| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Strategi for begrænsning af vejtrafikstøj - Delrapport 2 - Støj, gener og sundhed

3 Sundhedsøkonomisk litteratursøgning

Der er gennemført en litteratursøgning af danske og internationale undersøgelser, som har undersøgt de samfundsmæssige omkostninger (og gevinster) af de sundhedsmæssige konsekvenser af vejstøj og dets forebyggelse. Udgangspunktet for litteratursøgningen har været at søge at identificere undersøgelser af sammenhængen mellem sundhed, vejstøj og samfundsøkonomi.

Ifølge Vejdirektoratet (1998) er risikoen for egentlige høreskader minimal, som følge af støj fra vejtrafik, men støj er en stressfaktor. Vejdirektoratet refererer til undersøgelser, der indikerer, at gentagne støjpåvirkninger kan være medvirkende til permanent forhøjelse af blodtrykket. I forhold til psykiske lidelser er vejstøj måske ikke den direkte årsag, men kan være en forklaring på manglende psykisk velbefindende og kan derved være med til at accelerere og forstærke udviklingen af latente psykiske lidelser (Vejdirektoratet, 1998). Endelig kan støj, herunder vejstøj, forstyrre søvn og give problemer med at falde i søvn. Institut for Folkesundhed har i deres sundheds- og sygelighedsundersøgelse (SUSY) fra 2000 ^[2] undersøgt konsekvenserne af vejstøj. Undersøgelsen relaterer sig dog ikke alene til trafikstøj og er ikke knyttet til specifikke sygdomme. En norsk undersøgelse (Vejdirektoratet 1998) har påvist en sammenhæng mellem støjniveau og antallet af mennesker, som er generet. I et senere afsnit gives der en grundigere gennemgang af litteratur om støjs indvirkning på helbredet.

Vejdirektoratet (1998) refererer tillige til opgørelser af de samfundsøkonomiske omkostninger ved vejstøj som andel af bruttonationalproduktet i en række lande, herunder Danmark, opgjort med forskellige metoder. Der er stor forskel på de forskellige estimater for samfundsøkonomiske omkostninger til vejstøj, også inden for det enkelte land. De anvendte opgørelsesmetoder er vidt forskellige, hvorfor de forskellige resultater ikke er overraskende. Set i relation til vejstøjs sundhedsøkonomiske konsekvenser for samfundet bidrager de valgte metoder ikke med relevant eller fuldstændig information om vejstøjs påvirkning af sundheden i samfundet og dets indflydelse på de samfundsmæssige omkostninger.

Litteratursøgningen viser samlet, at der ikke tidligere er gennemført deciderede sundhedsøkonomiske analyser af vejstøjs sundhedsmæssige konsekvenser i Danmark.

Tabel 3.1. Medline søgning og resultater

Med hensyn til internationale undersøgelser af sundhedsøkonomiske analyser er der først og fremmest gennemført en systematisk litteratursøgning ved brug af den sundhedsøkonomiske litteraturdatabase Medline (1965-2002). Der blev specifikt søgt efter studier eller artikler, der beskæftiger sig med de overordnede sundhedsmæssige konsekvenser af (vej-) støj og problemets samfundsøkonomiske betydning. Titel og abstrakt for alle fundne artikler efter søgeordene blev gået igennem for at identificere relevante artikler i forhold til problemstillingen.

Som det ses af tabel 3.1, fandtes kun 5 relevante artikler i Medline efter de angivne kriterier. [3] Det er endvidere kendetegnende, at ingen af disse artikler beskæftiger sig med de overordnede sundhedsmæssige konsekvenser af vejstøj set i relation til samfundsøkonomien. De nævnte studier er gennemgået, og gennemgangen har vist, at studierne ikke omhandler de sundhedsøkonomiske omkostninger af vejstøj. Konklusionen med hensyn til litteratursøgningen i Medline er derfor, at der ikke er publiceret studier af de overordnede sundhedsmæssige konsekvenser af vejstøj vurderet i forhold til de samfundsøkonomiske konsekvenser. Der er derfor ingen af de fundne artikler, som kan tjene som eksempel for opstilling af en model til beregning af de sundhedsøkonomiske konsekvenser af vejstøj i Danmark, endsige bidrage med resultater.

For at identificere eventuelle studier vedrørende de sundhedsmæssige konsekvenser af vejstøj og de deraf afledte samfundsøkonomiske konsekvenser blev Internet endvidere anvendt (søgemaskinen Altavista). Heller ikke denne søgning gav imidlertid relevante referencer.

I ikke-sundhedsøkonomisk litteratur omkring vejstøj er problemstillingen omkring enhedsomkostninger ved sundhed imidlertid beskrevet (se Metroeconomica Limited (2001), Schmid and Friedrich (2002) og Kluizenaar et. al (2001)). Der er tale om studier, der på et overordnet niveau angiver den monotære værdi af vejstøjsrelaterede sygdomme inden for forskellige dele af sundhedsvæsenet - ambulant behandling, behandling under indlæggelse, værdi af produktionstab mv. I det omfang det har været muligt, og såfremt der ikke fandtes danske oplysninger, er de forskellige enhedsomkostninger blevet anvendt i den videre analyse.

Sammenfatning
Der er søgt i tilgængelige sundhedsøkonomiske litteraturdatabaser, og samlet har resultatet af litteratursøgning været, at der ikke findes relevante cost-of-illness studier af de sundhedsmæssige konsekvenser af vejstøj set i et samfundsøkonomisk perspektiv, hverken i Danmark eller internationalt, men at der i anden litteratur er fundet enhedsomkostninger på nogle af de sundhedsøkonomiske aspekter ved vejstøj, som kan anvendes i den videre analyse.

Fodnoter

[2] Kjøller M., Rasmussen, N.K. (2002) Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 & udviklingen siden 1987. Statens Institut for Folkesundhed, København.

[3] Nogle af de studier der fremkommer i søgningen vedrører de sundhedsøkonomiske konsekvenser af hørenedsættelse og høretab som følge af støj (f.eks. støjbelastning på arbejdsplads). Idet risikoen for høreskader som følge af vejstøj isoleret set er minimal, jævnfør Vejdirektoratet, er disse studier ikke medtaget som relevante i nærværende litteratursøgning.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2003, © Miljøstyrelsen.