|
Strategi for begrænsning af vejtrafikstøj - Delrapport 2 - Støj, gener og sundhed2 IndledningTrafikstøj giver ligesom anden ekstern støj anledning til gener for befolkningen, og trafikstøj kan give stressbetingede fysiske og psykiske reaktioner. Den gene, som opleves af det enkelte individ ved et givet støjniveau, er individuel og kan variere væsentligt. Ifølge WHO [1] kan trafikstøj medføre alvorlige gener og helbredseffekter som kommunikationsbesvær, hovedpine, forøget blodtryk, forøget risiko for hjerte/karsygdomme, hormonelle påvirkninger, stress og søvnproblemer. Børn, der udsættes for vedvarende støj, har forøget risiko for indlæringsproblemer, og støj påvirker ydeevnen, herunder problemer med at forstå tale. Ved at reducere vejtrafikstøjen må det forventes, at disse gener kan afhjælpes, hvilket udover forøget velfærd vil give samfundsmæssige gevinster i form af f.eks. øget produktivitet, færre lægebesøg og sygehusindlæggelser, bedre indlæring hos børn og nedsat forbrug af medicin. Delrapport 2, som omhandler støj, gener og sundhed, er en baggrundsrapport udarbejdet til brug for Vejstøjgruppens arbejde med udarbejdelse af forslag til en national vejstøjstrategi. Der er følgende selvstændige formål med rapporten: 1. At give et overblik over gener og sundhedsmæssige konsekvenser af vejtrafikstøj, med særligt fokus på at opstille kvantitative sammenhænge mellem trafikstøj og de mere tungtvejende sygdomseffekter (hypertension og iskæmisk hjertesygdom). 2. At opstille en generel model til beregning af de sundhedsøkonomiske omkostninger 3. At give en første konkret vurdering af de sundhedsmæssige omkostninger knyttet til ovennævnte sygdomseffekter Den opstillede generelle model vil kunne danne grundlag for videre undersøgelser af de sundhedsøkonomiske omkostninger. Den konkrete vurdering af de sundhedsmæssige omkostninger bygger delvist på den opstillede generelle model, men er forenklet og målrettet mod de konkrete behov i vejstøjstrategien. Der kan opstilles følgende sammenhæng mellem vejtrafikken og de sundhedsmæssige omkostninger: Figur 2.1. Årsagskæde for vejtrafik og sundhedsomkostninger
Den foreliggende viden om de forskellige led i årsagskæden er forskellig. Der foreligger solid viden om relationen mellem dels vejtrafikomfang og støjemission, dels sammenhængen mellem støjemission og støjeksponering (antal støjramte boliger). Der foreligger derimod kun sparsom viden om sammenhængen mellem støjeksponering og sundhedsskader. Dette led i kæden er således det mest kritiske punkt i forhold til at belyse den samlede sammenhæng mellem vejtrafik og sundhedsrelaterede omkostninger. Med hensyn til det sidste led i kæden, relationen mellem sundhedsskader og samfundsmæssige omkostninger, foreligger der data, som kan anvendes til at vurdere sammenhængen. Ved opstillingen af den generelle model er der taget udgangspunkt i en omkostningsanalyse (cost-of-illness tilgang), dvs. beregning af omkostninger i sundhedssektoren (dvs. i sygehussektoren og primærsektor), eventuelle omkostninger i andre sektorer (f.eks. hjemmesygepleje der hører under socialsektoren), omkostninger for patienten (f.eks. egenbetaling for medicin), samt tabt produktion i samfundet ved arbejdsfravær. Den konkrete vurdering af de sundhedsmæssige omkostninger knyttet til de udvalgte sygdomseffekter omfatter f.eks. øgede udgifter til sygehuse, sundheds- og socialvæsen og det øvrige behandlersystem, samt omkostninger i forbindelse med sygefravær og dødsfald. Det skal understreges, at der er tale om en første vurdering, og at vurderingen er afgrænset til at omfatte omkostninger relateret til hypertension og iskæmisk hjertesygdom. Dette er valgt ud fra en forventning om, at disse omkostninger er nogle af de omkostninger der vejer tungest. Der er imidlertid andre væsentlige problemer knyttet til vejtrafikstøj, fx effekter for børns indlæringsevne. Udover de sundhedsmæssige konsekvenser, som belyses i denne rapport, afspejles støjens samfundsmæssige omkostninger også i huspriserne. Dette er nærmere belyst i Miljøstyrelsens rapport: "Hvad koster støj?", miljøprojekt nr. 795, 2003. Konklusionerne fra denne rapport danner sammen med nærværende rapport grundlag for opstillingen af en revideret enhedspris for støj til brug for vejstøjstrategien. Fodnoter[1] WHO: Guidelines for Community Noise, 2000
|
