| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Punktkilder 2001

4 Regnbetingede udløb

Opgørelse over regnbetingede udløb omfatter alle regnvandsudledninger til vandløb, søer og havet fra afvandede arealer, såsom tagarealer, vejarealer, stier og pladser, i det omfang disse er tilsluttet et kloaknet. De regnbetingede udløb kan opdeles i separate udledninger af overfladevand og overløb fra fælleskloakerede områder, der udgør en blanding af overfladevand og spildevand.

Overløbsmængder fra fælleskloakerede områder og udløbsmængder fra de separatkloakerede områder indberettes hvert år af amterne og Københavns Kommune. Der indberettes både for det konkrete år (2001) og for et såkaldt normalår. Indberetningen har nu været foretaget i 12 år.

4.1 Resultater

4.1.1 Opgørelsesmetoder

Datagrundlaget for opgørelsen over de regnbetingede udledninger er hovedsageligt kommunernes spildevandsplaner.

Opgørelsesnøjagtigheden af de opmålte oplande er stigende, idet kommunerne løbende foretager mere detaljerede opmålinger af oplande, typisk i forbindelse med revision af spildevandsplaner, digitalisering af kloaksystemet, udarbejdelse af kloakfornyelsesplaner og endelig i forbindelse med dimensionering af regnvandsbassiner.

Udledningerne fra de separate regnvandsudløb opgøres typisk ved areal-enhedstal. Her kan enten anvendes landsmiddeltal (baseret på den såkaldte Odense-regnserie) eller lokale enhedstal beregnet ud fra lokale regnobservationer. For hovedparten af amterne anvendes enhedstal beregnet ud fra lokale regnserier, men enkelte amter anvender landsmiddeltal, der korrigeres ud fra bruttonedbør i amtet og i Odense-regnserien.

Til beregning af stofindholdet i afstrømning fra separatkloakerede områder anvendes generelt i amterne erfaringsværdier for stofkoncentrationer: Total kvælstof: 2 mg N/l, total fosfor: 0,5 mg P/l og COD: 50 mg/l, jf. (Miljøstyrelsen, 1990).

Udledningerne fra de fælleskloakerede overløb kan opgøres på 3 niveauer fra niveau 1, der svarer til simple arealenhedstal, til niveau 3, der svarer til edb-beregning med MOUSE - SAMBA modellen.

I overvågningsprogrammet for de regnbetingede udløb har Miljøstyrelsen anbefalet, at amterne anvender det højeste beregningsniveau, der er praktisk gennemførligt. Det er målsætningen løbende at forbedre beregningsniveauet i amterne for at opnå mere præcist estimerede overløbsmængder.

En gennemgang af amternes beregningsmetoder viser for de fælleskloakerede overløb en meget stor variation i beregningsmetoderne. Yderligere er der typisk også inden for amtet stor variation i beregningsniveau fra kommune til kommune.

I nogle amter anvendes kun egne beregninger, mens andre amter anvender kommunernes SAMBA edb-beregninger.

Beregningsniveauet har indflydelse på nøjagtigheden af beregningsresultatet.

Det er dog væsentligt ikke kun at fokusere på beregningsniveauet. Inddata mht. befæstede arealer og afløbstal bør fastlægges med den størst mulige nøjagtighed. Der ses i indberetningerne eksempler på, at når kommuner reviderer spildevandsplaner og derved beskriver oplande og afløbstal mere nøjagtigt, opnås reduktioner i overløbsmængder på 50 %. Altså har overløbsmængderne tidligere været 100 % overestimeret. En sådan afvigelse er langt større end hvad der kan forventes ved at se isoleret på beregningsniveau 1 kontra niveau 3, hvor afvigelsen kan forventes at være ± 10 – 20 %.

Endelig er der usikkerhed knyttet til den anvendte nedbør.

4.1.2 Nedbør

Den væsentligste parameter ved beregning af udledningen fra de regnvandsbetingede udløb er nedbøren.

Figur 4.1 viser, hvilken nedbør, der i det enkelte amt er anvendt ved beregningerne for henholdsvis normalåret og for 2001.

I 2001 faldt der lidt mere nedbør end normalt. Der faldt 751 mm nedbør i gennemsnit over landet mod normalt 712 mm.

Figur 4.1
Anvendt nedbør for normalår og konkretår 2001 i amterne og Københavns Kommune.

For mange amter anvendes simpel korrektion mellem normalår og konkretår ud fra årsnedbøren, og her vil de udledte mængder være direkte proportionale med nedbøren.

Med tidligere indberetninger i forbindelse med overvågningsprogrammet er det vist, at fordelingen af nedbøren har afgørende betydning for de udledte mængder, (Miljøstyrelsen, 1994).

4.1.3 Kloaksystemet

Antallet af regnbetingede udløb fordelt på amterne med tilhørende totale og befæstede arealer fremgår af bilag 3.1. Det samlede kloakerede areal udgør 240.600 ha, og det befæstede areal udgør 71.300 ha. Fordelingen mellem befæstede arealer i fællessystem og befæstede arealer i separatsystem er tæt ved 50 %, men med en stor regional variation. Københavns Kommune har ca. 90 % fælleskloakerede arealer, mens Københavns Amt og Roskilde Amt har ca. 25 % fælleskloakerede arealer. Der er registreret i alt 5.101 overløbsbygværker og 9.719 udløb af separat overfladevand. Det samlede befæstede areal er stort set uændret i forhold til 2000.

Der ses en tydelig tendens til, at flere arealer udleder via bassin, både for fælles- og separatkloakerede arealer. Inden for fælleskloakerede områder er der således i perioden 1991-2001 sket en stigning på 62 % i det befæstede areal, hvorfra der udledes via bassiner, og tilsvarende er arealet faldet med 21 % for områder, hvorfra der udledes uden bassiner. Tallene viser dog ikke noget om udviklingen i det samlede bassinvolumen.

I 2001 var der bassiner på udledninger fra 39 % af de fælleskloakerede befæstede arealer.

Der var i 2001 bassiner på 35 % af det samlede separatkloakerede befæstede areal.

For både bassiner i fælles- og separatkloakerede områder er der stor regional variation i antal bassiner. I Københavns Amt, Roskilde Amt og Viborg Amt er således 70-80 % af de fælleskloakerede arealer forsynet med bassiner, mens det i Bornholms Amt og Sønderjyllands Amt er ca. 15 %. For de separatkloakerede arealers vedkommende er over 70 % af arealerne i Københavns Amt forsynet med bassiner, mens der i Bornholms Amt og Københavns Kommune slet ikke er bassiner på de separatkloakerede arealer.

For bassiner beliggende i både fælles- og separatkloakerede oplande er der beregningsmæssigt ikke indregnet nogen renseeffekt i selve bassinet. For at kunne bedømme renseeffekt for bassinerne er der behov for et nøjere kendskab til opbygningen af bassinerne. Renseeffekten særligt for kvælstof vurderes at være begrænset, mens effekten er noget større for fosfor og størst for COD. Dette skyldes, at bassiner hovedsageligt er egnede til at tilbageholde suspenderet materiale. Bassinernes renseevne for suspenderet stof er stigende med stigende volumen pr. befæstet areal.

Den samlede overestimering ved ikke at indregne renseeffekter vurderes at være af størrelsesorden 5 – 10 % for kvælstof og fosfor.

4.1.4 Udledning af næringssalte og organisk stof

I et normalår (middel for en ca. 10 års periode) udledes med en vandmængde på 186 mill. m³ 12.007 tons COD, 698 tons kvælstof, 177 tons fosfor.

Den samlede udledning i et normalår fra de regnbetingede udløb opgjort amtsvis fremgår af bilag 3.2.

Der er med 2001-indberetningen samlet set kun sket mindre justeringer af de udledte mængder for et normalår.

Udledningen i 2001 var lidt højere end for et normalår. Der blev udledt en vandmængde på 203 mill. m³, og en stofmængde på 13.343 tons COD, 756 tons kvælstof, 190 tons fosfor.

De regnbetingede udledninger i 2001 er vist amtsvis i bilag 3.3.

4.1.5 Overløb i forhold til udledning fra renseanlæg større end 5000 PE

Fra 1998 er indberetningen udvidet med en detaljeret opgørelse af overløb for renseanlæg med en kapacitet større end 5.000 personækvivalenter.

I denne opgørelse er hovedparten af den samlede spildevandsmængde der tilledes renseanlæggene, repræsenteret, idet belastningen på disse anlæg udgør 93 % af belastningen på alle renseanlæg, jf. tabel 2.2.

For de nævnte anlæg er indberettet de summerede overløbsmængder fra hele renseanlæggets fælleskloakerede opland.

Figur 4.2 viser hvor stor en procentvis andel af den samlede spildevandsbelastning på renseanlæggets opland der udledes i overløb.

Se her!

Figur 4.2
Overløbenes procentvise andel af den samlede belastning i oplandene til renseanlæggene > 5.000 PE, amtsvis fordeling.

Det ses at overløbene udgør en meget lille del af den samlede belastning, typisk 1-2 % af spildevandsbelastningen i oplandet. Der er stor regional variation i andelen, hvor Roskilde Amt, Bornholms Amt og Århus Amt generelt ligger på under 0,5 % for NPO, mens Storstrøms Amt ligger på 3-4 %.

I figur 4.3 er udledningerne via overløbene sammenlignet med udledningerne fra renseanlæggene. Det ses her, at overløbene udgør en væsentlig andel sammenlignet med udledningen fra renseanlægget.

For såvel fosfor som COD svarer stofudledningen til ca. 20 % af stofudledningen fra renseanlæggene, mens stofudledningen af kvælstof svarer til ca. 10 %. Også her kan der iagttages en betydelig regional variation i opgørelsen. I Roskilde Amt er NPO-udledninger fra overløbene omkring 1% af udledningen af renset spildevand. I modsætning hertil ligger amter som Storstrøm, Fyn, Viborg og Nordjylland, hvor overløbenes stofudledning af fosfor og COD svarer til 30-40% af udledningerne fra renseanlæg, - for Fyns Amt svarer fosforudledningen dog til 70 % af udledningen fra renseanlæg - og stofudledningen af kvælstof i de fire amter svarer til 10-20 % af udledningen fra renseanlæg.

Årsagen til, at særligt mængden af fosfor og COD i overløbene er stor i forhold til fosforudledningen af renset spildevand, er, at rensegraden for fosfor og COD i renseanlæg i dag er meget høj.

Den regionale variation ser umiddelbart urimelig stor ud, og Miljøstyrelsen vurderer, at det hænger sammen med forskellige videngrundlag og anvendte beregningsforudsætninger mellem amterne. Endvidere vil også regionale forskelle i rensegrader på renseanlæggene medføre variation mellem amterne.

Figur 4.3
Overløb i forhold til udledning for renseanlæg > 5.000 PE, amtsvis fordeling.

For hvert af de indberettede anlæg er afløbstallet beregnet. Afløbstallet angiver renseanlæggets kapacitet til regnvand normeret pr. reduceret areal. Det gennemsnitlige afløbstal for hvert amt fremgår af bilag 3.4.

Ud fra afløbstallet for hvert anlæg og det indberettede bassinvolumen er det vurderet, at der i ca. 2/3 af de indberettede renseanlægs oplande er en gennemsnitlig aflastningshyppighed på over 10 gange pr. år og i ca. halvdelen en gennemsnitlig aflastningshyppighed på over 20 gange pr. år. Spredningen på aflastningshyppighederne er dog meget stor.

På landsplan er der ikke sket en nævneværdig ændring i de gennemsnitlige aflastningshyppigheder i forhold til 2000. Der er dog i enkelte amter sket en forøgelse af det samlede bassinvolumen.

Det skal bemærkes, at der er tale om en normeret gennemsnitsberegning for hvert hele renseanlægs opland, hvorfor der inden for det enkelte opland typisk vil være flere overløb med varierende aflastningshyppigheder. Dette skal ses i sammenhæng med, at krav til overløb typisk afhænger af hvilke recipienter, der aflastes til.

4.1.6 Usikkerhed på belastningsopgørelse

I tidligere punktkilderapporter er det beskrevet, at der er betragtelig usikkerhed forbundet med opgørelserne af udledninger under regn, når disse opgørelser sammenlignes med konkrete målinger (Miljøstyrelsen, 1996). Det kan konkluderes, at den væsentligste forbedring af sikkerheden på de beregnede udledte mængder kan opnås ved at forbedre datagrundlaget for opgørelserne.

4.2 Diskussion

Resultaterne af opgørelserne viser, at udledningen i et normalår udgør 12.007 tons COD, 698 tons kvælstof, 177 tons fosfor og en vandmængde på 186 mill. m³. Der er i 2001-indberetningen samlet set kun sket mindre justeringer af indberetningen for normalår. Dette tilskrives forbedrede opgørelser.

Udledningerne af vand, organisk stof, kvælstof og fosfor har i 2001 været lidt større end i et normalår. I 2001 blev der fra regnbetingede udløb udledt en vandmængde på 203 mill. m³ med et stofindhold på 13.343 tons COD, 756 tons kvælstof, 190 tons fosfor.

Antallet af beregningsmetoder har udviklet sig fra de oprindeligt 3 metoder til langt flere metoder. Det er særligt valg og bearbejdning af regndata der medfører de varierende beregningsmetoder.

Indberetningen for renseanlæggene større end 5.000 PE viser, at på trods af at overløbene i dag kun udgør 1-2 % af belastningen i renseanlæggenes oplande, har overløbsmængder i mange tilfælde samme størrelsesorden som udløbene fra renseanlæggene. I middel udgør de dog kun 10 % for kvælstof, 26 % for fosfor og 18 % for COD.

Det er endvidere vist, at der i ca. 2/3 af renseanlægsoplandene aflastes over 10 gange pr. år, mens der i ca. halvdelen af oplandene aflastes over 20 gange pr. år. Spredningen på aflastningshyppigheder er dog meget stor.

Der er tidligere vist, at der er stor usikkerhed på opgørelsen af udledninger i forbindelse med regn. Det anbefales, at der fortsat arbejdes på at forbedre beregningsgrundlaget. Særligt skal der fokuseres på forbedring af det grundlæggende materiale, typisk fra de kommunale spildevandsplaner.