Sammensætning af dagrenovation og ordninger for hjemmekompostering4 Evaluering af ordninger for hjemmekompostering4.1 Kort om ordningerne i kommunerne4.2 Resultater fra spørgeskemaundersøgels en 4.2.1 Andel til kompostering 4.2.2 Tilfredshed med ordninger 4.2.3 Holdninger vedr. hjemmekompostering 4.3 Deltagelse i ordninger for hjemmekompostering 4.4 Hvor meget affald hjemmekomposteres 4.4.1 Gennemsnitlige mængder 4.4.2 Maksimal mængde 4.5 Konklusion vedr. hjemmekomposteringsord ninger 4.6 Gode råd vedr. ordninger for hjemmekompostering I dette kapitel evalueres ordninger for hjemmekompostering. Evalueringen bygger på resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen sammenstillet med resultater fra affaldsanalyserne. Ud over en beskrivelse af spørgeskemaundersøgelsens vigtigste resultater mht. ordninger for hjemmekompostering søges følgende spørgsmål bsvaret:
Spørgsmålene søges besvaret generelt, og i det omfang data giver mulighed for det, vil de enkelte ordninger også blive evalueret. Der anvendes oplysninger fra flere kilder:
Kommunerne har leveret oplysninger om kommunale ordninger for husholdningsaffald for husstande i de kommuner, som er omfattet af undersøgelsen. Kommunerne har ligeledes leveret lister med angivelse af hvilke husstande, som kommunen har registreret som værende med i en ordning for hjemmekompostering. Husstandene kan f.eks. have modtaget en beholder gratis eller med tilskud, eller de betaler et særgebyr for ikke at skulle deltage i hjemmekomposteringen (Årslev). Evalueringen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt de enfamilieboliger, der også indgik i affaldsanalysen – jf. Tabel 2.1. Data fra affaldssorteringen sammenholdes med spørgeskemaundersøgelsen ved analyse og vurdering af effektiviteten i ordningerne. Disse sammenstillinger bygger på datasæt for de enkelte husstande. Besvarelserne i spørgeskemaet er sammenholdt direkte med den samme husstands affald i sækken til restaffald. Spørgeskemaundersøgelsen dækker husstande i syv kommuner, hvoraf de fire har ordninger for hjemmekompostering. På landsplan har ca. en tredjedel af kommunerne ordninger for hjemmekompostering, /10/. I undersøgelsen er kommuner med ordninger således overrepræsenteret. Der er set nærmere på ordningerne for hjemmekompostering i fire kommuner/områder: Årslev, Randers, Frederikshavn og Viborg/Bjerringbro. Viborg og Bjerringbro betragtes samlet, da ordningerne i de to kommuner er identiske, og affaldsanalysen netop dækker begge kommuner. Kommuner/områder behandles kun hver for sig, når datamaterialet tillader det. Hver stikprøve omfatter ca. 200 husstande. Svarprocent i undersøgelsen ligger mellem 31 og 47 procent og frasorteringen af datasæt pga. fejl i registreringen (se afsnit 3.2) betyder, at hvert datasæt kun dækker 60-80 husstande i hver stikprøve. 4.1 Kort om ordningerne i kommunerneOrdninger for hjemmekompostering i de fire kommuner skitseres kort i det følgende. En mere detaljeret beskrivelse af de kommunale ordninger for husholdningsaffald findes i bilag D. I Årslev er alle husstande i princippet med i ordningen for hjemmekompostering. Husstandene har modtaget en beholder af kommunen, og ifølge regulativet har de pligt til at kompostere vegetabilsk madaffald. Meget få husstande har fået dispensation fra denne pligt. Disse husstande betaler et særgebyr. Der er 14-dagestømning af sækken til dagrenovation. I Randers findes en frivillig ordning for hjemmekompostering af den vegetabilske del af dagrenovationen. Husstandene kan købe en beholder via kommunen til nedsat pris (150 kr.). Husstandene kan ikke opnå en nedsættelse af renovationsgebyret ved at hjemmekompostere, og øvrige husstande pålægges ikke ekstra gebyr for ikke at være med i ordningen. I Frederikshavn findes ligeledes en frivillig ordning for hjemmekompostering af den vegetabilske del af dagrenovationen. Beholderen fås omkostningsfrit via affaldsselskabet AVØ. Der er i øvrigt intet økonomisk incitament til at hjemmekompostere. I Viborg/Bjerringbro findes en lignende frivillig ordning. Her er det affaldsselskabet I/S REVAS, som udleverer kompostbeholdere. Husstandene opnår ingen direkte økonomisk fordel ved at hjemmekompostere, men gebyret for tømning af dagrenovation nedsættes, hvis husstanden kan nøjes med 14-dages tømning. Ved udvælgelse af stikprøve for Viborg/Bjerringbro er der alene medtaget boliger med én ugentlig tømning. 