| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Punktkilder 2001
Skov- og Naturstyrelsens status over ferskvandsdambrugenes miljøpåvirkning er baseret
på amternes årlige indberetninger af tilsynsdata vedrørende dambrugenes produktions- og
miljøforhold. Amternes tilsyn og registrering af oplysninger om dambrugene finder sted
efter reglerne fastsat i dambrugsbekendtgørelsen, Miljøministeriets bekendtgørelse nr.
204 af 31. marts 1998.
Ved et ferskvandsdambrug forstås et anlæg som:
 | opdrætter fisk |
 | udelukkende anvender ferskvand |
 | har afløb til vandløb, sø eller havet |
Anlæg til opdræt af ål regnes ikke som ferskvandsdambrug. Der produceres overvejende
regnbueørreder i ferskvandsdambrugene, men også i mindre udstrækning ørred
og laks.
Mens dambrugene tidligere næsten udelukkende producerede portionsfisk på 200 - 300
gram, er produktionen i dag væsentligt mere differentieret. Denne udvikling afspejler sig
i en stigende specialisering på de enkelte dambrug i eksempelvis én af følgende
produktionsnicher: sættefisk til andre dambrug, konsumfisk i forskellige vægtklasser,
fisk til produktion af rogn, fisk til udsætning i havbrug og fisk til udsætning i
lystfiskersøer.
Samtlige ferskvandsdambrug ligger i Jylland. Ca. 60 % af den samlede produktion
foregår i Ringkøbing og Ribe amter. Resten er fordelt på Vejle, Nordjylland, Viborg,
Århus og Sønderjyllands amter, hvoraf de to sidstnævnte amter hver tegner sig for
mindre end 5% af den samlede produktion (Tabel 6.1).
Ferskvandsdambrugenes produktionsgrundlag er fastsat ved et årligt højest tilladeligt
foderforbrug enten efter reglerne i dambrugsbekendtgørelsen eller gennem vilkår i en
godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5.
Amterne har for 2001 indberettet oplysninger om i alt 370 ferskvandsdambrug, og det
fremgår heraf, at 65 % af dambrugene må anvende et foderforbrug på op til 100 tons/år.
Kun 7 % må anvende mere end 200 tons foder /år. Set i relation til anden
erhvervsvirksomhed kan ferskvandsdambrugene således karakteriseres som relativt små
virksomheder både med hensyn til omsætning og beskæftiget personale.
Den produktionsmæssige tyngde ligger dog blandt de mellemstore og store dambrug, der
har et tilladt foderforbrug på 100 tons/år eller mere. Disse dambrug tegner sig for ca.
67 % af erhvervets samlede årlige produktion.
Af 370 dambrug var 359 dambrug i drift i 2001. I forhold til 1989, hvor der blev
indberettet oplysninger om 510 registrerede dambrug, er antallet af dambrug således
faldet med mere end 27%. I 2001 udgjorde dambrugenes samlede produktion 31.029 tons fisk i
vådvægt. Til denne produktion medgik 29.816 tons foder, medregnet foder til moderfisk.
Der blev således produceret lidt mere end 1 kg fisk pr. kg anvendt foder.
Foderforbrug og produktion fordelt på amterne er vist i Tabel 6.1.
Tabel 6.1
Amtsvis opgørelse af dambrugenes foderforbrug, produktion og gennemsnitlig
foderkvotient i 2001.
Amt |
Antal dambrug |
Foderforbrug
(tons) |
Produktion (tons) |
Foderkvo-
tient |
Nordjylland |
63 |
3.747 |
4.004 |
0,93 |
Ribe |
65 |
7.579 |
7.961 |
0,94 |
Ringkøbing |
108 |
10.387 |
10.662 |
1,01 |
Sønderjylland |
6 |
610 |
707 |
0,93 |
Vejle |
76 |
3.483 |
3.571 |
0,97 |
Viborg |
33 |
2.454 |
2.510 |
0,95 |
Århus |
19 |
1.556 |
1.612 |
1,04 |
Total |
|
29.816 |
31.029 |
|
Figur 6.1 er udviklingen i dambrugenes samlede produktion og foderforbrug vist for
perioden 1989 til 2001.
Figuren viser, at den samlede mængde anvendt foder på dambrugene har været faldende
specielt i begyndelsen af perioden, hvorimod produktionen har holdt sig nogenlunde
konstant. Det samlede foderforbrug er således faldet fra mere end 43.000 tons i 1989 til
29.816 tons i 2001, hvor produktionen i de samme år udgjorde henholdsvis 34.379 og 31.029
tons.
Det fortsatte fald i antallet af aktive dambrug har dermed ikke udløst en tilsvarende
reduktion i den samlede dambrugsproduktion.
Udviklingen af mere effektive fodertyper bl.a. som følge i kravene i
dambrugsbekendtgørelsen har været medvirkende til, at det tildelte foder er udnyttet
langt mere effektivt i 2001 forhold til 1989. I 1989 anvendtes således i gennemsnit 1,25
kg foder til produktion af 1 kg fisk, mens der i 2001 anvendtes mindre end 1 kg foder
hertil. Fiskenes bedre udnyttelse af det tildelte foder har medført en betydelig
reduktion i dambrugenes udledning af forurenende stoffer til vandmiljøet.

Figur 6.1
Foderforbrug og produktion på dambrugene i perioden 1989 til 2001.
Dambrugenes udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof stammer først og fremmest
fra foderspild og fiskenes ekskrementer.
Belastningen med organisk stof målt som BI5, fosfor og kvælstof er med
udgangspunkt i foderforbruget og produktionen på hvert dambrug opgjort som teoretisk
beregnede udledninger. For 2001 er der beregnet en samlet belastning på 3.210 tons
organisk stof målt som BI5, 91 tons fosfor og 1.197 tons kvælstof. I tabel
6.2 er udledningerne opgjort amtsvis.
Tabel 6.2
Amtsvis opgørelse af udledninger af organisk stof (BI5), fosfor
(tot-P) og kvælstof (tot-N) fra dambrugene i 2001.
Amt |
BI5
(tons) |
Fosfor
(tons) |
Kvælstof
(tons) |
Nordjylland |
393 |
10 |
151 |
Ribe |
855 |
22 |
280 |
Ringkøbing |
1.098 |
32 |
441 |
Sønderjylland |
79 |
2 |
22 |
Vejle |
360 |
12 |
137 |
Viborg |
258 |
8 |
97 |
Århus |
167 |
5 |
69 |
Total |
|
91 |
1.197 |
6.1.5 Udviklingen i
udledningerne siden 1989
Siden dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft i 1989 er der hvert år udført
beregninger over dambrugenes samlede belastningsbidrag med hensyn til BI5,
fosfor og kvælstof. Udviklingen i disse bidrag er vist i, figur 6.2, figur 6.3 og figur
6.4.

Figur 6.2
Teoretisk beregnet BI5-udledning fra dambrugene i perioden 1989
til 2001.

Figur 6.3
Teoretisk beregnet udledning af fosfor fra dambrugene i perioden 1989 til
2001.
Figur 6.2 til figur 6.4 viser, at der med hensyn til udledning af organisk stof, fosfor
og kvælstof har været et betydeligt fald siden 1989, hvor dambrugsbekendtgørelsen
trådte i kraft, og frem til og med 1996. Siden er udviklingen stagneret, og
udledningsniveauet for de tre stoffer har siden været stort set uændret, hvilket også
kan forventes, når foderforbruget i samme periode ikke har ændret sig væsentligt.

Figur 6.4
Teoretisk beregnet udledning af kvælstof fra dambrugene i perioden 1989 til
2001.
Bekendtgørelsens væsentligste forureningsbegrænsende foranstaltninger i form af
krav om bundfældningsanlæg på alle dambrug, bedre sammensætning og udnyttelse af
foderet er de væsentligste årsager til det generelle fald. Foderkvoterne tilskynder
ligeledes dambrugene til at udnytte foderet mere effektivt, og dermed forurene mindre.
Foruden de nævnte problemer med organisk stof lokalt ved dambrugene, er det først og
fremmest udledning af fosfor til fosforbelastede søer og fjorde, der er problematisk.
Siden 1989 er der blevet anvendt et teoretisk beregningsgrundlag til opgørelse af
dambrugenes samlede udledning. Opgørelsen har til formål, at følge udviklingen i
belastningen fra erhvervet som helhed. Siden 1995 er der desuden beregnet udledning
baseret på analyser af dambrugenes ind- og udløbsvand. For de dambrug der indgår i
denne beregning er der foretaget 6 eller flere analyser over året og vandforbruget på
prøvetagningstidspunkt er desuden blevet oplyst.
I 2001 er udledningen beregnet udfra analyser på ca. 110 primært store og mellemstore
dambrug med en produktion i 2001 på ca. 14.500 tons. Udledningen af organisk stof målt
som BI5 for disse dambrug kan samlet beregnes til alt 724 tons, kvælstof 326
tons og fosfor 32 tons. Hvis det forudsættes at disse 110 dambrug er repræsentative for
erhvervet svarer det til i alt 1.552 tons organisk stof, 701 tons kvælstof og 68 tons
fosfor.
Beregning af udledningen fra ferskvandsdambrug på henholdsvis teoretisk og analyseret
baseret grundlag kan ikke umiddelbart sammenlignes direkte, idet de forudsætninger, som
metoderne grundlæggende hviler på, er forskellige. Begge metoder vil dog kunne anvendes
til at følge et udviklingsforløb.
Det teoretisk beregnede BI5 udledning er dog formentlig overestimeret, idet metoden
ikke tager hensyn til de produktudvikling og forbedring af foderkvaliteten mht. til
fordøjelighed og energiindhold.
På linie med anden fødevarefremstilling er der større opmærksomhed på anvendelse
af medicin og hjælpestoffer i produktionen og den deraf følgende eventuelle belastning
af miljøet. Indsatsen de kommende år sigter især på at begrænse forbruget af
hjælpestofferne ved substitution med stoffer som anses for mindre miljøbelastende og
forbruget af antibiotika søges nedbragt ved øget anvendelse af forebyggende vacciner.
Amterne behandler for tiden ansøgninger om miljøgodkendelse fra alle dambrug. I det
omfang anvendelse og udledning af hjælpestoffer og antibiotika ikke er godkendt, skal
dambrugene ansøge herom. Det må forventes at den regulering af forbrug og udledning
amterne foretager i forbindelse med godkendelsesprocessen vil medføre en væsentlig
yderligere reduktion i forbruget og dermed udledningen af stofferne. Det indberettede
forbrug i de fire seneste år er vist i tabel 6.3.
Tabel 6.3
Opgørelse af forbrug af medicin og hjælpestoffer i 1998, 1999, 2000 og
2001.
Stoftype |
|
1998 |
1999 |
2000 |
2001 |
Hjælpestoffer |
Kalk, tons
Formalin (37%), liter
Blåsten (CuSO4), kg
Kloramin-T, kg
Brintoverilte, liter
Detarox, liter
Natriumcarbonater, kg
Jodpræparater, l |
1.251
163.634
10.190
10.481
299
90
1.140 |
1.491
92.252
8.052
8.020
427
687
20.306 |
1.243
108.843
7.294
7.352
2.784
1.394
11.696
1.740 |
1.299
136.608
7.809
9.652
2.941
640
8.434
101 |
Medicin, antibiotika (kg aktivt stof) |
Amoxylin, kg
Amoxylintrihydrat, kg
Oxylinsyre
Oxytetracyclin
Sulfadiazin
Trimethoprim
Benzokain
Branzil
Florfenicol |
47,5
23,6
6,4
1
3
2
157 |
22,3
19,5
219
7
135,9
3,5
28,8 |
30
10
255
28
344
121
2,5
-
28 |
1
0,5
157
4
324
168
1 |
Foder med antibiotika |
Tribissen , kg
Aquavet, kg |
28.353
41.371 |
1.440
415 |
-
- |
|
Oplysningerne om forbruget af antibiotika for de tre år kan ikke umiddelbart
sammenlignes, idet forbruget for 2001 primært er angivet som kg aktivt stof i modsætning
til 1998, hvor der især blev indberettet oplysninger om forbruget af foder med iblandet
antibiotika.
På baggrund af opgørelsen skønner Skov- og Naturstyrelsen, at der i 2001 anvendtes
ca. 800 kg antibiotika til brug for sygdomsbekæmpelse i produktionen på
ferskvandsdambrugene. Forbruget var således i stort set uændret i forhold til 2000. Af
amternes indberetninger fremgår i øvrigt, at vacciner i stigende grad anvendes til
forebyggelse af sygdomsudbrud. Der er således indrapporteret et forbrug på mere end 500
kg i 2001, i modsætning til 2000, hvor der blev indberettet et vaccineforbrug på ca. 225
kg.
I forhold til opgørelsen for 1998 var der i 1999 for stofferne formalin, blåsten og
kloramin tale om et væsentligt fald i det indberettede forbrug. Faldet er dog ikke
fortsat i 2000 og 2001. Hjælpestofferne kan i et vist omfang substitueres ved øget
anvendelse af de oxyderende midler brintoverilte og percarbonater, som anses for mindre
miljøbelastende. Omsætningen af stofferne inde på selve dambrugene og dermed mængden
af udledte stoffer har hidtil været anset for forholdsvis ukendt. Det samme gælder den
miljømæssige effekt ved udledningen af medicin og antibiotika.
Nye undersøgelser foretaget af Ribe Amt tyder imidlertid på, at stofferne generelt
ikke tilbageholdes eller omsættes inde på dambrugene. Aktuelt har man undersøgt
udledningerne af kobber og formalin ved henholdsvis høj og lav dosering på traditionelle
dambrug. Resultaterne viste, at stort set hele den tilsatte mængde i dambruget kunne
genfindes i vandløbet nedenfor dambrugets udløb.
Undersøgelserne tyder således kraftigt på, at man ikke vil kunne efterleve
EU-lovgivningens krav til vandkvalitet, hvis ikke brugen af medicin og hjælpestoffer
skæres ned. Det medfører, at der kan blive behov for omstilling til nogle af de
muligheder, der er - f.eks. vaccination af fiskene og ændret dambrugspraksis med større
fokus på hygiejne.
Indholdet af tungmetaller i slam fra dambrug er et andet miljøproblem med stigende
opmærksomhed. Ved slamudbringning skal der en måned før udbringning tages en slamprøve
til analyse, og hvis indholdet af tungmetaller er for stort må det ikke anvendes til
jordbrugsformål.
Den samlede udledning fra dambrug er i 2001 opgjort til 3.210 tons organisk stof målt
som BI5 , 1.197 tons kvælstof og 91 tons fosfor. Udledningen af de tre stoffer
ligger således på stort set samme niveau som i seneste år, hvilket er i
overensstemmelse med at foderforbruget har været uændret eller svagt faldende.
Dambrugsbekendtgørelsens krav til at begrænse udledningerne af kvælstof, fosfor og
organisk stof vurderes på nuværende tidspunkt at være slået helt igennem. Der kan
således ikke forventes væsentlige yderligere reduktioner i dambrugenes udledning af
forurenende stoffer som følge af bekendtgørelsens regler om indretning og drift af
ferskvandsdambrug.
En stigende opmærksomhed på anvendelsen af miljøfremmede stoffer har betydet en
forbedret indberetning af forbruget af disse stoffer. Udledningen og omsætningen af
stofferne på dambrugene er dog ikke velkendt, men der er igangsat forsknings- og
udredningsprojekter, der nøjere skal belyse denne problemstilling. Nye undersøgelser
tyder således på, at stofferne kun i begrænset omfang tilbageholdes på dambrugene. Der
kan således forventes en forøget fokus på anvendelsen af medicin og hjælpestoffer på
ferskvandsdambrugene i de kommende år.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |