Pesticidfri pleje af fodboldbaner og golfarealer

Giv nok kvælstof

Sikrer græssets konkurrenceevne

Græsset på fodboldbaner klippes ofte og forholdsvis kort. For at vokse videre er græsset afhængig af, at der altid er nok næringsstoffer til rådighed i det øverste lag jord. Derfor kræver et tæt og slidstærkt græstæppe en målrettet og afbalanceret gødskning.

Især adgangen til kvælstof spiller en vigtig rolle. Fodboldbaners behov for kvælstof ligger normalt på ca. 80-100 kg/hektar årligt. Forsøg viser, at det giver tydeligt mindre ukrudt, end hvis man for eksempel kun bruger 60 kg/hektar. Den ukrudtshæmmende virkning skyldes først og fremmest, at græsset trives bedre end ukrudtet ved højt kvælstofniveau. Det gør det lettere for græsset at udkonkurrere ukrudtet. Virkningen kan dog variere, alt efter hvilke arter af græs og ukrudt, der er tale om.

Lokal tilpasning

De lokale jordbundsforhold er afgørende for banernes behov for kvælstof og andre næringsstoffer. Derfor skal gødningen altid doseres på baggrund af jordprøver.

Vedligeholdelsegødskning

Næringsstof

Kvælstof (N)

Fosfor (P)

Kalium (K)

Mangan (Mg)

Forhold ml. stofferne

1

0,15-0,20

0,5-0,8

0,05-0,07

Eksempel på mængder

90

13-18

80-100

4-5

i kg rene næringsstoffer/ hektar/år


Man bør tage prøver af jorden og få dem analyseret for næringsstoffer hver andet eller tredje år. Er tallene for lave, skal de hæves ved hjælp af en grundgødskning. I praksis gøres det lettest ved at tilføre den nødvendige mængde enkeltgødning. Efterfølgende vedligeholdelsesgødsker man efter en gødningplan.

Fordeles over sæsonen

Af hensyn til både miljøet og græssets vækst er det en god idé at fordele gødskningen over 4-5 gange fra april til september. Det udnytter gødningen bedre, giver en mere jævn vækst og mindre risiko for udvaskning. For at begrænse udvaskningen bør man som hovedregel ikke gødske med mere end 100 kg kvælstof/ hektar/år.

Ved højt kvælstofniveau trives græsset bedre end ukrudtet. Virkningen kan dog variere, alt efter hvilke arter af græs og ukrudt, der er tale om.

Gødskningen bør fordeles over sæsonen. De bedste tidspunkter er slutningen af april, maj, juni, august og september.