4.2 Resultater fra spørgeskemaundersøgels enDette afsnit indeholder de vigtigste resultater fra spørgeskemaundersøgelsen. Alle oplysninger i afsnittet bygger på husstandenes egne svar. Der anvendes data fra de fire kommuner med hjemmekompostering, og hvor det er relevant sammenlignes med kommunerne uden ordninger (i undersøgelsen er det Odense og Stubbekøbing). 4.2.1 Andel til komposteringI spørgeskemaet blev hver husstand bedt om at skønne hvor stor en andel af en række affaldsfraktioner, der bortskaffes på anden måde end via sækken til dagrenovation – det gælder blandt andet ”frugt- og grøntsagsrester” og ”andet madaffald” komposteret i egen have. I Tabel 4.1 ses den gennemsnitlige andel af frugt- og grøntsagsrester og ”andet madaffald”, som angives hjemmekomposteret af husstandene i de enkelte kommuner. Således angiver gennemsnitshusstanden i Stubbekøbing at kompostere 25 procent af sine frugt- og grøntsagsrester. Denne gennemsnitlige procent dækker såvel husstande, der ikke komposterer, som husstande, der angiver at kompostere 100 procent af denne type affald. Der ses en tydelig forskel i den gennemsnitlige oplyste andel til kompostering mellem kommuner med ordninger for hjemmekompostering og kommuner uden. Således angives der komposteret langt mere i kommuner med ordninger end i kommuner uden ordning (Odense og Stubbekøbing). Derimod er der ingen statistisk signifikant forskel på andelen til kompostering for kommuner med en ordning. Det kan altså ikke ud fra dette spørgsmål konkluderes, at én ordning er bedre/mere effektiv end en anden. Tendensen er, at der afbrændes mindre og afleveres mere til genanvendelse i kommuner med ordninger for hjemmekompostering – jvf. Bilag C. Ordningerne har således tilsyneladende en positiv effekt på borgernes behandling af andre affaldstyper i retning af mere genanvendelse. 4.2.2 Tilfredshed med ordningerHusstandene er spurgt om deres tilfredshed med kommunens indsats for at understøtte kompostering. I Odense og Stubbekøbing er borgerne generelt ikke tilfredse med kommunens indsats, hvilket synes naturligt nok, da disse kommuner ikke har understøttet hjemmekompostering. I de fire kommuner med ordninger for hjemmekompostering er den enkelte husstand stort set tilfreds med indsatsen, dog uden at tilfredsheden generelt kan betegnes ”meget tilfreds”. Det er heller ikke her muligt at konstatere forskelle mellem de enkelte kommuner. Således er borgerne i Årslev ikke mere tilfredse med den gratis beholder, de har fået udleveret, end borgerne i Randers er med at kunne købe en tilsvarende beholder for 150 kr. 4.2.3 Holdninger vedr. hjemmekomposteringI spørgeskemaet blev der listet en række udsagn, som husstandene blev bedt om at erklære sig enige eller uenige i. Udsagnene var formuleret i et forsøg på at finde forskelle i moralske og sociale normer mellem husstande i kommuner med ordninger for hjemmekompostering og kommuner uden. Selvom der generelt i husstandene ikke opleves det store pres fra omgivelserne for at få dem til at kompostere (se bilag C), er der alligevel enkelte tydelige forskelle. Således er der markant flere husstande i kommuner med ordninger, som føler, at de ”bør kompostere”, eller at de får ”dårlig samvittighed”, hvis de ikke komposterer. I disse kommuner er der også langt flere husstande, som er enige i, at ”kommunen mener, jeg bør kompostere”. Således opleves de moralske og sociale normer for kompostering stærkere her end i kommuner uden ordning. Medvirkende årsag til denne forskel i normer er uden tvivl den informationsindsats, som kommunerne har gjort for at få husstandene til at deltage i de frivillige ordninger. Der er også konstateret en signifikant forskel i frygten for, at kompostering tiltrækker rotter og andre skadedyr. I kommuner med ordninger er denne frygt meget mindre end i kommuner uden. Dette tyder på, at frygten for skadedyr bliver mindre, når først husstandene kommer i gang med at kompostere. Denne tendens ses ikke for udsagnet om, at kompostering lugter. Andre resultater fra spørgeskemaundersøgelsen findes i bilag C. 4.3 Deltagelse i ordninger for hjemmekomposteringUdbredelsen af en ordning for hjemmekompostering kan i denne undersøgelse opgøres på tre forskellige måder:
I Tabel 4.2 er deltagelsen i ordningerne listet. En del af de husstande, der indgik i stikprøven fra Årslev har ved en fejl aldrig modtaget en kompostbeholder. I Tabel 4.2 er deltagelsen i ”Årslev 1” resultatet for samtlige husstande i undersøgelsen. I ”Årslev 2” er kun medtaget de husstande, som rent faktisk har modtaget den kommunale beholder. Af Tabel 4.2 fremgår det, at andelen af husstande, som angiver, at de hjemmekomposterer en del af deres frugt- og grøntsagsrester (har svaret 10 procent eller mere), er høj i alle fire kommuner. For kommuner med frivillige ordninger er deltagelsen højere, end det fremgår af kommunernes egen registrering. I Årslev det ikke alle husstande, som efterlever kommunens krav om hjemmekompostering. At flere husstande, end kommunen er vidende om, tilsyneladende komposterer i kommuner med frivillige ordninger, kan skyldes
Undersøgelsens datagrundlag på kommuneniveau giver ikke mulighed for direkte at sammenholde oplysningerne om deltagelse fra spørgeskemaundersøgelsen med resultaterne fra affaldssorteringen, da antallet af husstande i den enkelte stikprøve fra kommunerne er for lille. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at hjemmekompostering er en almindelig anvendt metode til bortskaffelse af frugt- og grøntsagsrester, og at mange husstande vælger at kompostere på eget initiativ. En spørgeskemaundersøgelse fra 1998 bekræfter dette forhold, /11/. I undersøgelsen anslås det, at 32 procent af alle husstande i enfamilieboliger i Danmark hjemmekomposterer ”grønt køkkenaffald”. 4.4 Hvor meget affald hjemmekomposteresVed at sammenholde husstandens egen angivelse af sin komposteringsaktivitet (i spørgeskemaundersøgelsen) med resultatet fra affaldsanalysen kan det beregnes, hvor meget affald en husstand komposterer i egen have. I spørgeskemaundersøgelsen bruges betegnelserne ”frugt- og grøntsagsrester” og ”andet madaffald”, mens der i affaldssorteringen opereres med fraktionerne ikke forarbejdet vegetabilsk affald, andet vegetabilsk affald og animalsk affald. I det følgende betragtes ”frugt- og grøntsagsrester” (spørgeskemaundersøgelsen) og ikke forarbejdet vegetabilsk affald (affaldssorteringen) som sammenfaldende. Ligeledes bliver ”andet madaffald” (spørgeskemaundersøgelsen) sammenholdt med de to fraktioner andet vegetabilsk affald og animalsk affald (affaldssorteringen). 4.4.1 Gennemsnitlige mængderHusstandene blev bedt om at skønne andelen af hhv. frugt- og grøntsagsrester og andre madrester, de komposterer i egen have. ITabel 4.3 er den gennemsnitlige andel til kompostering opgjort på hhv. kommuner med og uden ordninger. En gennemsnitshusstand i et område med en ordning for hjemmekompostering angiver at kompostere 53 procent af sine frugt- og grøntsagsrester, mens en husstand i et område uden ordning oplyser at kompostere 28 procent. En gennemsnitshusstand i et område med ordning for hjemmekompostering mener at kompostere 12 procent af ”andet madaffald”. I områder uden ordning mener 6 procent af husstandene, at de komposterer ”andet madaffald” i egen have. Sammenholdes resultatet fra affaldssorteringen med oplysninger fra spørgeskemaundersøgelsen, ses en tydelig sammenhæng mellem, hvor meget husstanden oplyser at hjemmekompostere og det faktum, at der er mindre ikke forarbejdet vegetabilsk affald tilbage i sækken til restaffald. Der er fundet mindre ikke forarbejdet vegetabilsk affald blandt husstande, der oplyser at hjemmekompostere, end blandt øvrige husstande. For hver 10 procent husstanden oplyser at kompostere af ”frugt- og grøntsagsrester”, så reduceres mængden af ikke forarbejdet vegetabilsk affald i sækken med 102 gram pr. uge. Samme tendens gør sig gældende for ”andet madaffald”, hvor mængden af andet vegetabilsk affald og animalsk affald falder med ca. 50 gram pr. uge for hver 10 procent husstanden mener at kompostere. En gennemsnitshusstand i områder med hjemmekompostering oplyser i gennemsnit at kompostere 53 procent af ”frugt- og grøntsagsrester”. Det svarer til 540 gram pr. uge. Tilsvarende oplyser samme husstand at kompostere 12 procent af ”andet madaffald” – svarende til ca. 60 gram pr. uge. Gennemsnitshusstanden i områder med ordning for hjemmekompostering vil således have ca. 600 gram mindre affald i sækken til restaffald end hvis der ikke var nogen der komposterede i egen have. Det kan dog ikke med sikkerhed siges, at affaldet er komposteret i egen have. Sammenholdes kommunens oplysninger om hvem der har fået udleveret en kompostbeholder med forekomsten af vegetabilsk affald i sækken, så er billedet knapt så tydeligt, men dog statistisk signifikant. Husstande, som har modtaget en beholder fra kommunen/affaldsselskabet, har i gennemsnit knap 200 gram pr. uge mindre ikke forarbejdet vegetabilsk affald i affaldssækken end andre husstande. Husstandens motivation til at kompostere en del af affaldet i egen have har således større betydning for om de reelt gør det end om kommunen uddeler en kompostbeholder. Det faktum, at de mest engagerede husstande komposterer uanset eksistensen af en kommunal ordning, bidrager til dette billede. Tendensen, til at husstande, som angiver at hjemmekompostere, angiveligt også er bedre til at sortere andre affaldstyper (set i spørgeskemau-ndersøgelsen), kan genfindes i data fra affaldssorteringen. Det viser sig nemlig, at husstande, som angiver at have en kompostbeholder, også har en mindre mængde dagrenovation i sækken i det hele taget. Datagrundlaget er dog for uhomogent til at kunne uddybe disse forhold yderligere. 4.4.2 Maksimal mængdeI forbindelse med affaldsanalysen blev madaffaldet delt i de tre fraktioner:
Sorteringen viste, at selv de mest entusiastiske husstande tilsyneladende ikke komposterer animalsk madaffald i egen have (det findes fortsat i sækken til restaffald). Derimod komposteres både ikke forarbejdet vegetabilsk affald og andet vegetabilsk madaffald. På baggrund af sammenhængen mellem husstandenes selvrapporterede komposteringsaktivitet og den tilsvarende reduktion af affaldstyperne i affaldssækken (hhv. 50 g og 102 g pr. 10 procent) kan det udregnes, at husstanden som angiver at kompostere alle sine frugt- og grøntsagsrester og sit andet madaffald (100 procent), i gennemsnit har 1,5 kg mindre affald (af disse typer) om ugen i sækken end husstanden, som ikke komposterer. Ved nærmere analyse viser det sig imidlertid, at denne reduktion i mængden af ikke forarbejdet vegetabilsk affald i sækken stort set kan tilskrives de husstande, som angiver, at de komposterer langt hovedparten. Af Tabel 4.4 fremgår det således, at husstande, som angiver, at de ikke komposterer (27 procent af husstandene), har stort set samme mængde (2,2 kg) ikke forarbejdet vegetabilsk madaffald i sækken. Det er stort set samme mængde (2,1 kg) som de husstande, der angiver at kompostere fra 50 til 90 procent heraf. Det er først, når husstandene angiver at kompostere alt affaldet, at der kan ses en tydelig reduktion i mængden i affaldssækken. Ved en komposteringsaktivitet på 80-90 procent findes der i gennemsnit ca. 1,6 kg ikke forarbejdet vegetabilsk affald tilbage i sækken. Datagrundlaget er for spinkelt til at gennemføre en lignende sammenstilling for mængden af andet vegetabilske affald. Således angiver kun godt 20 procent af husstandene i spørgeskemaundersøgelsen, at de sorterer ”andet madaffald” fra til kompostering i egen have. Som tidligere nævnt kan det dog konstateres, at mængden af andet vegetabilsk affald i gennemsnit falder med 50 gram pr. uge for hver 10 procent husstanden angiver at kompostere. 4.4.2.1 Den maksimale mængde set i forhold til enhedsmængden Det er værd at bemærke, at husstande, som selv oplyser at kompostere 100 procent af sine frugt- og grøntsagsrester, rent faktisk stadig smider ca. 1 kg af dette affald i sækken til restaffald om ugen – jf. Tabel 4.4. Affaldsanalysen viste, at der er samme mængde ikke forarbejdet vegetabilsk affald i husstandene i de forskellige områder. Mængden er i gennemsnit opgjort til 2,3 kg pr. husstand pr. uge – jf. kapitel 3. Husstande, som angiver, at de komposterer 100 procent af det uforarbejdede, vegetabilske affald, har alligevel i gennemsnit 1 kg af dette affald tilbage i sækken. Med udgangspunkt i de gennemsnitlige 2,3 kg i sækken kan den hjemmekomposterede del af dette affald skønnes til 1,3 kg i gennemsnit for de husstande, som angiver, at de komposterer 100 procent af dette affald. Mængden af andet vegetabilsk affald skal lægges til denne mængde for at få den totale hjemmekomposterede mængde affald pr. uge. Da en sammenstilling som i Tabel 4.4 ikke kan udarbejdes for ”andet madaffald”, tages der udgangspunkt i det gennemsnitlige fald for dette affald på 50 gram pr. uge for hver 10 procent-stigning i husstandens angivelser. En husstand som angiver at kompostere 100 procent af dette affald, kan således antages at kompostere 500 gram andet madaffald pr. uge. Med andre ord viser denne beregning, at de husstande, som er allerbedst til at hjemmekompostere (angiver selv at komposterer 100 procent af deres frugt- og grøntsagsrester og 100 procent af deres andet madaffald), maksimalt kan antages at kompostere i størrelsesordenen 1,8 kg. pr. uge En maksimal hjemmekomposteret mængde på mellem 1,5 og 1,8 kg pr. uge eller 78-94 kg pr. år for de mest ihærdige husstande er langt mindre, end der hidtil er opgjort i andre undersøgelser, se blandt andet /10, 12/. Dette kan skyldes, at denne undersøgelse tager udgangspunkt i mængden af det komposterbare affald i restaffaldssækken, mens de øvrige undersøgelser enten beder husstandene om selv at veje, hvad de komposterer, eller tager udgangspunkt i mængden af indsamlet restaffald i alt i kommunen. 4.4.2.2 En gennemsnitsbetragtning Undersøgelsen viser, at i et område med fuld tilslutning til ordningen, og hvor alle husstande oplever at kompostere 100 procent af ”frugt- og grøntsagsrester”, maksimalt vil kunne forvente at kompostere mellem 78 og 94 kg pr. husstand/år. I denne undersøgelse ligger tilslutningen i kommuner med hjemmekomposteringsordninger på mellem 66 og 88 procent (angivet af husstandene selv) og den gennemsnitlige andel til kompostering på hhv. 53 og 12 procent. Den anslåede mængde hjemmekomposteret affald i disse kommuner er således væsentlig mindre end angivet ovenfor. Et niveau på 45-55 kg pr. husstand/år vurderes som mere sandsynligt for de husstande som rent faktisk deltager i hjemmekomposteringen. For at kommunerne skal kunne anvende resultaterne af denne undersøgelse ved beregning af den hjemmekomposterede mængde i kommunen, er det nødvendigt at kende andelen af husstandene, som komposterer, og den gennemsnitlige andel af frugt- og grøntsagsrester, som husstandene angiver at hjemmekompostere. Undersøgelsen har vist, at flere husstande, end de i kommunen registrerede, komposterer. Ved beregningen af den komposterede mængde er det derfor ikke dækkende kun at medtage de husstande, som er registreret i en organiseret ordning. For kommunerne i denne undersøgelse er der ikke konstateret en statistisk sammenhæng mellem det antal husstande, som kommunerne har registreret som værende med i en ordning, og så det antal husstande, som angiver, at de komposterer. 4.5 Konklusion vedr. hjemmekomposteringsord ningerHelt overordnet viser denne undersøgelse, at husstandene i gennemsnit komposterer en langt mindre mængde vegetabilsk madaffald i egen have end antaget i tidligere undersøgelser – se blandt andet /10, 12/. Følgende konklusioner bør nævnes:
4.6 Gode råd vedr. ordninger for hjemmekomposteringPå baggrund af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen og affaldssorteringen opstilles et par gode råd/praktiske anvisninger til kommuner og affaldsselskaber, som ønsker at fremme hjemmekompostering.
|
