Miljøledelse i produktkæder - en eksempelsamling 27 Tekstil - Trevira Neckelmann A/S - Eksempel 1927.1 IndledningOverholdelse af sine kunders miljømål indgår som en naturlig del af Trevira Neckelmann A/S' miljøarbejde. Af den grund har Trevira Neckelmann A/S indgået i en række miljøsamarbejdsrelationer med bl.a. udenlandske leverandører, hvor formålet har været at optimere virksomhedens produkter eller dokumentere produkternes miljøbelastning, således at kundernes ønsker blev imødegået. Det er primært erfaringer omkring udvikling af en miljøvenlig garnolie, som vil blive formidlet i dette projekt. 27.1.1 IntroduktionTrevira Neckelmann A/S er en tekstil virksomhed beliggende ved Silkeborg. Den er en del af Trevira GmbH, der har hovedsæde i Tyskland. Trevira Neckelmann A/S forarbejder og farver syntetiske fibre til færdige garner, hvoraf langt den største del udgøres af polyester. Virksomheden har i alt ca. 650 medarbejdere, hvoraf ca. 2/3 er ansat på skiftehold. 27.1.2 Trevira Neckelmann A/S' miljøstrategiske niveauTrevira Neckelmann A/S har haft et certificeret miljøledelsessystem siden maj 1996. Virksomheden er certificeret efter ISO 14001 og EMAS. Som en del af EMAS udarbejdes en miljøredegørelse hvert andet år. Trevira Neckelmann A/S' miljøorganisation er bygget op om 5 miljøspecialister, som koordinerer virksomhedens miljøaktiviteter indenfor hvert sit afgrænsede området dvs. kemikalier, emissioner, affald, energi, arbejdsmiljø etc. - se Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.. Tilsammen danner de 5 miljøspecialister virksomhedens miljøgruppe, der bl.a. har ansvaret for gennemførelse af virksomhedens miljøhandlingsplan. Trevira Neckelmann A/S' miljøhandlingsplan kan ses i bilag D.5. Uddannelse og træning af den enkelte medarbejder indenfor miljø og arbejdsmiljø foregår løbende i afdelingsregi, ligesom der tilbydes et miljøbevidsthedskursus rettet mod alle medarbejdere. Trevira Neckelmann A/S' miljøorganisation. Trevira Neckelmann A/S indgår i flere forskellige miljøsamarbejdsrelationer:
27.2 Miljøsamarbejdet27.2.1 Baggrunden for miljøsamarbejdetFra 1998 frem til i dag har Trevira Neckelmann A/S indgået i et miljøsamarbejde med underleverandører vedrørende udviklingen af en "miljøvenlig" garnolie - den såkaldte bioolie. Garnolier anvendes hos Trevira Neckelmann A/S for, at opnå bedre afløbs- og friktionsegenskaber ved forarbejdning af garnet hos kunderne. Udviklingen af olien blev initieret at primært tre miljøkrav, der kom fra kunder i perioden 1997-1998. Disse var:
Disse krav blev stillet af væsentlige kunder. Andre elementer der influerede på igangsættelsen af udviklingen af en såkaldte bioolie var:
Garnolien som Trevira Neckelmann A/S anvendte på det tidspunkt kunne ikke overholde de ovennævnte krav, hvorfor en udvikling af en ny garnolie måtte igangsættes. 27.2.2 MiljøsamarbejdetOrganisering af projektet Organiseringen af udviklingsprojektet internt i Trevira Neckelmann A/S fulgte de procedurer, virksomheden generelt har for organisering af projekter. Der blev derfor udnævnt en såkaldt ejermand for projektet. Det vil sige en person, der har ansvar for opsætning af mål, organisering, fremdrift etc. i projektet. Ejermanden i dette projekt var en af de fem miljøspecialister fra Trevira Neckelmann A/S' miljøgruppe. Nedsættelsen af en udviklings-/arbejdsgruppe var hans første tiltag i udviklingsprojektet. Gruppen bestod af ejermanden selv samt to udviklingsfolk. Den havde til opgave at gennemgå projektets tekniske elementer, sørge for forsøg, afprøvning af produkter samt stået for feedback til leverandører. Sidstnævnte opgave varetog ejermanden selv. Som en del af Trevira Neckelmann A/S' projektprocedurer blev der ligeledes udnævnt en projektsponsor for udviklingsprojektet. Dette er typisk en person fra ledelsesniveau, der bevilliger ressourcer til projektet og giver sparring til projektets ejermand i projektforløbet. Dette gjorde sig ligeledes gældende i dette projekt. Strukturering af miljøsamarbejdet Til selve struktureringen af udviklingsprojektet blev der anvendt en tilgang, hvor målsætningen for projektet blev opstillet og detaljeret til operationelle arbejdsopgaver i et formålsnetværk Fremgangsmåden ved opstilling af et formålsnetværk er, at målet bliver skrevet midt på et stykke papir. Over denne målsætning beskrives, hvad der initierer den, og nedenunder hvordan målsætningen konkret kan opnås. Hvorledes målsætningen skal opnås, skal som før nævnt detaljers og defineres i yderligere i delmålsætning, således at der til sidst er defineret en række konkrete arbejdsopgaver. Resultatet af struktureringen af udviklingsprojektet efter denne model er vist i bilag D.7. Det er målsætningerne/arbejdsopgaverne angivet med en cirkel, som er i fokus i dette projekt. Opstillingen af disse modeller udarbejdes primært af ejermanden for projektet. Dette var ligeledes tilfældet i dette eksempel. Miljøsamarbejdet - udviklingsprocessen For at få overblik over hvilke leverandører der kunne levere en garnolie, som kunne opfylde de opstillede miljøkrav - se afsnit 27.2.1 - foretog den nedsatte udviklingsgruppe på Trevira Neckelmann A/S en såkaldt miljø screening af garnolier på markedet. På baggrund af denne screening, der bl.a. blev foretaget vha. tests, fandt de frem til en række interessante produkter/ leverandører. En af gruppens prioriteringer i forhold til valg af samarbejdspartnere var leverandører, som Trevira Neckelmann A/S havde kendt gennem mange år og viste hvad stod for. Denne prioritering blev anset for væsentlig, da processen, for hvordan garnolien skulle påføres, var hemmelig. En forståelse af en sådan tilgang ville leverandør de kendte i forvejen have. Resultatet af screeningen blev, at de stod tilbage med 10-15 leverandører og produkter. Herefter opsatte Trevira Neckelmann A/S en række funktions- og udviklingskrav til olien, der skulle udvikles. På baggrund af dem påbegyndte leverandørerne udviklingen af den første generation af produktet og sendte det til Trevira Neckelmann A/S. Udviklingsgruppen foretog herefter en funktions- og kvalitetstest på disse produkter. Resultatet blev, at de 10-15 produkter blev indsnævret til fem. Leverandørerne til disse fem produkter foretog derpå en videreudvikling af produktet. Trevira Neckelmann A/S stillede herefter en række yderligere kvalitetskrav til produkterne. Kun tre af de fem leverandører kunne honorere disse krav og gik efter det ud i kundetest. Efter kundetesten stod Trevira Neckelmann A/S tilbage med to leverandører, der kunne levere det ønskede produkt. Valget af den endelige leverandør faldt på den som kunne levere produktet billigst muligt. I dette tilælde var det en tyske leverandør. Skitsering af parter i de endelige miljøsamarbejde Arbejdsprocessen fortsatte som en iterativ proces, hvor kunderne via Trevira Neckelmann A/S og Trevira Neckelmann A/S selv stillede krav til den tyske leverandør. På baggrund af disse krav udviklede den tyske leverandør kontinuerligt produktet og sendte det herefter til test hos Trevira Neckelmann A/S. For at være klædt på til at honorere, de stillede miljøkrav fra Trevira Neckelmann A/S og deres kunder, tog den tyske leverandør initiativ til, at medarbejdere deltog i en række kurser organiseret af den bayerske delstats miljøministerie. Parallelt hermed, har de også inddraget eksterne miljøkonsulenter for at kunne løse opgaven - se bilag D.9. Illustration af udviklingsprocessen. Kommunikation Den indledende etableringen af kontakt til leverandørerne foregik primært ved, at ejermanden for projektet sammen med lederen af farveriet havde møde med repræsentanter fra leverandørernes salgsafdelingerne. Repræsentanterne kontaktede herefter produktion og udvikling, der senere blev inddraget i processen. Årsagen til at Trevira Neckelmann A/S inddragede lederen af farveriet var, at han har ansvaret for indkøb af olier, kemikalier etc. og dermed kontakten til leverandørerne. Samtidig var det rart at være to personerne til møderne, da "to par ører hører bedre end et". Ved det endelige valg af den tyske leverandør forgik kommunikationen efter de indledende møde primært mellem ejermanden af projektet på Trevira Neckelmann A/S og chefen for den tyske leverandørs's udviklingsafdeling. Det foregik ved møder, ofte i forbindelse med kravspecifikationerne og løbende via e-mails, fax og telefon. 27.2.3 Resultatet af miljøsamarbejdet Et samarbejde med den tyske leverandør omkring videre udvikling af biolien pågår stadig. Resultaterne af miljøsamarbejdet har dog indtil nu været, at Trevira Neckelmann A/S har fået udviklet en garnolie - såkaldt bioolie, der bl.a. opfylder de opstillede miljøkrav. Det vil sige den udviklede garnolie:
Opfyldelsen af disse krav har gjort at Trevira Neckelmann A/S' tjekkiske, svenske og tyske kunder, at de kan overholde de myndighedskrav og de miljømålsætninger, som de selv har stillet op for deres produkter. I sidste ende har det gjort, at Trevira Neckelmann A/S har kunne holde på dem som kunder. Resultatet af miljøsamarbejdet hos den tyske leverandør er, at virksomheden har fået opbygget en masse viden på miljøområdet. Parallelt hermed er deres omsætning steget pga. udviklingen af dette produkt. 27.2.4 Sideeffekter En af sideeffekterne af udviklingsprojektet har været, at Trevira Neckelmann A/S har initieret et miljøsamarbejde mellem to af deres leverandører. Trevira Neckelmann A/S havde gennem længere tid talt om at udvikle en alternativ metode til påføring af olie på garnet. Denne proces skulle give en bedre fordeling af olien på garnet samt en væsentlig lavere fugt % på garnet. Resultatet af sidstnævnte ville være, at tørringstiden blev forkortet. Energiforbruget til tørreprocessen ville derved blive nedbragt væsentligt. Trevira Neckelmann A/S tog derfor kontakt til en leverandør, som ville påtage sig udviklingen af metoden. Den tyske leverandør fik nys om dette udviklingsprojekt, og ytrede derfor ønske om at indgå i dette udviklingssamarbejde. Deres rolle skulle være at udvikle en garnolie, der miljø- som funktionsmæssigt var optimal i forhold til metoden. Holdningen hos Trevira Neckelmann A/S var dog, at de var så langt i udviklingsprocessen med deres leverandøren af metoden, at et sådant samarbejde ikke ville kunne betale sig for Trevira Neckelmann A/S. De opfordrede dog den tyske leverandør til at kontakte leverandøren af metoden, til at undersøge hvorvidt de havde intresse i et samarbejde uden Trevira Neckelmann A/S' medvirken. Det var de, og p.t. er de to virksomheder i gang med udviklingen og optimeringen af en garnolie til metoden. En anden miljømæssig sideeffekt af udviklingen af bioolien er, at olien overholder de krav, der stilles i kriteriedokumentet til EU's miljømærke "Blomsten" - se bilag D.8. At olien kan overholde disse kriterier, har været et væsentligt element i Trevira Neckelmann A/S' samarbejde med en kunde omkring deres erhvervelse af EU's miljøblomst for tekstiler. 27.3 Miljøsamarbejde - EU-blomsten27.3.1 Baggrunden for miljøsamarbejdet Baggrunden for miljøsamarbejdet var en henvendelse fra en af Trevira Neckelmann A/S' belgiske kunder til Trevira Neckelmann A/S' miljøspecialist indenfor kemikalier etc. Virksomheden ønskede, at Trevira Neckelmann A/S kunne dokumentere, at deres garn opfyldte de krav, der er oplistet i EU-blomstens kriteriedokument til tekstiler - se bilag D.8. Årsagen til at de stillede disse krav var, at de var leverandører til en dansk tekstil virksomhed, som ønskede at opnå EU's miljøblomst på et udsnit af deres produkter. Illustration af produktkæde samarbejdet - i forhold til opnåelse af EU's miljøblomst. 27.3.2 Miljøsamarbejdet Efter henvendelsen sendte den belgiske kunde et uddrag af de hjælpeskemaer og krav, som Trevira Neckelmann A/S skulle bruge i forbindelse med registreringen af de data, der skulle dokumenteres. Kravene og skemaerne udgjorde dog kun en del af det hele. Så for at få et præcist billede af hvilken sammenhæng dokumentationen skulle indgå i, rettede Trevira Neckelmann A/S selv kontakt til den danske kunde uden om den belgiske leverandør. Efter at have afklaret hvilke oplysninger den danske tekstil virksomhed præcist ville have dokumenteret, gik Trevira Neckelmann A/S i gang med indsamling af data hos sig selv og sine underleverandører. Dokumentationen af data fra deres egen produktion, havde Trevira Neckelmann A/S liggende, da disse data ligelede skulle anvendes som dokumentation i forbindelse med deres miljøledelses system. Efter at have fået de nødvendige oplysninger fra deres leverandører sendte Trevira Neckelmann A/S den samlede dokumentation til den belgiske leverandør. Den belgiske kunde har for nyligt henvendt sig igen, da garnolien Trevira Neckelmann A/S anvendte på garnet til tekstilet der skulle opnå mærket, ikke levede op til EU blomstens miljøkrav. Trevira Neckelmann A/S har derfor leveret garn til leverandøren med den nye miljøvenlig olie - den såkaldte bioolie - påført og med tilhørende dokumentation. 27.3.3 Resultatet af miljøsamarbejdet Kunden er endnu i processen vedrørende indsamling af data til erhvervelse af EU's miljøblomst, men Trevira Neckelmann A/S regner med at erhvervelsen af mærket er det ultimative resultat af deres samarbejde. 27.4 Drivkræfter og barrierer i miljøsamarbejdet27.4.1 Drivkræfter Miljøledelsessystemer Trevira Neckelmann A/S ser det som en helt klar drivkraft at have et miljøledelsessystem i forbindelse med miljøsamarbejde vedrørende kunders erhvervelse af miljømærker, i dette tilfælde EU's miljøblomst for tekstiler, men også i andre miljøsamarbejdsrelationer, der kræver miljødokumentation. En del af procedurerne i disse systemer er netop at indsamle/registrere miljødata. Det er netop data af den art, der efterspørges af leverandøren i forbindelse med erhvervelsen af miljømærker. Miljøviden i organisationen Trevira Neckelmann A/S peger endvidere på deres egen viden omkring miljø, som en væsentlig drivkraft i alle deres miljøsamarbejdsrelationer. I de beskrevne eksempler synliggjorde det sig specielt i forbindelse med den belgiske leverandørs henvendelse vedrørende dokumentation til EU's miljøblomst. I og med Trevira Neckelmann A/S har en række miljøspecialister, var de hurtig i stand til at gennemskue, hvad det var den belgiske kunde ønskede, få det bekræftet hos den danske virksomhed, som var den endelige slutaftager og herefter fremskaffe dokumentationen. Det har ligeledes været situationen i andre miljøsamarbejdsrelationer. Ledelsesopbakning Ledelsesopbakning er en grundlæggende drivkraft for miljøsamarbejde generelt som både Trevira Neckelmann A/S og deres tyske leverandør peger på. Hos Trevira Neckelmann A/S afspejler den sig bl.a. i den tro ledelsen har til sine miljømedarbejdere: "Så længe medarbejderne opfylder de opsatte målsætninger, har de frihedsgraderne, som de ønsker". Dette gjorde sig ligeledes gældende i forbindelse med udviklingsprojektet og miljøsamarbejdet vedrørende miljømærker. Ledelsesopbakningen synliggør sig ligeledes i Trevira Neckelmann A/S miljøpolitikker og -handlingsplaner som effektueres, f.eks. ved kontinuerlig