Nøgleindikatorer 2003

Nøgleindikatorer 2003

Hvad er indikatorer?

Indikatorerne er tilstræbt præsenteret på en både faglig og lettilgængelig måde. Håbet er, at indikatorerne kan anvendes af både politikere, faglige organisationer, erhvervsorganisationer, forskere, grønne organisationer og interesserede borgere.

Indikatorer anvendes og udvikles i stigende omfang som redskab for beslutningstagere og befolkning. Udvikling af miljø-, sektor- og indikatorer for bæredygtig udvikling sker både i internationale og i regionale og lokale fora. Nogle af de vigtigste aktører på det internationale område er: OECD, FN‘s Kommission for bæredygtig udvikling (CSD), og EU Kommissionen (Eurostat og Det europæiske Miljøagentur). Andre vigtige aktører i udviklingen af indikatorer for bæredygtig udvikling er Verdensbanken, World Ressources Institute, Worldwatch Institute, Baltic 21, Nordisk Ministerråd og en række NGO‘er.

I det danske indikatorsæt er der hentet inspiration i internationale indikatorsæt, så det er muligt at sammenligne med udviklingen i andre lande på de områder, hvor det er relevant. Der vil løbende blive arbejdet med at inddrage internationalt udviklede indikatorer, når det er relevant, og Danmark vil arbejde for, at de internationale indikatorer for bæredygtig udvikling bliver meningsfulde, set med danske øjne. Regeringen lægger dog vægt på, at Danmark har sit eget indikatorsæt, som knytter sig til den danske strategi for bæredygtig udvikling.

Herhjemme er en række amter og kommuner i gang med at opstille indikatorer for bæredygtig udvikling som led i lokal Agenda 21-arbejdet. Det nationale sæt af indikatorer kan bruges som inspiration for det regionale og lokale arbejde. Dermed øges muligheden for at sammenligne udviklingen på det lokale niveau og det nationale niveau.

Indikatorer indeholder information på en mindre detaljeret og ofte mere aggregeret form end data og statistik. Kendte eksempler på indikatorer, der ofte anvendes for at beskrive samfundsudviklingen, er bruttonationalproduktet eller arbejdsløshedsprocenten, som kan beskrive landets økonomi og arbejdsmarked. På miljøområdet er en indikator for eksempel behandlingshyppigheden, som kan beskrive pesticiders belastning af miljøet. Indikatorer for bæredygtig udvikling er bredere end de traditionelt anvendte økonomiske eller miljøindikatorer, fordi de også sætter fokus på for eksempel forbrug, ressourceaspekter, ægte opsparing og afkobling af sammenhængen mellem vækst og miljøpåvirkning.

Indikatorerne er baseret på et solidt fagligt grundlag, hvor forudsætninger og metode for indikatoren er dokumenteret, ligesom datagrundlaget bag indikatorerne er tilgængeligt. Data er korrigeret i overensstemmelse med anerkendt praksis, eksempelvis skal en række indikatorer normaliseres ud fra vejrindeks. Indikatorsættet forventes udviklet i takt med bedre datagrundlag, eller med at nye mål og initiativer bliver væsentlige i forhold til at opnå bæredygtig udvikling.