Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 53/2003 – Strategi for begrænsning af vejtrafikstøj - Delrapport 2 - Støj, gener og sundhed

Strategi for begrænsning af vejtrafikstøj - Delrapport 2 - Støj, gener og sundhed

1 Sammenfatning

Regeringen har i maj 2002 nedsat en Vejstøjgruppe, der har fået til opgave at udarbejde et bredt funderet forslag til strategi for begrænsning af vejtrafikstøj. Vejstøjgruppen består af følgende medlemmer: Finansministeriet, Færdselsstyrelsen, Justitsministeriet, Landsplanafdelingen, Miljøstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Trafikministeriet, Vejdirektoratet og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Miljøstyrelsen har varetaget formandskabet og sekretariatet for Vejstøjgruppen. Vejstøjgruppen har offentliggjort sit forslag til vejstøjstrategi i november 2003.

Delrapport 2, som omhandler støj, gener og sundhed, er en baggrundsrapport udarbejdet til brug for Vejstøjgruppens arbejde med udarbejdelse af forslag til en national vejstøjstrategi. Der er følgende selvstændige formål med rapporten:

1. At give et overblik over gener og sundhedsmæssige konsekvenser af vejtrafikstøj, med særligt fokus på at opstille kvantitative sammenhænge mellem trafikstøj og de mere tungtvejende sygdomseffekter (hypertension og iskæmisk hjertesygdom).

2. At opstille en generel model til beregning af de sundhedsøkonomiske omkostninger

3. At give en første konkret vurdering af de sundhedsmæssige omkostninger knyttet til ovennævnte sygdomseffekter

Trafikstøj giver ligesom anden ekstern støj anledning til gener for befolkningen, og trafikstøj kan give både fysiske og psykiske reaktioner. Den gene, som opleves af det enkelte individ ved et givet støjniveau, er individuel og kan variere væsentligt. Ifølge WHO kan trafikstøj medføre alvorlige gener og helbredseffekter som kommunikationsbesvær, hovedpine, forøget blodtryk, forøget risiko for hjerte/karsygdomme, hormonelle påvirkninger, stress og søvnproblemer. Børn, der udsættes for vedvarende støj, har forøget risiko for indlæringsproblemer, og støj påvirker ydeevnen og giver problemer med at forstå tale.

Dokumentationen for egentlige helbredseffekter ved udsættelse for vejstøj er generelt svag og uden overbevisende evidens (dvs. uden klart bevis). Der er dog enighed om, at der er nogen evidens for sammenhængen mellem belastning med vejstøj og forekomst af iskæmisk hjertesygdom, om end størrelsen af hermed forbundne risikofaktorer er underlagt forholdsvis stor usikkerhed. Nye undersøgelser peger især på støjudsættelse i nattetimerne med deraf afledt forstyrrelse af nattesøvnen som en væsentlig faktor for udvikling af hypertension og/eller påfølgende iskæmisk hjertesygdom (se fx Maschke 2002). Ved at fokusere på sammenhængen mellem forstyrrelse af nattesøvnen og udviklingen af sygdomme er der nu tilvejebragt et mere overbevisende grundlag til vurdering af helbredseffekterne ved udsættelse for vejstøj end tidligere undersøgelser, der udelukkende har fokuseret på udsættelse for vejstøj i dagtimerne. Selve årsagssammenhængen mellem støjpåvirkning og hjertekarsygdomme er dog fortsat inkonklusiv.

Det bedste foreliggende grundlag til en vurdering af helbredseffekterne af vejstøj synes at være en metaanalyse (van Kempen et al., 2002), der angiver en statistisk signifikant relativ risiko på 1,09 pr. 5 dB(A) stigning i vejstøjsbelastningen i dagtimerne (kl. 06-22) for støj i området 51-70 dB(A) for forekomsten af iskæmiske hjertesygdomme. Denne undersøgelse påpeger forekomst af en positiv dosis-respons sammenhæng for iskæmisk hjertesygdom, og modsiger dermed anvendelse af analyser foretaget alene på værdier for risiko for de højeste udsættelsesniveauer. Som det for øjeblikket bedste grundlag til analyser af vejstøjsinduceret hypertension er det i nærværende undersøgelse valgt at anvende de samme risikofaktorer for hypertension, som er angivet for iskæmisk hjertesygdom.

Udvikling af de nævnte sygdomme afhænger af en række faktorer, hvoraf vejstøj kun er en mindre årsagsfaktor. Analysen peger imidlertid på, at udsættelse for vejtrafikstøj kan føre til en forhøjet risiko for at udvikle de nævnte sygdomme.

Der er i rapporten opstillet en generel model til opgørelse af de sundhedsøkonomiske omkostninger ved vejtrafikstøj i Danmark. Modellen tager afsæt i en omkostningsbaseret tilgang, cost-of-illness modellen. Denne er omfattende i sin form og forudsætter dokumentation og ekspertvurderinger, men er meget anvendelig til at give en vurdering af sundhedsrelaterede omkostninger ved forskellige sygdomme. Overgangen fra støjeksponering til sundhedsskader og dermed sundhedsomkostninger skal fagligt kunne underbygges, og i princippet skal der være flere studier og forskellige typer analyser, der kan dokumentere, at der er sundhedsskader og påvirkning inden for de beskrevne områder som primære og sekundære sundhedsvæsen. Derudover skal produktionstab som følge af dødsfald, førtidspensionering mv. prissættes. For at kunne beregne enhedsomkostningerne skal der desuden foreligge dokumentation og beskrivelse af disse. Det er tanken, at den opstillede generelle model skal kunne danne grundlag for videre undersøgelser af de sundhedsøkonomiske omkostninger.

Der er desuden givet en første konkret vurdering af de sundhedsmæssige omkostninger relateret til vejstøj. Det skal understreges, at der er tale om en første vurdering, og at vurderingen er afgrænset til at omfatte omkostninger relateret til hypertension og iskæmisk hjertesygdom. Dette er valgt ud fra en forventning om, at disse omkostninger er nogle af de omkostninger der vejer tungest. Der er imidlertid andre væsentlige problemer knyttet til vejtrafikstøj, fx effekter for børns indlæringsevne, som ikke er prissat her.

Vurderingen bygger delvist på den opstillede generelle model, men er forenklet og målrettet mod de konkrete behov i vejstøjstrategien. Til brug for de samfundsøkonomiske vurderinger i forbindelse med vejstøjstrategien er der behov for at opgøre de sundhedsmæssige omkostninger ud fra både en omkostningsbaseret metode og en betalingsvillighedsmetode. Omkostningsestimaterne er med hensyn til værdisætning af dødsfald beregnet for begge disse metoder, og der er anvendt samme forudsætninger som i partikeludvalgets arbejde. Det har ikke inden for rammerne af nærværende projekt været muligt at indregne betalingsvillighedsestimater for at undgå sygdom. Disse omkostninger bør inddrages for at få det fulde billede af omkostningerne opgjort ud fra en betalingsvillighedsmetode.

Den konkrete vurdering af de sundhedsmæssige omkostninger knyttet til de udvalgte sygdomseffekter og omfatter f.eks. øgede udgifter til sygehuse, sundheds- og socialvæsen og det øvrige behandlersystem, samt omkostninger i forbindelse med sygefravær og dødsfald.

Udover de sundhedsmæssige konsekvenser, som belyses i denne rapport, afspejles støjens samfundsmæssige omkostninger også i huspriserne. Dette er nærmere belyst i Miljøstyrelsens rapport: "Hvad koster støj?", miljøprojekt nr. 795, 2003. Konklusionerne fra denne rapport danner sammen med nærværende rapport grundlag for opstillingen af en revideret enhedspris for støj til brug for vejstøjstrategien.

Med de anførte begrænsninger og forbehold og med udgangspunkt i den foreliggende viden kan det forsigtigt anslås, at i størrelsesordenen 800-2.200 personer årligt rammes af iskæmisk hjertesygdom eller hypertension som følge af trafikstøj. Overføres samme risiko på antallet af dødsfald, hvilket er væsentligt mere usikkert, kan det skønsmæssigt anslås, at i størrelsesordenen 200-500 personer årligt dør tidligere end ellers som følge af vejstøjrelateret iskæmisk hjertesygdom eller hypertension.

De sundhedsmæssige omkostninger i sundhedssektoren er på denne baggrund anslået til i størrelsesordenen 40 - 100 mio. kr. årligt. Med endnu større usikkerhed er de samlede omkostninger efter indregning af omkostningerne ved dødsfald og sygefravær anslået til i størrelsesordenen 300 - 900 mio. kr. med den omkostningsbaserede opgørelse af produktionstab ved tabt liv, og i størrelsesordenen 1.800-5.100 mio. kr. med den betalingsvillighedsbaserede opgørelse af produktionstab ved tabt liv. De centrale estimater for de samlede omkostninger er opgjort til henholdsvis ca. 0,6 mia. kr. årligt (den omkostningsbaserede metode) og ca. 3,4 mia. kr. årligt (betalingsvillighedsmetoden). Til sammenligning er de årlige samfundsøkonomiske omkostninger ved gener, som er fundet ved Miljøstyrelsens husprisundersøgelse, beregnet til ca. 5,3 mia. kr.

Vurderingen af de sundhedsmæssige omkostninger ved vejstøj bør tages med forbehold, alene ud fra det synspunkt at evidensen mellem støj-eksponering og sundhedsskader ikke er entydig, samt at sammenhængen mellem trafikstøj og på dødsfald ikke bygger på evidens, men alene på skøn. Der er behov for yderligere viden for at nå frem til mere robuste overslag. Aktiviteten i sygehussektoren og opgørelsen af omkostninger til behandling af støjrelaterede sygdomme synes at være mest robust, da der her findes en sammenhæng mellem den faglige litteratur omkring helbredseffekter og bestemmelse af sygdomskategorier via ICD-10 diagnoser.

Der er derudover i rapporten skitseret to alternative metoder til vurdering af de sundhedsmæssige omkostninger ved vejstøj, der generelt er mere komplette og præcise, men omvendt også mere komplicerede og tidskrævende.

Den ene metode bygger på en sammenkøring af relevante registre, hvor der tages udgangspunkt i vejstøjmålingerne. Via BBR og CPR registrene kan der ske en sammenkobling til registre på sundhedsområdet. Opgaven er kompleks og kræver specialviden om registerbaserede analyser og de nævnte registre.

Den anden metode er en empirisk analyse, hvor der for en afgrænset population sker en måling af omkostninger og sundhedsmæssige konsekvenser ved vejstøj. Der er flere forskellige tilgange, men fælles for dem er, at de kan bidrage til at belyse den svage evidens, der er for støjs påvirkning af helbredet. Studierne er også her komplekse i deres form og kræver længere observationsperioder inden egentlige resultater foreligger.