etablering af miljøudviklingsprojekter med kunder og leverandører. Det skyldes den grundlæggende holdning hos ledelsen om "at miljø kan betale sig". Ledelsesopbakningen hos den tyske leverandør til miljøområdet og miljøsamarbejde generel synliggør sig ved, at man i virksomhedens strategi har miljø og miljøsamarbejde som et satsningsområde. I forbindelse med udviklingen af biolien afspejlede ledelsesopbakningen i virksomheden sig konkret ved, at den ansvarshavende person for projektet hos den tyske leverandør gik "grønt lys" for alle tiltag, der blev forslået af til løsning af evt. komplikationer. Økonomi En anden grundlæggende forudsætning for etableringer af miljøsamarbejde, som Trevira Neckelmann A/S og den tyske leverandør finder væsentlig, er økonomi. I rollen som kunde er det for Trevira Neckelmann A/S prisen på produktet, der er den grundlæggende forudsætning for, at et miljøsamarbejde med en leverandører etableres. I forbindelse med udviklingsprojektet blev den tyske leverandør netop valgt, da de kunne levere produktet billigst muligt. For den tyske leverandør er det muligheden for en forøget omsætning/indtjening der er den primære drivkraft for indtrædelsen i et miljøsamarbejde. I forbindelse med dette projekt var det f.eks. muligheden for at "få foden indenfor" i autoindustrien, der er storkunde hos Trevira Neckelmann A/S, der blev set som "guleroden" for samarbejdet. Myndighedskrav Den tyske leverandør henviser endvidere til myndighedskrav, som en væsentlig årsag til deres indtræden i miljøsamarbejdet med Trevira Neckelmann A/S. I og med at den tyske leverandør ligger i den samme delstat og dermed er under samme miljølovgivning som mange af Trevira Neckelmann A/S' tyske kunder, blev den tyske leverandør bevidst om disse miljøkrav - se afsnit 27.2.1 . Af samme grund blev de klar over hvilken indvirkning kravene ville have på deres omsætning, hvis de ikke gjorde tiltag i forhold til det. Da Trevira Neckelmann A/S henvendte sig, så de det derfor som en selvfølge at påbegynde udviklingen af garnolien - bioolien. Strukturering af projekter Trevira Neckelmann A/S peger på deres metode til strukturering af udviklingsprojekter, som en grundlæggende drivkraft for miljøsamarbejde, både i det aktuelle projekt, men også andre udviklingsprojekter. Det er Trevira Neckelmann A/S' holdning, at hvis det fra starten af et projekt er defineret og konkretiseret, hvilket mål der er for projektet og hvordan de skal nås,
Udvikling - leverandørens kernekompetence At leverandøren har udvikling og tilpasning af produkter til kunders behov som sin kernekompetence, vurdere Trevira Neckelmann A/S, som endnu en drivkraft. I det aktuelle udviklingsprojekt beskrives det som en af de væsentligste drivkræfter. I og med leverandøren, i dette tilfælde den tyske leverandør, har udvikling som kernekompetence og lever af det, er det Trevira Neckelmann A/S vurdering, at man er garanteret en løsning/et produkt af en høj standard. Dels fordi de er vandt til at håndtere processen med kunderne, dvs. få ud af dem hvad de reelt gerne vil have. Samtidig har de en stor teknisk ballast, der gør at virksomheden får nogle tekniske løsninger af en høj kvalitet. Klare retningslinier for kommunikation og ansvar Trevira Neckelmann A/S understreger at klare retningslinier for kommunikation og ansvar, ligeledes har været en af de væsentlige drivkræfter for miljøsamarbejdet med den tyske leverandør, men også for andre miljøsamarbejdsprojekter. I dette udviklingsprojekt var der i hver virksomhed udpeget to personer med ansvar for udviklingen og kommunikationen forgik mellem dem. At alt kommunikation foregik gennem dem gjorde, at de havde et totalt overblik over processen hele tiden og altid hurtigt kunne afklare misforståelser og komplikationer. Viden hos samarbejdspartner Trevira Neckelmann A/S mener ligeledes, at det er en væsentlig drivkraft, at de personer, der har ansvaret og står for kommunikationen, har en grundlæggende viden og indsigt i projektet. Efter deres vurdering var tilfældet i forbindelse med kontaktpersonen hos den tyske leverandør Han havde en grundlæggende indsigt og viden om projektet, hvilket gjorde at han kunne give en hurtig og klar respons på Trevira Neckelmann A/S' forespørgsler og krav. I forhold til andre leverandør kontakter vurderer Trevira Neckelmann A/S dette som lidt atypiskt. Ofte har kontaktpersonen ikke den store tekniske indsigt, i og med at personen ikke er direkte involveret i udviklingsarbejdet. 27.4.2 Barrierer Samarbejdsvanskeligheder i leverandørens organisation Trevira Neckelmann A/S har ikke oplevet mange barrierer i forbindelse med de to beskrevne projekter eller miljøsamarbejde generelt. I forbindelse med udviklingsprojektet fremhæver de dog samarbejdsvanskeligheder internt hos den tyske leverandør som et væsentligt problem. Baggrunden for problemet var, at udviklingen hos den tyske leverandør var spredt over to afdelinger, én i Vesttyskland og én i det gamle Østtyskland. Trevira Neckelmann A/S' kontaktperson sad i afdelingen i Vesttyskland, mens den reelle udvikling af produktet foregik i afdelingen, der lå i Østtyskland. I mellem disse to afdelinger var der en række kommunikationsproblemer, der gjorde at udviklingsprocessen til tider gik i stå, fordi informationer, der skulle ligge til grund for det hele, gik tabt. Disse kommunikationsproblemer fremkom dog primært, når ankerpersonen i Frankfurt afdelingen ikke var tilstedeværende. Til trods for at Trevira Neckelmann A/S følte at det var et væsentligt problem, valgte de at se bort fra det, da den tyske leverandør leverede og stadig leverer et produkt i den ønskede kvalitet og pris. 27.5 Udenlandske leverandører - karakteristikaer og forskelleTrevira Neckelmann A/S har en række udenlandske samarbejdspartnere. Det er deres vurdering, at hver af disse kunder har nogle karakteristikaer, der kan henføres til deres nationalitet, men Trevira Neckelmann A/S mener ikke, at disse karakteristikaer reelt har indflydelse på samarbejdsprocessen. Trevira Neckelmann A/S er af den holdning at forskelle i samarbejdspartneres måde at håndtere samarbejdsprocessen og miljø på, dybest set har udspring i virksomhedskulturen. 27.6 Potentielle miljøsamarbejderTrevira Neckelmann A/S ser det som en fremtidig og kontinuerlig opgave at fortsætte miljøsamarbejdet med forskellige leverandører. P.t. har virksomheden kontakt til 4 af de leverandører, som var med i de indledende faser af udviklingen af biolien. Det er Trevira Neckelmann A/S' holdning, at det er nødvendigt hele tiden at være i dialog med så mange udviklingspartnere og leverandører, og derved have så mange alternativer så muligt, for at kunne imødegå de nye krav der bliver stillet fra kunder og offentlige myndigheder. Det er ligeledes nødvendigt, fordi virksomheden ændrer sine egne processer kontinuerligt. Denne holdning har Trevira Neckelmann A/S efterlevet. Dette er som før nævnt sket ved at lave en miljøhandlingsplan med en række miljøsamarbejdsprojekter der realiseres. Hvilke projekter der konkret er tale om, kan ses af deres miljøhandlingsplan (bilag D.5). Den tyske leverandør har ikke oplyst, at de har andre miljøsamarbejdspartnere end de nævnte (Trevira Neckelmann A/S og deres leverandør af den alternative påføringsmetode) i den ovenstående beskrivelse. De ser dog miljø som et ekspansionsområde for deres virksomhed, da de forventer, at den bayerske, tyske, men også europæiske miljølovgivning vil blive strammet i fremtiden, og dermed stille yderligere krav til de produkter, som de leverer.
|