Sammenfattende artikel, Miljøstyrelsen

Produkters forbrug af transport. Systemanalyse

Sammenfattende artikel

State-of-the-art viden inden for det traditionelle transportområde er kombineret med state-of-the-art viden inden for livscyklusområdet for at få det bedste udgangspunkt for at vurdere produkters forbrug af transport og de deraf følgende miljøpåvirkninger. Projektet har afdækket, at der for en række væsentlige parametre mangler både generel metodeudvikling og LCA-metodeudvikling, og der er fremkommet forslag til, hvor der fremover bør sættes ind med udviklingsarbejde. Desuden er behovet for opdatering af LCA-data stort.

Baggrund og formål

Livscyklusbaseret produktudvikling er en relativt ny disciplin, hvor fokus hidtil kun i ringe grad har været rettet mod produktets transportled, da miljøbelastningen fra disse - i forhold til den samlede miljøbelastning fra produkter med "lang" levetid - typisk er af mindre betydning. Tiden er inde til at transportaspektet indtænkes, når produkter udvikles, og at der fokuseres på relationerne mellem produkter, transportkæder og transportforbrug i produkters livscyklus.

Miljøstyrelsens interesse i projektet skal ses i sammenhæng med styrelsens indsats inden for miljøstyring og måder at påvirke efterspørgslen af transportydelser på. Endelig er det vigtigt at synliggøre transportens miljøbelastning over for de aktører, der træffer de konkrete valg af betydning for transportens miljøbelastning. Projektet skal desuden ses i sammenhæng med Godspanelets valg af indsatsområder. Miljøstyrelsen er primært interesseret i produkternes forbrug af transport, set over produkternes livscyklus, og det er centralt, om miljøbelastningen fra transport afspejles tilfredsstillende med de nuværende LCA-metoder.

Dette kan opsummeres i tre problemstillinger:

Er de medtagne emissioner repræsentative for de effekttyper, man vil vurdere, og findes der effektfaktorer til at vurdere emissionerne?
Findes der vurderingsmetoder for alle de effekttyper, som transporten foranlediger?
Er produktets livsforløb fornuftigt afgrænset med hensyn til transport?

Undersøgelsen

Dette projekt kombinerer state-of-the-art viden inden for det traditionelle transportområde med state-of-the-art viden inden for livscyklusområdet (LCA) for at få det bedste udgangspunkt til at vurdere produkters forbrug af transport og de deraf følgende miljøpåvirkninger samt forslag til fremtidigt udviklingsarbejde.

Inden for transportverdenen arbejder man med transportarbejdets statistiske udvikling og med transportens direkte miljø- og samfundsbelastning, f.eks. emissioner, støjgener, helbredsproblemer ved smog og partikler etc. Der er fokus på drivhuseffekt udtrykt ved CO₂-udledning, men der foretages ingen vægtet vurdering af forskellige miljøeffekter for at sammenligne deres størrelsesorden. Dette arbejder man med inden for LCA-verdenen.

Inden for transportverdenen har man TEMA-modellen (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger), som beregner energiforbrug og væsentlige emissioner for relevante gods- og persontransporttyper. Men modellen beregner ikke fremstillingen af brændstofferne og transportmidlet (fx lastbilen) og kan ikke beregne miljøeffekter. Inden for livscyklusverdenen har man UMIP PC-værktøjet, som beregner og vurderer miljøeffekter af produkters livscyklusforløb, herunder transporten. UMIP PC-værktøjet rummer kun et begrænset antal, lidt ældre transporttyper, og heller ikke UMIP PC-værktøjet har alle emissioner med.

Relevante projekter og rapporter fra Danmark såvel som udlandet er screenet for at supplere projektgruppens eksisterende viden. Der er set på transportstatistik med fokus på godstransporten i Danmark og EU, og transportens miljømæssige betydning er beregnet tillige med dens udvikling og karakteristika for forskellige produktkategorier. På dette grundlag er tre produkter udpeget som velegnede til case studies.

Projektet gennemgår traditionelle emissioner, "nye" emissioner og ressourceforbrug, arealanvendelse og barriereeffekt, m.m. Herefter er der set på data- og metodegrundlaget for miljøvurdering af transport. Traditionelt omfattede emissioner og deres effekter er beskrevet tillige med andre ("nye") emissioner og parametre. Afslutningsvist er der foretaget livscyklusscreeninger med UMIP PC-værktøjet af de tre udvalgte produkter med tilhørende produktkæder: en skinke, et TV og et parcelhus.

Hovedkonklusioner

Projektet har afdækket, at der for en række væsentlige parametre mangler både generel metodeudvikling og LCA-metodeudvikling. Desuden er behovet for opdatering af LCA-data stort. På baggrund af projektets resultater samt projektets afsluttende seminar er nedennævnte anbefalinger blevet til.

Generel metode

For følgende parametre er der behov for generel metodeudvikling, før LCA metodeudvikling kan påbegyndes for alvor:

Høj prioritet Partikler, toksicitet.
Lavere prioritet

Barriereeffekt

Påvirkning af dyre- og planteliv.

LCA-metode

For følgende parametre bør der foretages LCA-metodeudvikling, herunder karakteriseringsfaktorer for beregning af potentielle miljøeffekter. Nogle parametre vedrører effekter, der ikke på tilstrækkelig vis håndteres i LCA, og for disse skal der tillige udvikles normaliserings- og vægtningsfaktorer:

Høj prioritet

Partikler, toksicitet

Støj

Arealanvendelse

HC/VOC, især toksicitet og stedspecifikke forhold

Normaliseringsreferencer og vægtningsfaktorer, især toksicitet

Dødsfald/kvæstelser ved ulykker, afgrænsning.

Lavere prioritet

NO_x, især stedspecifikke forhold

SO₂, især stedspecifikke forhold

Tungmetaller

Dioxin

Påvirkning af dyre- og planteliv

Barriereeffekt

Indirekte emissioner og ressourceforbrug, visse områder.

Opdatering af LCA-data

For følgende parametre bør LCA-data udvikles eller opdateres:

Høj prioritet

Partikler

HC/VOC

Tungmetaller

Støj

Arealanvendelse

Indirekte emissioner og ressourceforbrug.

Lavere prioritet

Barriere-effekt

Påvirkning af dyre- og planteliv.

Opdateringen forudsætter selvsagt, at LCA-metoden er på plads.

Foruden ovennævnte data er der et generelt behov for opdatering af LCA-data i UMIP PCværktøjet.

Projektresultater

Transportens relative miljøbetydning

Beregningerne viser, at transporten står for 25% af det samlede energiforbrug både i Danmark og EU, målt som primær energi, dvs. at udvinding og raffinering af brændsler samt tab ved elproduktion er indregnet. Hertil skal lægges et forbrug på omkring en femtedel heraf hidrørende fra international skibstrafik. For landtransport, flytrafik og national skibstransport udgør godstransporten ca. 30%, mens persontransport står for ca. 70%. Alt i alt udgør godstransporten ca. 12% af det samlede energiforbrug herhjemme. Da transport i forbindelse med service indregnes under godstransport, udgør den egentlige godstransport nok ca. 10% af det danske energiforbrug.

Metode og data

Et udvalg af de vigtigste resultater med hensyn til metode- og datagrundlaget for miljøvurdering af transport er skitseret i nedenstående skema.

Toksicitet af partikler	En foreløbig beregning af humantoksiciteten fra partikler resulterede i et temmelig højt niveau, som peger på, at partikler bør være et væsentligt fokusområde. Dette er i tråd med f.eks. WHO's "Charter on transport, environment and health" og den verserende debat om eftermontering af partikelfiltre. Yderligere vurdering af sundhedsskader af partikler er påkrævet som grundlag for beregning af LCA-effektfaktorer.
Toksicitet af VOC	Yderligere arbejde med vurdering af sundhedsskader fra VOC er påkrævet som grundlag for beregning af LCA-effektfaktorer.
Toksicitet af metaller	Det er væsentligt fremover også at medtage effektpotentialerne for human, øko- og persistent tox hidrørende fra tungmetalindholdet i brændstoffer m.v. og bundmaling til skibe. I de emissionsoplysninger, der findes om metaller fra forbrændingsmotorer, er det ikke oplyst, hvilken form metallerne findes på, f.eks. bundet til partikler som rene partikler eller i kemiske forbindelser. Disse oplysninger er essentielle for en detaljeret tokcisitetsvurdering af metalemissionerne, og der er et behov for at få dette belyst.
Referencer for normalisering og vægtning	Referencen skal revideres, da f.eks. toksicitet fra partikler, VOC, tungmetaller og bundmaling ikke indgår i de eksisterende referencer i UMIP-metoden.
Detaljering og operationalise-ring af data	Nærmere specificering af partikler, VOC og tungmetaller i forhold til teknologi (partikelfiltre, turboladning, katalysatorer etc.) udtrykt i tonkm er nødvendig af hensyn til effektvurdering af forskellige transportmiddeltyper. Herunder bør dioxinudledning fra forbrændingsmotorer undersøges.
Indirekte emissioner og ressourceforbrug	Den indirekte påvirkning fra brændstoffremstilling, produktion af køretøjer, vedligeholdelse, bygning af veje etc. er væsentlige, især for fremstilling af brændsler, og der er behov for opdatering. Data bør fremover indgå i almindelige transportdata.
Stedspecifikke forhold	NO_x og SO₂ giver forsuring. Begge effekter er beskrevet i grundlaget for UMIP-metoden med mulighed for at gennemføre miljøvurdering. Det eksisterende metodegrundlag gør det imidlertid ikke muligt vurderingsmæssigt at skelne geografisk mellem, hvor emissionerne finder sted. Der er stor forskel på, hvor følsomme de påvirkede områder er. F.eks. er Nordeuropæiske skovområder betydeligt mere følsomme end kalkholdige områder i Sydeuropa eller åbne havområder. Det er derfor ikke ligegyldigt, om en lastbil kører i Danmark eller i Sydeuropa, eller om et skib sejler i kystnære områder eller på åbent hav. Lignende forhold gør sig gældende for næringssaltbelastning fra NO_x og for fotokemisk ozondannelse fra VOC. Stedspecificitet indgår som en del af den danske Miljøstyrelses metodeudviklingsprojekt for LCA.
Støj	Støj indgår som en del af den danske Miljøstyrelses metodeudviklingsprojekt for LCA. Der er endnu ikke foreslået normalisering og vægtning, således at støjbelastningen kan udtrykkes i personækvivalenter, PE, der vil være det endelige resultat af UMIP-metoden.
Arealanvendelse	Der synes at være fokus på plante- og dyreliv i arealanvendelsesproblematikken, hvor man beskriver biodiversitet og sjældenhed af arter. I en hollandsk model er dette søgt inddraget ved at beregne den procentvise ændring af antallet af udvalgte planter pr. km2 pr. år ved arealomdannelse fra en tilstand til en anden. Fremgangsmåden må opfattes som et forslag mere end som en færdigudviklet metode.
Dødsfald og kvæstelser	Der er behov for at afklare, om dødsfald og kvæstelser ved ulykker skal omfattes af LCA-vurderingen, og i bekræftende fald at finde data og vurderingsmetoder herfor.

Cases

For at få et konkret indtryk af hvor stor en andel transporten udgør for forskellige produkter, er der udført livscyklusscreeninger med UMIP PC-værktøjet for en skinke, et TV og et parcelhus. Forud for beregningerne blev UMIP PC-værktøjet nødtørftigt opdateret, men som anført ovenfor mangler en del parametre at blive medtaget. Der må derfor tages et vist forbehold over for de fremkomne resultater.

Da der anvendes ca. 3 kg foder pr. kg levende slagtesvin, bliver materialefasen meget dominerende for skinken. Transporten er væsentlig, hvad angår vægtet ressourceforbrug, toksicitet og affald. Med hensyn til vægtede miljøeffekter er transporten af mindre betydning. Målt på drivhuseffekten er transportens betydning ca. 5% af skinkens samlede bidrag til drivhuseffekten. For TV'et og parcelhuset, som begge har en forholdsvis lang levetid med et tilknyttet energiforbrug, er transports betydning 1-1,5% af drivhuseffektbidraget.