| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Miljøledelse i produktkæder - en eksempelsamling
Der eksisterer værktøjer inden for kvalitetsledelse "Business Excellence
model", hvor et kendetegn ved kvalitetsledelse er kundetilfredshed. Der er her tale
om eksterne og interne kunder. Alle i en virksomhed, som har indført kvalitetsledelse, er
bevidste om, at der er et indbyrdes leverandør/kundeforhold, samt at det er vigtigt at
tilfredsstille både interne medarbejdere og eksterne kunder.
Kundetilfredshed samt forøgelse heraf, sker gennem løbende forbedringer, som alle
medarbejdere i virksomheden aktivt deltager i. Denne fremgangsmåde er sammenlignelig med
forbedringer af miljøforhold i virksomheder, som har indført miljøledelse. Det er
derfor muligt at lade sig inspirere af de værktøjer der er udarbejdet. Nogle af de
værktøjer der styrker og styrer kunder-/leverandør-relationer omfatter:
| At identificere og imødekomme kundernes daglige kontaktbehov |
| At behandle modtaget tilbagemeldinger fra daglige kontakter incl. klager |
| Proaktivt at involvere kunderne med henblik på at diskutere deres behov, forventninger
og bekymringer |
| At følge op på salg, leverede ydelser og andre kontakter med henblik på at
identificere niveauet af tilfredshed med produkter, ydelser og andre kunderelevante
processer vedrørende salg og ydelser |
| At søge at opretholde kreativitet og innovation i salgs- og servicerelationer til
kunden |
| Jævnligt at gøre brug at spørgeskemaundersøgelser og andre former for dataindsamling
i forbindelse med løbende kundekontakt med henblik på at identificere og styrke kundens
tilfredshed med relationer til organisationen. |
Produkter og ydelser udvikles og designes på baggrund af kundernes behov og
forventninger. Det kan omfatte:
| Markedsanalyser, kundeanalyser og andre former for tilbagemelding til at afdække
kundernes behov og forventninger til produkter nu og i fremtiden, samt deres opfattelse af
eksisterende produkter og ydelser |
| At forudse og identificere forbedringer rettet mod styrkelse af produkter og ydelser i
tråd med kundernes fremtidige behov og forventninger |
| At designe og udvikle nye produkter og ydelser til at møde kundernes behov og
forventninger |
| At bruge kreativitet og innovation til udvikling af konkurrencedygtige, miljørigtige
produkter og ydelser |
| At skabe nye produkter i samarbejde med partnere |
Kilder:
Miljøredegørelse for år 2000 DAN-RENS A/S
Miljøredegørelse for år 2000 SKY-LIGHT A/S
EFQM Excellence Model april 1999
Kvalitetsprisen for Små og Mellemstore Virksomheder 2001
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |