| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Helhedsorienteret miljøvurdering af minkavl og forslag til indsatsområder

Sammenfatning og konklusioner

Miljøbelastningen fra nedsivning eller fordampning af kvælstof ved forskellige halindretninger er beregnet i helhedsperspektiv, i forhold til den samlede ammoniakfordampning og potentielle N-nedsivning. Beregningsresultatet fremgår af nedenstående tabel. N-i alt som tilføres minkavl på landsplan via foderet er ca. 10.450 tons i 1999.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 1‘‘

Den samlede forskel på landsplan mellem en halindretning med gødningsopsamling og automatisk udmugning (scenarie B) og en traditionel hal uden gødningsopsamling og ugentlig udmugning (scenarie C) er beregnet til ca. 1.763 tons N-tab. Det svarer til at det totale N-tab er ca. 30 % større ved traditionel udmugning.

For at vurdere følsomheden ved de opstillede forudsætninger om kvælstofbalancen ved de forskellige halindretninger, er beregningen udvidet med C3, hvor det antages at nedsivningen er 40 % i hallen. Resultatet af denne supplerende beregning viser, at forskellen mellem gødningsopsamling med daglig automatisk udmugning og en traditionel hal uden gødningsopsamling og hvor nedsivningen i hal antages at være 40 % er et 2.782 tons større N-tab på landsplan. Ved at medregne scenarie C3 i UMIP-beregningen har beregningen forholdt sig til en ”worst-case” og med de gældende forudsætninger om nedsivning af N og P på landbrugsjord, er forskellen på scenarie B og worst case (C3) i alt ca. 48 % større N-tab.

Den ovenstående N-balance er baseret på en række forudsætninger som er nærmere beskrevet i kapitel 3. Disse data er sammen med øvrige relevante miljødata medtaget i LCA-screeningen.

Den benyttede UMIP-metode gør det muligt at beregne data så der kan sammenlignes mellem forskellige typer af miljøeffekter, hvorved beregningsresultatet indikerer hvilke indsatsområder der er væsentligst. Beregningsresultaterne er præsenteret i en såkaldt miljøprofil. Af miljøprofilen fremgår det, hvor meget de enkelte faser eller processer bidrager med af miljøeffekter. Beregningsresultatet udtrykkes som millipersonækvivalenter (mPE) som står for andelen af en gennemsnitspersons årlige miljøbelastning (se afsnit 1.2) 

I nedenstående figur fremgår det samlede bidrag til de beregnede miljøeffekter ved forskellige scenarier for gødningshåndtering (jf. scenarie A, B, C og C3 i tabel 1).

Figur 1
De vægtede potentielle miljøeffekter ved forskellige scenarier for gødningsopsamling

Af figur 1 fremgår det, at den væsentligste miljøeffekt for alle scenarierne er bidraget til næringssaltbelastning. Det næststørste bidrag er forsuring.

Til sammenligning svarer et bidrag til næringssaltbelastningen på 250 mPE pr. årstæve til et totalt bidrag fra den danske minkproduktion (2.136.500 tæver) på 534.125 PE, dvs. 534.125 gennemsnitsborgeres årlige bidrag til næringssaltbelastningen i Danmark.

Bidraget til næringssaltbelastning er størst fra scenarie C3, som er worst case for traditionel udmugning uden render. Forskellen er med de valgte forudsætninger ca. 33 % fra scenarie A som er det bedste til scenarie C3. Forskellen mellem scenarie A og C er ca. 10 %.

Forskellen i næringssaltbelastningen mellem Scenarie A og B er begrænset og medtages diverse usikkerhedsbetragtninger er der ikke grundlag for at antage, at der er forskel i det samlede bidrag til næringssaltbelastningen. For en halindretning, hvor der er gødningsopsamling og ugentlig udmugning (A) forventes ammoniakfordampningen at være en anelse større end ved daglig udmugning. Dette udjævnes dog delvist af, at en relativ større mængde kvælstof tilføres marken ved daglig udmugning p.g.a et mindre kvælstoftab fra hallen. Det giver omvendt lidt større nedsivning i marken.

Det er karakteristisk for den gennemførte beregning af kvælstofmassebalancen, at det i høj grad er kvæstof som flyttes, f.eks. fra fast form til luftform (NO3 /NH3) eller fra nedsivning i stald til nedsivning i mark.

I nedenstående figur ses, hvordan de enkelte bidrag fordeler sig på kilder, eksemplificeret med scenarie C. 

Figur 2
Vægtede potentielle miljøeffekter fordelt på kilder ved scenarie C - halindretning uden render

Som det ses af Figur 2 er det selve minkproduktionen, der er den helt dominerende enkeltkilde til de forskellige potentielle miljøeffekter. Det samlede bidrag udgør ca. 316 mPE pr minktæve/år. Heraf er den beregnede nytteværdi under 0,2 mPE og derfor ikke synlig i figuren.

Minkproduktionen står for ca. 91 % af den samlede belastning. Den anden betydende kilde er fremstilling af foder som står for ca. 8 % af den samlede belastning. De øvrige kilder er helt marginale og udgør tilsammen (transport af råvarer, transport af foder, bortskaffelse af kadavere) under 1 % af det samlede bidrag. Bidrag fra transport har således kun en lille indflydelse på den samlede miljøeffekt, når det sættes i relation til en årstæve.

De stoffer der bidrager til den potentielle næringssaltbelastningen er P, NO3 og NH3. Hovedparten af bidraget til den potentielle næringssaltbelastning kommer fra minkproduktion. Den potentielle nedsivning af P kommer fra ca. 31,7 % af bidraget, den potentielle nedsivning af NO3 står for ca. 60 % og NH3 står for de resterende ca. 7,5 % af bidraget.

Beregningen viser endvidere, at nytteværdien ved at anvende minkgødning i stedet for handelsgødning er begrænset. Nytteværdien godskrives ved at modregne emissionerne fra det energiforbrug, der ellers skulle være brugt til at producere en given mængde handelsgødning, svarende til den N-værdi minkgødning har for planterne.

I nedenstående tabel fremgår forskellene mellem den beregnede potentielle forsuring og næringssaltbelastning pr minktæve for de enkelte scenarier. 

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 2‘‘

Det ses af tabellen, at forskellen mellem scenarie B, som er automatisk daglig udmugning og scenarie C/C3 som er traditionel udmugning uden gødningsopsamling er i intervallet 12,2-33,4 %.

UMIP-beregningen indikerer med de valgte forudsætninger, at der kan opnås en samlet miljøgevinst ved at opsamle gødning og urin i hallerne til udbringning på markerne. Med de valgte forudsætninger i scenarierne indikeres miljøgevinsten at ca. 12% og ca. 33 % ud fra en worst case betragning.

Endvidere er den væsentligste kilde til næringssaltbelastningen, ifølge UMIP-beregningen, fosfor, hvorfor den største miljøgevinst opnås ved at forebygge nedsivning af fosfor. Det skal dog bemærkes, at en del af fosforindholdet ikke umiddelbart er på opløselig form og derfor ikke tilgængelig for nedsivning. I følge UMIP-beregningen er ammoniakfordampningen og forskellene mellem de enkelte scenarier af mindre betydning for den samlede effekt.

Der er blevet fremlagt et udkast til en ny pelsdyrfarmbekendtgørelse, hvis formål på nuværende tidspunkt er at få begrænset kvælstoftabet fra pelsdyrfarmene.

Ifølge opgørelser udført af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Danmarks Jordbrugsforskning (DJF) er det samlede kvælstoftab ca. 75 % (ab. stald, ammoniakhandlingsplanen), mens det samlede kvælstoftab til sammenligning på kvæg - og svinebedrifter er 10-20 %.

Tidligere undersøgelser peger på, at kvælstoftabet kan reduceres til 36-56 % ved etablering af gyllerender til opsamling af gødningen. Dette reduktionspotentiale kan dog ikke genfindes i dette projekts beregninger ved gødningsopsamling alene. En optimal gødningsopsamling i render med daglig udmugning, forventes at medføre et samlet kvælstoftab på godt 60 %, set i et livscyklusperspektiv. Reduktionspotentialet for det samlede kvælstoftab vurderes at være ca. 30-48 % set i forhold til traditionel udmugning uden render. Da det er det samlede reduktionspotentiale set i et livscyklusperspektiv kan procenterne ikke umiddelbart sammenlignes med ovenstående kvælstoftab fra stald.

I ammoniakhandlingsplanen er det vurderet at et krav om opsamling af gødningen på pelsdyrbedrifter giver en reduktion i det samlede kvælstoftab fra pelsdyrhaller på ca. 2.600 tons N (ab. stald) og dette krav indgår derfor som en væsentlig del af ammoniakhandlingsplanens samlede målsætning om en reduktion på 9.400-9.600 tons N. Denne forventning vurderes at være for optimistisk når der anlægges en livscyklusbetragtning og reduktionsmålet kan ikke alene nås ved 100 % gødningsopsamling i render. I følge dette projekts beregninger vil en gødningsopsamling medføre en samlet reduktion i kvælstoftabet på 1.250-2.300 tons på landsplan. 

Der er udarbejdet en ny pelsdyrfarmbekendtgørelse af Skov- og Naturstyrelsen. Bekendtgørelsen, som er i høring juni/juli 2002, er en såkaldt branchebekendtgørelse, hvori reguleres etablering, udvidelse, ændring og indretning samt drift af farme med kødædende pelsdyr. Den første pelsdyrfarmbekendtgørelse blev udstedt i 1986 og den har været revideret et par gange siden.

Udkastet til pelsdyrfarmbekendtgørelsen indeholder en række ændringer, som har karakter af lovtekniske ændringer og præciseringer mv. Af væsentlig betydning for erhvervet er bl.a. krav til gødningsopsamling.

Efter de gældende regler (pelsdyrbekendtgørelsens § 4) er der krav om, at der enten skal være tagrender for at hindre sammenblanding af gødning med regnvand eller gødningsrender i åbne pelsdyrhaller, etableret efter den 1. februar 1986 /28/. I pelsdyrfarmbekendtgørelsen er der forslag til ændrede regler, som skal ses i forhold til den vurdering at tabet af kvælstof fra pelsdyrfarme er stort, sammenlignet med tab fra stald og lager ved anden husdyrproduktion. Da der er foretaget en væsentlig indsats over for kvælstoftabet fra anden husdyrproduktion findes det rimeligt at sætte ind over for udvaskning og ammoniakfordampning fra pelsdyrfarme.
Med hensyn til udvaskning har det vist sig, at tagrender ikke er tilstrækkelige til at forhindre udvaskningen. Udvaskning kan hindres med kendt teknologi, f.eks. gødningsrender. I 2000 blev det skønnet, at ca. 65 % af farmene ikke havde gødningsrender. På store farme med over 1000 tæver var der ca. 60 % uden gyllerender mens ca. 80 % af farmene under 500 tæver ikke havde gyllerender. Siden har specielt de store farme og farme, der har udvidet, etableret gyllerender i pelsdyrhallerne /1/.

Ifølge bekendtgørelsen skal pelsdyrfarme indenfor en kortere årrække indrettes så gødningen opsamles. Tidsfristen for dette krav vil for ejendomme med over 600 tæver være, at de skal have anmeldt og/eller ansøgt om de nødvendige tilladelser senest den 31. december 2004. For farme med under 600 tæver foreslås tidsfristen til den 31. december 2007. Det antages at mindst 75 % produktionen vil være omfattet af opsamlingskravet på baggrund af anmeldelser/ansøgninger i 2004.

Ved nyetablering og udvidelser af pelsdyrfarme efter 1. august 2002 foreslås det, at kravet om gødningsopsamling skal være gældende et år efter myndighedernes afgørelse foreligger.

I bekendtgørelsen kræves det, at gødningen opsamles og føres til gødningsopbevaringsanlæg. Forsøg gennemført af Danmark Jordbrugs Forskning (DJF) har vist at 45 % af kvælstoffet i foderet opsamles i gyllerenderne, mens 19 % blev opsamlet i halm udlagt under burene /7,8/. Det vil i en efterfølgende vejledning blive præciseret, hvilke krav der evt. skal stilles til pelsdyrhallerne, ud over etableringen af gyllerender, for at efterleve bekendtgørelsens krav om opsamling.

I tidsrummet, indtil de eksisterende farme bliver indrettet med opsamling af gødning, foreslås det endvidere, at kommunerne i konkrete tilfælde, hvor udvaskningen fra farmen udgør en væsentlig risiko for grundvandet, skal have mulighed for at påbyde, at der skal etableres opsamling af gødningen. Påbudshjemmelen skal gælde for farme beliggende i eksisterende indvindingsoplande til almen vandforsyning, eller områder, der i regionplanen er udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder eller områder, der i regionplanen er udpeget som indsatsområde vedrørende nitrat efter planloven og vandforsyningsloven.

I lyset af de forestående krav fra miljømyndighederne har det været en del af dette projekts formål, at indsamle og udvikle erfaringer, som på forskellige måder kan medvirke til at nedbringe kvælstofbelastningen men også andre former for miljøbelastninger.

I indeværende projekt blev det prioriteret at koncentrere indsatsen på de udviklingsaktiviteter som er vist i nedenstående tabel. Prioriteringen er bl.a. foretaget på basis af en LCA-screening, som er gennemført.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 3‘‘

Generelt eksisterer der en del erfaringer med gødningsopsamling i render og nogle af disse erfaringer er videregivet i dette projekt som konkret inspiration til pelsdyravlere der står overfor at skulle foretage investeringer i gødningsopsamling. Der er dels givet en kort teknisk beskrivelse og i noget omfang også suppleret med økonomibetragtninger.

Derudover er der foretaget en række konkrete forsøg med henblik på at afdække muligheden for at reducere kvælstoftabet fra minkavl gennem ændringer i fodersammensætningen idet en sådan indsats i et længere tidsperspektiv forebygger kvælstoftabet.

Følgende resultater kan sammenfattes herfra:

Aktuelt anvendes omkring 33 % af den omsættelige energi fra protein i foderet i vækstperioden. En sænkning af proteinandelen til 25 % af den Omsættelige Energi (OE) vil teoretisk set kunne give en besparelse på 1.500 tons N på årsbasis fra minkavl i Danmark, under forudsætning af at sænkningen kan finde sted uden negative produktions- eller sundhedsmæssige konsekvenser for dyrene og dermed for skindets kvalitet.

Udgangspunktet for det gennemførte forsøg har derfor været at sænke proteinindholdet i foderet til 25 % af OE samtidig med at det tilstræbes at ligge så tæt på normerne, som praktisk muligt med de tilgængelige råvarer.

Med hensyn til tilvæksten ser det ud til at dyrene har gavn af et øget indhold af ikke essentielle aminosyrer ud over de essentielle. Hvorvidt råvarevalget har betydning for, at der ikke er positiv effekt af øgning af protein andelen af energi fra 25 til 29 % bør vurderes nærmere. Med hensyn til kvaliteten kan der ikke konstateres en negativ effekt ved sænkning af proteinandelen fra 33 % til 29 % og forsøget indikerer endvidere, at en sænkning helt ned til 25 % ikke påvirker dyrenes trivsel, sundhed og skindkvalitet forudsat at proteinet har en høj biologisk værdi.

Det er således oplagt at fortsætte dette udviklingsarbejde, således at det på mellemlangt sigt kan fremlægges fuldstændig dokumentation for at proteinandelen – og dermed kvælstofindholdet i foderet potentielt kan sænkes til 25 %. Det vil på landsplan kunne bidrage med en betydelig kvælstofreduktion fra erhvervet i en størrelsesorden som er på niveau med gødningsrender.

I forsøg med tilsætning af citrus og quillaja i foder til kyllinger og smågrise er der opnået højere tilvækst og dermed lavere foderforbrug pr. kg tilvækst. Disse resultater gav anledning til at efterprøve fodertilsætningen på mink. I forsøget blev fodertilsætningen givet til udvoksne hanmink (3 grupper af 5 dyr) i en periode på 5 dage, hvorefter der blev taget blodprøver til bestemmelse af urea samt målt på NH₃ respirationskamre. Af resultaterne fremgik det, at der ikke umiddelbart kunne findes en forskel som følge af forsøgsbehandlingen der kunne indikerer at fodertilsætningen kan reducere foderforbruget pr. kg tilvækst. Dermed ikke sagt, at fodertilsætningen generelt er uden effekt på mink.

Det anbefales at udvide forsøget til at omfatter minkhvalpe i stedet for udvoksede hanmink, samt at øge doseringen væsentligt så det sættes i forhold til kvælstofindholdet i foderet og ikke i forhold til tørstofindholdet, idet N-indholdet i minkfoder er væsentlig højere end for smågrise og kyllinger. I lyset af UMIP-beregningens resultater blev det valgt at fokusere nærmere på fosfor som i UMIP-beregningen er udpeget som den primære kilde til næringssaltbelastning. Fosforkoncentrationerne i gødningen fra minkavl kommer i overvejende grad fra ben - især fjerkræ- og fiskeben og i gødningen vurderes størstedelen af fosformængden at være indeholdt i benstumper, dvs. svært opløseligt.

Fosforseparation
Hvorledes fosforkoncentrationernes videre skæbne forløber er uvist. Dog er det klart at fosforen før eller siden kommer på opløselig form og kan optages som næringsstof i planter eller nedsive. Netop det, at en stor del af fosforen er indeholdt i benstumper gør, at det er relativt enkelt at fraseparere fosforen i gyllen. Derfor har det været undersøgt i dette projekt, hvorvidt denne fosfor kan afsættes og evt. genanvendes til andre formål. Det vil i så fald kunne medvirke til at nedbringe det potentielle bidrag til næringssaltbelastningen som kommer fra fosfor.

Ved tømning af gyllebeholdere efterlades et sediment, som efter flere tømninger graves op. Med udgangspunkt i fodersammensætningen og dermed det høje indhold af affaldsprodukter fra fisk og fjerkræ må det forventes, at sedimentet indeholder betydelige mængder af knoglerester, som bundfældes i gyllebeholderen. I nærværende undersøgelse er indholdet af mineraler søgt afkl aret gennem en analyse af tre prøver udtaget fra sediment i forbindelse med opgravning. Analyserne har omfattet: Tørstof, N og aske samt de væsentligste mineraler.

Det kan anføres at indholdet af calcium, fosfor og magnesium i knogleaske er angivet til ca. 36 %, ca. 17 % og ca. 1 % /4/ hvilket omregnet til indbyrdes forhold svarer til de i nærværende undersøgelse fundne resultater. Herved sandsynliggøres således at knoglerester udgør en meget betydelig del af det undersøgte sediment. En egentlig afsætning af sedimentet ligger uden for projektets rammer, men det falder nærliggende at pege på, at mængden, der skønsmæssigt udgør i størrelsesordenen 10.000 tons sediment pr. år, giver muligheder for afsætning som råvarer til gødnings- eller anden produktion, eller udbringning på arealer med særligt henblik på surbundsområder, herunder måske skovarealer (se husdyrgødningsbekendtgørelsen vedr. begrænsning i skovarealer, f.eks. juletræer og pyntegrønt).

Den her benyttede form for gylleseparering kræver meget få ressourcer med henblik på at reducere udbringningen specielt af fosfor på landbrugsjord, idet sedimentet forventes at kunne udspredes med allerede kendte teknikker.

Ud over de nævnte resultater i det foregående er biogaspotentialet ved bortskaffelse af minkkadavere i biogasanlæg samt forsøg med gødningsopsamling med forskellige medier, afrapporteret i rapporten.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |