| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Synliggørelse af de vigtigste forbrugerrelevante miljøegenskaber ved
elektronikprodukter
På baggrund af den viden, der er indsamlet og bearbejdet i de foregående kapitler, har
projektgruppen udarbejdet en række strategielementer, som hver især kan bidrage til at
udvikle markedet for mindre miljøbelastende forbrugerelektronik.
Strategielementerne er grupperet inden for 4 hovedområder:
 | Miljøbevidsthed. Visionen er at få miljø ind på bronzepladsen (efter pris og
kvalitet/funktion), når folk køber ind. Denne tredjeplads er p.t. ubesat, og her kunne
miljø godt bide sig fast. |
 | Udbud. Der skal et større og tydeligere udbud af "grønne" produkter
på markedet, og producenterne skal i højere grad profilere deres indsats for også at
påvirke den generelle bevidsthed. |
 | Afsætning. Relevante miljøoplysninger skal være let tilgængelige i
købs-/salgssituationen, og de skal bruges aktivt. |
 | Efterspørgsel. Kunderne skal tænke på miljø/sundhed/bæredygtighed, når de
vælger, og de skal stimuleres til at vælge "grønt". |
Miljøhensyn indgår i dag i den udefinerede, grå gruppe af hensyn, som følger efter
prisen og funktion/kvalitet (design) i rækkefølgen af hensyn ved køb af et
elektronikprodukt. Mange erfaringer viser, at miljø kan ikke overhale disse to primære
hensyn, men miljø kan besætte tredjepladsen ved at fremtræde tydeligere i bevidstheden
blandt alle aktører i varekæden. Det er derfor en del af den overordnede vision bag
forslagene til strategielementer i dette kapitel, at miljø "vinder bronze"
blandt hensynene, og dette vil kræve, at bevidstheden om elektronikprodukters
miljøegenskaber højnes og synliggøres blandt alle aktører.
Forslag til strategielementer, som kan fremme miljøbevidstheden:
Producenterne og deres erklærede holdninger og miljømæssige værdigrundlag spiller
en stor rolle for at bringe miljø op på tredjepladsen blandt de produktfeatures, som der
lægges vægt på - efter pris og kvalitet/funktionalitet. Det handler om, at
producenterne opbygger og kommunikerer deres miljømæssige værdigrundlag til en bredere
offentlighed, indlemmer miljø i deres image og deltager aktivt i den offentlige debat om
elektronikprodukters miljømæssige egenskaber.
Virksomhederne kan således bidrage til at sætte den miljøfaglige dagsorden og øge
bevidstheden om produkternes miljømæssige egenskaber hos alle aktører, både deres
kolleger blandt producenterne, detailhandelen og offentlige, professionelle og private
forbrugere.
Effekten kan navnlig være stor i detailhandelen, som ønsker sig mere information om
produkternes miljøegenskaber fra netop producenterne, men der er tale om at yde et mere
overordnet bidrag til debatten udfra et teknisk miljøfagligt synspunkt, som kan øge
bevidstheden blandt alle aktører.
Hovedansvaret i dette strategielement ligger naturligvis hos producenterne selv, men
der ligger også et ansvar hos de forskellige informationsaktører, f.eks. dagspressen.
Det er en forudsætning, at producenterne tager klar stilling til deres miljømæssige
værdigrundlag. Nogle har allerede gjort det, andre er i gang med det, og atter andre har
ikke taget fat på det endnu. Det er også en forudsætning, at producenterne ønsker
eller motiveres til at yde bidrag til debatten. Endelig er det en forudsætning, at de
offentligt tilgængelige debat- og informationsfora vil tage emnet op udfra en
producentvinkel.
Myndighederne kan bidrage med f.eks. at åbne deres informationsmedier for
producenternes synspunkter og værdigrundlag og med projekttiltag, som hjælper
producenterne med at formulere et værdigrundlag over en bred kam. Evt. med et krav om at
producenter, som modtager offentlig støtte til en miljøaktivitet, skal formulere og
kommunikere et værdigrundlag.
Miljø er i dagens uddannelsesinstitutioner ikke et prioriteret område. I det omfang,
det er med, er det mest et naturfag og ikke så meget et samfundsfag. Man snakker om
miljø som noget, der foregår ude i naturen, men mindre om miljøbevidst forbrug og
miljøbevidst livsstil. Produktmiljø og de dertil hørende samfundsmæssige overvejelser
bør inddrages i undervisningen i både folkeskole, gymnasium og andre tilsvarende
uddannelser samt højere uddannelsesinstitutioner.
Elektronikprodukter er en stor og synlig/velkendt produktgruppe, som vil være god at
bruge som eksempel for en forklaring af sammenhængen mellem produkter og forbrug og de
miljømæssige effekter, som natur og mennesker oplever. Dette vil indebære udvikling og
implementering af uddannelsesmateriale med cases om elektronikprodukter, en aktivitet som
kan udføres i et samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, myndigheder (miljø,
forskning og uddannelse) og navnlig producenter og forskningsinstitutioner. Dette bør for
troværdighedens skyld understøttes af, at uddannelsesstederne selv har en grøn
indkøbspolitik.
Effekten af sådanne aktiviteter er en strukturel og mere langsigtet opbygning af viden
og produktorienteret miljøbevidsthed hos de kommende storforbrugere og aktører i alle
samfundets aktiviteter, nemlig dem som om få år vil være mellem 25 og 35 år.
Initiativet kan komme fra både myndigheder, uddannelsesinstitutioner,
miljø-/forbrugerorganisationer og producenter (gerne i uddannelsesinstitutionens
nærområde).
Alle ved generelt for lidt om elektronikprodukters miljøegenskaber, og hvad man som
producent, detailled og forbruger skal kigge efter. Navnlig detailledet (ekspedienterne)
og forbrugerne mangler i høj grad viden. Miljøfagligt bredt orienterede
informationskampagner kan bidrage til at bringe miljøhensynet på dagsordenen hos navnlig
disse to aktørgrupper og vil bidrage til visionen om, at miljø skal komme ind på
tredjepladsen blandt hensynene, efter økonomiske og funktionalitetshensyn. Med
"bredt orienterede" menes her kampagner, der åbner øjnene for, at miljø er et
vigtigt aspekt ved elektronikprodukter. Dvs. et trin før de specifikke kampagner om
energi, bromerede flammehæmmere m.m.
Informationskampagner i f.eks. medierne vil have den primære effekt, at
elektronikprodukters miljøegenskaber kommer højere op på listen over hensyn i både
udbud, afsætning og efterspørgsel. Effekten kan målrettes en eller flere af de primære
aktørgrupper, men vil have en afsmittende effekt på alle primære aktørgrupper.
Initiativet til en kampagne kan komme fra myndigheder eller producenterne og deres
organisationer eller fra interesseorganisationer m.fl. Kampagner har traditionelt været
sponsoreret af myndighederne og har afspejlet en officiel holdning, men dette behøver
ikke at være tilfældet. Kampagner med et objektivt indhold og med udgangspunkt i
partnerskaber mellem producenter, detailhandel, forbruger/miljøorganisationer og medier
kan bidrage til fremme af den generelle viden om produkternes miljøegenskaber og give
budskabet større gennemslagskraft og troværdighed.
Det er en forudsætning, at der kan opnås enighed om kampagnens indhold, budskab og
finansiering blandt de bidragende aktørgrupper.
Mange mennesker bruger elektronikprodukter i forbindelse med deres arbejde. Kampagner
rettet mod miljø- og sundhedsbevidste arbejdspladser kunne have en afsmittende virkning
på de ansattes private adfærd, f.eks. ved indretning af "computer-hjørnet"
hjemme eller ved at synliggøre potentialerne i reparation/vedligeholdelse frem for køb
af nyt.
Udover informationskampagner, som er konkret centreret om et miljømæssigt budskab,
foretages i dag en række andre typer informationskampagner f.eks. med sikkerhedsmæssigt,
sundhedsmæssigt eller teknisk indhold. Der tænkes her faktisk på alle ikke decideret
miljøfokuserede kampagner.
Miljø kan medtages som et sekundært budskab i disse kampagner, hvilket kan medvirke
til at øge bevidstheden. Det har den fordel, at miljøhensynet gøres til et naturligt
tillægselement og knyttes til produkterne i mange sammenhænge. Der er således ofte en
sammenhæng mellem sikkerhedsmæssige, sundhedsmæssige og tekniske spørgsmål og
miljøhensyn, f.eks. har problematikken omkring flammehæmmere både en sikkerhedsmæssig
og miljømæssig komponent.
Hovedformålet med denne del af strategien er at få producenterne til at udvikle og
markedsføre flere, mindre miljøbelastende elektronikprodukter.
Forslag til strategielementer som kan fremme udbuddet af "grønne" produkter:
Producenterne har i almindelighed beskæftiget sig med udviklingen af mindre
miljøbelastende produkter af mere imageorienterede årsager - "det er den korrekte
ting at gøre". Ikke dermed sagt, at producenterne ikke ønsker sig et
forretningsmæssigt afkast af aktiviteterne, men det er nok stadig uklart for mange
præcist, hvor de forretningsmæssige muligheder ligger, og hvordan man kombinerer en god
miljøpraksis for produkterne med et styrket forretningsgrundlag. Begge dele er vigtigt
for et faktisk og vedholdende øget udbud af mindre miljøbelastende produkter.
Hver producent bør formulere en samlet strategi for forretningsskabelse med afsæt i
miljøhensyn, evt. med udgangspunkt i mere generelle overvejelser i regi af
brancheorganisationer o.l. En sådan strategi kan ved sit indhold, de overvejelser man
skal igennem og involveringen af virksomhedens beslutningstagere og policy makers bane
vejen for en mere struktureret indsats fra producenternes side overfor at øge udbuddet af
mindre miljøbelastende produkter.
Effekten af at lave en samlet strategi er en katalysatoreffekt, idet virksomhedernes
beslutningstagere får sat miljøarbejdet ind i et forretningsmæssigt perspektiv og
således formentlig kan øge støtten til udviklingsaktiviteter mv., og virksomheden
opnår et fælles grundlag for at komme "miljøværdi" i produkterne. Effekten
retter sig således primært mod et øget udbud af produkter, men vil have en afsmittende
effekt på virksomhedernes markedsføring af produkterne.
Hovedansvaret ligger klart hos virksomhederne og deres organisationer, mens
myndighederne kan bidrage med f.eks. en udredning i brancheregi, som kan synliggøre
fordele og lægge op til en generel strategi.
Der er en række eksempler på, at producenter udvikler særligt miljørigtige
produkter som alternativ og supplement til eksisterende produktlinier. Dette er nok
snarere et udtryk for en række pilotaktiviteter hos producenterne, end det er udtryk for
en gennemgribende revision af hele produktlinier, men det er dog en tilgang, som øger
udbuddet af produkter, og som måske er mere realistisk end en gennemgribende revision på
nuværende tidspunkt. Strategien om at udvikle og samle en særlig portefølje af
miljørigtige produkter blandt producentens produktsortiment repræsenterer en trinvis
tilgang til et øget udbud.
Hovedansvaret ligger hos producenterne, som evt. kan bidrage til en fælles portefølje
af produkter i en mere koordineret, men "pre-competitive" indsats.
Der er mange forudsætninger for, at dette kan ske, ikke mindst skal den nødvendige
kompetence være til stede eller opbygges i virksomhederne. Her tales navnlig om
kompetence i ecodesign.
Myndighederne kan bidrage med kompetenceopbygningsprojekter, idet der i den forbindelse
stilles krav om et vist synligt resultat i form af faktiske markedsførte produkter.
Det japanske Green Purchasing Network har vist, at det er muligt at få producenterne
med på en offentlig tilgængelig benchmarking, som både kan understøtte miljørigtigt
indkøb blandt alle forbrugerkategorier (offentlige, professionelle og private) og
stimulere udbuddet af mindre miljøbelastende produkter.
Benchmarking kan foregå med eller uden producenternes medvirken, men vil formentlig
have den største effekt over for både indkøb og udbud, hvis producenterne aktivt
deltager i benchmarkingen. Hvis dette skal have en effekt, skal mange produkter løbende
benchmarkes, og dette peger på internettet som det rette medie. Det er bestemt muligt at
gøre en sådan benchmarking platform delvist selvstyrende, men det japanske initiativ har
vist, at det er en god ide at understøtte og forankre benchmarkingen i en organisation
med bred deltagelse fra mange aktørgrupper, som også kan gøre aktivt opmærksom på
benchmarkingen ved seminarer mv. Dette initiativ kan evt. kobles sammen med integration af
miljø i eksisterende informationssystem (se punkt 5.3.2 nedenfor).
Et sådant initiativ vil virke over for både udbud, afsætning samt efterspørgsel og
har derfor en tværgående karakter.
Udfordringen her er at bygge bro mellem det grønne udbud og den grønne efterspørgsel
på en måde, der stimulerer begge dele. Som udgangspunkt foretrækker forbrugerne
kontrolleret miljøinformation. De har ikke tillid til producenternes egne
miljøanprisninger. Men det må overvejes, om man skal give køb på idealet om fuld
tredjepartskontrolleret information for overhovedet at få miljøinformationer i spil.
Forslag til strategielementer som kan fremme afsætningen af mindre miljøbelastende
forbrugerelektronik:
En del producenter gør allerede en del for at udvikle mindre miljøbelastende
elektronikprodukter, men ekspedienter og forbrugere opdager det ikke. Det kan skyldes, at
producenterne i det omfang, de overhovedet nævner deres miljøarbejde, primært gør det
i generelle vendinger og ikke relateret til de enkelte produkter. Ekspedienter og
forbrugere søger omvendt deres viden i relation til specifikke produkter og lægger
derfor ikke mærke til producenternes generelle miljøindsats.
Hvis producenterne supplerede deres miljørelaterede pr-arbejde med miljøoplysninger i
forbindelse med markedsføring og salg af produkterne, ville det blive lettere for
ekspedienterne at opbygge viden, som kunne gives videre til kunderne i forbindelse med
køb og dermed synliggøre miljøaspekterne for forbrugerne. Der er med andre ord en
potentiel effekt for både afsætning, efterspørgsel og miljøbevidsthed, hvorimod
udbuddet næppe bliver berørt direkte.
Måden at gøre det på kan være en blanding af uddannelse af producenternes salgs- og
marketingfolk samt mærkning, deklarationer m.m. af produkterne.
Produktinformationer er behandlet under næste strategielement. I forhold til
uddannelse kunne det dels være i form af virksomhedsinterne kurser og dels almene kurser
om miljø tilpasset til markedsførings- og salgspersonale.
Ansvaret for at gennemføre aktiviteterne ligger hos den enkelte producent. En fælles
indsats i branchen for at udvikle et "alment" miljøkursus og/eller grundelement
på de relevante uddannelser kunne bidrage til at skabe fælles forståelse samt
rationalisere indsatsen. Motivationen til at gøre noget skal findes i sammenhæng med en
generelt større fokus og satsning på udvikling og afsætning af mindre miljøbelastende
elektronik, da uddannelse af salgs- og markedsføringspersonalet ikke giver megen mening
isoleret set.
Myndighedernes rolle kunne være at bidrage til, at miljøaspekterne blev indarbejdet i
undervisningsplanerne for de officielt anerkendte uddannelser inden for afsætning.
Hvis miljøaspekterne skal slå igennem i køb/salg af forbrugerelektronik, er det en
forudsætning, at der er let tilgængelig information i købssituationen - dvs. på eller
ved produktet. Der er umiddelbart 3 forskellige typer:
 | Miljø- og/eller energimærker som Svanen, Blomsten, TCO, Energy Star, Energipilen, hvor
produkterne skal opfylde specifikke krav for at kunne bære mærket. |
 | Producenternes egne, enkle budskaber, for eksempel "Fri for bly", dvs. baseret
på selvdeklarering. |
 | Forenklet miljødeklaration som indgår i de øvrige, tekniske specifikationer. Baseret
på selvdeklarering, men der kan kobles en form for tredjepartskontrol på. |
 | Integreret i andre informationssystemer. |
Miljø- og energimærkerne er, som det tidligere er beskrevet i rapporten, meget
forskellige i miljømæssigt ambitionsniveau og udbredelse. De miljømæssigt bedste
mærker (Svanen og Blomsten) er meget lidt udbredte inden for forbrugerelektronik, mens
f.eks. TCO og Energy Star er meget udbredte på nogle produkttyper.
Ideelt set ønsker forbrugerne et officielt kontrolleret mærke, som de finder langt
mere troværdigt end producenternes egne oplysninger. Men check i en række udvalgte
butikker (august 2002) viser klart, at mærkerne generelt ikke er synlige, og at det er
præget af tilfældigheder, om de er det. Hvis mærkerne skal gøres så udbredte, at de
indgår i forbrugernes købeovervejelser, skal der en meget massiv indsats til. Både i
form af kampagner rettet mod forbrugerne og en indsats rettet mod detaihandlen henholdsvis
forbrugerne. I detailhandelen ville mærkerne formentlig være mest nyttige i de butikker,
der satser mere på, at kunderne klarer sig selv end i de butikker, der satser på mere
omfattende service og kundebetjening. Desuden har producenterne store forbehold over for
miljømærkerne Svanen og Blomsten, og det vil i sig selv være en stor udfordring at få
flere producenter til at gå efter miljømærkerne.
Med i overvejelserne om fremme af energi- og miljømærkerne hører også, at der p.t.
råder en "mærkejungle", hvor de forskellige mærker alle har deres styrker og
svagheder i Danmark og internationalt. Hvis mærkerne skal slå igennem hos forbrugerne og
detailhandelen er det endvidere nødvendigt med en koordineret indsats, så energi- og
miljømærkerne ikke konkurrerer med hinanden.
Et alternativ til fremme af Svanen og Blomsten er at udvide den obligatoriske
A-mærkning fra hårde hvidevarer til også at omfatte andre elektronikprodukter. Her er
der dog p.t. kun fokus på energi. Fordelen ved denne strategi er, at A-mærket er slået
igennem i folks bevidsthed, og det har en klar markedseffekt. Desuden sælger flere
butikskæder både hårde hvidevarer og forbrugerelektronik, hvilket yderligere øger
synlighe.
Nogle producenter er begyndt at anvende deres egne miljømærker, typisk
kombineret med enkeltstående udsagn. Disse mærker er heller ikke slået i gennem i
Danmark, og forbrugerne er generelt skeptiske over for dem. Til gengæld kan de bidrage
til at give miljøinformation, som ellers ikke bliver tydeliggjort.
En mellemvej mellem miljømærker og producentmærker er at udvikle en simpel
deklaration med 3-5 faste indholdspunkter. Diskussioner med såvel forbrugere som
detailhandelen tyder på, at det kunne være en farbar vej, specielt for de forbrugere og
detailhandlere, der ønsker mere viden ind i købs-/salgssituationen. Men hvis
deklarationerne skal slå igennem, er det vigtigt at sikre en vis standardisering og
størst mulig troværdighed. En simpel deklaration kan godt spille sammen med miljø- og
energimærkerne, idet det kan indgå som en del af deklarationen, hvilke mærker produktet
har.
En succesrig etablering af en deklarationsordning forudsætter, at producenter og
detailhandel vil deltage aktivt i at fremskaffe og indsamle den nødvendige dokumentation.
Desuden skal der en kampagne eller anden informationsindsats til for at gøre forbrugerne
opmærksomme på ordningen. Fordelen ved deklarationsordningen er, at den kan være et
godt omdrejningspunkt for mange andre aktiviteter til fremme af et "grønt"
forbrugerelektronikmarked.
Miljø-/energioplysninger som en del af et eksisterende informationssystem. BFE
(Brancheforeningen ForbrugerElektronik) har en database med bl.a. oplysninger om alle de
produkter, der er på markedet. Producenterne står selv for den løbende opdatering af
disse informationer, og databasen kan i princippet udbygges med miljøoplysninger, hvis
producenterne vil lægge dem ind. BFE er i øjeblikket sammen med Elsparefonden ved at
afklare muligheden for at lægge energioplysninger i databasen. Fordelen ved at indarbejde
miljøoplysninger her frem for at etablere et nyt informationssystem er, at detailhandelen
og producenterne i forvejen benytter dette værktøj. Mange butikker har allerede adgang
til databasen via internettet, og stadig flere kommer til. Det vil også være muligt at
udvælge nogle (ikke-fortrolige) oplysninger og gøre disse generelt tilgængelige for
alle interesserede, f.eks. via BFE's hjemmeside.
For mange - måske de fleste - forbrugere, ekspedienter (og andre mennesker i øvrigt)
er det meget lettere at bruge tekniske oplysninger, hvis de bliver oversat til
brugsegenskaber, konsekvenser, værdier m.m. Der er behov for at oversætte de mange
miljøforhold, der er knyttet til elektronikprodukter, til noget som almindelige mennesker
kan forstå, og som de selv kan knytte en værdi til. F.eks. besparelser (energi), sundhed
(bl.a. bromerede flammehæmmere, skærmstråling etc.), begrænsning af ressourceforbruget
(genanvendelighed), ansvarlighed for det globale miljø (generelt) osv. Hvad den enkelte
person lægger vægt på, er meget forskelligt, og derfor skal der være mulighed for at
vælge et miljømæssigt fornuftigt produkt ud fra flere grunde.
En samling af gode miljøforklaringer og historier kan indgå som en aktiv del af
videnopbygning og kampagner og har derfor en potentiel effekt for både miljøbevidsthed,
afsætning og efterspørgsel. Eftersom der er tale om ganske komplekse miljøforhold, er
det nødvendigt at involvere miljøeksperter i arbejdet, men ansvaret for at gøre det kan
ligge mange steder (Elektronikpanelet, en/flere producenter og/eller detailhandlere,
Miljøstyrelsen, forbrugerorganisationer mv.).
Eftersom ekspedienterne i detailhandelen i mange tilfælde har afgørende betydning for
kundernes valg af produkt, er det helt centralt, at de har lyst til og viden om at bruge
miljøargumenter i salgsarbejdet. Elektronik er i forvejen et videntungt område, hvor
ekspedienterne (især inden for faghandelen) er vant til at indarbejde ny viden om de
mange nye produkter, som lanceres hvert år. Dette giver et godt udgangspunkt for at
supplere med ekstra viden, hvis ekspedienterne/detailhandelen kan se, at det giver flere
muligheder i en salgssituation.
Videnopbygningen kan foregå på flere måder:
 | Som en del af ekspedienternes basisuddannelse. |
 | Integreret i producenternes halvårlige præsentationer af deres nye produkter. Dette
vil ifølge ekspedienterne selv være et oplagt sted at gøre det. |
 | Indarbejdet i butikskædernes egen efteruddannelse, hvor især brug af intranet og
e-learning synes at være gangbare kanaler. |
 | Etablering af en virksomhedsuafhængig side på internettet, hvor detailhandelen,
ekspedienterne og andre løbende kan hente den nyeste information, baggrundsviden osv. om
miljø og elektronik. Dette kunne eventuelt placeres i tilknytning til BFE's nuværende
hjemmeside og kombineres med udtræk fra BFE's database (se også punkt 5.3.2). |
 | Udvikling af "Den Grønne Elektronikkuffert". De Grønne Guider i Gladsaxe har
udviklet en "Grøn Kuffert" med miljøinformation m.m. til detailhandelen i
lokalområdet. Kufferten rejser fra butik til butik og fungerer således som mobil
inspiration og videnopbygning. Dette koncept kan videreudvikles og tilpasses til
elektronik |
 | Præsentere miljø- og energiproblematikken - helst krydret med forretningsmæssige
succeshistorier - på messer, årsmøder og i andre fora, hvor branchen eller dele af den
i forvejen er samlet. |
De nævnte forslag supplerer hinanden og kan tilsammen give et godt grundlag for at
opbygge og videreudvikle detailhandelens viden om og interesse for miljøforhold. I
forhold til at få miljø indarbejdet i dagligdagen er der formentlig størst potentialer
i at styrke dialogen mellem producenterne og detailhandelen i allerede eksisterende fora
(punkt 2). De øvrige elementer vil være gode supplementer.
Det er en forudsætning for succes, at den miljøviden, som detailhandelen opbygger,
kan forankres i nogle konkrete miljøoplysninger, f.eks. i form af en simpel
miljødeklaration (se tidligere). Salgssituationer er meget direkte, og der er ikke tid
til de store visioner.
Flere af de andre strategielementer (f.eks. miljøhistorier) kan indgå aktivt i
videnopbygning og motivation af detailhandelen, og dette element er således meget
centralt for fremme af salget af mindre miljøbelastende elektronikprodukter.
Videnopbygningen kan foregå på flere niveauer. Således kan en enkelt
detailhandelskæde i samarbejde med en eller flere producenter godt opbygge miljøviden
hos ekspedienterne. Men hvis miljøargumenterne skal slå igennem i forbrugernes
bevidsthed, vil det være hensigtsmæssigt, at så mange detailhandelskæder som muligt
deltager, og at der derfor skabes et fælles initiativ. Der er dog også mulighed for, at
detailhandelskæderne kan vælge at differentiere sig på deres miljøindsats (se
strategielement 5.3.6 om benchmarking).
Stimulering af ekspedienternes motivation er et meget centralt aspekt, fordi de i mange
tilfælde har meget stor indflydelse på kundernes konkrete valg af produkter. Der er en
udpræget konkurrencementalitet blandt ekspedienterne, hvilket kæderne i forvejen
benytter til at fremme særlige indsatsområder. Typisk via bonusordningen eller anden
form for belønning. Det kunne overvejes at målrette en kampagne mod ekspedienterne, hvor
de fik en kontant belønning for at sælge f.eks. de miljø- eller energimærkede
produkter. I stedet for at give kunderne en gave, som det skete i forbindelse med
Energipil kampagnen, kunne man give ekspedienterne en kontant belønning eller udskrive en
konkurrence blandt ekspedienterne om at sælge flest miljøvenlige produkter.
Et alternativ til at få forbrugerne til at forholde sig til miljøforholdene ved de
enkelte produkter er, at detailhandelen påtager sig et større ansvar og i et eller andet
omfang vælger for forbrugerne i deres indkøb. Derved flyttes de miljøbevidste
forbrugeres valg til dels fra et valg mellem produkter til et valg mellem butikker. Nogle
butikker/detailhandelskæder kan med andre ord profilere sig som "grønne"
butikker. En grøn butik behøver ikke kun at sælge grønne produkter, men der skal være
et godt udvalg af miljøvenlige produkter og ekspedienterne skal have en vis viden.
"Grøn butik" strategien kan stimuleres ved at etablere en ordning, som
synliggør butikkernes indsats og holdning. En sådan ordning kan gennemføres på flere
ambitionsniveauer:
 | Benchmarking af detailhandelens miljøindsats f.eks. via anonyme Mystery shoppings, der
bl.a. checker ekspedienternes viden om miljø. Resultaterne offentliggøres for derigennem
at motivere detailhandlen til at opretholde et vist vidensniveau. Dette kunne etableres i
samarbejde med et dagblad/fagblad/ forbrugerblad. |
 | Frivillig diplomordning svarende til det kvalitetscheck, som Teknologisk Institut
gennemfører på autoværksteder. Hvis butikkens viden, sortiment m.m. (indholdet af
ordningen skal specificeres) er i orden, får butikschefen et diplom, som kan hænges op i
butikken. Denne ordning kunne etableres som et brancheinitiativ. |
 | Obligatorisk "Smiley"ordning som det kendes fra fødevarebutikker. En sådan
ordning vil have stor gennemslagskraft i forhold til detailhandelens indsats, men vil
kræve mange offentlige ressourcer at oprette og administrere. Desuden er det ikke givet,
at denne ordning vil have større effekt over for forbrugernes efterspørgsel end de to
andre, foreslåede ordninger. |
Påvirkning af forbrugerne i forberedelsesfasen
Når forbrugeren påbegynder overvejelserne om et nyt elektronikprodukt, bør miljø
være en naturlig del af vidensøgningen. Forbrugernes køb af elektronik sker ikke så
spontant som inden for andre produktgrupper, men er som regel baseret på en sondering af
markedet og produkterne. Vi ved, at forbrugerne primært henter information om produkterne
fra ekspedienter og fra reklamer, men også at forbrugerne tillægger informationerne fra
uafhængige oplysningskilder, så som Tænk + Test, stor betydning.
Forslag til strategielementer, der kan gøre det lettere for forbrugerne at skaffe
relevant miljøinformation om produkterne forud for købet:
Forbrugerundersøgelsen viste, at forbrugerne i høj grad bruger reklamer til at
forberede et køb. Reklamerne kommer ind på en andenplads, når det handler om kilder til
information om elektronikprodukterne. Dermed har detailhandlen en stor
påvirkningsmulighed ved at lade miljø og energioplysninger indgå i reklameteksten om
produkterne. Fordelene befinder sig på to niveauer:
- Forbrugerne får en sammenlignelig produktinformation.
- Tilstedeværelsen af miljøoplysninger gør forbrugeren opmærksom på, at miljø også
er et kriterium, der bør tælle i den endelige købsbeslutning. Og at miljø er et emne,
der kan spørges mere til i købssituationen.
Vi kan se i øjeblikket, hvordan oplysninger om A-mærkning af et hvidevareprodukt er
en vigtig salgsparameter. Der informeres om A-mærket i reklamer fra detailhandlen, selv i
TV spots er der tid til at nævne, at produktet er A-mærket.
Reklamerne er detailhandlens annoncering. Men på samme led kunne der indgå miljø- og
energioplysninger i producenterne produktkataloger, som udleveres til forbrugerne i
butikkerne.
Produktkatalogerne er typisk meget omfattende (50-100 sider) med både grafisk
præsentation af producentens varesortiment og præsentation af produkternes tekniske
specifikationer. Det er slående, at der ikke findes miljøoplysninger ud over energi i et
eneste af produktkatalogerne. Miljø og energi kunne uden problemer indgå parallelt med
de andre tekniske specifikationer. Der udarbejdes dog kun produktkataloger for produkter
med en vis levetid (typisk audio-visuelle produkter), men ikke for IT-udstyr og
mobiltelefoner, hvor nye varianter med nye funktioner lanceres hyppigt.
Der er behov for en øget efterspørgsel af miljømærkede elektronikprodukter, hvilket
i første omgang forudsætter, at der findes flere miljømærkede produkter på markedet.
Samt at ekspedienterne kan og vil informere om dem. En kampagne må derfor både orientere
sig mod udbudet, afsætningen og efterspørgslen. I forhold til efterspørgselssiden kan
en kampagne fokusere på de generelle miljøproblemer, der er forbundet med produktionen
af elektronik samt give forbrugerne nogle handlemuligheder og valg ved at købe de grønne
produkter.
Sundhedselementet ved brug af produkterne er typisk en meget kraftig appetitvækker for
forbrugerne, og man kan derfor bruge dette element strategisk i en kampagne (se også
under afsætning om miljømarkedsføring på flere strenge).
Indsatsen kunne gennemføres af Miljømærkesekretariatet, Miljøstyrelsen,
Brancheorganisationerne og grønne organisationer.
En anden type kampagne kunne være en temakampagne om indretning af
hjemmearbejdspladser, hvor grøn elektronik indgår som et element. Her vil det være
relevant at samarbejde med instanser og organisationer inden for arbejdsmiljøsektoren. En
parallel idé er at gennemføre en kampagne over temaet "pc'er på
børneværelset", hvor der var fokus på forældrenes ansvar for deres børns
sundhed.
Som supplement til den information forbrugerne kan indhente i detailhandlen, er der
behov for en uafhængig og sammenlignelig produktinformation for eksempel fra
Forbrugerinformationen eller Forbrugerrådet. Der er eksempler på, hvordan elektronik og
andre produkttyper har flyttet markedsandele efter, at de miljømæssigt fornuftige
produkter har fået gode karakterer. Derfor er det vigtigt, at miljø og energi er en
synlig parameter, som indgår i den samlede evaluering af produktet.
Der er ingen tvivl om, at de uafhængige produkttest har stor betydning, især for
"de grundige forbrugere", der aktivt anvender testene inden købet af et
elektronikprodukt. I forbrugerundersøgelsen svarer omkring 11% af forbrugerne, at de
anvender de tests, som udgives i Tænk+Test. Fra detailhandlen fortæller butikschefer, at
kunderne ofte refererer til resultaterne af nye tests.
Formidlingen af testresultaterne til en større gruppe forbrugere kunne også være et
indsatsområde. I øjeblikket formidles resultaterne gennem Tænk+Test og avisartikler.
Flere og flere testresultater bliver lagt frem på Forbrugerinformationen hjemmeside til
gratis brug. I øjeblikket er der test for mere end 100 produkter, heriblandt for tv,
video, pc'er, mobiltelefoner. Med dette værktøj er det oplagt for forbrugerne at søge
på testresultaterne via internettet i butikken, eller at butikkerne sørger for, at
resultaterne altid ligger fremme i trykte versioner. Strukturforandringen i detailhandlen
betyder, at der i en række butikker bliver mindre service fra ekspedienter, og derfor
bliver der større behov for "Hjælp til selvhjælp" i butikkerne.
Der findes en række hjemmesider, som dels kan anvendes til pristjek på computerudstyr
(hvilken forhandler har for eksempel de billigste RAM eller den billigste bærbare pc'er),
og som dels kan anvendes til køb over internettet. Brugen af disse hjemmesider er i
stigning, og det kunne være en mulighed at præsentere miljøoplysninger om produktet
sammen med de tekniske specifikationer.
Miljøinformationerne kan være niveaudelte, for eksempel et miljømærke ved selve
produktpræsentationen og mere uddybende baggrundsoplysninger et klik længere inde på
hjemmesiden. Det kunne ligeledes overvejes at oprette en videnbank, hvor forbrugere kan
stille spørgsmål og udveksle erfaringer. Videnbanken bør etableres hos en for
forbrugerne troværdig instans, som kan garantere et vist fagligt niveau af oplysninger.
Påvirkning af forbrugerne i købssituationen
Forbrugerne er stærkt påvirkelige over for salgspersonalets anbefalinger. Derfor er
det helt centralt, at salgspersonalet kan rådgive eller påvirke forbrugerne i en
miljøpositiv retning. Initiativer, som kan styrke miljøinformationernes vandring fra
detailhandel til forbrugere, er beskrevet under Afsætning. Som supplement dertil kan man
forestille sig en indsats, som er af mere økonomisk instrumental karakter, for eksempel:
Rabatordninger
Som et led i kampagnen for A-mærket køleskabe blev der gennemført en
tilskudskampagne, hvor forbrugerne fik 500,- kr. refunderet ved køb af et A-køleskab og
1000,- kr. ved køb af en A-tørretumbler. Erfaringerne fra denne kampagne er meget
positive. Der blev solgt 35.000 produkter - primært køle/fryseskabe - under kampagnen,
hvilket svarede til en markedsandel på 40-50%. Udbudet af A-produkter blev tredoblet, og
detailhandlen blev opmærksomme på energi som et salgsargument. Kampagnetilskuddet
kostede staten 17.793.000,- kroner.
Inspireret af disse erfaringer kunne man gennemføre en lignende tilskudskampagne for
eksempel for svanemærkede elektronikprodukter eller produkter med Energipilen.
Som led i en kampagne for Energipilen blev det forsøgt at give en el-måler med som
alternativ til en kontant værdi. Af flere årsager blev denne kampagne ikke en succes,
blandt andet på grund af manglende kommunikation til detailhandlen og opbakning fra de
enkelte butikker.
Initiativtagere til en kampagne kunne være Miljøstyrelsen, Energistyrelsen,
Elsparefonden, Forbrugerstyrelsen, Statens Information. Det er erfaringen, at det er
vigtigt at få detailhandelen med, ellers nytter kampagnen ikke. Derfor må detailhandlen
og deres organisationer være med i design og planlægning af en kampagne.
Billigere miljømærkede varer
Et emne, der jævnligt diskuteres, er muligheden for differentieret moms eller
"sande priser", således at miljømærkede produkter får nedsat momsen. Det vil
medvirke til, at princippet om, at forureneren betaler i højere grad, følges. En
momsreduktion kan være netop den katalysator, der mangler for at få skub i både
afsætning og efterspørgsel af grøn elektronik.
I en række borgerhøringer om bæredygtig vækst afholdt af Teknologirådet i 2002
blev momsreduktionen af de 200 deltagende borgere udpeget som et ønskeligt virkemiddel.
Det er en større finanspolitisk beslutning at gennemføre momsreduktioner - en
beslutning der skal tages af folketinget. Emnet er på miljøministerens bord i relation
til indsatsen for at skabe en grøn markedsøkonomi.
De offentlige indkøbere
Erfaringerne fra Sverige med svanemærkede tv-apparater viser, hvordan en satsning på
de professionelle indkøbere (såvel private som offentlige) har givet et hurtigt
afsætning og motiveret producenterne til også at forsøge sig med miljømærkede
produkter på forbrugermarkedet. Dermed er der en potentiel synergieffekt mellem en
indsats over for offentlige indkøbere og det private forbrugermarked.
Forslag til strategielementer som kan fremme offentlige grønne indkøb af elektronik:
Mange offentlige indkøbere, især de decentrale indkøbere, ligner private forbrugere
med hensyn til viden om miljø og elektronik. Derfor kan kampagnerne til private
forbrugere med fordel udstyres med en sidevogn, der orienteres mod de offentlige
indkøbere.
De offentlige IT-indkøbere fortæller i Arbejdsrapport nr. 14, 2001, at de mangler
redskaber til at gennemføre grønne indkøb. De ønsker miljøinformationer, som er
sammenlignelige, enkle og eksternt kontrolleret. Krav som miljømærker lever op til.
Erfaringen med miljømærkede pc'ere viser da også, at det er en pc'er til professionel
brug, der er på markedet i dag. Altså har miljømærkerne en stor gennemslagskraft over
for offentlige indkøbere. Inden for elektronik har den hidtil været større end
gennemslagskraften over for private forbrugere.
I Sverige lykkedes det at skabe stor opmærksomhed blandt professionelle indkøbere, da
et svanemærket tv fik sin licens til Svanemærket. På en fagmesse blev tv-apparatet
introduceret, og det fik pressedækning, som førte til flere medieindslag. Lignende
events kunne gennemføres i Danmark, hvor professionelle indkøbere, såvel private som
offentlige, er målgruppen for indsatsen.
Hvis miljøhensynene i højere grad, end det er tilfældet i dag, skal indarbejdes i
indkøb af IT-udstyr, er der behov for kompetenceudvikling inden for grønne indkøb hos
IT-indkøberne. En måde at udnytte de eksisterende kompetencer er gennem
netværksdannelse. Dels mellem IT-indkøberne indbyrdes. Dels mellem IT-indkøberne og de
miljøfaglige ressourcepersoner, der omgiver dem, for eksempel miljømedarbejdere i
kommuner og amter
Der er et stort behov for at få indført grønne indkøbspolitikker, som
IT-indkøberne kan læne sig op ad i deres prioritering mellem grønne og ikke-grønne
produkter. Denne proces kan de miljøfaglige medarbejdere understøtte. De miljøfaglige
medarbejdere kan endvidere støtte IT-indkøberne i de konkrete miljø- og
produktvurderinger.
Miljøstyrelsen, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen og Foreningen af
Offentlige Indkøbere kan understøtte processen med at opbygge netværk omkring
IT-indkøberne og formuleringen af grønne indkøbspolitikker.
5.4.8 E-handel og miljø
E-handel er på alles læber blandt de offentlige indkøbere. Det er en handelsform,
der uden tvivl vil blive systematiseret og udbredt i det offentlige. Den Offentlige
Indkøbsportal (DOIP) under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling blev
offentliggjort i januar 2002. DOIP er udviklet for at give de offentlige indkøbere
mulighed for at handle elektronisk, og 33 statslige institutioner er nu tilsluttet.. I
forhold til en grøn markedsudvikling er det helt centralt, at der kommer
miljøoplysninger, om produkterne ind i portalen. I øjeblikket indgår der ikke en
miljøscore af produkterne, men der er efter sigende "gjort plads" til det i
systemet, og denne mulighed bør udnyttes.
En stor del af Miljøstyrelsens indsats over for de offentlige indkøbere kunne med
fordel udnyttes parallelt af de private indkøbere. Det er den samme type produkter, der
købes, og organisationen, der køber ind, har det samme behov for et grønt image, uanset
om der er tale om en offentlig eller privat virksomhed.
Den professionelle private indkøber er ikke som de offentlige indkøbere underlagt en
grøn indkøbspolitik eksempelvis vedtaget af kommunalbestyrelsen, men derimod et grønt
værdisæt fra virksomhedens ledelse eller et krav om at stille miljøkrav til egne
leverandører som led i en EMAS certificering. Den indsats og de værktøjer, der allerede
er udviklet til de offentlige indkøbere, kunne med fordel formidles til de private
indkøbere.
Yderligere tiltag over for de private indkøbere kunne være:
- Grøn netværksdannelse, for eksempel via eksisterende netværk under DILF (Dansk
Indkøbs- og Logistikforum).
- Undersøgelser af B2B relationer inden for elektronikområdet.
- Grønne indkøb på direktionsgangen: Miljø og grønne indkøb skal ind i
virksomhedernes politikker og i en værdibaseret ledelse.
- Grønne indkøb og arbejdsmiljø skal på dagsordenen på medarbejderniveau i
virksomhedernes sikkerhedsorganisationer. Arbejdsmiljøhensyn kan være springbræt for en
systematisering af grønne indkøb.
- Miljøoplysninger og e-handel skal kobles via indbygning af miljøoplysninger i
e-handelssys.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top | |