| Forside | | Indhold | | Forrige |

Nøgleindikatorer 2003

Nøgleindikatorer 2003

1 Bruttonationalprodukt pr. capita

Kilde: Danmarks Statistik

Indikatoren belyser Danmarks økonomiske udvikling. Figuren viser bruttonationalproduktet i faste 1995-priser pr. capita i perioden 1990 til 2002. Opgørelsen i faste priser betyder, at udviklingen er korrigeret for ændringer i priserne og derved afspejler den reelle udvikling i produktionen i Danmark.

Udviklingen i BNP pr. capita afspejler de økonomiske konjunkturer. Fra 1990 til 1993 lå produktionen pr. capita på omkring 180.000 kr. Fra 1990 til 2002 steg BNP pr. capita med godt 24,5%. Det svarer til en gennemsnitlig stigningstakst på ca. 2% om året. I 2002 var BNP pr. capita 222.132 kr. pr. person.

Med forventninger til fortsat stigning i BNP er det en central målsætning, at den økonomiske udvikling skal afkobles fra stigende pres på ressourcerne. På en række områder er det lykkedes at afkoble sammenhængen mellem økonomisk fremgang og øget forurening. Men på andre områder med betydning for sundhed, miljø og natur er der stadig store udfordringer. Stigningen i BNP pr. capita indikerer et stigende velstandsniveau. Med stigende velstand forbedres mulighederne for at sikre en bæredygtig udvikling også i tiden fremover – bl.a. i form af øget opsparing og flere investeringer i renere teknologi.

2 Afkobling illustreret ved miljøpåvirkning fra 4 faktorer (drivhusgasser, næringstoffer til havet, udslip af forsurende stoffer og luftforurening) i forhold til BNP

Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks statistik

Indikatoren belyser udviklingen i forhold til målet om at afkoble udviklingen mellem vækst og miljøpåvirkningen. Figuren viser udviklingen i udslippet af drivhusgasser, tilførslen af næringsstoffer (N og P) til havet, udslip af forsurende stoffer (SO₂ og NH₃) og luftforurening (NO_X og NMVOC) alle i forhold til BNP.

Kvælstof- og fosfortilførslen viser en faldende tendens siden 1990. Dog er der sammenhæng med vandafstømningen, således at en stærkt øget vandafstrømning fra 1997-99 ligeledes har medført en øget næringsstoftilførsel i disse år. Både udslip af drivhusgasser og forsurende stoffer har generelt været svagt faldende i perioden 1990- 2001. Samtidigt er væksten i BNP steget jævnt siden 1993, hvilket indikerer, at der er sket en afkobling mellem vækst og miljøpåvirkning. Udover det menneskabte udslip af NMVOC findes der en række andre NMVOC-kilder, således at den samlede miljøbelastning af NMVOC er større end kurven viser. Da indsatsen for afkobling er rettet mod det menneskabte udslip, er det det, som illustreres med den viste kurve.

Generelt går udviklingen på udvalgte parametre i den rigtige retning i forhold til målet om at bryde samenhængen mellem vækst og miljøpåvirkning.

3 Ægte opsparing

Kilde: Finansministeriet

“Ægte opsparing” er en økonomisk indikator for udviklingen i samfundets samlede formue. Det vil sige en økonomisk værdisætning af de økonomiske, sociale og miljømæssige ressourcer. Sammen med de øvrige indikatorer kan ægte opsparing give et billede af, om samfundsudviklingen, i et givet år, er bæredygtig. Indikatoren ægte opsparing dækker over den økonomiske nettoopsparing (d.v.s. opsparing fratrukket afskrivninger) tillagt opsparingen i menneskelig kapital, (som bl.a. sker via uddannelse og træning på arbejdspladsen) og fratrukket brugen af naturressourcer (olie- og gasbeholdningen) og de negative effekter ved udledning af drivhusgasser og en række forurenende stoffer – alt opgjort i kroner og øre. Disse “grønne korrektioner” inddrager imidlertid kun de effekter på natur og miljøtilstanden, som det har været muligt at værdisætte – hvorfor en række effekter ikke indgår.

Den “ægte opsparing” har udvist en svagt stigende tendens igennem de seneste 6-7 år. Indikatoren kan ikke opgøres førend for 1994. Når de grønne korrektioner er steget i 2000, skyldes det først og fremmest en højere prissætning af olie- og gasudvindingen i Nordsøen, som følge af den stigende råoliepris. Det er dog stort set modvirket af en stigende økonomisk nettoopsparing.

