| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Sammensætning af dagrenovation og ordninger for hjemmekompostering

3 Mængde og sammensætning af dagrenovation

I dette kapitel præsenteres de beregnede resultater af dagrenovationens mængde og sammensætning. Grundlaget for dataindsamling, datakontrol og valg af statistiske analyser af data fra affaldsanalyser er præsenteret i bilag A.

Hvor intet andet er nævnt, anføres resultatet som en gennemsnitlig affaldsmængde pr. husstand pr. uge. Beregningerne er først gennemført for enfamilieboliger (afsnit 3.1 – afsnit 3.6) siden for etageboliger, afsnit 3.7.

I flere tabeller for enfamilieboliger anføres et 95 procent konfidensinterval. Intervallet er vist som en relativ størrelse i procent af den beregnede middelværdi.

Under selve sorteringen af affaldet er der sket en fordampning fra affaldet. I afsnit 3.1 beskrives, hvorledes der er korrigeret for denne fordampning.

I afsnit 3.2 analyseres først om data fra de respektive kommuner/områder er ensartede. Analysen viser, at for én af kommunerne er der signifikant mindre affald end i de andre kommuner. I afsnit 3.2 argumenteres for, hvorfor det vælges at se bort fra data fra denne kommune.

I afsnit 3.3 opstilles data, der ikke er korrigerede for fordampning, over mængde og sammensætning af dagrenovation fra enfamilieboliger. De ikke-korrigerede data viser, hvad der umiddelbart blev fundet i affaldssækken efter en uges henstand. De ikke-korrigerede data opgøres for husstandsstørrelserne: 1, 2, 3, 4 og 4+.

En række forhold har betydning både for den registrerede fordeling affaldsfraktionerne imellem og for størrelsen af fraktionerne. Den registrerede fordeling mellem fraktionerne påvirkes blandt andet af fugtvandring mellem fraktionerne, hvilket beskrives i afsnit 3.4. Husstandens adfærd i forhold til egen kompostering af den organiske del af dagrenovationen og brug af indsamlingsordninger for papir og glas m.v. har stor betydning for, hvor meget affald der bortskaffes med dagrenovationen. Afsnittet afsluttes med en beskrivelse af de korrektionsfaktorer, der kan bringes i anvendelse, hvis mængden af dagrenovation ønskes korrigeret med disse faktorer.

En vurdering af årstidsvariationens betydning for mængden af dagrenovation gives i afsnit 3.5.

I afsnit 3.6 beregnes den gennemsnitlige mængde og sammensætning af dagrenovation fra enfamilieboliger efter korrektion af fugtvandring mellem fraktionerne.

I afsnit 3.7 præsenteres dagrenovationens sammensætning for etageboliger. For husstande i etageboliger er der ikke de samme muligheder for at opgøre data pr. husstandsstørrelse. Bortset fra fugtvandringen mellem fraktionerne er det ikke muligt at opstille korrektionsfaktorer, som det er gjort for enfamilieboliger.

Afsnit 3.8 indeholder en sammenligning til tidligere danske undersøgelser.

3.1 Korrektion for fordampning

Der er i bilag A argumenteret for, hvorledes visse data blev kasseret. Efter affaldssorteringerne blev en række data kasseret, fordi der var for stor afvigelse mellem registreringen af vægten af den fulde affaldssæk og den samlede vægt af fraktionerne. Det viser, at selv efter kassation af data er der fortsat er en systematisk afvigelse mellem de to størrelser. Sækkevægten er generelt 55-104 gram højere end summen af vægten af alle fraktioner.

Dette forhold tilskrives, at der sker en fordampning fra affaldet i forbindelse med selve sorteringen. Den gennemsnitlige fordampning er relativt uafhængig af stikprøve. Dog ses en lidt større fordampning i de tilfælde, hvor dagrenovationen er blevet opsamlet i en plastsæk, eller hvor affaldssækken er foret med plastindlæg.

For alle stikprøver under ét er den gennemsnitlige fordampning beregnet til 80 gram pr. sæk.

Fordampningen antages at ske fra de våde fraktioner. Eftersom det meste overskudsvæde i dagrenovationen oprindelig må stamme fra madaffaldet, er det valgt at tillægge denne del af affaldet en andel svarende til den registrerede fordampning. Følgende fraktioner tillægges en andel af fordampningen:

• Ikke forarbejdet vegetabilsk affald. Tillæg 50 gram pr. husstand pr. uge.
• Andet vegetabilsk madaffald. Tillæg 15 gram pr. husstand pr. uge.
• Animalsk madaffald. Tillæg 15 gram pr. husstand pr. uge.

Alle datasæt er således korrigeret med ovennævnte størrelser. Fordampningen i forbindelse med selve sorteringen indgår i alle efterfølgende beregninger.

3.2 Sammenligning mellem kommunerne

Den gennemsnitlige mængde af både de respektive fraktioner og den samlede mængde er beregnet for hver stikprøve for sig. Desuden er det beregnet, om den gennemsnitlige mængde er signifikant forskellig fra tilsvarende gennemsnit for de andre stikprøver.

Resultatet af disse beregninger fremgår af Tabel 3.1. Stikprøver fra Fuldskalaforsøget indgår ikke i denne opgørelse – se afsnit 1.2.3.
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 3.1‘‘

I Tabel 3.1 er der med særlig signatur anført de tilfælde, hvor den gennemsnitlige vægt af en fraktion i en stikprøve er signifikant større end det tilsvarende gennemsnit for mindst to andre stikprøver – eller signifikant mindre end gennemsnittet for mindst to andre stikprøver.

Det skal bemærkes, at der ikke tages hensyn til den gennemsnitlige husstandsstørrelse ved vurdering af, om vægten af én fraktion i én stikprøve er større eller mindre end i en anden.

Det ses, at stikprøven for Årslev for de fleste fraktioner og for den samlede affaldsmængde har signifikant lavere middelværdi end en række andre stikprøver. Faktisk viser det sig, at den samlede affaldsmængde (målt som kg/husstand/uge) er signifikant lavere end den gennemsnitlige totale vægt for alle øvrige stikprøver. I afsnit 3.2.1 begrundes det, hvorfor data fra Årslev er udeladt fra beregning af dagrenovationens sammensætning.

Det ses desuden, at mængden af affald i affaldssækken i Frederikshavn er signifikant større end den tilsvarende mængde i Randers, Viborg og Odense.

I Stubbekøbing er der fundet signifikant mere affald i alt end i Viborg og Odense.

Det er ikke muligt at forklare forskellen i den samlede affaldsmængde imellem stikprøverne.

Når der er relativt mindre affald i Viborg, kan det skyldes en veletableret ordning for hjemmekompostering sammenholdt med en relativt lille mængde genanvendeligt papir og pap i affaldssækken (hvilket tyder på en høj indsamlingseffektivitet). Disse forhold kan medvirke til, at der her findes mindre affald totalt.

I Odense er den registrerede mængde dagrenovation også lav. Her kan der ikke peges på tilsvarende ordningsspecifikke forklaringer til den relativt lave mængde. I Odense fik hver husstand i ugen inden indsamlingen udleveret en særlig sæk, som skulle benyttes til indsamlingen. Sækken skulle stilles frem til skel på indsamlingsdagen. Det kan ikke udelukkes, at denne særlige fremgangsmåde kan have påvirket husstandens adfærd, så mængde og sammensætning af det indsamlede affald er atypisk i forhold til den normale affaldsproduktion.

3.2.1 Fravalg af stikprøve

Ved at betragte den gennemsnitlige fordeling på affaldsfraktioner ses nogle signifikante forskelle imellem stikprøverne. Af Tabel 3.1 ses, at i Årslev er middelværdien for flere delfraktioner og også for den samlede affaldsmængde signifikant mindre end i andre stikprøver. Denne forskel er så markant, at den ikke alene kan tilskrives husstandsstørrelsen. Også andre forhold må have betydning.

Én mulighed var at antage, at tilstedeværelsen af en beholder til hjemmekompostering er årsagen til den mindre affaldsmængde. Selv om relativt flere husstande i Årslev Kommune har en kompostbeholder end husstande i de andre kommuner, så viser beregninger, at det ikke kun er mængden af komposterbart affald, der er mindre i Årslev. Der må således også være andre forklaringer på, at mængden af affald er signifikant lavere i Årslev.

Den væsentligste forskel i forhold til de øvrige kommuner er, at dagrenovationen i Årslev kun afhentes hver anden uge, hvorimod den indsamles én gang ugentligt i de andre kommuner. Alt andet lige betyder det, at den enkelte husstand i Årslev har et mindre volumen til rådighed – 70 liter mod mindst 110 liter i alle andre områder.

Det antages her, at årsagen, til at der registreres mindre affald pr. husstand i Årslev, blandt andet skyldes det volumenbegrænsende affaldssystem. De udleverede kompostbeholdere kombineret med 14-dages tømning og reduceret volumen kan have haft så stor adfærdsregulerende effekt, at mængde og sammensætning af dagrenovation i Årslev bliver markant anderledes end andre steder.

Det er ikke projektets mål at vurdere affaldssystemer, hvor forskelle i affaldssystemets adfærdsregulerende effekt i væsentlig grad påvirker mængde og sammensætning af dagrenovation. Derfor er det i resten af dette kapitel valgt at holde data fra Årslev ude i forbindelse med beregningen af den gennemsnitligt frembragte affaldsmængde.

Data fra Årslev indgår dog i den del af undersøgelsen, hvor det vurderes, hvilken effekt det har på affaldsmængden, at en del af dagrenovationen komposteres i egen have – jf. Kapitel 4.

3.3 Affaldets ikke-korrigerede sammensætning

I dette afsnit præsenteres den registrerede sammensætning af dagrenovation. Der er ikke korrigeret for fugtvandring mellem fraktionerne, jf. afsnit 3.1.

Resultatet af beregningen fremgår af Tabel 3.2. Det er middelværdien af dagrenovationens samlede mængde samt fordelingen på de 19 fraktioner, der gengives for husstandsstørrelserne 1, 2, 3, 4 og over 4 personer (enfamilieboliger).

Seks af de syv stikprøver, der indgik i Tabel 3.1, er også medtaget i Tabel 3.2. Data fra Årslev indgår ikke – jf. afsnit 3.2.1. Til gengæld indgår en mindre stikprøve fra København – se afsnit 2.1.2. Affaldsdata fra i alt 1.122 husstande indgår i beregningen af Tabel 3.2.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 3.2‘‘

Konfidensinterval indikerer usikkerhed i bestemmelsen af middelværdien. En relativ stor usikkerhed skyldes:

• dels at en fraktion i nogle tilfælde slet ikke er repræsenteret (eller kun findes i meget begrænset mængde), mens fraktionen i andre tilfælde optræder i betydelig mængde (dette gælder f.eks. fraktionen Bleer m.v.)
• dels at middelværdien varierer mellem de enkelte stikprøver

Når dette er tilfældet, bliver usikkerheden alt andet lige større.

Der er ikke beregnet et samlet gennemsnit for de syv stikprøver, der indgår i Tabel 3.2. I afsnit 3.6 beregnes en gennemsnitlig mængde og sammensætning af dagrenovation. Denne beregning er baseret på den fordeling af husstandsstørrelse, der findes på landsplan.

AfTabel 3.2 ses, at affaldsmængden generelt stiger med stigende husstandsstørrelse. Stigningen er størst fra én til to personer. Derimod er stigning i affaldsmængden generelt mere moderat fra to til tre og igen fra tre til fire personer. Med mere end fire personer i husstanden sker der sjældent nogen væsentlig stigning i vægten af den enkelte fraktion. Dette generelle billede kan skyldes, at jo større husstanden er, jo mindre frit volumen er der til rådighed i affaldssækken.

For fraktionerne 1, 3, 5, 6, 8, 9, 12, 13 og 15 stiger mængden af den pågældende fraktion med en faktor 2-3, når husstandsstørrelsen stiger fra én til fire personer.

For fraktion 2 andet vegetabilsk affald stiger mængden med en faktor 3-4, når husstandsstørrelsen stiger fra én til fire personer. Når der ses bort fra affaldssækken, der i brugt tilstand vejer ca. 250 gram, så gør det samme sig gældende for fraktionen andet snavset papir.

Fraktionen bleer m.v. vokser ikke overraskende med en faktor 4-5, når husstandsstørrelsen går fra én til tre-fire personer.

Enkelte fraktioner skiller sig ud fra det generelle billede. Det gælder specielt fraktionen genanvendeligt papir og pap og fraktionen haveaffald, der nærmest udviser det modsatte billede.

3.3.1.1 Haveaffald

Den gennemsnitlige mængde haveaffald for husstandsstørrelse 1 er signifikant større end for husstandsstørrelse 2, der igen er signifikant større end for husstandsstørrelse 3 og 4. Mængden af haveaffald falder således entydigt med stigende husstandsstørrelse. En mulig forklaring herpå er, at en lille husstand generelt har mindre affald – og dermed bedre plads i sin affaldssæk. Når der er mere haveaffald blandt små husstande kan det skyldes, at nogle af disse små husstande fylder affaldssækken op med haveaffald.

I en tidligere undersøgelse har man set præcis det samme billede, /1/.

3.3.1.2 Genanvendeligt papir og pap

Det ses, at den samlede mængde genanvendeligt papir og pap stort set er uafhængig af husstandsstørrelsen.

I en tidligere undersøgelse fandt man, at mængden af fraktionerne ”aviser og ugeblade”, ”reklamer og tryksager” faldt med voksende husstandsstørrelse, /1/.

I nærværende undersøgelse er fraktionen genanvendeligt papir og pap ikke splittet op i delfraktioner på husstandsniveau. Men da netop mængden af genanvendeligt papir og pap er uafhængig af husstandsstørrelsen, passer dette godt med billedet af, at mængden af aviser/ugeblade og reklamer/tryksager tilsyneladende skulle falde med stigende husstandsstørrelse, samtidig med at andelen af pap- og papiremballager øges med husstandsstørrelsen.

Tabel 3.3 viser mængden af genanvendeligt papir og pap, som den er fundet i de to undersøgelser.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 3.3‘‘

Den samlede mængde af genanvendeligt papir og pap i begge de to undersøgelser er stort set uafhængig af husstandsstørrelsen. Mængden af genanvendeligt papir og pap er dog mindsket i forhold til den forrige undersøgelse af dagrenovationens sammensætning.

Når de mindre husstande tilsyneladende har en større tilbøjelighed til at smide såvel aviser/ugeblade som reklamer/tryksager i affaldssækken, så kan det skyldes, at de har bedre plads hertil.

3.3.2 Mængden af dagrenovation pr. person

I Tabel 3.4 er den gennemsnitlige mængde og sammensætning af dagrenovation beregnet pr. person. Mængden er opgjort pr. person i de respektive husstandsstørrelser.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 3.4‘‘
Alle data er anført med 2 betydende cifre – dog er der som minimum altid medtaget 2 decimaler. Usikkerheden er for hver fraktion og husstandsstørrelse den samme som i Tabel 3.2.
Sammensætning af de enkelte fraktioner fremgår af bilag B.

Generelt falder den frembragte affaldsmængde pr. person med stigende husstandsstørrelse. Dette gælder både fraktionerne og den samlede affaldsmængde. Mængden af genanvendeligt papir og pap og af haveaffald m.v. mindskes langt hurtigere med voksende husstandsstørrelse end mængden for de øvrige fraktioner – jf. afsnit 3.3.

Mængden af bleer m.v. pr. person stiger med husstandsstørrelsen.

De iTabel 3.4 beregnede, gennemsnitlige værdier er alene baseret på den ved affaldsanalysen registrerede mængde. Det vil sige, der er indregnet den afdampning, der sker fra fraktionerne under sorteringen, mens der ikke er taget højde for fugtvandring mellem fraktionerne eller andre korrektionsfaktorer. Sådanne korrektionsfaktorer beskrives nærmere i det efterfølgende afsnit.

3.4 Korrektionsfaktorer

I afsnit 3.3 præsenteredes mængden og sammensætningen af dagrenovation, som findes i en affaldssæk, der har henstået i en uge.

I dette afsnit præsenteres en række beregnede korrektionsfaktorer, der kan anvendes, hvis man ønsker kendskab til dels affaldets sammensætning i det øjeblik, det lægges i affaldssækken – dels hvordan sammensætningen havde været, hvis ikke husstanden selv havde valgt andre måder at håndtere affaldet på.

Der er opstillet korrektionsfaktorer for følgende forhold:

• Korrektion for fugtvandring mellem fraktionerne – jf. afsnit 3.4.1
• Korrektion for hjemmekompostering af den organiske del af dagrenovationen – jf. afsnit 3.4.2.
• Korrektion for særlig indsamling af genanvendeligt papir og pap – jf. afsnit 3.4.3.
• Korrektion for afbrænding af papir og pap – jf. afsnit 3.4.4.

Korrektionsfaktorer for fugtvandring mellem fraktionerne er beregnet ud fra måling af affaldets sammensætning og måling af tørstofindholdet i udvalgte fraktioner.

Korrektionsfaktorer for de øvrige forhold baseres dels på registrering af affaldets sammensætning, dels på husstandenes selvrapporterede adfærd (via spørgeskemaundersøgelsen). Den selvrapporterede adfærd omkring de øvrige forhold er præsenteret i bilag C.

3.4.1 Fugtvandring mellem fraktionerne

Mens affaldet ligger i affaldssækken, opsuger visse fraktioner væde fra andre. Det er især papirfraktioner, der er i stand til at opsuge vand og anden afsmitning fra fraktioner af madaffald.

Det er ikke muligt at bestemme den præcise afsmitning fraktionerne imellem. Noget affald er således vådt eller forurenet med andet affald, allerede inden det lægges i affaldsposen under køkkenvasken, mens andet først bliver forurenet, når det ligger i affaldsposen/-sækken.

I en tidligere undersøgelse ønskede man at vurdere indsamlingspotentialet, /1/. I den forbindelse gennemførtes tørstofmålinger af alle fraktioner, og man fandt blandt andet, at papirfraktioner opsuger vand m.v. fra andre fraktioner i affaldet, /1/. Det blev vurderet, at følgende papirfraktioner opsuger vand m.v.:

• ”Aftørringspapir”. Indsamlingspotentialet vurderedes at være 40 procent lavere end registreret.
• ”Andet snavset papir og pap”. Indsamlingspotentialet vurderedes at være 10 procent lavere end registreret.
• ”Andet rent papir og pap”. Også her vurderedes indsamlingspotentialet at være 10 procent lavere end registreret.

For fraktionerne ”aviser og ugeblade”, ”reklamer og tryksager” samt ”pap- og papiremballage” blev der ikke regnet med nogen korrektion af indsamlingspotentialet som følge af fugtvandring mellem fraktionerne. Her vurderedes indsamlingspotentialet at være større end registreret, idet intern afbrænding, indsamling til genanvendelse og bortskaffelse via storskraldsordninger af de samme fraktioner har større betydning for indsamlingspotentialet. (De tre fraktioner kaldes i nærværende projekt under ét genanvendeligt papir og pap).

I nærværende projekt er det ikke indsamlingspotentialet, der ønskes bestemt, men derimod hvor meget man kan forvente at indsamle gennem en dagrenovationsordning. Da fraktionen genanvendeligt papir og pap også kan opsuge vand m.v. fra de vandholdige fraktioner, er det derfor valgt at tage højde herfor.

Prøver af de respektive fraktioner er blevet undersøgt for deres vandindhold. Undersøgelserne er gennemført af DTU – Miljø og Ressourcer.

I Tabel 3.5 er vist nogle af de fraktioner, der kan optage vand fra andre. Inden for genanvendeligt papir og pap er der gennemført tørstofmålinger på følgende delfraktioner: avispapir, ugeblade, reklamer, kontorpapir samt karton og papemballager. Tørstofindholdet ligger generelt meget højt (mellem 87 og 97 procent), og det er således relativt lidt vand, der absorberes af disse papirtyper. I nærværende undersøgelse benyttes en korrektionsfaktor på –5 procent for fraktionen genanvendeligt papir og pap. Det genanvendelige papir ligger i modsætning til andre papirfraktioner ofte samlet i stakke i affaldssækken. Herved er sandsynligheden for, at papiret opsuger fugt fra de øvrige fraktioner, relativt begrænset.

Som i tidligere undersøgelse benyttes for fraktionerne andet rent papir og pap samt andet snavset papir og pap korrektionsfaktoren –10 procent, mens der for fraktionen aftørringspapir benyttes korrektionsfaktoren –40 procent - se også Tabel 3.5.

Andre delfraktioner kan også opsuge fugt fra andre fraktioner. En tørstofprocent på 65 for cigaretskod er et eksempel herpå. Cigaretskod og -aske findes ofte sammen med kaffefiltre og -grums, og de har således gode muligheder for at opsuge fugt herfra.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 3.5‘‘

Korrektionsfaktorerne angiver, hvilken procentdel en fraktions registrerede vægt skal reduceres med for at få vægten af fraktionen inden ilægning i affaldssækken.

Under andet snavset papir og pap indgår også den brugte affaldssæk. For et stort antal brugte affaldssække er vægten registreret. Vægten er påvirket af væde, der er opsuget fra andre fraktioner, samt anden tilsmudsning af sækken. Målinger viser, at vægten af affaldssækken i gennemsnit øges fra 200 til 250 gram. Det vil sige, at 20 procent af den brugte affaldssæks vægt stammer fra væde opsuget fra andre fraktioner. Der er ikke gennemført tørstofanalyser af tilsmudsede affaldssække. En korrektionsfaktor på 10 procent for fraktionen andet snavset papir – hvori affaldssækken indgår – synes således ikke at være for høj.

Den mængde væde, som papirfraktionerne absorberer, afgives af andre fraktioner. Projektet antager, at væden oprindelig stammer fra madaffaldet.

Det forudsættes, at de 3 fraktioner med madaffald relativt afgiver den samme mængde vand m.v. til papirfraktionerne.

For hver husstandsstørrelse beregnes, hvor stor en mængde væde der i gennemsnit absorberes af papirfraktionerne. Denne mængde fordeles på de 3 fraktioner i forhold til den registrerede mængde.

Tabel 3.6 viser sammensætning af fraktionerne madaffald og papir, efter der er taget højde for fugtvandring mellem fraktionerne.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 3.6‘‘

Resultatet fra Tabel 3.6 indgår i opstillingen af den korrigerede affaldsmængde i afsnit 3.6.

3.4.1.1 Andre forhold

Det er vanskeligt at isolere de respektive fraktioner fuldstændig i forbindelse med en manuel sortering af affaldet. I det følgende gives et par eksempler, hvor fraktionerne er ”blandet sammen”, og hvorledes de i praksis er registreret.

Madrester sidder typisk tilbage i emballagen. Ved den manuelle sortering er emballagerne i videst muligt omfang tømt for indhold (bægre med yoghurt, tuber med mayonnaise, glas med marmelade). Alligevel sidder en del madrester tilbage på emballagen. Den tømte emballage er placeret i fraktionen for det respektive emballagemateriale. Der foretages ingen korrektion for de madrester, der sidder tilbage på emballagen.

Holdere til fyrfadslys indeholder ofte rester af stearin. Denne stearin er ikke skrabet ud af holderne. Holdere med stearin indgår i fraktionen andet af metal. Der er ikke korrigeret herfor.

3.4.2 Hjemmekompostering af den organiske del af dagrenovation

I dette afsnit er der gennemført beregninger af, hvilken betydning det har for affaldsmængden, at en del af affaldet komposteres i egen have. Først ses på, hvor stor en del af den organiske del af affaldet der i gennemsnit er blevet komposteret blandt husstande i den valgte stikprøve.

Der er gennemført en beregning af sammenhængen mellem den selvrapporterede kompostering af ikke forarbejdet vegetabilsk affald og andet vegetabilsk affald (baseret på spørgeskemaundersøgelsen) og mængden af dette affald registreret i affaldssækken (affaldsanalysen), /4/. En regressionsanalyse viser en signifikant sammenhæng mellem disse størrelser.

Sammenligning af mængden af de komposterbare fraktioner blandt respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen og dem, der ikke har besvaret, viser, at der generelt er mindre af dette affald i affaldssækken blandt respondenterne. Det er således sandsynligt, at beboere blandt respondenterne har en større tilbøjelighed til at kompostere dele af det organiske affald i egen have.

3.4.2.1 Kompostering af ikke forarbejdet vegetabilsk affald

Respondenterne har anført, at de gennemsnitligt komposterer 46 procent af husstandens frugt- og grøntsagsrester i egen have. Her sættes ”frugt- og grøntsagsrester” lig ikke forarbejdet vegetabilsk affald. For hver 10 procent den selvrapporterede komposteringsaktivitet stiger, falder mængden af ikke forarbejdet vegetabilsk affald med 102 gram pr. enfamiliebolig pr. uge.

I den udvalgte stikprøve komposterer hver enfamiliebolig således i gennemsnit 469 gram ikke forarbejdet vegetabilsk affald pr. uge. Det svarer til 24 kg pr. husstand pr. år.

3.4.2.2 Kompostering af andet vegetabilsk affald

For hver 10 procent den selvrapporterede komposteringsaktivitet stiger, falder mængden af andet vegetabilsk affald med 50 gram pr. enfamiliebolig pr. uge.

Den gennemsnitlige selvrapporterede kompostering af andre madrester (i undersøgelsen blandt andet identisk med andet vegetabilsk affald) for enfamilieboliger er bestemt til 10 procent. Dette svarer til 50 gram pr. husstand pr. uge, eller 2,6 kg pr. år.

3.4.2.3 Kompostering af animalsk affald

For animalsk affald findes der ingen sammenhæng mellem den selvrapporterede kompostering af andre madrester og mængden af animalsk affald i affaldssækken.

3.4.3 Genanvendelse af papir og pap

Beboere i enfamilieboliger er blevet stillet tre spørgsmål vedrørende genanvendelse af papir m.v.:
”Hvor stor en del af husstandens hhv.

• aviser og ugeblade
• reklamer og tryksager
• pap

indsamles eller afleveres til genanvendelse?”

Respondenterne svarer for de tre respektive kategorier, at 85, 89 hhv. 77 procent afleveres til genanvendelse. Der skulle således blive afleveret relativt flest aviser/ugeblade og reklamer/tryksager, mens andelen af pap er noget mindre. Den gennemsnitlige selvrapporterede genanvendelsesgrad for enfamilieboliger er beregnet til 83. Under 1 procent af respondenterne har til de nævnte spørgsmål svaret, at de ikke har mulighed for at aflevere de respektive fraktioner til genanvendelse.

Der er en tendens til, at respondenterne har relativt mindre genanvendeligt papir og pap i affaldet end de husstande, der ikke har svaret på spørgeskemaet. Det skyldes sandsynligvis, at de husstande, hvor man aktivt hjemmekomposterer og indsamler papir til genanvendelse, er overrepræsenteret blandt respondenterne.

En regressionsanalyse mellem

• den selvrapporterede aflevering af aviser og ugeblade, reklamer og tryksager og pap til genanvendelse (baseret på spørgeskemaundersøgelsen, /4/)
• og mængden af disse fraktioner registreret i affaldssækken (affaldsanalysen)

viser en signifikant sammenhæng mellem disse størrelser.

For hver 10 procent den selvrapporterede aflevering af papir og pap (her genanvendeligt papir og pap) stiger, så falder mængden af dette i dagrenovationen med 124 gram pr. uge.

Med 83 procent ”selvrapporteret” aflevering til genanvendelse blev mængden af papir, der afleveres til genanvendelse, beregnet til 1.030 gram pr. enfamiliebolig pr. uge – eller 54 kg pr. år.

På landsplan er potentialet for genanvendeligt papir og pap i private husstande i gennemsnit 177 kg pr. år. I gennemsnit indsamles mindst 50 procent heraf – svarende til 90 kg pr. husstand. De 54 kg er således en del under mængden, der reelt indsamles. Det kan skyldes, at den enkelte husstand er for optimistisk i sin vurdering af, hvor meget der reelt frasorteres til genanvendelse.

3.4.4 Afbrænding af papir og pap

Husstande med egen pejs/brændeovn kan vælge selv at brænde en del af det genanvendelige papir og pap. Såfremt papir og pap ikke var blevet brændt, kunne det enten være blevet bortskaffet sammen med andet affald i affaldssækken – eller det kunne være blevet afleveret til genanvendelse, jf. afsnit 3.4.3.

Beboere i enfamilieboliger er blevet stillet tre spørgsmål vedrørende egen afbrænding af papir m.v.:
”Hvor stor en andel af husstandens hhv.

• aviser og ugeblade
• reklamer og tryksager
• pap

brændes af i egen pejs/brændeovn eller lignende?”

Respondenterne svarer for de tre respektive kategorier, at 9, 2 hhv. 8 procent brændes i husstandens egen pejs/brændeovn – eller i gennemsnit 6 procent. Der brændes tilsyneladende relativt mest aviser/ugeblade og pap i egne ovne, mens andelen af reklamer/tryksager er betydelig mindre. Ca. 10 procent af respondenterne har til de nævnte spørgsmål svaret, at de ikke har mulighed for at brænde papir og pap i egen brændeovn eller lignende. Blandt respondenter i enfamilieboliger svarer 40 procent, at de har egen pejs/brændeovn eller lignende.

En regressionsanalyse mellem

• den selvrapporterede afbrænding af aviser og ugeblade, reklamer og tryksager og pap til genanvendelse (baseret på spørgeskemaundersøgelsen)
• og mængden af disse fraktioner registreret i affaldssækken (affaldsanalysen)

viser en signifikant sammenhæng mellem disse størrelser.

For hver 10 procent den selvrapporterede afbrænding af papir og pap (her genanvendeligt papir og pap) stiger, så falder mængden af dette i dagrenovationen med 115 gram pr. uge.

Den gennemsnitlige selvrapporterede afbrænding af papir i enfamilieboliger er beregnet til 6 procent. Dette svarer til 69 gram pr. husstand pr. uge, eller 3,6 kg pr. år.

Fra andre spørgeskemaundersøgelser vides, at borgere med ”den politisk korrekte holdning” har større tilbøjelighed til at svare. Derfor er det sandsynligt, at de 3,6 kg er et minimum for, hvor meget papir der afbrændes i egen ovn.

3.5 Årstidsvariation

I en tidligere dansk undersøgelse kunne man ikke spore nogen årstidsvariation, /3/. Denne undersøgelse blev tilrettelagt, så der kun blev indsamlet affald til sortering i perioder, hvor der kunne forventes en vis ensartethed i frembringelsen af dagrenovation.

I en senere undersøgelse fra 1993 undersøgtes det eksplicit, hvorvidt der kan findes en afhængighed af årstiden, /1/. Undersøgelsen konkluderede, at der ikke kunne påvises en eventuel årstidsvariation i den frembragte affaldsmængde.

Som konsekvens af, at tidligere undersøgelser ikke har kunnet påvise en årstidsafhængig variation af dagrenovations samlede mængde, er der ikke analyseret for dette forhold i nærværende undersøgelse.

Ved indsamling af dagrenovation fra stikprøver i nærværende undersøgelse er det undgået at indsamle affald på tidspunkter, hvor frembringelsen af affald kan være påvirket af ferier og helligdage. Indsamling af affald er sket i perioden ultimo august til primo december – dog således at der ikke er indsamlet affald i og omkring skolernes efterårsferie.

Set over året forekommer dog forskelle på indholdet af den enkelte husstands dagrenovation. Efteråret er således i en vis udstrækning præget af mere nedfaldsfrugt end andre tidspunkter, men ikke i en sådan grad, at der kan iagttages signifikante ændringer i mængden af haveaffald i dagrenovationen.

3.6 Sammensætning af dagrenovation

Sammensætningen af dagrenovation fordelt på husstandsstørrelse fremgår af Tabel 3.2. I tabellen er gengivet sammensætningen af affaldet, som det genfindes i affaldssækken efter henstand i en uge.

I afsnit 3.4.1 blev beregnet, hvor stor fugtvandringen mellem de fugtafgivende fraktioner (madaffald) og fugtsugende fraktioner (papir) vurderes at være. Vurderingen førte frem til en beregning af, hvor stor en mængde fraktionerne af madaffald hhv. papir udgjorde, inden affaldet blev lagt i affaldsposen og efterfølgende i affaldssækken. Resultatet heraf fremgår af Tabel 3.6.

ITabel 3.7 er vist den korrigerede sammensætning af dagrenovation fra enfamilieboliger. Korrektionen omfatter alene fugtvandring mellem madaffald og papirfraktioner.

Af tabellen fremgår dels den korrigerede sammensætning for forskellige husstandsstørrelser dels en gennemsnitlig sammensætning beregnet ud fra fordeling af husstandsstørrelser på landsplan. Den procentvise fordeling af husstandsstørrelser på landsplan fremgår af Tabel 3.7.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 3.7‘‘

Konfidensintervallet indikerer, at der specielt for nogle fraktioner er relativ stor usikkerhed i bestemmelsen af middelværdien. Det skyldes:

• dels at en fraktion slet ikke forekommer (eller kun findes i meget begrænset mængde) i visse affaldssække, mens fraktionen i andre sække optræder i betydelig mængde (dette gælder f.eks. fraktionen bleer m.v.),
• dels at middelværdien varierer mellem de enkelte stikprøver.

Usikkerhed i bestemmelse af sammensætning på landsplan er generelt mindre end for den enkelte husstandsstørrelse. Det skyldes, at beregningen baserer sig på en større population.

Tabel 3.7 viser også sammensætningen af dagrenovation svarende til fordelingen af husstandsstørrelser på landsplan. Det er muligt at beregne sammensætningen af dagrenovation ud fra en anden fordeling på husstandsstørrelser – f.eks. indenfor en kommune.

Den i Tabel 3.7 viste sammensætning af dagrenovation er udtryk for et gennemsnit beregnet på et udvalg af 7 stikprøver. Hver af affaldsordningerne i de 7 stikprøver har sit særlige karakteristikum. Dette ses blandt andet i den usikkerhed, der også er anført for den gennemsnitlige mængde for hver fraktion og husstandsstørrelse. Var alle stikprøver udtaget i samme kommune/område ville usikkerheden på data sandsynligvis have været mindre. Ifølge Tabel 3.1 er der mellem stikprøverne signifikant forskel på den indsamlede affaldsmængde pr. husstand.

Ved beregning af dagrenovationens sammensætning i en given kommune kan man ikke være sikker på, at den svarer præcis til den, der kan beregnes ud fra data iTabel 3.7 – det vil være nødvendigt også at tage højde for usikkerheden.

Data i Tabel 3.7 kunne også korrigeres for andre af de forhold, der er beregnet korrektionsfaktorer for: indsamling til genanvendelse, afbrænding af papir og kompostering af den organiske del af dagrenovation i egen have. Det er op til den enkelte selv at gennemføre en sådan korrektion, hvis det ønskes. De korrektionsfaktorer, der i givet fald kan bringes i anvendelse, er beregnet i afsnit 3.4.

3.7 Mængde og sammensætning af dagrenovation - etageboliger

Der indgår to stikprøver med i alt 603 husstande i undersøgelse af dagrenovationens sammensætning i etageboliger.

Den ene stikprøve er udtaget inden for fire af de kommuner, hvorfra der også blev udtaget stikprøver fra enfamilieboliger. Denne stikprøve er udtaget i kommunerne Viborg (Bjerringbro), Frederikshavn, Odense og Randers. I alt fire områder med sammenlagt 311 husstande er medtaget. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse er 1,7. Spørgeskemaundersøgelsen blandt etageboliger er alene gennemført inden for denne stikprøve.

Den anden stikprøve er udtaget inden for det område, der er dækket af ”Fuldskalaforsøg” i Hovedstadsområdet – se afsnit 1.2.3. I alt seks områder med sammenlagt 292 husstande indgår i denne stikprøve. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse er her 2,1. Der er ikke gennemført spørgeskemaundersøgelse i denne stikprøve.

Den gennemsnitlige husstandsstørrelse varierer i de enkelte områder fra 1,4 til 4,0.

Brugen af fælles opsamlingsmateriel betyder, at mængde og sammensætning kun kan relateres til områderne. Det er således ikke muligt at tilbageføre den frembragte, registrerede affaldsmængde til den enkelte husstand.

Den gennemsnitligt frembragte affaldsmængde varierer fra 4,1 kg til 20,0 kg pr. husstand pr. uge. Derimod er den relative fordeling på fraktioner i store træk ens for alle 10 områder.

Det vurderes derfor, at sammensætningen af dagrenovation fra etageboliger følger den i Tabel 3.8 viste. Derimod kan der være endog meget store variationer i den samlede mængde af affald regnet pr. husstand i etageboliger.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 3.8‘‘

Det har ikke været muligt at finde en forklaring på, hvorfor der er så stor variation på mængden af dagrenovation imellem de respektive områder blandt etageboliger. Det er dog således, at områder med en relativt lille husstandsstørrelse også er de områder, der har den mindste affaldsmængde. Områder med en stor gennemsnitlig husstandsstørrelse har også den relativt største affaldsmængde målt pr. husstand.

For etageboliger er der for den enkelte husstand generelt ikke den samme begrænsning i det tilgængelige volumen, som det kendes fra enfamilieboliger. Derfor er det muligt, at den frembragte affaldsmængde målt pr. person ikke nødvendigvis falder lige så markant, som det ses blandt enfamilieboliger – jf. Tabel 3.4.

3.8 Sammenligning med andre analyser

Der er tidligere gennemført danske undersøgelser af dagrenovationens mængde og sammensætning. Undersøgelserne er hhv. 9 og 23 år gamle, /1, 3/.

I dette afsnit sammenlignes resultatet fra nærværende undersøgelse med tidligere undersøgelser. Sammenligningen baseres på enfamilieboliger, hvor grundlaget er en gennemsnitlig husstandsstørrelse på 2,8 personer – sammensat med samme fordeling mellem husstandsstørrelse som gældende på undersøgelsestidspunktet. For den tidligste undersøgelse er det dog valgt at gange det beregnede gennemsnit for den mængde, én person frembringer, med en husstandsstørrelse på 2,8 personer (gennemsnit for parcelhuse, 1979). Undersøgelserne anvender ikke identiske kriterier for opdeling i fraktioner. Disse forskelle er dels historisk betingede, dels afhængige af projekternes ressourcer til gennemførelse af affaldssortering.

I Tabel 3.9 er mængde og sammensætning af dagrenovation i de 3 undersøgelser vist. Udgangspunktet er nærværende undersøgelse, hvor datagrundlaget er indsamlet i 2001. For de andre undersøgelser er fraktionerne så vidt muligt tilpasset denne opdeling af fraktionerne.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 3.9‘‘

Af Tabel 3.9 ses, at mængden af dagrenovation fra enfamilieboliger tilsyneladende er faldet fra 11,8 kg (1979) over 10,6 kg (1993) til 9,9 kg (2001) – alle målt pr. husstand pr. uge. Der er en usikkerhed på den samlede mængde pr. husstand. Usikkerheden på de to seneste undersøgelser er 5-10 procent, og det antages, at usikkerheden på den tidligste undersøgelse er af samme størrelsesorden.

I de to seneste undersøgelser er der foretaget en korrektion for fugtvandringen mellem fraktionerne. Det betyder alt andet lige, at i disse undersøgelser er andelen af madaffald ca. 10 procent højere end fundet i analyserne, mens størrelsen af papirfraktionen er tilsvarende lavere.

Imellem de enkelte fraktioner er der sket en udvikling over tid. Udviklingen kommenteres i det følgende, men skal dog generelt tages med et vist forbehold, på grund af en generelt usikkerhed for de beregnede værdier.

Mængden af madaffald er stort set uændret over tid. Til gengæld udgør madaffald en stigende andel af den samlede mængde dagrenovation. Hvis der tages hensyn til fugtvandring mellem fraktionerne, havde mængden af madaffald i 1979 været ca. 4,6 kg pr. husstand pr. uge, og mængden ville da have vist en faldende tendens siden dengang.

Mængden af papiraffald er faldet kraftigt. Mængden af det genanvendelige papir er i 2001 faldet med 20 hhv. 30 procent i forhold til tidligere undersøgelser. Mængden af genanvendeligt papir og pap og andet rent og tørt papir er således reduceret med 50 procent fra 1993 til 2001. Det er vanskeligt at fordele papir fra undersøgelsen i 1979 på de anførte fraktioner.

Plastmængden er tilsyneladende stigende, selvom der kun er registreret en stigning på 30 gram pr. husstand pr. uge fra 1993 til 2001. I nærværende undersøgelse omfatter fraktionen ”plastemballage” (her kaldet ”Genanvendelig plastemballage”) alene hårde plastemballager (bøtter, flasker og dunke) samt plastfolier af kraftig kvalitet (i praksis folier, der mindst har samme kvalitet som kraftige indkøbsposer). I de tidligere undersøgelser omfattede fraktionen plastemballage alle typer plastemballage – også husholdningsfilm m.v.

Mængden af diverse brændbart er tilsyneladende faldende fra 1993 til 2001, mens mængden i de seneste undersøgelser er steget markant siden 1979. Stigningen fra 1979 skyldes, at fraktionen bleer m.v. er 4-5 doblet i perioden – på grund af øget brug af engangsbleer.

Mængden af diverse ej brændbart er faldet fra ca. 2 kg i 1979 til ca. 1 kg i 2001. Reduktionen er især sket for fraktionen glasemballage, der tilsyneladende er reduceret til en tredjedel af mængden i 1979.

Set over tid er mængden af dagrenovation pr. husstand fra enfamilieboliger blevet reduceret. Den største reduktion er sket for papirfraktionen og for glasemballage. I den samme periode er mængden af bleer m.v. til gengæld steget.

Den relative fordeling af dagrenovation er således blevet ændret fra 1979 til 2001. Andelen af madaffald er steget, mens andelen af papir og andelen af diverse andet ej brændbart (glasemballage) er faldet. Fra 1993 til 2001 er der sket en stigning i andelen af madaffald, mens andelen af papir er faldet.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |