| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Sammensætning af dagrenovation og ordninger for hjemmekompostering

1 Metode

1.1 To-strenget undersøgelse

Projektet har benyttet en fremgangsmåde, der kobler resultatet fra en spørgeskemaundersøgelse med resultatet af affaldssortering fra samme population. Der er således gennemført:

• En affaldsanalyse
• En spørgeskemaundersøgelse

Affaldsanalysen er anvendt til at fastlægge mængde og sammensætning af dagrenovationen. Affaldsanalysen er desuden anvendt til specifikt at belyse sammenhængen mellem typen af ordning for hjemmekompostering og den mængde af det organiske affald, der dels hjemmekomposteres, dels havner i affaldssækken.

Spørgeskemaundersøgelsen afdækker, hvorledes den enkelte husstand selv oplever sin adfærd i forbindelse med bortskaffelse af dagrenovation, herunder graden af hjemmekompostering.

Koblingen af data dels fra spørgeskemaundersøgelsen og dels fra affaldsanalysen er foretaget på husstandsniveau. Husstanden har ikke haft kendskab til, at projektet udover at stille spørgsmål også har analyseret indholdet af husstandens affaldssæk. Den anvendte fremgangsmåde betyder, at den enkelte husstand ikke har haft mulighed for at påvirke undersøgelsens resultatet.

1.2 Affaldsanalyse

1.2.1 Stikprøver

Tidligere undersøgelser konkluderer, at der kun er begrænset forskel i dagrenovationens sammensætning mellem boligtyperne rækkehuse og parcelhuse, /1/. Det blev desuden vist, at der næsten ingen forskel er mellem boligtyperne parcelhuse og stuehuse i landdistrikter.

I nærværende projekt er det på den baggrund valgt at gennemføre affaldsanalyser alene for boligtypen enfamilieboliger (der findes både i byer og på landet) og for boligtypen etageboliger, der typisk kun forekommer i byområder. Boligtypen enfamilieboliger dækker ud over parcelhuse også tæt/lav bebyggelse, stuehuse og sommerhuse (beboede). Boligtypen etageboliger dækker husstande i flerfamiliehuse og på kollegier.

For at beskrive affaldssammensætningen i en given boligtype er der udvalgt 10 stikprøver. En stikprøve omfatter et antal husstande af en given boligtype udvalgt fra én eller flere kommuner.

Affaldsanalyser fra den enkelte stikprøve giver et billede af den gennemsnitlige mængde og sammensætning af affald inden for stikprøven. Usikkerhed på middelværdien afhænger dels af størrelsen af stikprøven (antallet af husstande i stikprøven), dels af sammensætningen af husstandsstørrelser i forhold til det område, stikprøven skal beskrive. Det viser sig, at usikkerheden for en given stikprøve kan variere endog meget kraftigt imellem fraktionerne.

Valg af stikprøvens størrelse afhænger på den ene side af den usikkerhed, der kan tolereres, og på den anden side af de økonomiske ressourcer, der er til rådighed for undersøgelsen. Stikprøver under 200 husstande giver for de fleste fraktioner en relativ høj usikkerhed. I projektet er der generelt valgt stikprøver på mindst 200 husstande.

Projektets økonomiske rammer gav mulighed for at etablere 9 stikprøver på hver ca. 200 husstande. Herudover har en kommune givet tilskud til at en mindre stikprøve kunne indgå i undersøgelsen. Således indgik i alt 10 stikprøver i undersøgelsen. I alt 2.210 husstande indgik i undersøgelsespopulationen.

For at kunne reducere usikkerheden er data fra sammenlignelige stikprøver inden for hver boligtype i visse tilfælde behandlet sammen. Blandt enfamilieboliger er således udtaget i alt 8 stikprøver og blandt etageboliger to.

Antallet af stikprøver er større blandt enfamilieboliger end blandt etageboliger. Det skyldes, at der er større variation mellem affaldsordninger (herunder graden af hjemmekompostering) blandt enfamilieboliger. Ét af undersøgelsen mål var netop at vurdere, hvilken betydning hjemmekompostering har på den mængde dagrenovation, der ender i affaldssækken.

Ved udpegning af de kommuner, hvorfra stikprøverne blev udvalgt, er det tilstræbt at opnå en vis repræsentativitet, ligesom der er lagt vægt på at vælge kommuner med ”almindelige” renovationssystemer.

Inden for hver kommune er det tilstræbt, at stikprøven afspejler sammensætningen af boligtyper i kommunen.

Undersøgelsens samlede 10 stikprøver er med mindre afvigelser repræsentative med hensyn til fordeling af husstandsstørrelse og boligtype på landsplan.

Udvælgelsen af stikprøver i forbindelse med karakterisering af affaldets mængde og sammensætning er almindelig anvendt både i tidligere danske og udenlandske undersøgelser. Sammenligning af undersøgelserne er dog ikke altid mulig – specielt fordi valget af og antallet af fraktioner varierer fra undersøgelse til undersøgelse. Udenlandske undersøgelser har således ofte en mere produktmæssig tilgang, mens danske undersøgelser altid har været kendetegnet ved at være materialespecifikke.

Danske undersøgelser (inklusive denne) sorterer affaldet ”til bunds”. Det vil sige at alt bliver sorteret manuelt i de respektive fraktioner. I udenlandske benyttes ofte en delvis mekanisk sortering (sigtning), hvor resten = sigtegennemfaldet udgør en særlig fraktion. Sigtegennemfaldet kan bestå af alt, f.eks. skræller, kaffegrums, cigaretskod, jord og aske.

I forhold til flere udenlandske undersøgelser betragter vi i denne undersøgelse boligtype og husstandsstørrelse som to afgørende parametre til karakterisering af affaldet. Derfor behandles (og registreres) affaldet fra hver (enfamilie)bolig for sig. I resultatgengivelsen vælger vi at beskrive affaldsdannelsen som en frembragt mængde pr. husstand. I udenlandske undersøgelser beskrives den frembragte affaldsmængde oftest pr. indbygger – se f.eks. /6/.

Ved udpegning af stikprøver og ved udvælgelse af affaldsprøver til analyse er så vidt muligt fulgt de retningslinier, der er beskrevet i en nordisk guide line herfor, /4/. Der findes desuden en amerikansk standard for bestemmelse af sammensætningen i ubehandlet dagrenovation – denne adskiller sig på væsentlige punkter fra den nordiske guide line, hvorfor denne blot er anvendt til inspiration i forbindelse med de praktiske analyser, /7/.

Et igangværende EU-projekt har forsøgt at udvikle en ny europæisk standard for affaldsanalyser. Projektet er ikke afrapporteret, men et delresultat er offentliggjort i et internationalt tidsskrift, /9/. I EU-projektet tages der udgangspunkt i en anden opdeling i fraktioner, end den der benyttes i nærværende projekt. Den væsentligste forskel er, at i EU-projektet skelnes først efter materialetype og herefter i om der er tale om emballage eller ikke emballage. For nærværende projekt er det materialets genanvendelighed og ikke om det er emballage eller ej, der har været udgangspunktet.

I bilag B er vist en liste over de fraktioner, som dagrenovationen blev sorteret i. Affaldet blev indledningsvis sorteret i 19 fraktioner. Efterfølgende blev prøver af 15 af disse fraktioner sorteret i yderligere et antal delfraktioner.

1.2.2 Indsamling og behandling af data

I hver stikprøve blev der indsamlet én uges affald, som for hver husstand blev mærket. Affaldet blev transporteret til en særlig sorteringsplads, indvejet og volumenbestemt. Herefter blev affaldet for hver husstand sorteret i 19 fraktioner, og hver fraktion blev vejet.

De indsamlede data er kvalitetssikret, og gennem måling af vandindholdet i de fugtsugende fraktioner er vægten af de vandafgivende og vandoptagende fraktioner korrigeret.

Husstandens selvrapporterede adfærd omkring hjemmekompostering og sortering til genanvendelse blev sammenholdt med sammensætningen af affald i affaldssækken.

Undersøgelser af denne type er altid behæftet med usikkerhed. Usikkerheden er beregnet, hvor det er muligt.

1.2.3 Sammenhæng til andre projekter

Projektet er gennemført samtidig med et andet projekt med titlen ”Fuldskalaforsøg i Hovedstadsområdet”. Her indgik også analyse af affaldets sammensætning fra udvalgte husstande. De to projekter er blevet koordineret, således at to stikprøver fra Fuldskalaforsøget indgår i nærværende projekt. I praksis betyder det, at to stikprøver også indgår i ”Fuldskalaforsøget” – heraf én for enfamilieboliger og én for etageboliger.

Der er ikke gennemført spørgeskemaundersøgelse blandt husstandene i de to stikprøver, der indgår i Fuldskalaforsøget, jf. afsnit 1.3.1.

1.3 Spørgeskemaundersøgelse

1.3.1 Indsamling af data

Umiddelbart efter indsamling af affald fra husstande, der indgår i de nævnte stikprøver, er der udsendt et spørgeskema til de samme husstande. Hensigten hermed var at sammenholde husstandens selvrapporterede adfærd med den faktisk frembragte affaldsmængde, der blev registreret gennem affaldsanalysen.

Spørgeskemaundersøgelsen læner sig således op ad affaldsanalysen. Det betyder også, at spørgeskemaundersøgelsen er designet ud fra den måde, affaldsanalysen er tilrettelagt.

Spørgeskemaet er udsendt til samtlige husstande i 8 af de 10 stikprøver. Kun de 2 stikprøver i ”Fuldskalaområdet” (se afsnit 1.2.3) har ikke modtaget et spørgeskema. Der er ikke iværksat nogen form for rykkerprocedure i forhold til de deltagende husstande.

Husstandene blev bedt om at give oplysninger om:

• Husstandens viden om affald og genanvendelsessystemer.
• Husstandens oplevede muligheder for at aflevere genanvendelige materialer/farligt affald eller hjemmekompostere den organiske del af dagrenovationen.
• Selvrapporteret adfærd med hensyn til at sortere til genanvendelse hhv. hjemmekompostere en del af egen dagrenovation.
• Hvordan kommunens engagement oplevedes af husstanden i forbindelse med hjemmekompostering. Det drejede sig her om kommunens information, tilbud af udstyr eller anden service til den enkelte husstand.

38 procent af husstandene i enfamilieboliger og 33 procent af husstandene i etageboliger har besvaret spørgeskemaundersøgelsen.

1.3.2 Analyse

Besvarelserne for hver stikprøve sammenholdes med de særlige karakteristika for de kommunale ordninger, herunder især typen af ordning for hjemmekompostering.

De indkomne besvarelser er behandlet statistisk, dels med det formål at kortlægge husstandenes egen opfattelse af bl.a. egen adfærd ved kompostering og bortskaffelse af de forskellige affaldstyper, og dels med det formål at kunne sammenligne husstandenes egne angivelser af adfærd med sammensætning og mængde af affald i sækken til dagrenovation.

I analysen er der ligeledes foretaget sammenligninger mellem kommuner med ordninger for hjemmekompostering og kommuner uden. Endvidere er der søgt forskelle indbyrdes mellem de fire kommuner med ordninger for hjemmekompostering.

Analysen bygger på datasæt fra de enkelte husstande. Besvarelsen af spørgeskemaet er således sammenholdt med de samme husstandes affald i dagrenovationssækken.

Selve den statistiske behandling og analyse af spørgeskemaundersøgelsen og analysen af sammenhængen mellem husstandenes egne angivelser og affaldet i sækkene er foretaget af John Thøgersen, Handelshøjskolen i Århus.

1.4 Definitioner

Gennem rapporten anvendes en række betegnelser for de fraktioner, som dagrenovationen opdeles i.

I forbindelse med affaldsanalyserne er affaldet sorteret i 19 forskellige fraktioner. Indholdet af disse fraktioner fremgår af den underopdeling, der er ses i Bilag B. I rapportens brødtekst er hver af de 19 fraktioner altid skrevet i kursiv.

I spørgeskemaundersøgelsen er der anvendt en anden betegnelse for nogle af de ovennævnte 19 fraktioner. Således svarer ”frugt- og grøntsagsrester” i spørgeskemaet til ikke forarbejdet vegetabilsk affald i affaldsanalyserne, og ”andet madaffald” svarer til de to fraktioner andet vegetabilsk affald og animalsk affald.

Fraktionen genanvendelig plastemballage består i denne undersøgelse dels af diverse plastemballager af ”hård” type dels af folier af en kvalitet, der mindst svarer til den der genfindes i kraftige indkøbsposer. Husholdningsfolier m.v. til emballering af fødevarer indgår i fraktionen anden plast. På dette punkt adskiller den aktuelle opdeling af fraktionerne sig fra tidligere danske undersøgelser på området.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |