Helhedsorienteret miljøvurdering af minkavl og forslag til indsatsområder2 Mulige indsatsområder for reduktion af miljøbelastningen fra minkproduktion2.1 Bruttoliste2.1.1 Nedsivning af kvælstoffer. 2.1.2 Binding af næringsstoffer ved tilsætning af citrus og Quillaja i minkfoder. 2.1.3 Sænkning af proteinindholdet i minkfoder. 2.1.4 Opsamling og genanvendelse af fosfor i gylletank. 2.1.5 Opsamling af eksisterende erfaringer i branchen om udmugnings- og opsamlingsmetoder. 2.1.6 Opsamling af gødning i spagnum m.h.p. genudnyttelse af næringsstoffer i gødningspiller. 2.1.7 Udvikling af retningslinier for håndtering af foder i minkproduktion. 2.1.8 Biogaspotentiale ved bortskaffelse af minkkadavere på biogasanlæg 2.2 Udvalgte forsøg fra bruttolisten På baggrund af den gennemførte LCA-screening, er det diskuteret, hvilke forsøg eller indsatsområder der kunne være relevante at gennemføre med en forventet størst miljøeffekt i forhold til indsats. Den gennemførte LCA-screening med tilhørende miljøvurdering peger på, at udledningen af næringsstoffer uden sammenligning medfører de væsentligste miljøproblemstillinger som er potentiel risiko for næringssaltbelastning samt potentielt bidrag til forsuring. Kilderne til disse miljøproblemstillinger er primært fosfor, ammoniak, nitrat, som udledes via minkgødningen ved minkavl. Indsatsen bør derfor koncentreres om forsøgs- eller udviklingsaktiviteter, der kan reducere udledningen af de nævnte stoffer fra minkgødningen. Indsatsen kan derfor rettes mod dels, at forebygge udledningen af disse stoffer i gødningen og dels at undgå at stofferne udledes på en form, hvor de udgør en potentiel risiko for nedsivning eller fordampning. Nedenfor er der udarbejdet en ”bruttoliste” over aktiviteter, som på sigt forventes at kunne reducere næringssaltbelastningen fra erhvervet eller som er nødvendige fordi den eksisterende viden på området ikke vurderes at være tilstrækkelig belyst. 2.1 BruttolisteI det nedenstående gives der et overblik over forsalg til forsøgs- og udviklingsaktiviteter. Rækkefølgen er ikke prioriteret:
Forslagene uddybes i det følgende. 2.1.1 Nedsivning af kvælstoffer.I forbindelse med projekt om belastning med næringsstoffer fra pelsdyrfarme blev der i perioden 1988 til 1994 udtaget vandprøver fra 2 pelsdyrfarme ved Esbjerg. Vandprøverne blev udtaget fra boringer etableret strategiske steder på farmene. Farmene var udvalgt på baggrund af størrelse, geologiske forhold under farmen, driftforhold mv. Vandprøverne blev analyseret for indhold af:
Herudover blev grundvandsstanden i boringerne fastlagt ved pejling for afklaring af det øverst forekommende grundvands strømningsretning. Undersøgelserne blev meddelt ved 9 notater og midt i projektfasen et miljøprojekt for Miljøstyrelsen (nr. 163). Den sidste prøvetagningsrunde var den 13. oktober 1994. Her kunne en reduktion i bl.a. kvælstofindholdet registreres. Sandsynligvis som følge af opsætning af gødningsrender i 1990 på farmen. Ved at analysere nye vandprøver udtaget fra de samme boringer kan man få status på den nuværende situation i grundvandet under farmen. Denne status vil kunne kvantificere den forventede effekt ved opsætning af gødningsrender. Dette omfatter
Det anbefales at gennemføre analyseprogrammet 3 gange, f.x. i april, juli og oktober. Spredningen vil tage hensyn til vækstperioden samt variationer i grundvandsspejlet mv., der også kan have betydning for koncentrationsniveauerne i grundvandet under/nedstrøms farmen. 2.1.2 Binding af næringsstoffer ved tilsætning af citrus og Quillaja i minkfoder.Forskningsresultater i forsøg med kyllinger og smågrise peger på, at næringsstoffer i gødning kan bindes, hvis foderet tilsættes citrus og quillaja. Det er ikke undersøgt for mink, om denne effekt kan opnås og i hvilket omfang næringsstoffer kan bindes. Ved at gennemføre fordøjeligheds- og balanceforsøg med udvoksede hanner i 3 grupper vil effekten kunne afprøves for to produkter, hvor foder, gødning og urin analyseres. 2.1.3 Sænkning af proteinindholdet i minkfoder.Der mangler viden om den nedre grænse for minks behov for kvælstoftilførsel uden at det går ud over vækst, sundhed og skindkvalitet. Ved videreudvikling af eksisterende forsøgsmateriale, kan disse grænser defineres for vækstperioden ud fra aminosyreanalyser. Kan kvælstoftilførslen via foder reduceres, vil det også reducere den samlede udledning af kvælstof fra produktionen. 2.1.4 Opsamling og genanvendelse af fosfor i gylletank.Hovedparten af fosforindholdet i minkgødning er indeholdt i nedknuste benstumper fra fiskeafskær eller industrifisk samt fjerkræaffald. Disse partikler sedimenteres i gyllebeholderen og må derfor forventes at kunne genfindes i bundslammet. Et forsøg kunne belyse sammensætningen af dette bundslam samt vurdere afsætningsmuligheder i gødningsindustrien eller i anden industri. 2.1.5 Opsamling af eksisterende erfaringer i branchen om udmugnings- og opsamlingsmetoder.Kontakt fagkonsulenter m.fl. med henblik på at indsamle eksisterende erfaringer med gødningsopsamling og udmugning i forbindelse med minkproduktion. 2.1.6 Opsamling af gødning i spagnum m.h.p. genudnyttelse af næringsstoffer i gødningspiller.Forsøget skal belyse de produktionstekniske og miljømæssige potentialer i at opsamle gødning fra minkproduktion i et flytbart jordmedie som f.eks. spagnum-sække el. lignende hvorefter det berigede spagnum eventuelt kan genanvendes til gødningspiller. 2.1.7 Udvikling af retningslinier for håndtering af foder i minkproduktion.Unødvendigt ressourcespild forventes at kunne forebygges yderligere ved formidlingsaktiviteter vedrørende foderhåndtering så det ikke fordærves og kasseres. Data for foderproduktion, antal årstæver, foderbehov og foderspild indikerer, at ca. 32.000 tons foder kasseres årligt i den samlede minkproduktion. Det er et uhensigtsmæssigt ressourcespild for den enkelte minkproducent samt skaber også et organisk affaldsproblem. 2.1.8 Biogaspotentiale ved bortskaffelse af minkkadavere på biogasanlægI forbindelse med bortskaffelse af kadavere har BSE betydet, at der er brug for at finde alternative løsninger til bortskaffelse af minkkadavere. En mulighed kunne være bortskaffelse af kadavere på biogasanlæg. Der er derfor behov for en indledende vurdering af biogaspotentialet samt de tekniske, logistiske og økonomiske potentialer ved at anvende biogasanlæg som bortskaffelsesmetode. 2.2 Udvalgte forsøg fra bruttolistenI indeværende projekt blev det prioriteret at koncentrere indsatsen på de udviklingsaktiviteter som er vist i nedenstående tabel.
De fleste forsøgs- og udviklingsaktiviteter er således blevet prioriteret i indeværende projekt. De eneste aktiviteter fra bruttolisten som ikke er omfattet er forsøg vedr. nedsivning af kvælstof og aktiviteter vedr. udvikling af retningslinier for håndtering af foder i minkproduktion.
|
