand til at udarbejde den krævede systembeskrivelse, udleverer Skanska en vejledning i opbygning af kvalitets- og miljøplaner. I enkelte tilfælde hjælpes leverandøren med udarbejdelsen af systembeskrivelsen.

Skanska arbejder i øjeblikket på at indføre et nyt leverandørkartotek med inddeling af leverandørerne i forskellige kategorier. Hver leverandør vil blive bedømt på seks kriterier, herunder miljø og kvalitet. Leverandørerne vil blive bedømt et vist antal gange, afhængig af hvor ofte leverandøren anvendes. Ud fra bedømmelserne vil det således blive muligt at følge med i og påvirke den enkelte leverandørs miljøpræstation.

Kommunikation og information

Ud over de miljøkrav, der er formuleret i FBS’en og øvrige kontraktsmateriale, har Skanska ingen formaliseret systematik omkring miljøinformation til leverandører. Der foregår dog en dialog omkring godkendelse af leverandørens kvalitets- og miljøplan før hvert projektopstart.

22.4.3 Miljødialog som løftestang

Samarbejdshorisont

Hovedparten af de udvalgte leverandører i de to produktkæder har samarbejdet med Skanska i 5-10 år. Der er således et godt kendskab til arbejdsgange og procedurer mellem leverandørerne og Skanska, hvilket giver sig udtryk i en god tillid mellem Skanska og leverandørerne. En illustration af dette er, at Skanska er velvillig til at hjælpe med opbygning af miljøledelsessystemer hos leverandører, som fx tilbydes af koble sig på Skanskas eksisterende system. Derudover vil mindre leverandører i en overgangsperiode kunne trække på Skanskas miljødatabase for kemiske stoffer.

Leverandørerne giver samtidig udtryk for, at kontakten til Skanska er meget personrelateret. Det er i lige så høj grad personen, der er vigtig, som den rolle han/hun har i organisationen. Når en ny person indtræder i dialogen – det være sig fra Skanska eller fra leverandøren – risikerer der at opstå uro i samarbejdet og særligt i den daglige kommunikation.

Konkurrencesituation mellem samarbejdspartnere

I entreprenørbranchen er der de seneste år dannet flere kompagniskaber og de større virksomheder har opkøbt en del mindre firmaer. Dette betyder, at virksomhederne holder kortene tættere til kroppen, og dialogen er blevet mindre åben også på miljøområdet (særligt når det gælder front-teknologier), idet miljø i større grad er blevet en konkurrenceparameter. Disse forhold er særligt udprægede mellem virksomheder, som ud over at have en kunde/leverandør relation også konkurrerer på det samme marked.

"Produktet" i kæden

Entreprenørbranchen har i nogle år haft fokus på genanvendelse af byggeaffald, hvilket da også er et vigtigt indsatsområde for Skanska. Netop inden for dette område har Skanska etableret et udbygget miljømæssigt samarbejde omkring genbrug af affaldsgips og i forbindelse med affaldstransport fra Skanskas byggepladser.

Skanska Danmark arbejder løbende med bl.a. produktudvikling med det formål at reducere miljøpåvirkningen fra virksomhedens produktion. Det kan ske i samarbejde med leverandørerne og kan række ud over de direkte miljøpåvirkninger fra egne byggepladser til mere livscyklusorienterede resultater. Det foreliggende projekt har belyst følgende eksempler på dette:

Skanska er i samarbejde med Gyproc ved at udvikle et projekt, hvor affaldsgips fra Skanskas byggepladser genbruges i produktionen af nye gipsplader hos Gyproc.

Skanska er indgået i projektet dels med sigte på en mulig økonomisk besparelse ved mindsket bortskaffelsesomkostninger, dels med sigte på at opfylde lovgivningsmæssige (nuværende og evt. kommende) krav omkring affaldsgenbrug fra byggepladser, og endelig med sigte på muligheden for miljøprofilering.

Fra Gyprocs side er incitamentet for deltagelse primært miljøprofileringen, da der ikke er nogen økonomisk besparelse ved at anvende genbrugsgips, ligesom der ikke er råvareknaphed for jomfrueligt gips. Da Gyproc samtidig er leverandør af gipsplader til Skanska, ligger der desuden et incitament i at fastholde og udbygge forholdet til en stor kunde.

Samarbejdsformen kan bedst beskrives, som et produktudviklings-samarbejde i sin vordende fase. Initiativet ligger primært hos Skanska, der også umiddelbart har de største gevinster at hente. Desuden er det på deres byggepladser, "problemet" findes.

Fra Skanska er det er primært driftspersonel på pladserne og fra Gyproc personer fra produktionsafdelingen, der er inddraget i den løbende produktudvikling - og desuden logistikfolk. Miljømedarbejdere fra begge virksomheder har været med i projektopstartsfasen.

I samarbejde med affaldstransportøren Renoflex udvikler Skanska løbende nye metoder til at opnå en større udnyttelse af genbrugspotentialet fra byggepladserne. Baggrunden for samarbejdet er også her Skanskas sigte på at reducere omkostningerne ved affaldshåndtering, opfylde lovkrav omkring affaldsgenbrug fra byggepladser og styrke miljøprofilen.

Samarbejdet med Renoflex udtrykker en udbygning og formalisering af et allerede eksisterende samarbejdsforhold omkring produktudvikling med fokus på miljøområdet. Organisationsmæssigt beskrives samarbejdet ved, at hver medarbejder og ansvarsområde reelt er hinandens spejlbilleder, hvilket giver en vis tryghed og ro omkring samarbejdet, og samtidig minimeres muligheder for misforståelser.

Renoflex deltager også som affaldstransportør i projektet om genbrugsgips fra byggepladserne.

22.5.3 Generel miljøpåvirkning

I Skanska AB’s miljøpolitik er det formuleret, at alle nyindkøbte firmaer skal miljøcertificeres efter ISO 14001 inden to år fra "opkøbsdatoen". Denne fokusering på miljøledelse vil givetvis have en afsmittende virkning på konkurrenter i branchen og på samarbejdspartnere, kunder og leverandører. Direkte miljømæssige resultater er dog endnu ikke søgt dokumenteret på den baggrund.

Det er Skanskas indtryk, at bygge- og anlægsbranchen samt de tilknyttede industrier generelt har fået mere fokus på vigtigheden af og fornuften i at gøre en indsats for at beskytte miljøet. Således er der fx p.t. iværksat en række miljøudviklingsprojekter med aktiv deltagelse fra flere af byggeindustriens større leverandører.

22.6 Perspektiver for en udvidet miljødialog

Skanska Danmark har gennem mange år udviklet et tæt forhold til et net af leverandører, som inddrages i produktudvikling og andre former for samarbejde. Ved samarbejde med leverandørerne har Skanska Danmark vist, at det er muligt at opnå miljømæssige resultater ved at forbedre udnyttelsen af affaldspotentialet fra byggepladserne og eksempelvis genanvende affaldsgipsen. I forlængelse af det hidtidige miljøsamarbejde i de udvalgte produktkæder fremstår yderligere en række muligheder og perspektiver, der kan styrke de miljømæssige resultater ved miljødialogen i produktkæden.

22.6.1 Mål for og struktur i miljøsamarbejdet

En stor og forpligtende udfordring for Skanska vil være at formulere konkrete mål for miljøsamarbejdet med leverandørerne, det være sig fx vedrørende leverandørernes systemer og teknologi eller vedr. konkrete miljøforhold. Målene kan være forskellige alt afhængig af leverandøren og produkternes/ydelsernes miljømæssige karakteristika. Uanset ambitionsniveauet vil en tydeliggørelse af Skanskas mål med miljøsamarbejdet øge forståelsen for omfanget af den indsats, Skanska lægger i dialogen med samarbejdsparterne.

Skanska udfører meget forskelligartede projekter og har et stort antal leverandører, men der er ofte tale om leverandører inden for et overskueligt antal afgrænsede brancher: Gipspladeproducenter, tømrere, anlægsgartnere etc. Med henblik på at lette kommunikationen med leverandørerne kan det overvejes, om der kan udarbejdes miljømål for og krav til de mest gennemgående leverandørtyper, begyndende med de mest miljøbetydende brancher. Der er stadig inden for byggeriet lavthængende frugter at plukke – det kan være enkle løsninger inden for fx affaldshåndtering og arbejdsmiljø – og denne mulighed kan styrkes ved at konkretisere samarbejdet med leverandørerne.

Specielt ved samarbejde med leverandører, som Skanska også er i konkurrence med, er det vigtigt at definere mål og struktur for det miljømæssige samarbejdet. Ved denne type samarbejde kræves mere formaliserede forhold, ligesom en klart afgrænset struktur vil være væsentlig.

Skanska er en stor virksomhed med en tilhørende stor organisation, og mange personer er involveret i kontakten til leverandørerne. Det kan have stor betydning, at leverandørerne møder et kvalificeret og ensartet miljømæssigt modspil på alle opgaver. Medarbejderen med den relevante miljøviden skal have mulighed og ansvar for at viderebringe denne viden til rette modtagerperson. Rette modtagerperson kan i denne sammenhæng både være en person hos leverandøren, men i lige så høj grad den person internt i Skanska, der skal varetage kommunikationen med leverandøren".

I byggebranchen er det særligt vigtigt at have strukturen i samarbejdet på plads, da kommunikationen er meget personrelateret – de samarbejdende parter skal helst "kende hinanden" (se tidligere i rapporten). Ved at tydeliggøre de miljømæssige kommunikationsveje mellem virksomhederne reduceres risikoen for kommunikationsproblemer. Det handler om at sætte ansvar og pligter i miljøindsatsen på plads og gøre dem synlige både over for "afsender" og "modtager" i miljødialogen.

Der ligger et potentiale for miljømæssige forbedringer i, at Skanskas miljøafdeling knytter en tættere kontakt til (eksempelvis) de af leverandørerne, der ikke har egen miljøafdeling. Skanska miljøafdelings kompetence kunne dermed udnyttes til at styrke leverandørernes miljøpræstation. Dette sker faktisk allerede i mindre skala, idet Skanskas sagsansvarlige medarbejdere i nogle tilfælde bidrager til at udarbejde leverandørers miljø- og kvalitetsplaner.

22.6.2 Kategorisering og prioritering af leverandører til miljødialog

Skanska arbejder i øjeblikket på at indføre et nyt system til vurdering af leverandører, hvor det kan være relevant at vurdere, med hvilken vægtning og placering miljødialogen og -samarbejdet skal inddrages i systemet.

Set ud fra et miljømæssigt synspunkt er det naturligvis mest formålstjenligt at målrette ressourcerne mod de leverandører, hvor man får mest miljø for indsatsen, men også andre forhold end de rent miljømæssige bør tages i betragtning ved en kategorisering.

Ved udvælgelse af leverandørerne kan det være relevant at inddrage forhold som:

	den miljømæssige væsentlighed af leverandørens produkter og ydelser – og potentialet for forbedring
	leverandørens relation til og betydning for Skanska
	Skanskas betydning for leverandøren
	leverandørens kapacitet på miljøområdet
	leverandørens håndtering af underleverandører, som har betydelig miljøpåvirkning

Efter udvælgelse af relevante leverandører skal forhold som samarbejdets omfang, hyppighed, midler til kommunikation mm. fastlægges. Data herfor vil kunne indføres i leverandørkartoteket.

22.6.3 Miljødialogen i praksis

Med sigte på at styrke leverandørernes selvstændige indsats på miljøområdet er der inden for Skanskas arbejdsfelt stort behov for gennemsigtighed, information og opfølgning. Det miljømæssige udbytte kan øges ved at Skanska informerer om Skanskas miljøpolitik og de konkrete miljømål for leverandørerne og om status for miljøpræstationen.

En udvælgelse og kategorisering af leverandører vil kunne danne udgangspunkt for en diffentieret tilbagemelding: Mindre væsentlige leverandører skal måske blot informeres om Skanskas miljøpolitik, vigtigere leverandører tilsendes spørgeskema og efterfølgende evaluering af disse, mens der hos meget "vigtige" leverandører løbende kan foretages leverandørbesøg, målopfølgninger mm.

Generelt er det vigtigt, at de væsentlige leverandører får tilbagemelding på spørgeskemaer og miljøpræstationer. Skanska har en dialog omkring godkendelse af leverandørens kvalitets- og miljøplan ved projektopstart. Det vil derfor være en oplagt mulighed at gennemføre en efterfølgende miljømæssig evaluering af de centrale leverandører, når en byggeplads lukkes ned. Evalueringen kan lettes ved at have opstillet miljømæssige mål for disse leverandører ved byggeprojektets start – og ved at følge spørgsmålet om målopfyldelse op med en udbygget dialog med leverandøren. Evalueringen og den udbyggede dialog vil kunne bidrage til at opfylde Skanskas overordnede miljøpolitik omkring inddragelse og miljømæssig ansporing af samarbejdsparter.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |