|
Punktkilder 2001 7 Saltvandsbaseret fiskeopdræt
7.1 ResultaterSaltvandsbaseret fiskeopdræt, som udgøres af havbrug og saltvandsdambrug, har eksisteret i Danmark siden 1960’erne og er overvejende baseret på regnbueørreder (Oncorhynchus mykiss). Ved havbrug forstås "Opdrætsanlæg bestående af netbure, trådkasser eller lignende placeret i marine vandområder, og hvis drift forudsætter anvendelse af foder". Saltvandsdambrug dækker over "Opdrætsanlæg placeret på land med indtag af saltvand, herunder kølevand fra kraftværker eller lignende, og hvis drift forudsætter anvendelse af foder". 7.1.1 LokaliseringDet saltvandsbaserede fiskeopdræt i Danmark bestod i 2001 af 35 virksomheder, fordelt på 13 saltvandsdambrug og 21 havbrug. Dette er et fald sammenlignet med 2000. Dette skyldes, at en række havbrug i Storstrøms Amt ikke producerede i 2001 – grundet det store olieudslip i foråret ved Grønsund. 7.1.2 UdledningerProduktionen af saltvandsfisk kan lokalt/regionalt udgøre en væsentlig forureningsfaktor. Hav- og saltvandsdambrug udleder organisk stof, kvælstof og fosfor, der først og fremmest stammer fra foderspild og ekskrementer. Dertil kommer udledningen af diverse hjælpestoffer, herunder medicin med antibiotika og antibegroningsmidler, hvis miljøkonsekvenser kun er sparsomt belyst i dag. Set i det store perspektiv har udledningerne fra saltvandsbaseret fiskeopdræt dog en mindre betydning for vandmiljøet, idet det kun står for knapt 0,5% af den samlede biotilgængelige mængde kvælstof, der tilføres de danske havområder fra punktkilder og vandløb. 7.1.3 Regulering med videre.Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 640 af 17. september 1990 om saltvandsbaseret fiskeopdræt, som er et led i Vandmiljøplan I’s gennemførelse, miljøregulerer driften af både hav- og saltvandsdambrugene. Ifølge bekendtgørelsen skal amtsrådet godkende etablering af nye og ændring eller udvidelse af bestående brug. I forbindelse med godkendelsen skal der fastsættes vilkår for den højest tilladelige årlige totaludledning af kvælstof og fosfor, fodertype og sammensætning, størrelsen af det årlige foderforbrug, foderkvotienten, samt krav om indretning, egenkontrol og driftsjournal. Foderkvotienten defineres som "Mængden af foder angivet i tons, der medgår til en nettoproduktion på 1 ton fisk". Til forskel fra havbrugene er saltvandsdambrugene ligesom ferskvandsdambrugene optaget på listen over godkendelsespligtige virksomheder, jf. bilag 1, pkt. I 2 i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 646 af 29. juni 2001 om godkendelse af listevirksomhed. Etablering af havbrug forudsætter desuden tilladelse fra Fiskeridirektoratet. Som en udløber af Vandmiljøplan I er der fastsat en "målsætningsramme" for erhvervets samlede udledninger af kvælstof og fosfor. Rammen er (fra 1993) på henholdsvis 560 tons kvælstof og 54 tons fosfor pr. år. I Fødevareministeriets regi er der desuden nedsat et havbrugsudvalg. Udvalgets overordnede formål er at fremme en miljømæssigt og økonomisk bæredygtig udvikling af saltvandsbaseret fiskeopdræt i Danmark. Udvalget påbegyndte sit arbejde 1. oktober 2001, og forventes at afslutte sit arbejde i løbet af efteråret 2002. Grundet nedsættelsen af ovennævnte udvalg har miljøministeren bestemt, at den ændring af havbrugsbekendtgørelsen, der tidligere var planlagt, udskydes til, efter udvalget har afgivet sin betænkning. 7.1.4 UdledningerOpgørelserne i nedenstående tabeller er baseret på indberetningerne fra de enkelte havbrug og saltvandsdambrug til amterne, der har videresendt disse til Miljøstyrelsen. Tabel 7.1
Figur 7.1 Udledningen af kvælstof for saltvandsdambrug er faldet fra et niveau omkring 80 tons pr. år i starten af 90rne til et niveau på omkring 70 tons pr. år i dag. Tilsvarende er udledningen af fosfor faldet fra et niveau omkring 10 tons til 7-8 tons i dag.
Figur 7.2 Udledningen af kvælstof fra havbrug er faldet fra et niveau omkring 300 tons pr. år i slutningen af 80rne til et niveau noget under 250 tons. Faldet for 2001 skyldes især, at en del havbrug ikke kunne producere grundet olieforureningen ved Grønsund. Udledningen af fosfor fra havbrug er faldet fra et niveau omkring 40 tons pr. år i slutningen af 80rne til et niveau omkring 25 tons. Faldet for 2001 skyldes især, at en del havbrug ikke kunne producere grundet olieforureningen ved Grønsund. Tabel 7.2
Som det fremgår af tabel 7.2. (havbrug)er den specifikke udledning af kvælstof siden 1987 faldet fra 97 kg kvælstof per ton fisk produceret til et niveau på omkring 45 kg. Den specifikke fosforudledning er også faldet. I 1987 blev der udledt omkring 14 kg fosfor per ton fisk produceret. Niveauet i dag er ca. 5 kg .Årsagen til faldet skal først og fremmest søges i en markant forbedring af foderets kvalitet. Desuden har optimering af foderteknikken bidraget til faldet. På linie med anden animalsk produktion er der stadig større opmærksomhed på anvendelse af medicin og hjælpestoffer i produktionen og den mulige belastning af miljøet. Forbruget af især antibiotika svinger meget, da fiskenes sygdomsfrekvens svinger meget. Fiskenes sygdomsfrekvens stiger normalt i varme somre. Nedenstående ses forbruget af antibiotika fra 1995-2000. Tabel 7.3
7.2 DiskussionSet i forhold til 2000 er udledningen af næringssalte faldet. Det skyldes især den faldende produktion grundet det store olieudslip ved Grønsund. De år-til-år variationer, der i øvrigt forekommer, skyldes, at produktionsforholdene - og dermed også udledningerne - til en vis grad er styret af meteorologiske forhold, primært vandtemperaturen. Nedsættelsen af først dambrugsudvalget og siden havbrugsudvalget viser, at der er en øget fokus på akvakultur-produktion, herunder saltvandsbaseret fiskeopdræt. Der er ligeledes igangsat en række forskningsprojekter under Fødevareministeriet. Blandt andet er et forskningsprojekt angående udvikling af vaccine til anvendelse i dansk akvakultur igangsat. Miljøministeriet forventer, at den øgede opmærksomhed vil medvirke til at den positive udvikling med faldende udledning af næringssalte fra erhvervet kan fortsætte.
|