Målet er vedvarende at fastholde en positiv ægte opsparing, således at den økonomiske nettoopsparing, og opsparingen i human kapital,  tilsammen yder et bidrag, der overgår værdien af de grønne korrektioner. Indikatoren ægte opsparing er under udvikling, og skal suppleres af analyser af, hvad der er kritiske påvirkninger af sundhed, miljø og natur. Det skal særligt bemærkes, at en række miljøeffekter ikke kan værdisættes, og indgår derfor ikke i indikatoren.

4 Beskæftigelse fordelt på aldersgrupper

Kilde: OECD, Employment Outlook

Indikatoren belyser økonomiske og sociale aspekter af bæredygtig udvikling. Danmark er i international sammenligning kendetegnet ved, at en meget stor del af befolkningen er i beskæftigelse. En yderligere mærkbar vækst i beskæftigelsen er derfor et ambitiøst mål. Udfordringen er endnu større, fordi befolkningsudviklingen isoleret set vil reducere arbejdsstyrken i de kommende år.

Større beskæftigelse er vigtig for både den økonomiske vækst og for at sikre finanspolitisk holdbarhed. Det vil sige at sikre et overskud på de offentlige finanser, der er stort nok til at rumme de langsigtede udgiftsstigninger, der er knyttet til en aldrende befolkning, uden at det på et tidspunkt bliver nødvendigt at foretage finanspolitiske stramninger. Øget beskæftigelse er et væsentligt bidrag til at realisere målene i regeringens vækststrategi, der skal skabe det bedst mulige grundlag for vækst i produktion og beskæftigelse gennem en vækstfokuseret strukturpolitik.

For at indfri regeringens økonomisk-politiske strategi er kravet, at en øget erhvervsdeltagelse og lavere ledighed kan skabe grundlag for en stigning i beskæftigelsen på 60.000 personer fra 2003 til 2010. Det Europæiske Råd har på sine møder i Lissabon og Stockholm fastlagt ambitiøse mål for beskæftigelsesgraden i EU frem til 2010. Målene er en beskæftigelsesgrad tæt på 70% af befolkningen i den erhvervsdygtige alder, over 60% for kvinder og 50% blandt de 55-64 årige. Danmark opfylder allerede disse mål, men har som nævnt fastsat nationale mål for en yderligere stigning i beskæftigelsesfrekvensen.

5 Middellevetid (fordelt på mænd og kvinder)

Kilde: Danmarks Statistik, 2001

Indikatoren belyser aspekter af den sundhedsmæssige tilstand i Danmark.

De danske mænds middellevealder er steget fra 70,3 år i 1960 til 74,7 år i 2002. Kvindernes middellevealder er steget fra 74,1 år i 1960 til 79,2 år i 2002. Mændene har lagt 2 år til deres middellevealder fra 1995 til 2002, mens stigningen for kvinderne er 1,4 år. I de sidste syv år er middellevetiden steget lige så meget som i de foregående 21 år.

Stigningen har været så kraftig, at de danske mænds middellevetid i 2000 svarede til måltallet for 2004. Kvindernes middellevetid var i 2000 på højde med måltallet for 2002. Kun tre EU-lande har oplevet en større stigning i middellevealderen efter 1995.

6 Bruttoudslip af drivhusgasser fordelt på erhverv, transport, husholdninger, landbrug og affald

Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser

Indikatoren viser Danmarks udledning af drivhusgasser 1990-2001 fordelt på sektorer. Fordelingen på sektorer svarer til den, der blev anvendt i “Klima 2012”, Miljø- og Energiministeriet, marts 2001. Danmarks basisår under Kyotoprotokollen er sammensat af emissionerne af CO₂, N₂O og CH₄ i 1990 og emissionerne af HFC‘er, PFC‘er og SF6 i 1995. Indikatoren omfatter ikke Grønland og Færøerne.

I 2001 lå den samlede udledning på niveau med udledningen i 1990 efter at have toppet i 1996. Transportsektorens udledninger er steget med 18%. Landbrugets udledninger er faldet med ca. 16%, hvilket hovedsageligt skyldes implementeringen af vandmiljøplanerne og den deraf følgende reduktion i kvælstofudledning og den dermed forbundne udledning af lattergas. Erhvervssektorens udledninger er steget med ca. 7%, hvilket dels skyldes det øgede energiforbrug, dels det øgede forbrug af HFC’er som kølemiddel, i stedet for de ozonlagsnedbrydende kølemidler. Husholdningernes udledninger er faldet med ca. 15%, hvilket hovedsageligt skyldes energieffektiviseringer og omlægninger i den individuelle opvarmning fra olie til naturgas eller fjenvarme. Udledninger fra affaldssektoren, som her kun omfatter metan-udledningen fra losseplader, er faldet med ca. 11%, hvilket hovedsageligt skyldes forbudet mod deponering af nedbrydeligt affald fra 1997, og den stigende opsamling af metan fra losseplader til energiformål.

Det er målet, at alle reduktionsmuligheder for drivhusgasser inddrages på den mest omkostningseffektive måde. Som det ses af figuren, er det kun transport- og erhvervssektorens udledninger, der ikke er blevet reduceret.

7 Antal af kemikalier, der er blevet klassificeret

Kilde: Miljøstyrelsen

Indikatoren belyser indsatsen for at opretholde et højt beskyttelsesniveau, så miljøet er sundt og sikkert for alle. Figuren viser udviklingen i fælles EU-klassificeringer af stoffer og stofgrupper. Figuren omfatter ikke stoffer, som er selvklassificeret af producenter. Ved udgangen af 2002 var der klassificeret i alt ca. 7.000 stoffer af de i alt 100.000 stoffer der er, eller har været på det europæiske marked.

Figuren viser, at antallet af klassificerede stoffer og beslægtede stoffer er fordoblet siden 1993. Antallet af afsluttede klassificeringer kommer i ryk, da et større antal klassificeringer afsluttes samtidig. Arbejdet er fortløbende.

Klassificering er en integreret del af det samlede arbejde med at vurdere og regulere kemiske stoffer. Fælles EUklassificering skaber baggrund for fælles risikohåndtering, herunder forbud mod salg af stoffer og produkter, der er kræftfremkaldende, kan ændre arveanlæggene eller kan skade fostre.

8a Areal af naturtyper (løvskov, oprindelig skov)

Kilde: Natur og Miljø 2001

Se også figur 8b.

8b Areal af naturtyper (enge overdrev, heder og moser)

Kilde: Natur og Miljø 2001

Indikatoren belyser udviklingen i forhold til målet om at sikre en høj biologisk mangfoldighed og beskytte økosystemerne. Af figuren 8a ses udviklingen af arealet fra 1950 til 2000 af henholdsvis oprindelig skov, løvskov og skov i alt. Af figur 8b ses arealudviklingen fra 1950 til 2000 for naturtyperne enge, overdrev, heder og moser.

Fra 1950 til 2000 har skovarealet været støt stigende, mens løvtræarealet kun har ændret sig lidt. Det ses endvidere, at arealet med oprindelig skov er faldet. Forskellen mellem totalareal og løvtræarealet er primært indførte nåletræarter (primært rødgran). Af figur 8b ses, at alle tre åbne naturtyper har været arealmæssigt faldende i perioden 1950 til 2000. Således udgør det samlede areal af de tre naturtyper tilsammen i 2000 kun ca. halvdelen af arealet i 1950.

Det er målet at forøge det danske skovareal, så skovlandskaber dækker 20-25% af Danmarks areal. Der sker en forøgelse af skovarealet, og det er samtidigt hensigten at øge arealet med løvtræ og fastholde arealet med oprindelig skov. Det ses således, at løvtræarealet ved de sidste opgørelser igen er stigende. Det er hensigten, at øge arealet med de åbne naturtyper eng, overdrev og hede, hvilket dog ikke er slået igennem i de seneste opgørelser.

9 Ressourcestrømme for 3 faktorer (energiforbrug, drikkevandsforbrug, affald) i forhold til BNP

Kilde: Miljøstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Energistyrelsen, GEUS

Indikatoren belyser udviklingen i forhold til målet om, at ressourcerne skal udnyttes bedre. Figuren viser sammenhængen mellem udviklingen i udvalgte forbrugsmønstre, den samlede affaldsmængde og den økonomiske vækst.

Affaldsmængderne faldt i perioden 1996-99. Det betyder, at affaldsintensiteten (affaldsproduktionen relativt til BNP) også faldt i denne periode. Affaldsintensiteten er dog steget igen fra 1999-2000 som følge af en stigning i affaldsmængderne. Efter 2000 er der igen sket et mindre fald. Efter en kraftig vækst fra 1995-96 er både energiforbruget og drikkevandsforbruget faldet signifikant frem til i dag. Sideløbende er der sket en konstant vækst i BNP.

Der er sket en relativ afkobling af energiforbruget og drikkevandsforbruget fra den økonomiske vækst i perioden 1996-2002. Den relative afkobling mellem affaldsmængderne og den økonomiske vækst skyldes primært et fald i kraftværkernes affaldsmængder og i bygge- og anlægssektorens affald. Hvis disse to sektorer holdes udenfor, var der en stigning i affaldsmængden fra 1997-98.

10 Bistandsmidler i % af BNI, total og opdelt på udviklings- og miljøbistand, bistand til de nærliggende lande

Kilde: Udenrigsminsteriet og Miljøstyrelsen

Indikatoren belyser Danmarks internationale indsats. Danmarks internationale indsats på bistandsområdet er opgjort efter de opgørelsesregler, der anvendes af OECDs udviklingskomite DAC. Endvidere viser figuren den relative andel, der anvendes til miljøbistand (som procent af BNI) og den øvrige udviklingsbistand (totalbistanden excl. miljøbistand) som procent af BNI. Miljøbistand kan finansieres både over ulandsrammen og MIFRESTA-rammen.

Danmark har i årene 1992-2002 haft en international bistandsprocent, der har ligget omkring 1% af BNI og dermed langt over FN‘s målsætning om 0,7% af BNI. Miljøbistanden udgjorde i 2002 ca. 0,07% af BNI, og har vist en stigning i årene 1998-2002.

Danmark lever med sin omfattende internationale indsats op til målet om at bidrage til fattigdomsbekæmpelse i verden. De danske målsætninger for at fremme global bæredygtig udvikling er tæt forbundne med de internationale udviklingsmål i FN og understøtter disse.

11 Energisektorens miljøprofil illustreret ved energiforbrug og udslip i forhold til BNP

Kilde: Energistyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelse

Indikatoren belyser udviklingen i forhold til målet om, at miljøhensyn skal indgå i alle sektorer. Indikatoren viser energisektorens udslip af drivhusgasser og forsurende stoffer. Energisektoren udleder næsten udelukkende drivhusgassen CO₂, og står for godt 45% af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser. Samlet står al energianvendelse for knapt 80% af Danmarks drivhusgasudledning. Sektoren står også for den væsentligste udledning af forsurende stoffer som f.eks. SO₂.

Siden 1990 er det korrigerede bruttoenergiforbrug kun vokset marginalt. Når den økonomiske vækst ikke har medført et tilsvarende større energiforbrug, skyldes det et mærkbart fald i energiintensiteten (defineret som bruttoenergiforbrug pr. mio. BNP). Den korrigerede CO₂-emission fra energianvendelse i 2002 er opgjort til 52,4 mio. tons mod 53,9 mio. tons i 2001. Det svarer til et fald på 2,7%. I forhold til 1990 var der et fald på 13,9%. I perioden 1990-2001 er SO₂- udslippet fra energisektoren faldet 86%, og udslippet af NO_X fra energisektoren var i 2001 26% lavere end udslippet i 1990. Reduktionen af CO₂-udslip i løbet af 1990‘erne skyldes bl.a. større anvendelse af naturgas og vedvarende energi. Større udnyttelse af kraftvarme har også reduceret CO₂-udledningen.

Den danske udledning af alle drivhusgasser skal nedbringes, så det gennemsnitlige niveau for udledning i årene 2008-2012 skal være 21% lavere end den årlige udledning i 1990. Det endelige energiforbrug siden 1988 er vokset 8%, mens udslippet er vokset med knap 3%. Der er opnået en mere effektiv udnyttelse af den energi, der produceres. Der er sket en afkobling af udslippet af SO₂ især pga. røggasrensning og mindre svovlholdige brændsler. Målsætningen for reduktion af SO₂-udslip blev nået i 1998.

12 Transportsektorens miljøprofil illustreret ved energiforbrug og udslip i forhold til gods- og persontransportarbejde

Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser. Kilde: Persontransportarbejdet (Danmarks Statistik og Vejdirektoratet, samlet for de andre indikatoer)

Indikatoren belyser udviklingen i forhold til målet om, at miljøhensyn skal indgå i alle sektorer. De forurenende stoffer fra trafikken er primært kvælstofoxider (NO_X), kulbrinter (NMVOC) og svovldioxid (SO₂). I de danske byer er trafikken den største kilde til luftforurening. CO₂-udslippet er primært forbundet med klimaproblematikken.

Det totale persontransportarbejde (antal personkm. pr. år) steg i perioden 1990-2001 med 14%. Persontransporten med personbil udgør mere end 70%. Godstransportarbejdet (tonkm.) steg med 14% i perioden 1990-2001. Den samlede vækst skyldes først og fremmest stigning i den motoriserede vejtrafik. Transportsektoren står for ca. 16% af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser (CO₂). I perioden 1990-2001 er udledningen øget med 14%. Trods stigende trafik er emissionerne af NO_X og NMVOC faldende. Det skyldes kravet fra 1990 om katalysatorer på nye benzinbiler. I perioden 1988 til 1998 steg andelen af biler med katalysatorer fra nul til mere end halvdelen af bilerne.

Det er for mange emissioner lykkedes at bryde sammenhængen mellem vækst og transportenes miljøbelastning. Emissionerne af NO_X og NMVOC vil sandsynligvis fortsat falde indtil alle benzinbiler har katalysator. Nye og strammere krav til forskellige typer af køretøjer skal træde i kraft i 2005. Transportens udledning af CO₂ har derimod nøje fulgt væksten i gods- og persontransportarbejde.

13 Antal miljømærkede produkter, opgjort som antallet af handelsnavne

Kilde: Danmarks Miljømærkesekretariat

Indikatoren belyser udviklingen i antallet af miljømærkede produkter på markedet. Tallene dækker over Svanemærkede og Blomstmærkede produkter. En producent kan godt sælge flere produkter under samme licens, f.eks. fordi de samme produkter sælges gennem forskellige detailhandlere. For nogle produkter under samme licens er det også spørgsmålet om, at produkterne teknisk set er meget ens, men har forskellige anvendelsesområder og derfor forskellige handelsnavne, f.eks. maling til hhv. lofter og vægge eller små og store batterier.

Der er fra 1998 til 2003 sket en støt stigning i antallet af miljømærkede produkter, som forbrugeren møder i handlen. Der findes flest Svanemærkede produkter, men Blomsten er ved at komme med. I 1999 var der to Blomstmærkede produkter, i 2000 syv. Siden er antallet af Blomstmærkede produkter steget til mellem 60 og 80 og det ventes, at stigningen fortsætter til op mod 100 mod slutningen af 2003 dvs. en stigning på 25% i forhold til niveauet i 2002. Stigningen i antallet af produkter, der er mærket med blomsten, tog for alvor fart med den miljømærkekampagne, der blev sat i gang i 2001. Faldet i antallet af produkter fra 2000 til 2001 skyldes et fald i Svanemærkelicenser på trykpapir, hvor de store producenter ikke længere fandt det fordelagtigt at have licens. Der er dog fortsat en stigning for andre produktgrupper og i 2003 er der 2.575 Svanemærkede produkter.

Stigningen i antallet af miljømærkede produkter viser, at der er et marked for miljørigtige produkter, og at markedet kan bruges til at understøtte bæredygtig udvikling.

14 Antal EMAS registrerede og ISO 14001 certificerede virksomheder 

Kilde: Miljøstyrelsen

Indikatoren er valgt, til at belyse udviklingen i virksomhedernes evne til at kunne konkurrere på deres miljøindsats. EMAS (Eco-Management and Audit Scheme) er den europæiske fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision. ISO 14001 (afløste i 1996 BS 7750) er den internationale standard for miljøledelse. Tallene i figurerne er akkumulerede, og viser antallet af hhv. EMAS registrerede og ISO 14001 certificerede virksomheder i Danmark. En stor del af de EMAS registrerede virksomheder er tillige ISO 14001 certificeret.

Siden 1994 er antallet af virksomheder med miljøledelse øget hvert år.

Målet er, at virksomheder i stigende grad skal kunne konkurrere på deres miljøindsats. Udviklingen i antallet af EMAS registrerede og ISO 14001 certificerede virksomheder bidrager til at opnå målet. Danmark er blandt de lande i Europa, som har flest EMAS registrerede virksomheder i forhold til antal indbyggere (kun overgået af Østrig). Udviklingen i antallet af EMAS registrerede og ISO 14001 certificerede virksomheder viser, at det er muligt at konkurrere på miljøindsats.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Top |