| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Sammensætning af dagrenovation og ordninger for hjemmekompostering

Bilag C Spørgeskemaundersøgelse

I forbindelse med projektet er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse med det formål at få belyst, hvorledes husstandene sorterer dele af det genanvendelige affald, samt blandt andet få oplyst, hvilke incitamenter og barrierer der er for at kompostere affald.

Spørgeskemaundersøgelsen har særligt været koncentreret om at belyse:

• Hvilket kendskab de udspurgte husstande har til en evt. hjemmekomposteringsordning.
  
• Hvorledes husstanden selv oplever sin adfærd i forbindelse med bortskaffelse af dagrenovationen, herunder graden af hjemmekompostering, og hvordan adfærden eventuelt varierer mellem forskellige ordninger.
  
• Hvilke incitamenter/motiver husstanden har til at hjemmekompostere, samt hvilke begrænsninger den oplever at have for hjemmekompostering, og hvordan disse eventuelt varierer mellem de forskellige ordninger.
  
• Sammenhængen mellem de oplysninger, husstanden selv giver om hjemmekomposteringen, og den mængde organisk affald, der er i restaffaldet, samt hvorvidt sammenhængen varierer mellem de forskellige ordninger.
  
• Borgernes oplevelse af kommunens engagement i forbindelse med hjemmekompostering, herunder kommunens information, tilbud om udstyr og anden service til den enkelte husstand.
  

1.1 Spørgeskemaet

Spørgeskemaet indeholdt 55 spørgsmål arrangeret inden for 7 grupper:

1. Spørgsmål om, hvor stor en del af udvalgte fraktioner i dagrenovationen der sorteres til genanvendelse eller bortskaffelse. Spørgsmålene vedrørte aviser, tryksager m.v. og pap, glas, plastemballager, metalemballager samt batterier. Husstandene havde mulighed for at angive størrelsen af den andel, der blev afleveret til genanvendelse eller til bortskaffelse ved at afkrydse et skema, der havde felter fra 0 procent til 100 procent med 10 procents intervaller. Desuden var der felter med betegnelsen ”Mulighed findes ikke” og ”Ved ikke”. Der blev spurgt om, hvor stor en andel der blev afleveret til genanvendelse - eller for papir og paps vedkommende, bortskaffet ved afbrænding i pejs e.l.
   
2. Spørgsmål om kompostering af køkkenaffald i haven. Spørgsmålene var her delt op på kompostering af frugt- og grøntsagsrester og andre madrester. Husstandene havde mulighed for at angive størrelsen af den andel, der blev afleveret til genanvendelse eller til bortskaffelse ved at afkrydse et skema, der havde felter fra 0 procent til 100 procent med 10 procents intervaller. Desuden var der spørgsmål om, hvorvidt det var initiativer fra kommunen, der havde medført, at husstanden havde påbegyndt kompostering, hvor lang tid man havde komposteret, hvorfor man eventuelt var holdt op m.v.
   
3. Spørgsmål om, hvorvidt husstanden er omfattet af kommunale ordninger, der understøtter kompostering af frugt- og grøntsagsrester. Her blev husstanden bedt om at svare på, om der fx blev udleveret gratis kompostbeholder, kompostbeholder til nedsat pris, givet vejledning m.m. Desuden blev der spurgt, om kommunen gav nedsat renovationsgebyr, når man komposterer.
   
4. Spørgsmål om tilfredshed med kommunens indsats for at understøtte kompostering. Under dette var der mulighed for at give sin mening til kende over en skala på 5 karakterer fra meget tilfreds til meget utilfreds. Spørgsmålene vedrørte den kommunale indsats som helhed, de kommunale tilbud samt kommunens information og vejledning om kompostering.
   
5. Spørgsmål om husstandens opfattelse af at kompostere. Under dette punkt blev husstandene spurgt, om de fandt kompostering nemt eller svært og overkommeligt eller uoverkommeligt. Desuden blev de spurgt om deres holdning til at kompostere, og om de gik ind for dette eller var imod det.
   
6. Under denne gruppe var der fremsat en række udsagn om at kompostere. Udsagnene vedrørte blandt andet husstandens opfattelse af, hvorvidt den bør kompostere, udsagn om andres opfattelse af, om husstanden bør kompostere samt udsagn om fordele og ulemper ved at kompostere. Husstanden kunne erklære sig enig eller uenig over en skala på 5 punkter, der gik fra ”helt enig” til ”helt uenig”. Desuden var det muligt at svare ”ved ikke”.
   
7. Under dette punkt var der en række spørgsmål om baggrundsoplysninger om husstanden. Blandt andet blev der spurgt, om husstanden har husdyr og kæledyr, om hustanden har kompostbeholder eller –bunke i haven, om antallet af personer i husstanden og disses alder. Desuden var der blandt andet spørgsmål om husstandens indkomst.

Spørgeskemaet (plus følgebrev) findes i sin helhed sidst i dette bilag.

Skemaerne blev udsendt med følgebrev i adresserede kuverter, og med spørgeskemaet fulgte en frankeret svarkuvert. Skemaerne blev adresseret til den person over 18 år i husstanden, som næste gang havde fødselsdag, og svarfristen var typisk ca. 10 dage.

1.1.1 Udsendelse og returnering af spørgeskemaer

Der blev udsendt 1.761 spørgeskemaer fordelt på 7 kommuner.

Af Tabel 1.1 fremgår det, hvor mange skemaer der er sendt til hver kommune. Desuden fremgår det, hvilken boligtype skemaerne er sendt til i de udvalgte kommuner.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 1.1‘‘

I alt 653 spørgeskemaer blev returneret i udfyldt stand, og data herfra indgår i analysen.

Fordelt på boligtype er der returneret 553 skemaer fra husstande i enfamilieboliger og 100 spørgeskemaer fra husstande i etageboliger. Svarprocenten er højere for enfamilieboliger (ca. 38 procent) end for etageboliger (ca. 33 procent). Dertil kommer, at der inden for begge grupper er en betydelig spredning imellem kommunerne. Således er procenten for enfamilieboliger højest i Stubbekøbing, hvor 47 procent besvarede skemaet, mens kun 24 procent af husstandene i enfamilieboliger i Frederikshavn har besvaret skemaet.

For etageboliger er der den højeste svarprocent fra husstande i Odense, 47 procent, mens den laveste svarprocent, 24 procent, igen findes i Frederikshavn.

En vurdering af resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen tyder på, at de husstande, der har modtaget en kompostbeholder fra kommunen, er lidt mere tilbøjelige til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen, end de, der ikke har modtaget en beholder. Således er 43 procent af de husstande, der deltager i spørgeskemaundersøgelsen, hos kommunerne registeret som modtager af en kompostbeholder, mod 38 procent af de, der ikke deltager.

En statistisk analyse af resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen sammenholdt med affaldssorteringsundersøgelsen viser desuden, at de, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, bortskaffer en signifikant mindre mængde af både frugt- og grøntsagsrester og genanvendeligt papir og pap med dagrenovationen (i dagrenovationssækken), end de, der ikke har deltaget i undersøgelsen.

1.2 Forhold vedr. hjemmekompostering

Af dette afsnit fremgår resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen med hensyn til hjemmekompostering i enfamilieboliger. De data og øvrige oplysninger, der fremgår af afsnittet, er således udelukkende baseret på de oplysninger, husstandene har givet ved besvarelsen af spørgeskemaet.

1.2.1 Deltagelse i hjemmekompostering

Undersøgelsen viser, at langt de fleste husstande i enfamilieboliger kun komposterer frugt- og grønsagsrester.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 1.2‘‘

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 1.3‘‘

Således ses det, at 60,4 procent af alle husstande i enfamilieboliger i større eller mindre grad komposterer frugt- og grøntsagsrester i haven, mens 35,6 procent har oplyst, at de ikke komposterer. Af de husstande, som deltager, har en tredjedel oplyst, at de komposterer hele mængden af denne type affald, mens to tredjedele har oplyst, at de komposterer mellem 10 og 90 procent af deres frugt- og grønsagsrester.

Til sammenligning har husstandene andetsteds på spørgeskemaet oplyst, at 69 procent af husstandene har en kompostbeholder eller en kompostbunke i haven. Tilsyneladende er der således en antal beholdere og kompostbunker, der ikke benyttes til kompostering af frugt- eller grøntsagsrester eller andet madaffald. Beholderne eller bunkerne benyttes sandsynligvis udelukkende til kompostering af haveaffald.

Undersøgelsens gennemsnitshusstand i enfamiliebolig komposterer 46 procent af sine frugt- og grøntsagsrester og 10 procent af sine øvrige madrester i egen beholder/bunke. Gennemsnittet dækker både husstande, som angiver at kompostere, og dem, som angiver ikke at kompostere. Gennemsnittet dækker store forskelle, som beskrives nærmere i rapportens kapitel XX (kapitlet om hjemmekompostering)

1.2.2 Madrester til husdyr og kæledyr

Kun en meget begrænset del af husstandenes ”madrester” gives til mindre husdyr eller kæledyr i enfamilieboliger.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 1.4‘‘

Undersøgelsens gennemsnitshusstand i enfamiliebolig giver husdyr eller kæledyr 13 procent af madresterne. 61,7 procent af husstandene giver ikke resterne til dyrene, mens 2,7 procent svarer, at de giver alle resterne til dyrene. 9,6 procent oplyser, at de ikke har mulighed for at give resterne til dyrene.

1.2.3 Hvor længe har husstandene komposteret

Alle husstandene er blevet spurgt om, hvor længe de har komposteret. Af Tabel 1.5 fremgår svarene.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 1.5‘‘

Godt 46 procent af husstandene svarer ikke på dette spørgsmål. De 40 procent komposterer ikke. Det fremgår, at 19 procent af husstandene i undersøgelsen har komposteret højst 3 år. Dette svarer til knap en tredjedel af de husstande, som angiver, at de komposterer. Kun 15 procent af dem, som komposterer, har gjort dette i mere end 10 år. Det ser således ud til, at kommunernes initiativer og den øgede opmærksomhed om det organiske affald i de sidste 7-8 år har motiveret eller tilskyndet mange husstande til at hjemmekompostere.

1.2.4 Husstandenes brug af kommunale ordninger, der støtter kompostering

Husstandene blev spurgt om deres viden om eventuelle kommunale ordninger til støtte af hjemmekompostering.
I de kommuner, som enten udleverer beholdere gratis (3 kommuner) eller til nedsat pris (1 kommune), angiver omkring 60 procent (61, 61, 63 og 58 procent) af husstandene, at de har benyttet sig af tilbuddet. Tilsvarende oplyser ca. en fjerdedel af husstandene, at de ikke kender til ordningerne (svarer, at de ikke findes, eller ”ved ikke”). Der er således en del husstande, som ikke kender til ordningerne til støtte af hjemmekompostering i egen kommune.

På baggrund af alle svarene om husstandenes kendskab til og brug af kommunernes tiltag for at fremme hjemmekompostering er det nærmere søgt analyseret, i hvilket omfang de kommunale ordninger til understøttelse af kompostering har en betydning. Analyserne viser, at de kommunale ordninger har en betydning. Det har en større effekt på komposteringsaktiviteten at udlevere en gratis beholder end at tilbyde beholderen til nedsat pris. Hvis der både udleveres kompostbeholder og udsendes en vejledning i kompostering, øges effekten med hensyn til komposteringsaktiviteten yderligere.

En analyse af besvarelserne viser tillige, at det at have en kompostbeholder eller –bunke i haven – ikke overraskende – er temmelig afgørende for, om der komposteres i haven. Således komposterer de, der har oplyst, at de har en kompostbeholder eller –bunke i haven, i gennemsnit 62,8 procent af husstandens frugt- og grøntsagsrester, hvorimod de, der ikke har en beholder eller bunke, kun komposterer i gennemsnit 4,3 procent. Da det må antages, at kompostering foretages enten i beholder eller i bunke, kan de 4,3 procent have misforstået spørgsmålet.

1.2.5 Tilfredshed med den kommunale indsats

Husstandene blev bedt om at angive deres tilfredshed med kommunens indsats for at understøtte kompostering.

Ikke overraskende var husstande i kommuner med ordninger for hjemmekompostering signifikant mere tilfreds med kommunens indsats end husstande i kommuner uden ordning.

På den anden side kunne der ikke konstateres forskelle i tilfredsheden med indsatsen mellem kommuner med ordninger.

1.2.6 Opfattelser og holdninger til kompostering hos husstande i enfamilieboliger

Der er generelt en positiv holdning til at kompostere i egen have. Af Tabel 1.6 fremgår husstandenes opfattelser og holdninger til at kompostere frugt- og grøntsagsrester.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 1.6‘‘

Flertallet af husstandene synes, at det enten er ”meget nemt” eller ”nemt” at kompostere i egen have, ligesom flertallet finder det overkommeligt. Mere end 65 procent af husstandene har en meget positiv eller ret positiv holdning til at kompostere i egen have, og knap 70 procent af husstandene er for kompostering. Det er dog kun godt 60 procent af husstandene, der har oplyst, at de i større eller mindre omfang komposterer frugt- og grøntsagsrester, mens kun 20,4 procent har oplyst, at de komposterer alle rester af frugt og grøntsager.

Under 5 procent finder det enten meget svært, meget uoverkommeligt, har en meget negativ holdning eller er meget imod kompostering i egen have.

1.2.6.1 Samvittighed, andres opfattelse og eventuelle fordele ved at kompostere frugt- og grøntsagsrester i haven

Husstandene er blevet spurgt, om de er enige i en række udsagn om kompostering af frugt- og grøntsagsrester i haven. Udsagnene og svarene på disse udsagn fremgår af Tabel 1.7.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 1.7‘‘

Mere end halvdelen af husstandene (63,5 procent) er helt enige eller nærmest enige i det udsagn, at de ”føler”, at de bør kompostere frugt- og grøntsagsrester i haven, og ligeledes kan mere end halvdelen af husstandene (69,1 procent ) være helt enige eller nærmest enige i udsagnet om, at kompostering giver en værdifuld kompost. De fleste (77,8 procent) mener, at de ved at kompostere er med til at øge genanvendelsen, og ikke overraskende kan 84 procent tilslutte sig et udsagn om, at hvis man komposterer frugt- og grøntsagsrester i haven, er der mindre affald, som kommunen skal tage sig af.

Der er ikke så mange, 22,4 procent, der har dårlig samvittighed over ikke at kompostere i haven, og lidt flere, 24,6 procent, er helt uenige i, at de skulle få dårlig samvittighed over ikke at kompostere. Kun 4,5 procent finder det flovt, hvis nogen skulle opdage, at man ikke komposterer i haven.

37,6 procent oplyser, at de er helt enige eller nærmest enige i, at kommunen mener, at husstanden bør kompostere i haven, mens 31 procent er helt enige eller nærmest enige i den opfattelse, at deres familie mener, at de bør kompostere i haven. Kun 13,2 procent er helt enige eller nærmest enige i et udsagn om, at venner og bekendte mener, at husstanden bør kompostere.

Det er imidlertid kun 16,3 procent af husstandene, der er helt enige eller nærmest enige i den opfattelse, at de fleste, hvis mening har betydning for dem, synes, at de bør kompostere i haven. 20,2 procent er nærmest uenige eller helt uenige i dette udsagn.

På den baggrund synes husstandene ikke i udpræget grad at opfatte et udefrakommende pres på dem for at få dem til at kompostere i haven. Analyseres svarene kommunevis, ses der dog en signifikant tendens til, at moralnormer og oplevet socialt pres i retning af at kompostere er større i kommuner med komposteringsordninger end i andre kommuner.

Besvarelserne er blevet analyseret i en teoretisk statistisk model¹. Analysen viser, at omfanget af den enkeltes komposteringsindsats afhænger af både den personlige holdning til at kompostere, det sociale pres, personen oplever for eller imod at kompostere, og om personen finder det realistisk at kompostere. Oplevelsen af, at kompostering i egen have er uoverkommeligt og svært, har en væsentlig afdæmpende betydning for motivationen til at kompostere.

1.2.6.2 Opfattelse af ulemper ved at kompostere

Undersøgelsen viser, at husstandene overvejende er af den opfattelse, at der ikke er gener forbundet med kompostering af frugt- og grøntsagsrester.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 1.8‘‘

Dog er 23,8 procent af husstandene enige i, at det at kompostere tiltrækker rotter og andre skadedyr, mens 38,4 procent er nærmest uenige eller helt uenige i dette udsagn. 22,6 procent er helt enige eller nærmest enige i udsagnet om, at kompostering lugter, mens 45,9 procent er nærmest uenige eller helt uenige i dette udsagn.

Der er en signifikant forskel på frygten for diverse ulemper (rotter, lugt) i kommuner med ordninger for hjemmekompostering og i kommuner uden. Således er forestillingen om ulemperne større i husstande i kommuner uden ordninger end hos husstande i kommuner med.

1.3 Håndtering af madaffald i etageboliger

Ved spørgeskemaundersøgelsen er husstande i etageboliger blevet spurgt om, hvor stor en andel af husstandens madrester, der gives til husdyr eller kæledyr.

Resultaterne fremgår af Tabel 1.9.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 1.9‘‘

Gennemsnitshusstanden i etagebolig giver 5 procent af sine madrester til husdyr eller kæledyr.

Ved spørgeskemaundersøgelsen er husstande i etageboliger desuden blevet spurgt, om de har husdyr og kæledyr. Ingen af de spurgte har husdyr, 4 procent har større kæledyr, og 12 procent har mindre kæledyr.

5 procent af husstandene i etageboliger har oplyst, at de har kompostbeholder eller kompostbunke i haven. Husstande i etageboliger er dog ikke blevet spurgt, om de komposterer frugt- og grøntsagsaffald eller andre madrester.

1.4 Bortskaffelse af øvrige genanvendelige materialer

I spørgeskemaundersøgelsen blev husstande i både etageboliger og enfamilieboliger spurgt om husstandens håndtering, sortering m.v. af en række affaldstyper ud over det komposterbare affald.

Der blev spurgt om håndtering af aviser og ugeblade, reklamer og tryksager, pap, emballageglas, plastemballager, metalemballager og batterier.

Ud over spørgsmål om indsamling og aflevering til genanvendelse, blev der også stillet spørgsmål om eventuel afbrænding af aviser, tryksager, pap m.v. i egen brændeovn.

Af tabel 1.10 fremgår spørgsmål og svar.  

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 1.10‘‘

Der ses en tendens til, at husstande i kommunerne med ordninger for hjemmekompostering angiver at afbrænde mindre og aflevere mere til genanvendelse end i kommunerne uden ordning. Dette betyder dog ikke nødvendigvis, at husstande agerer anderledes, fordi der findes en ordning for hjemmekompostering. F.eks. afleveres der mere papir i Randers Kommune(og til dels i Frederikshavn) end i de andre kommuner, hvilket givetvis hænger sammen med husstandsindsamlingen af papir i Randers. På samme måde afleveres der angiveligt en større procentdel plast- og metalemballage til genanvendelse i Årslev, hvilket kan skyldes en begrænset plads i sækken til restaffald pga. 14-dagestømningen.

1.4.1 Aviser, ugeblade, reklamer og tryksager

Med hensyn til aviser og ugeblade samt reklamer og tryksager fremgår det, at dette papiraffald samles ind til genanvendelse hos henholdsvis 56,1 og 72,2 procent af husstandene i enfamiliehuse, mens de tilsvarende tal for etageboliger er henholdsvis 81 og 86 procent.

Blandt de husstande i enfamilieboliger, som afleverer aviser og ugeblade til genanvendelse, afleveres der i gennemsnit 85 procent af denne affaldsmængde, mens det tilsvarende tal for reklamer og tryksager er 89 procent. For etageboliger er tallene hhv. 98 og 97 procent.

Af Tabel 1.11 ses det, i hvor stor en procentdel af de spurgte husstande, der foregår aflevering eller egen afbrænding af aviser m.v. i et eller andet omfang.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 1.11‘‘

Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at der i enfamiliehuse brændes en del papirprodukter i pejs, brændeovn o.l. Således oplyser 3,1 procent af husstandene, at de brænder alle aviser og ugeblade, og 1,3 procent oplyser, at de brænder alle reklamer og tryksager. De tilsvarende tal for etageboliger er i begge tilfælde 1 procent.

Af baggrundsoplysninger, der er indhentet ved undersøgelsen, fremgår det, at 40 procent af enfamiliehusene i undersøgelsen har brændeovn, pejs, fastbrændselsfyr e.l., mens 60 procent har oplyst, at de ikke har adgang til sådanne fyr m.m.

De tilsvarende tal for etageboliger er, at 1 procent har sådan adgang, mens 97 procent oplyser, at det har de ikke. 2 procent svarer ikke.

Gennemsnitshusstanden i enfamiliebolig brænder 9 procent af sine aviser/ugeblade og 2 procent af sine reklamer/tryksager.

De tilsvarende tal for etageboliger er henholdsvis 2 procent og 1 procent.

1.4.2 Pap

46,1 procent af husstandene i enfamilieboliger angiver, at de afleverer alt pap til genanvendelse, mens dette tal for etageboliger er 59 procent.

Husstande i enfamilieboliger, som sorterer pap fra til genanvendelse, afleverer i gennemsnit 77 procent af denne affaldsmængde. Det tilsvarende tal for etageboliger er 82 procent.

Af Tabel 1.12 ses, i hvor stor en procentdel af de spurgte husstande der foregår aflevering eller egen afbrænding af pap i et eller andet omfang.

Tabel 1.12  
Andelen af husstandene i henholdsvis enfamilieboliger og etageboliger, som  håndtere en del af deres pap (mellem  10-100 procent) som angivet.   Angivet i procent af husstandene.

Procent af husstandene som	Enfamilieboliger	Etageboliger
Afleverer pap til genanvendelse	88	83
Afbrænder pap i pejs eller lignende	16,1	2

Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at 2,7 procent af husstandene i enfamilieboligerne brænder alt papaffald, mens dette tal for etageboliger er under1 procent.

Gennemsnitshusstanden i enfamiliebolig brænder 8 procent af sit papaffald, mens gennemsnitshusstanden i etageboliger brænder 1 procent af sit pap.

1.4.3 Glasemballager

73,4 procent af husstandene i enfamilieboliger afleverer angiveligt alt deres glasemballage (ikke øl- og sodavandsflasker) til genanvendelse. I etageboliger er den tilsvarende andel 76 procent. Gennemsnitshusstanden i enfamilieboliger afleverer 93 procent af glasset, mens det tilsvarende tal for gennemsnitshusstanden i etagebolig er 90 procent.

Af Tabel 1.13 ses det, i hvor stor en procentdel af de spurgte husstande, der foregår aflevering af glas til genanvendelse (i et eller andet omfang).

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 1.13‘‘

1.4.4 Plastemballager

13,6 procent af husstandene i enfamilieboliger afleverer angiveligt alt deres plastemballage til genanvendelse. I etageboliger er den tilsvarende andel 18 procent.

Gennemsnitshusstanden i enfamilieboliger afleverer 36 procent af glasset, mens det tilsvarende tal for gennemsnitshusstanden i etageboliger er 42 procent.

Af Tabel 1.14 ses det, i hvor stor en procentdel af de spurgte husstande der foregår aflevering af plastemballage i et eller andet omfang.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 1.14‘‘

1.4.5 Metalemballager

Hos 9,4 procent af husstandene i enfamilieboliger afleveres angiveligt alt metalemballage til genanvendelse, mens det angiveligt er tilfældet hos 1 procent af husstandene i etageboliger.

Gennemsnitshusstanden i enfamilieboliger afleverer 25 procent af metalemballagen til genanvendelse, mens det tilsvarende tal for gennemsnitshusstanden i etageboliger er 29 procent.

Af Tabel 1.15 ses det, i hvor stor en procentdel af de spurgte husstande, der foregår indsamling af metalemballager i et eller andet omfang.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 1.15‘‘

1.4.6 Batterier

I enfamilieboliger er der, ifølge svarene på spørgeskemaerne, 70,9 procent af husstandene, der afleverer alle deres batterier til batteriindsamling, mens dette tal for etageboliger er 66 procent.

Blandt de husstande i enfamilieboliger, der har angivet, at de afleverer en andel af batterierne til batteriindsamling, afleveres der i gennemsnit 87 procent af batterierne, mens det tilsvarende tal for etageboliger er 84 procent.

Af Tabel 1.16 ses det, hvor stor en procentdel af de spurgte husstande, der afleverer batterier til batteriindsamling i et eller andet omfang.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 1.16‘‘

Spørgskema del 1

Spørgskema del 2

 
Spørgeskema del 3

Spørgskema del 4

Spørgskema del 5

Spørgskema del 6

Spørgskema del 7

Spørgskema del 8

Spørgskema del 9

Spørgskema del 10

Spørgskema del 11

Spørgskema del 12

Spørgskema del 13

Spørgskema del 14

Spørgskema del 15

Spørgskema del 16

¹ Evaluering af ordninger for hjemmekompostering og kortlægning af dagrenovationens sammensætning. Dataanalysen” John Thøgersen, 2002 /5/

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |