|
Punktkilder 2001 5 Bebyggelse i det åbne landSom led i det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet indberetter amterne data om spildevandsforholdene i det åbne land. Indberetningen omfatter husspildevand udledt via anlæg med en kapacitet på under 30 personækvivalenter (PE). Ejendommene i det åbne land er inddelt i fem ejendomstyper, nemlig sommerhuse, kolonihaver, spredt bebyggelse, landsbyer og andet. Forklaringen på de to sidstnævnte kategorier findes i bilag 4.1. Amterne indhenter typisk oplysningerne til brug for indberetningen hos kommunerne. Indberetningen omfatter antallet af ejendomme opgjort på ejendomstype og rensemetode, opgørelse over videngrundlaget og en beregnet udledning for hvert hydrologisk opland. Desuden indberettes en række planmæssige forhold vedr. regionplanlægning og spildevandsplaner. Den planmæssige indberetning sker som følge af lov nr. 325 af den 14. maj 1997 om spildevandsrensning i det åbne land. 5.1 ResultaterSpildevandsafledningen fra anlæg mindre en 30 PE fra samtlige kommuner er omfattet af denne indberetning. I de tilfælde, hvor en kommune ikke har indberettet data til amtet, har amtet forsøgt at fastlægge antallet af ejendomme og de øvrige forudsætninger for at kunne beregne belastningen og dermed de udledte stofmængder fra den pågældende kommune. Forudsætningerne for beregning af belastningen fra bebyggelse i det åbne land er beskrevet i bilag 4.1. En uddybning heraf findes i Teknisk Anvisning for Punktkilder (Miljøstyrelsen, 1999a) og i paradigmaet for normalrapportering 1999. (Miljøstyrelsen, 1999b). 5.1.1 Videngrundlag, antal ejendomme, renseklasser og -metoderVed indberetningen anvendes tre niveauer for videngrundlag (A, B og C). Videngrundlag A repræsenterer det bedste videngrundlag defineret som en konkret viden om antal ejendomme samt rensemetoder. Videngrundlag B repræsenterer det næstbedste videngrundlag defineret ved en konkret viden om ejendomsantallet, mens rensemetoderne er skønnet. Endelig repræsenterer videngrundlag C det dårligste grundlag, hvor såvel antallet af ejendomme som rensemetoder er skønnet, jf. bilag 4.1. Tabel 5.1 angiver den procentvise fordelingen af ejendomme opgjort på videngrundlag A, B og C for hvert enkelt amt og på landsbasis for 2001. Som det fremgår af tabellen er 23 % af samtlige ejendomme i det åbne lande indberettet på videngrundlag A, 62 % er opgjort på videngrundlag B, mens 15 % er opgjort på videngrundlag C. 85 % af ejendommene i det åbne land indberettes nu på et godt videngrundlag (A og B). Ved indberetningen for 1997 var tallet 76 %. Miljøstyrelsen formoder, at der vil ske en lille stigning i antallet af ejendomme, der indberettes på videngrundlag A som følge af de tiltag, der gennemføres som konsekvens af lov nr. 325 af den 14. maj 1997 om forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Tabel 5.1
Tabel 5.2
Gennem årene har antallet af ejendomme i det åbne land ligget meget konstant. Der er kun registreret små ændringer fra år til år. Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at antallet af ejendomme i det åbne land ligger stabilt omkring 350.000. I bilag 4.2 findes skemaer over antal ejendomme fordelt på de forskellige ejendomstyper samt renseklasser og –metoder for hver enkelt amt. I tabel 5.3 er antallet af ejendomme i det åbne land opgjort efter renseklasser. Af skemaet i bilag 4.1 fremgår det, hvilke rensemetoder der hører til de forskellige renseklasser, og hvilke rensegrader, der forventes opnået ved de forskellige rensemetoder. Tabel 5.3
*) Øvrige anlæg er først og fremmest repræsenteret ved mekaniske anlæg med
direkte udledning og mekaniske anlæg tilknyttet markdræn. Af tabel 5.3 fremgår det, at 55 % af samtlige ejendomme har tilknyttet en rensemetode svarende til skærpet krav til reduktion af organiske stof, nitrifikation og fosforfjernelse (SOP). Denne renseklasse repræsenterer først og fremmest nedsivningsanlæg samt i mindre omfang samletanke, afløbsfrie toiletter og andre anlæg uden udledning, jf. bilag 4.1. Ca. 44 % af ejendommene har en rensemetode, der falder ind under gruppen øvrige, jf. tabel 5.3. Denne gruppe er først og fremmest repræsenteret ved mekaniske anlæg med direkte udledning eller med udledning via markdræn, jf. bilag 4.1. Tabel 5.4
Det ses ligeledes af tabel 5.4, at ejendomme med minirenseanlæg alene udgør et antal på 234 svarende til 0,1% af samtlige ejendomme i det åbne land. Antallet af biologiske sandfilter og rodzoneanlæg udgør tilsammen ca. 1.100 anlæg, eller 0,3 % af samtlige ejendomme i det åbne land. Ses der alene på helårboliger, dvs. den spredte bebyggelse og landsbyerne, fremgår det af tabeller 5.3 og 5.4, at der er i alt er ca. 236.000 ejendomme. Af disse helårboliger har ca. 81.000 ejendomme i dag nedsivning, mens ca. 145.000 har udledning direkte til vandmiljøet. 5.1.2 Udledte mængder af næringsstoffer og spildevandTabel 5.5 viser den årlige udledning til vandområder af organisk stof, kvælstof, fosfor og spildevand på landsbasis fordelt på de forskellige ejendomstyper i det åbne land. Tabel 5.5
De forholdsmæssigt små variationer, der har kunne konstateres i udledningen fra det åbne land gennem årene, må primært tilskrives en forbedring af det datagrundlag, som beregningerne er baseret på. Ændringerne kan derfor ikke benyttes til at vurdere en udvikling af udledning fra det åbne land. Det må dog forventes, at der kan konstateres et fald i udledningerne, når alle tiltag som følge af lov nr. 325 af den 14. maj 1997 er gennemført. I bilag 4.2 er de udledte mængder af organisk stof, kvælstof og fosfor samt vandmængder for hvert enkelt amt angivet. Ved beregning af den potentielle belastning fra det åbne land anvendes erfaringstallene for antal personer pr. ejendom, anvendelsesperiode, belastningstal for 1 PE samt antal ejendomme i det åbne land (jf. bilag 4.1). Den potentielle belastning i år 2001 fra ejendommene i det åbne land er opgjort i tabel 5.6. Tabel 5.6
Ifølge Miljø- og Energiministeriets udmelding til regionplanrevision 2001 fra 1997 skal det af amtets regionplan eller et tillæg hertil fremgå i hvilke delområder der skal gennemføres en forbedret rensning af spildevandet fra ejendomme i det åbne land. 5.1.3.1 Vedtagne regionplaner Ved udgangen af 2001 har alle amter vedtaget en regionplan eller et –tillæg, der udpeger de forureningsfølsomme vandløb og søer. På baggrund af amtets viden om vandmiljøtilstanden og forureningsbelastningen af den enkelte recipient er det højest miljømæssigt tilladelige forureningsniveau for den samlede tilledning til den enkelte recipient fastlagt. Bornholms Amt har oplyst, at amtet har vurderet, at ingen ejendomme i amtet behøver at forbedre spildevandsrensningen, men kan bevare de eksisterende forhold. Disse oplysninger er indarbejdet i regionplanen 2001. Tilsvarende vurderer Københavns og Frederiksberg kommuner, at ingen ejendomme behøver at forbedre spildevandsrensningen. 5.1.3.2 Ejendomme omfattet af en vedtaget regionplan Ca. 298.000 ejendomme er ved udgangen af 2001 omfattet af en regionplan, der inddrager spildevandsafledningen i det åbne land. Dette svarer til 84 % af alle ejendomme i det åbne land. Vestsjællands Amt er det eneste amt, der endnu ikke har indberettet antal ejendomme omfattet af regionplanen. Ejendomme, der er omfattet af en regionplan, skal ikke nødvendigvis forbedre spildevandsrensningen. Nogle af ejendommene kan således bevare de eksisterende afløbsforhold. Det drejer sig om:
De ejendomme, der ligger uden for de udpegede områder, skal som udgangspunkt ikke forbedre de eksisterende spildevandsforhold. 5.1.3.3 Ejendomme ,hvor der skal ske forbedret spildevandsrensning Af de ca. 298.000 ejendomme, der er beliggende i de amter, hvor der er vedtaget en regionplan, skal ca. 84.500 ejendomme, svarende til 28 % af ejendommene, forbedre spildevandsrensningen. De resterende 213.500 ejendomme kan bevare de eksisterende afløbsforhold uden yderligere forbedringer. I tabel 5.7 ses ejendommene omfattet af en vedtaget regionplan fordelt på ejendomstyper og renseklasser. Tabel 5.7.
Det er i langt overvejende grad helårsboliger, der i henhold til de vedtagne regionplaner, skal forbedre spildevandsrensningen. Af de 84.500 ejendomme, der skal forbedre spildevandsrensningen, er 78.000 således helårsboliger. Det svarer til 37 % af de i alt 208.000 helårsboliger, der er beliggende i det åbne land i de amter, hvor der er vedtaget en regionplan. De 78.000 helårsboliger der skal forbedre spildevandsrensningen, svarer til 61 % af de ca. 127.000 helårsboliger i det åbne land, som har direkte udledning. 5.1.4 Kommunernes spildevandsplanlægningPå baggrund af amternes regionplaner skal kommunerne planlægge den fremtidige spildevandsafledning i de områder, hvor spildevandsrensningen skal forbedres. Kommunerne skal således i spildevandsplanerne vælge en kombination af kloakering, nedsivning og lokal rensning, således at regionplanens renseklasser opfyldes. Spildevandsplanerne skal være vedtaget 1½ år efter der er vedtaget en regionplan for det åbne land. I alt 107 kommuner i amterne Frederiksborg, Fyn, Ribe, Storstrøms, Viborg, Århus, Vejle, Sønderjylland og Nordjylland har ved udgangen af 2001 vedtaget en spildevandsplan for det åbne land. De 107 spildevandsplaner omfatter i alt ca. 40.000 ejendomme, svarende til at der er gennemført spildevandsplanlægning for 47 % af de 84.500 ejendomme, der i henhold til en vedtaget regionplan skal forbedre spildevandsrensningen. De 40.000 ejendomme svarer til 11 % af alle ejendomme i det åbne land. I tabel 5.8 ses ejendommenes fordeling på ejendomstyper og renseklasser/kloakering. Tabel 5.8
Forbedringerne for disse ejendomme er planlagt gennemført over en periode på ca. 10 år, men hovedparten skal gennemføres nogenlunde jævnt inden år 2007. Det er Miljøstyrelsens indtryk, at årsagen til den manglende tidsangivelse for de resterende 11.000 ejendomme er, at en række af spildevandsplanerne ikke indeholder tidsplaner, selvom dette er et krav ifølge Miljøbeskyttelsesloven. De 29.000 ejendomme udgør kun et beskedent antal af det samlede antal ejendomme på landsplan, hvor der planlægges forbedringer. Indsatsen på landsplan vurderes derfor tidligst at være tilendebragt omkring 2012. 5.1.5 Overensstemmelse mellem spildevandsplaner og regionplanerI langt de fleste tilfælde har amterne oplyst at der er overensstemmelse mellem de vedtagne spildevandsplaner og regionplanerne. Kun i ganske få tilfælde har amterne oplyst at der ikke er overensstemmelse eller kun er delvis overensstemmelse. 5.2 DiskussionDataindberetningen om spildevandsforhold for ejendomme beliggende i det åbne land bygger på et datagrundlag, der er behæftet med betydelige usikkerheder. Dette skyldes, at mange kommuner mangler et sikkert videngrundlag om såvel antal ejendomme som benyttede rensemetoder. Tilsvarende er der usikkerhed om opgørelsen af udledte stofmængder som følge af mangelfuld viden om de rensegrader, der opnås ved de forskellige afledningsformer. For samtlige ejendomme i det åbne land er 23 % af det samlede antal ejendomme opgjort på bedst mulige videngrundlag. 62 % af ejendommene er uændret opgjort på videngrundlag B, og de resterende 15% er opgjort på videngrundlag C. Der kan sandsynligvis forventes en lille forbedring i videngrundlaget, når alle kommuner har vedtaget reviderede spildevandsplaner. De beregnede udledte stofmængder er ligeledes behæftet med en del usikkerhed. På grund af en mere detaljeret indberetning med hensyn til rensemetoder og dermed også rensegrader i forhold til tidligere, må de beregnede mængder anses som de hidtil mest sikre data. Antallet af ejendomme, der er omfattet af en vedtaget regionplan, samt fordelingen af ejendomme under nødvendig renseklasse er desuden behæftet med en del usikkerhed. Dette må betragtes som det bedst opnåelige skøn på nuværende tidspunkt. Der er registreret ca. 355.000 ejendomme uden for kloakopland. Disse fordeler sig med ca. 108.00 ejendomme i sommerhusområder, ca. 11.000 i kolonihaveområder, ca. 210.000 ejendomme i den spredte bebyggelse og ca. 26.000 ejendomme i landsbyer. Med hensyn til antallet af ejendomme med nedsivning udgør de ca. 170.100 af det samlede antal ejendomme i det åbne land, dvs. 48,3 %. Antallet af ejendomme med udledning til vandområder udgør 44,2 %. Antallet af ejendomme med kombinationer af samletanke, afløbsfrie toiletter, nedsivning alene af gråt spildevand osv. udgår 7,1%. Antallet af ejendomme med minirenseanlæg, biologiske sandfiltre og rodzoneanlæg udgør en ubetydelig andel (0,4%). Den årlige udledning til vandområder af organisk stof (BI5) er opgjort til ca. 3.950 tons, den udledte kvælstofmængde er ca. 1.000 tons, fosformængden er ca. 229 tons og spildevandsmængde er på ca. 13 mio. m3. Alle amter har ved udgangen af 2001 vedtaget en regionplan der omfatter spildevandsafledningen i det åbne land. De vedtagne regionplaner omfatter 84 % af alle ejendomme i det åbne land, da et enkelt amt ikke har indberettet fordelingen af ejendommene på renseklasser. Ca. 84.500 ejendomme i det åbne land forventes at skulle forbedre spildevandsrensningen. Det er i langt overvejende grad helårsboliger, der skal forbedre spildevandsrensningen. 61 % af helårsboligerne med udledning 13 amter forventes at skulle forbedre spildevandsrensningen. 107 kommuner har ved udgangen af 2001 vedtaget en spildevandsplan for det åbne land. Der er gennemført spildevandsplanlægning for 47 % af de ejendomme i det åbne land, der skal forbedre deres spildevandsrensning Der er indberettet oplysninger om tidshorisont for gennemførelsen af forbedringerne for ca. 73 % af de ejendomme, hvor der ved udgangen af 2001 var gennemført spildevandsplanlægning. Forbedringerne er planlagt gennemført over en periode på ca. 10 år, men hovedparten skal gennemføres nogenlunde jævnt inden år 2007. På landsplan vurderes gennemførelsen af den forbedrede spildevandsrensning at være tilendebragt omkring 2012.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
