|
Punktkilder 2001 3 Særskilte industriudledninger
Særskilte industrielle udledninger omfatter direkte udledninger til vandløb, søer eller havet fra virksomheder, som ifølge miljøbeskyttelsesloven skal have en udledningstilladelse. Således omfatter opgørelsen både udledninger fra virksomheder i traditionel forstand og kontrollerede udledninger fra deponeringsanlæg og jordforureninger (afværgeforanstaltninger). Undtaget fra opgørelsen er udledninger fra virksomheder mv. som samlet udleder mindre end 30 PE (personækvivalenter) eller som udelukkende udleder kølevand, medmindre der i udledningen indgår eller potentielt indgår tungmetaller og/eller miljøfremmede stoffer. Undtaget er endvidere udledninger fra virksomheder, der udelukkende udleder uforurenet overfladevand. Opgørelsen er baseret på amternes indberetninger for 2001. Disse omfatter for de enkelte virksomheder oplysninger om de samlede udledninger af vandmængder, kvælstof, fosfor, BI5 og COD samt oplysninger om udløbskoncentrationer mv. for tungmetaller og miljøfremmede stoffer. I opgørelsen af de samlede udledte vandmængder er udeladt udledninger af kølevand fra kraftværkerne (de udledte vandmængder fra de enkelte kraftværker fremgår af bilag 2.3). Kølevandets indhold af forurenende stoffer indgår i opgørelsen af de samlede udledte stofmængder. Hvor der for enkeltvirksomheder ikke er indberettet oplysninger om udledning af COD, er der i opgørelsen ansat en værdi for udledningen lig med udledningen af BI5 hvis oplysninger herom er indberettet. Opgørelsen indeholder ikke oplysninger om de samlede udledte mængder af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Prøveudtagningen på de udvalgte virksomheder er i sidste halvdel af NOVA 2003-programperioden fordelt ud over de tre år 2001-2003 (Miljøstyrelsen 2000). Programmet omfattede i 2001 derfor kun 7 af de udvalgte virksomheder, og en opgørelse af de udledte mængder baseret herpå sammen med tilsyns- og egenkontroldata vil ikke være dækkende for landet som helhed. Der vil blive foretaget en opgørelse af de udledte mængder, når der i 2004 foreligger data fra alle de udvalgte virksomheder. Særskilte industrielle udledere skulle ifølge Vandmiljøplanen pålægges at nedbringe udledningen af næringssalte gennem anvendelse af bedste tilgængelige teknologi. Kravet blev udmøntet i bekendtgørelsesform og omfatter i dag alle større industrielle spildevandsanlæg, som enten ved udgangen af 1988 havde tilladelse til årlig udledning af mindst 66 ton kvælstof eller 7,5 ton fosfor til vandløb, søer eller havet, eller som senere har fået tilladelse til udledning af mindst 22 ton kvælstof eller 7,5 ton fosfor, jf. bekendtgørelse om begrænsning af udledning af kvælstof og fosfor (bkg. nr. 784 af 10. december 1987) og spildevandsbekendtgørelsen (bkg. nr. 501 af 21. juni 1999). Tabel 3.1
M: mekanisk behandling, f.eks. bundfældningsbassin, separationsanlæg, bassinanlæg eller septiktank; B: biologisk behandling; K: kemisk fosforfjernelse; N: nitrifikation; ND: kvælstoffjernelse; F: efterpolering, f.eks. sandfilter eller lagune. 3.1 ResultaterAmterne har for 2001 indberettet om i alt 192 virksomheder mv. med en eller flere direkte udledninger til vandløb, søer eller havet (bilag 2.3). Antallet af virksomheder omfattet af opgørelsen er dermed udvidet med 30 i forhold til 2000. Af de i alt 192 virksomheder har 119 udledt kvælstof, fosfor og/eller organisk stof, 33 af disse er omfattet af Vandmiljøplanens krav om nedbringelse af næringssaltudledningen. Amterne har oplyst, at 124 af de 192 virksomheder udleder eller formodes at udlede tungmetaller og/eller miljøfremmede stoffer. For 113 af disse virksomheder har amterne indberettet konkrete oplysninger om udledningen. Tabel 3.1 viser en oversigt over udledningerne fra de 33 virksomheder, der i 2001 var omfattet af Vandmiljøplanens krav om nedbringelse af næringssaltudledningen. I tabellen er for hver af virksomhederne angivet typen af spildevand, den anvendte rensemetode og vandområdet, hvortil spildevandet udledes. Tabel 3.2
Figur 3.1 3.1.1 SpildevandsmængderDen samlede mængde spildevand fra særskilte industrielle udledere udgjorde i 2001 ca. 65 mio. m3 idet der som nævnt i indledningen ses bort fra udledning af kølevand mv. fra kraftværker. Af de ca. 65 mio. m3 spildevand blev ca. 36 mio. m3 udledt fra virksomheder omfattet af Vandmiljøplanen (tabel 3.2). Udviklingen i den samlede mængde spildevand siden 1989 er vist i figur 3.1. Den samlede udledte vandmængde har generelt været faldende frem til midten af 1990erne hvor den nåede det nuværende niveau på 63-65 mio. m3. Fra 2000 til 2001 steg den udledte vandmængde med 1,5 mio. m3, svarende til 2 %. 3.1.2 Organisk stof og næringssalteMængden af organisk stof udledt fra særskilte industrielle udledere udgjorde i 2001 ifølge amternes indberetning ca. 4.300 ton BI5, henholdsvis ca. 8.200 ton COD (tabel 3.3). Heraf udgjorde udledningen fra udledere omfattet af Vandmiljøplanen ca. 3.800 ton BI5, henholdsvis ca. 7.200 ton COD. Den samlede udledning er for BI5 og COD reduceret med henholdsvis 13 % og 15 % i forhold til 2000. Tabel 3.3
Figur 3.2 De største udledere af organisk stof var i 2001 sukkerindustrien med 61 % af BI5-udledningen og 45 % af COD-udledningen samt fiskemelindustrien og den øvrige fiskeindustri med 31 % af BI5-udledningen og 18 % af COD-udledningen (se bilag 2.2). Udviklingen i BI5-udledningen siden 1989 fremgår af figur 3.2. Den samlede udledning har været faldende gennem hele perioden, dog med 1997-98 som undtagelser. Den samlede reduktion fra 1989 til 2001 er på 92 %. Udledningen af næringssalte i 2001 fra særskilte industrielle udledere udgjorde 813 tons kvælstof og 52 tons fosfor (tabel 3.3). Kvælstofudledningen er dermed reduceret med 10 % og fosforudledningen med 12 % i forhold til udledningen i 2000. Kvælstofudledningen på 813 tons fordelte sig med 576 tons fra udledere omfattet af Vandmiljøplanen og 237 tons fra øvrige udledere. De største udledere af kvælstof er fortsat fiskemelindustrien og den øvrige fiskeindustri der i 2001 tilsammen tegnede sig for 38 % af den samlede kvælstofudledning (se bilag 2.2). Udviklingen i kvælstofudledningen siden 1989 er vist i figur 3.2. Den samlede udledning faldt med 37 % alene fra 1989 til 1990 og har generelt været faldende også i årene derefter. Den samlede reduktion siden 1989 er på 87 %. Fosforudledningen på 52 tons fordelte sig med 40 tons fra udledere omfattet af Vandmiljøplanen og 12 tons fra øvrige udledere. Også hvad angår fosfor er fiskemelindustrien og den øvrige fiskeindustri de største udledere, i 2001 med 33 % af den samlede udledning (se bilag 3.2). Udviklingen i fosforudledningen siden 1989 er vist i figur 3.2. Der skete en meget kraftig reduktion fra 1989 til 1990, og ellers er det generelle billede en løbende reduktion i udledningen gennem hele perioden. Den samlede reduktion siden 1989 udgør 96 %. 3.1.3 Tungmetaller og miljøfremmede stofferOplysninger om koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i udledningerne fra særskilte industrielle udledere er sammenstillet i henholdsvis tabel 3.4 og tabel 3.5. De to tabeller omfatter alene de tungmetaller og miljøfremmede stoffer for hvilke antallet af analyser med resultat større end detektionsgrænsen er mindst 5. For de øvrige tungmetaller og miljøfremmede stoffer henvises til bilag 2.4. Kun prøver for hvilke der er indberettet sammenhørende oplysninger om analyseresultater, detektionsgrænser og vandflow indgår i tabellerne og bilaget. I alt indgår oplysninger for 74 virksomheder. Tabel 3.4
Tabel 3.5
3.2 DiskussionOpgørelsen for 2001 omfatter 192 virksomheder mod 162 virksomheder i 2000 og 170 virksomheder i 1989. Tallene dækker over en del variation gennem årene. En række virksomheder er blevet tilsluttet kommunale renseanlæg eller udleder af andre grunde ikke længere spildevand direkte til vandområderne, og samtidig er der kommet nye virksomheder til med direkte udledninger, herunder en del afværgeforanstaltninger. Amternes indberetninger for 2001 omfatter således 28 afværgeforanstaltninger, som ikke var med i indberetningerne for 2000. Med de nytilkomne afværgeforanstaltninger er mængden af spildevand fra denne type af udledninger øget med mere end 25 % i forhold til 2000, hvilket giver anledning til en stigning på 2 % i den samlede mængde spildevand fra de industrielle udledere (figur 3.1). For de øvrige brancher er der kun tale om mindre variationer i forhold til udledningerne i 2000. Den samlede BI5-udledning fra de industrielle udledere er siden 1989 reduceret med omkring 92 %. Som det fremgår af figur 3.2, blev BI5-udledningen reduceret kraftigt i perioden fra 1989 til 1996 hvorefter den positive udvikling tilsyneladende gik i stå. Dette skyldtes især at en af sukkerfabrikkerne fra 1996 til 1999 mere end tredoblede BI5-udledningen. Et nyt biologisk renseanlæg har i de senere år rettet op på dette. Udviklingen på sukkerfabrikkerne og i fiskeindustrien i sidste halvdel af 1990’erne overskyggede i flere år de forbedringer der skete hos de fleste øvrige brancher. Med de tiltag der er gennemført i de senere år, ser det imidlertid ud som om at den negative udvikling med hensyn til udledningen af organisk stof fra disse brancher endelig er vendt. Den samlede kvælstofudledning fra de industrielle udledere er fra 2000 til 2001 reduceret med 10 %, især som følge af en reduktion af udledningen fra Triplenine Fish Protein (tidl. Esbjerg Fiskeindustri A.m.b.a.) på 75 % og dermed næsten en halvering af den samlede udledning fra fiskemelindustrien. Siden 1989 er den samlede kvælstofudledning reduceret med 87 % (figur 3.2). Omkring en tredjedel af den faktiske reduktion er dog opnået ved at en række virksomheder i 1989-90 blev tilsluttet offentligt renseanlæg eller af anden årsag indstillede den direkte udledning til vandområderne, og den reelle reduktion er derfor nærmere 55-60 %. Den samlede fosforudledning fra de industrielle udledere er fra 2000 til 2001 reduceret med 12 %, hvilket overordnet skyldes en reduktion i udledningerne fra den kemiske industri (40 %) og fiskeindustrien (24 %). Siden 1989 er den samlede fosforudledning reduceret med godt 96 % (figur 3.2), men som for kvælstof er en væsentlig del af reduktionen opnået ved at virksomheder er blevet tilsluttet offentligt renseanlæg eller af anden årsag har indstillet den direkte udledning til vandområderne. Den reelle reduktion af udledningen er derfor noget lavere. Som kvælstofudledningen blev fosforudledningen især kraftigt reduceret fra 1989 til 1990 hvorefter udviklingen har været mere jævn. Spildevandet fra mere end halvdelen af de særskilte industrielle udledere indeholder tungmetaller og/eller miljøfremmede stoffer. Kviksølv og cadmium samt en række af de miljøfremmede stoffer, bl.a. chlorphenoler og halogenerede kulbrinter, er opført på den såkaldte liste I over stoffer for hvilke forureningen bør bringes til ophør, jf. direktiv 76/464/EØF om forurening der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø. Direktivet er gennemført i dansk lovgivning ved Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996, og der er i forbindelse hermed fastsat kvalitetskrav for vandmiljøet for liste I-stofferne. Regnes der som udgangspunkt med en initialfortynding af det udledte spildevand svarende til en faktor 10 (Miljøstyrelsen, 1999e), må koncentrationerne af liste I-stoffer i spildevandet fra særskilte industrielle udledere i almindelighed anses for at være ikke-kritiske. Omkring 10 % af alle prøver for kviksølv viser dog koncentrationer i spildevandet som er mere end 10 gange højere end kvalitetskravene for vandområderne. Kravene må her generelt forventes ikke at have været overholdt, og koncentrationerne må betegnes som kritiske. En række af de øvrige tungmetaller og miljøfremmede stoffer er opført på den såkaldte liste II. Denne liste omfatter stoffer som har en skadelig virkning på vandmiljøet som imidlertid kan begrænses til et bestemt område, og som vil afhænge af det pågældende områdes særlige karakter og beliggenhed. Bekendtgørelse nr. 921 indeholder forslag til kvalitetskrav for metallerne bly, chrom, kobber, nikkel og zink som alle er omfattet af listen. For disse metaller viser mellem 10 og 45 % af alle prøver koncentrationer i spildevandet som er mere end 10 gange højere end de foreslåede kvalitetskrav for vandområderne. De foreslåede krav må derfor forventes at have været overskredet. Også her må koncentrationerne i en række tilfælde betegnes som kritiske.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
