Opsamling, opbevaring og udnyttelse af urin fra Museumsgården på Møn

Bilag 2: Indhold af mikroorganismer i andre gødningsmidler

I det følgende gengives måleresultater fra mikrobiologiske undersøgelser af forskellige gødningsmidler. Disse gødningsprodukter kan udspredes på landbrugsjord med forskellige restriktioner i forhold til den gældende regulering.. Analyseresultaterne er et udtryk for, hvad indholdet af mikroorganismer har været på undersøgelsestidspunktet.

Indhold af udvalgte mikroorganismer i svinegylle og kvæggylle

Tabel 1 viser fund af udvalgte mikroorganismer i svinegylle og kvæggylle. Måleresultaterne gengivet i "Svin 1" og "Kvæg 1" stammer fra prøver af gylle fra fem tilfældigt udvalgte svinebesætninger og ligeledes fem tilfældigt udvalgte kvægbesætninger. Tallene er gengivet fra "Miljørapport nr. 606, 2001" (Andersen & Hald, 2001).

Tabel 1
Indhold af mikroorganismer i svinegylle og kvæggylle

Stof

Enhed

Svin 1

Svin 2

Kvæg 1

Kvæg 2

Bakterielle
indikatorer

 

 

 

 

 

Kimtal v/
370C

cfu/ml

0,34 x 106
- 7,1 x 106

 

2 x 106
- 32 x 106

 

Termotolerantec
oliforme

cfu/100 ml

1.3 x 103
- 1,7 x 106

 

0,49 x 106
- 4.6 x 106

 

Enterokokker

cfu/100 ml

0,22 x 106
- 43 x 106

 

1,3 x 106
- 48 x 106

 

Bakterielle
Smitstoffer

 

 

 

 

 

Campylobacter

antal/10 g (ml)

Ikke påvist.

 

Ikke påvist

 

Salmonella

antal/10 g (ml)

Ikke påvist.

- 280.000

Ikke påvist

- 280.000

Parisitære
Smitstoffer

 

 

 

 

 

Cryptosporidium
parvum

antal/ml

0 - 200

- 300

0 - 100

- 300

Giardia duod..

antal/ml

0 - 300

 

0 - 100

 

cfu: colony forming units.
Kilde: Andersen & Hald, 2001

Måleresultaterne i "Svin 2" og "Kvæg 2" er resultater af andre undersøgelser gengivet i "Miljørapport nr. 606, 2001". I en undersøgelse gengivet samme sted vedrørende Salmonella i svine- og kvægbesætninger fra 1998 af 2.328 svinebesætninger og 265 kvægbesætninger blev der konstateret Salmonella i 266 svinebesætninger (11,4%) og i 15 kvægbesætninger (5,6%). Ved en anden undersøgelse i 1999 fandt man Campylobacter i 53,5% af de undersøgte svinebesætninger og i 50% af kvægbesætningerne. Der er i andre undersøgelser fundet Cryptosporidium parvum i et antal op til 300 pr. ml.

Indhold af udvalgte mikroorganismer i spildevandsslam

Slam fra renseanlæg med biologisk rensning, hvor slammet enten er aerobt eller anaerobt stabiliseret, kan anvendes på landbrugsjord efter slambekendtgørelsens regler for stabiliseret slam (bekendtgørelse nr. 49 af 20. januar 2000). Indholdet af fækale streptokokker og Salmonella i spildevandsslam er undersøgt i nogle spildevandsanlæg (Miljøprojekt 351, 1997), og resultaterne heraf fremgår af tabellerne 8.18 og 8.19. Indholdet af bakterier er stort, da slammet kun er "stabiliseret" (jf. slambekendtgørelsens bilag 3). Der er konstateret Salmonella i begge typer slam.

Tabel 2
Indhold af fækale streptokokker og Salmonella efter aerob stabilisering af slam i fire langtidsbeluftede aktive slamanlæg.

Renseanlæg

Antal fækale streptokokker
cfu/g

Antal Salmonella pr. g

 

Gns.

Max.

Min.

Gns.

Max.

Min.

1

57.000

90.000

24.000

83

140

24

2

32.000

50.000

18.000

47

500

13

3

60.000

290.000

14.000

 

4

6.100

40.000

2.000

 

cfu: colony forming units.
Kilde: Miljøprojekt 351, 1997.

Tabel 3
Indhold af fækale streptokokker og Salmonella efter anaerob stabilisering af slam i rådnetanke på tre rensningsanlæg.

Renseanlæg

 

Antal fækale streptokokker
cfu/g

Antal Salmonella pr.g

Gns.

Max.

Min.

Gns.

Max.

Min.

1

5.800

10.000

1.600

12

30

2

2

2.400

5.100

700

 

3

6.100

14.000

2.100

 

cfu: colony forming units.
Kilde: Miljøprojekt 351, 1997.

Mikroorganismer i lagertanke på biogasanlæg med afgasset biomasse til anvendelse i landbruget

Afgasset biomasse, heriblandt store mængder afgasset gylle, anvendes som gødningsprodukt på landbrugsjord. Resultater af undersøgelser af indholdet af mikroorganismer i afgasset biomasse i lagertanke er vist i tabel 8.20.

De ti danske biogasanlæg, der omfatter såvel mesofile som termofile anlæg, samt karakteren af biomassen og udgangskoncentrationerne er nærmere beskrevet i Tafdrup et al. 1995, Bendixen, 1995, og Bendixen, udateret.