| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Anvendelse af halogenfri flammehæmning i fiberarmerede polyethylen folier
5 Konklusion
En netarmeret LDPE folie af 0,2 mm tykkelse fremstillet af Icopal Plastic Membranes A/S er blevet brandhæmmet med halogenfri flammehæmmende additiver. Målet var, at presenningen skulle kunne klare kravene i brandklassificeringen DIN 4102-B1 udfra nogle specificerede rammer. De specificerede rammer omhandler farve, applikation, proces, mekanisk styrke og omkostninger på fremstilling af presenningerne.
Ammoniumpolyfosfat, magnesiumhydroxid, aluminiumoxidhydroxid, N-alkoxy hindrede aminer (NOR), huntit/hydromagnesit, og nano-kompositter er blevet afprøvet i forskellige former og koncentrationer. Der foretages stadig produktionsforsøg, der vil gøre det muligt at benytte et flammehæmmet eller ikke brandbart armeringsnet.
De bedste resultater blev opnået med lave tilsætninger af N-alkoxy hindrede aminer (NOR). Det er ikke lykkedes at finde en formulering, der var i stand til at opflyde B1 klassificeringen, selv i tilfælde hvor additiverne blev tilsat i mængder, der forringede presenningens mekaniske egenskaber og økonomiske konkurrencedygtighed. Dette skyldes primært presenningers ringe tykkelse og brændbarheden af armeringsnettet.
Det vurderes dog, at tilsætningen af halogenfri flammehæmmende additiver vil kunne sænke brugen af halogenbaserede additiver betragteligt uden at det vil påvirke presenningernes egenskaber eller fremstillingsomkostningerne i betydelig grad.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
|