| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Nøgleindikatorer 2003

Udviklingstendenser

Den danske vision om bæredygtig udvikling er baseret på otte mål og principper:

• Velfærdssamfundet skal udvikles, og der skal ske en afkobling mellem vækst og miljøpåvirkning
• Der skal være et sikkert og sundt miljø for alle, og vi skal opretholde et højt beskyttelsesniveau
• Vi skal sikre en høj biologisk mangfoldighed og beskytte økosystemerne
• Ressourcerne skal udnyttes bedre
• Vi skal yde en aktiv international indsats
• Miljøhensyn skal indgå i alle sektorer
• Markedet skal understøtte bæredygtig udvikling
• Bæredygtig udvikling er et fælles ansvar, og vi skal måle fremskridt

1. Velfærdssamfundet skal udvikles, og der skal ske en afkobling mellem vækst og miljøpåvirkning

Danmark har haft god og stabil økonomisk udvikling. Fra 1990 til 2002 steg BNP pr. capita med 24,5%. Det svarer til en gennemsnitlig stigningstakst på ca. 2% om året.

I mange år har der været en tæt sammenhæng mellem stigende BNP og en øget miljøbelastning. Denne sammenhæng er brudt for udslip af drivhusgasser og forsurende stoffer. Udslip af drivhusgasser har generelt været svagt faldende i perioden 1990- 2001. Udslip af forsurende stoffer har vist et kraftigere fald, dog mest udpræget for svovl. Samtidigt er væksten i BNP steget jævnt siden 1993, hvilket indikerer, at der er sket en afkobling mellem vækst og miljøpåvirkning.

Økonomisk værdisætning af de økonomiske, sociale og miljømæssige ressourcer udgør grundlaget for indikatoren “ægte opsparing”. Det er en økonomisk indikator for udviklingen i samfundets samlede formue. Sammen med de øvrige indikatorer kan ægte opsparing give et billede af, om samfundsudviklingen i et givet år er bæredygtig. Den “ægte opsparing” i Danmark har udvist en svagt stigende tendens igennem de seneste 6-7 år. Dog er indikatoren ægte opsparing stadig under udvikling, og skal suppleres af analyser af, hvad der er kritiske påvirkninger af sundhed, miljø og natur. Det skal særligt bemærkes, at en række miljøeffekter ikke kan værdisættes og indgår derfor ikke i indikatoren.

Danmark er i en international sammenligning kendetegnet ved, at en meget stor del af befolkningen er i beskæftigelse. Siden midten af 1990‘erne er beskæftigelsen i Danmark vokset kraftigt med ca. 200.000 personer. En yderligere mærkbar vækst i beskæftigelsen er derfor et ambitiøst mål. Udfordringen er endnu større, fordi befolkningsudviklingen isoleret set vil reducere arbejdsstyrken i de kommende år. Men en øget erhvervsdeltagelse og lavere ledighed er et væsentligt bidrag i regeringens vækststrategi.

2. Der skal være et sikkert og sundt miljø for alle, og vi skal opretholde et højt beskyttelsesniveau

Danskernes levealder stiger igen. I de sidste syv år er middellevetiden steget lige så meget som i de foregående 21 år. Mændene har lagt 2 år til deres middellevealder fra 1995 til 2002, mens stigningen for kvinderne er 1,4 år. Stigningen har været så kraftig, at de danske mænds middellevetid i 2000 svarede til måltallet for 2004. Kvindernes middellevetid var i 2000 på højde med måltallet for 2002. Kun tre EU-lande har oplevet en større stigning i middellevealderen efter 1995.

I 2001 lå Danmarks samlede udledning af drivhusgasser på niveau med udledningen i 1990 efter at have toppet i 1996. For en række sektorer er der sket et fald i udledningerne. Landbrugets udledninger er f.eks. faldet med ca. 16%, hvilket hovedsageligt skyldes implementeringen af vandmiljøplanerne. Husholdningernes udledninger er faldet med ca. 15%, hvilket hovedsageligt skyldes energieffektiviseringer, og udledninger fra affaldssektoren er faldet med knapt 11% i perioden. Derimod steg transportsektorens udledninger med knapt 18%. Erhvervssektorens udledninger er steget med knapt 7%, hvilket f.eks. skyldes øget energiforbrug. For at nedbringe Danmarks udslip af drivhusgasser er målet, at alle reduktionsmuligheder for drivhusgasser inddrages på den mest omkostningseffektive måde. Der er behov for en særlig indsats for at reducere udledningerne af drivhusgasser fra transport- og erhvervssektoren.

Klassificering af kemikalier er en vigtig del i arbejdet med at sikre højt beskyttelsesniveau, så miljøet er sundt og sikkert for alle. Fælles EU klassificering af stoffer skaber baggrund for fælles risikohåndtering. Antallet af klassificerede stoffer og beslægtede stoffer er fordoblet siden 1993. Ved udgangen af 2002 var der klassificeret i alt ca. 7.000 stoffer af de i alt 100.000 stoffer, der er, eller har været på det europæiske marked.

3. Vi skal sikre en høj biologisk mangfoldighed og beskytte økosystemerne

Der skal sikres en høj biologisk mangfoldighed og økosystemerne skal beskyttes. Et mål er at forøge det danske skovareal, så skovlandskaber dækker 20-25% af Danmarks areal. Fra 1950 til 2000 har skovarealet været støt stigende. Arealet med oprindelig skov er faldet, og løvtræarealet er efter et fald igen stigende. Det er hensigten at øge arealet med løvtræ, og fastholde arealet med oprindelig skov. De tre åbne naturtyper af eng, overdrev, heder og moser har været arealmæssigt faldende i perioden 1950 til 2000, og udgjorde i 2000 tilsammen kun ca. halvdelen af arealet i 1950. Indsatsen for at øge arealet med de åbne naturtyper eng, overdrev og hede, er ikke slået igennem i de seneste opgørelser.

4. Ressourcerne skal udnyttes bedre

Det danske forbrug af ressourcer har for nogle indikatorer været faldende. Efter en kraftig vækst i energiforbruget fra 1995-96 er både energiforbruget og drikkevandsforbruget faldet frem til 2002. Der er sket en relativ afkobling af energiforbruget og drikkevandsforbruget fra den økonomiske vækst i perioden 1996-2002. Affaldsmængderne faldt i perioden 1996-99. Det betyder, at affaldsintensiteten (affaldsproduktionen relativt til BNP) også faldt i denne periode. Affaldsintensiteten steg dog igen fra 1999-2000 som følge af en stigning i affaldsmængderne. Efter 2000 er der igen sket et mindre fald.

5. Vi skal yde en aktiv international indsats

Danmark lever op til målene om at bidrage til fattigdomsbekæmpelse i verden. De danske målsætninger for at fremme global bæredygtig udvikling er tæt forbundne med de internationale udviklingsmål i FN og understøtter disse. Danmark har i årene 1992-2002 haft en international bistandsprocent, der har ligget omkring 1% af BNI og dermed langt over FN‘s målsætning om 0,7% af BNI. Miljøbistanden udgjorde i 2002 ca. 0,07% af BNI, og har vist en stigning i årene 1998-2002.

6. Miljøhensyn skal indgå i alle sektorer

Hensyn til natur og miljø i samfundets sektorer belyses i indikatorrapporten ved at vise miljøprofilen for udvalgte sektorer. I 2003 vises miljøprofiler for energi- og transportsektoren.

For energisektoren er der sket en reduktion af CO₂-udslip gennem 1990‘erne og frem til nu. Det skyldes bl.a. større anvendelse af naturgas og vedvarende energi. Større udnyttelse af kraftvarme har også reduceret CO₂-udledningen. Energisektoren udleder næsten udelukkende drivhusgassen CO₂, og står for godt 45% af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser. Samlet står al energianvendelse for knap 80% af Danmarks drivhusgasudledning. Det endelige energiforbrug er siden 1988 vokset 8%, mens udslippene er vokset med knap 3%. Der er opnået en mere effektiv udnyttelse af den energi, der produceres. Væksten i energiforbruget og udslippet er vokset mindre end den økonomiske vækst i perioden. For forsurende stoffer er sket en reduktion af SO₂-udslippet fra energisektoren med 86% fra 1990-2001, og en reduktion af NO_X på ca. 26%.

I transportsektoren steg det totale transportarbejde i perioden 1990-2001. Persontransporten og godstransporten steg begge med 14% i perioden 1990-2001. Den samlede vækst skyldes først og fremmest stigning i den motoriserede vejtrafik. Transportsektoren udledning af drivhusgasser (CO₂) steg i over perioden 1990-2001 med 14%. Transportens udledning af CO₂ har nøje fulgt den økonomiske vækst. I de danske byer er trafikken den største kilde til luftforurening. De forurenende stoffer fra trafikken er primært kvælstofoxider (NO_X), kulbrinter (NMVOC), svovldioxid (SO₂) samt kulilte (CO). Trods stigende trafik er emissionerne af NO_X og NMVOC faldende. Det skyldes kravet fra 1990 om katalysatorer på nye benzinbiler. I perioden 1988 til 1998 steg andelen af biler med katalysatorer fra nul til mere end halvdelen af bilerne.

Det er for mange emissioner lykkedes at bryde sammenhængen mellem vækst og transportenes miljøbelastning. Emissionerne af NO_X og NMVOC vil sandsynligvis fortsat falde indtil alle benzinbiler har katalysator. Nye og strammere krav til forskellige typer af køretøjer skal træde i kraft i 2005. 

7. Markedet skal understøtte bæredygtig udvikling

Bæredygtig udvikling og økonomisk fremgang er ikke modsætninger. Virksomheder, der gør en stor miljøindsats, klarer sig generelt godt i konkurrencen.

Stigningen i antallet af miljømærkede produkter, som findes i almindelig handel, viser, at der er et marked for miljørigtige produkter, og at markedet kan bruges til at understøtte bæredygtig udvikling. Særligt har der været en stigning i de senere år, og i 2003 er der p.t. 2633 miljømærkede produkter at finde i almindelig handel. Der findes flest Svanemærkede produkter (det nordiske miljømærke), men Blomsten (EU‘s miljømærke) er ved at komme med. I 1999 var der kun 2 produkter mærket med blomsten, i 2000 7. Siden er antallet af blomstmærkede produkter steget til mellem 60 og 80 og antallet forventes ved udgangen af 2003 at nå op på ca. 100.

8. Bæredygtig udvikling er et fælles ansvar, og vi skal måle fremskridt

Miljøledelse er en måde at integrere miljøhensyn i produktionen. Virksomhederne tager derved ansvar for at sikre en mere miljørigtig produktionskæde. Siden 1994 er antallet af virksomheder med certificeret miljøledelse i form af EMAS og ISO 14001 øget hvert år. Danmark er blandt de lande i Europa, som har flest EMAS registrerede virksomheder i forhold til antal indbyggere (kun overgået af Østrig). Udviklingen i antallet af EMAS- og ISO-registrerede virksomheder viser, at det er muligt at konkurrere på miljøindsats.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |