| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Strategi for begrænsning af vejtrafikstøj - Delrapport 2 - Støj, gener og sundhed

4 Sundhedsøkonomisk metode

Sundhedsøkonomiske omkostninger ved trafikstøj kan opdeles i:

- Direkte omkostninger (fx i sygehusvæsenet, primærsektoren mv.)

- Indirekte omkostninger (Nedsat arbejdsproduktivitet, sygefravær, produktionstab ved dødsfald mm.)

Der er som nævnt ikke tidligere foretaget undersøgelser i Danmark af de samfundsmæssige sundhedsomkostninger. Disse omfatter omkostninger for samfundet i form af f.eks. omkostninger i sygehusvæsenet, nedsat arbejdsproduktivitet, mv. som følge af at menneskers udsættes for støj. I Vejdirektoratets trafikøkonomiske enhedspriser har disse omkostninger hidtil skønsmæssigt været anslået til 50 % af omkostninger ved de oplevede støjgener.

I dette afsnit diskuteres en række begreber i relation til de sundhedsøkonomiske omkostninger. Specielt omkostningsbegrebet belyses i dette afsnit, men også casemix-systemer – klassifikationssystemer, der inddeler patientforløb efter diagnoser og kirurgiske/medicinske procedurer – til bestemmelse af enhedsomkostninger i sygehusvæsenet og relevante registre diskuteres.

Omkostninger
For at kunne udføre en aktivitet i sundhedssektoren og derved opnå en sundhedsgevinst kræves der en række ressourceinput. Ved en omkostning forstås netop et træk på ressourcer. Ressourcetrækket i forbindelse med en aktivitet i sundhedssektoren vedrører både forbrug af sundhedsressourcer (f.eks. arbejdskraft, medicin, udstyr), ikke-sundhedsressourcer (f.eks. patientens transport til behandlingsstedet), uformelle plejeres tid (f.eks. familie og venners (ubetalte) tidsforbrug til pleje af patienten), patientens eget tidsforbrug i forbindelse med aktiviteten, såvel som tabt produktion som følge af sygdom og død (Luce et al. 1996, Drummond et al. 1997). I en sundhedsøkonomisk analyse må alle disse ressourcetræk opgøres, hvis de anses for relevante og af betydning for den betragtede problemstilling.

I sundhedsøkonomiske analyser medregnes alene omkostninger, hvor der er tale om at ressourcer forbruges (Alban 1998). Alt, der ikke medfører et træk på ressourcer, betragtes ikke som en omkostning og medtages derfor ikke i en sundhedsøkonomisk analyse. Transfereringer, hvorved forstås omfordeling af penge mellem grupper i samfundet, f.eks. sygedagpenge, medtages således ikke, idet de alene involverer en omfordeling, men ingen alternativomkostning og intet ressourcetræk. Modsat kan det i en kasseøkonomisk analyse være relevant at inkludere transfereringer for at afgøre, hvilke "kasser" der vinder eller taber ved en eventuel aktivitetsændring.

Typer af omkostninger
Afhængigt af det valgte perspektiv skal alle relevante omkostninger inkluderes i en sundhedsøkonomisk analyse. En sundhedsøkonomisk analyse medtager både direkte omkostninger (sundhedssektor, andre sektorer, og patient og familie), såvel som indirekte omkostninger, fx tabt produktion i samfundet (Drummond et al. 1997).

Tabellen nedenfor viser de forskellige typer af omkostninger set i forhold til udvalgte perspektiver.

Tabel 4.1. Typer af omkostninger i en sundhedsøkonomisk analyse

Opgørelse af omkostninger i praksis
Opgørelsen af omkostninger kan opdeles i tre faser, nemlig identifikation, måling og værdisætning. For det første må det relevante ressourceforbrug identificeres, og dernæst skal dette ressourceforbrug måles. En omkostning fremkommer ved mængde gange pris, hvorfor priser i form af enhedsomkostninger for det tredje må værdisættes og tillægges det opgjorte ressourceforbrug, eksempelvis lønraten for en sygeplejetime ved værdisætning af sygeplejeindsats.

- Identifikation af ressourceforbrug
Første skridt i opgørelsen af omkostningerne består i at identificere det relevante ressourceforbrug, jævnfør perspektivet for analysen og typerne af ressourcetræk som nævnt ovenfor. Hvilke relevante økonomiske data, der skal indsamles eller identificeres, må afgøres så tidligt som muligt i projektforløbet. Metoder, der kan hjælpe med hertil, er litteraturgennemgang af tidligere studier, udførelse af pilotstudier, modellering eller ekspertudsagn (Johnston et al. 1999).

- Måling af ressourceforbrug
De typiske enheder for måling af ressourceforbrug er fysiske enheder som tidsforbrug ved arbejdsindsats, indlæggelsestid, medicin (type og dosering), antal tests og prøver, antal operationer, antal besøg hos egen læge og varighed, dage med arbejdsfravær, etc. Betydningen af det enkelte ressourceinput for den konkrete aktivitet afgør detaljeringsgraden af de data som indsamles. Der eksisterer en række kilder og metoder, som kan anvendes til at indsamle og måle ressourceforbrug. Nogle af disse kilder er eksisterende registre (se senere), kliniske databaser, tidligere studier, og ekspert udsagn. I tilfælde af at det er muligt direkte at indsamle data om ressourceforbrug i forbindelse med en aktivitet, kan metoder som case record forms, omkostningsdagbøger, og patient journalsystemet anvendes.

- Værdisætning af enhedsomkostninger
Idet en omkostning er givet ved pris gange mængde er tredje fase i opgørelsen af omkostningerne at værdisætte priser i form af enhedsomkostninger. Ideelt set skal prisen på ressourceforbruget svare til alternativomkostningen (Boardman et al. 1996). Yderligere betyder manglen på et normalt fungerende marked for sundhedsydelser, at der i mange tilfælde ikke eksisterer direkte markedspriser svarende til alternativomkostningen, men kun takster (f.eks. ved sengedage). Men da alternativomkostningen er svær at måle i praksis, anvendes markedspriser, hvor det er muligt. Enhedsomkostningerne vil variere med faktorer som geografi, institutionstype, patientkategori, etc., og man skal være yderst varsom med at benytte udenlandske omkostninger i danske analyser på grund af forskelle i sundhedssystemer og arbejdsmarkedsforhold. Når enhedsomkostningerne er værdisat, kan hver patients ressourceforbrug ganges med disse enhedsomkostninger, og de totale omkostninger fremkommer ved at summere over alle patienter, og gennemsnitlige totale omkostninger for hvert aktivitet kan så opgøres (Johnston et al. 1999).

I bilag 1 beskrives DRG-systemet, som anvendes til at prissætte indlæggelsesforløb og ambulant behandling i sygehusvæsenet – enhedsomkostninger.

Et vigtigt element i opgørelsen af de sundhedsmæssige omkostninger ved vejstøj er brugen af registerdata. En nærmere beskrivelse kan ligeledes ses i bilag 1. Registerdata anvendes, hvor fokus er på sundhedsmæssige omkostninger. I Danmark findes der en lang række vigtige registre, som er baseret på CPR-nummeret. Dette giver unikke muligheder for samkøring og sammenkobling af forskellige registre. Der findes langt over 100 registre inden for sundhedsområdet, og det er klart, at mange af disse ikke har relevans i forhold til opgørelse af de sundhedsmæssige omkostninger ved vejstøj. I bilag 1 gennemgås en række af de vigtigste.

Generelt er det nemt at få adgang til registrene til forskningsmæssige formål. Adgangen styres i de enkelte registres registerforskrifter, og så længe formål med analyser mv. er grundigt beskrevet, gives der typisk adgang til udtræk af registret. Derudover skal udtræk fra registrene til en hver tid overholde Datatilsynets regelsæt omkring sikkerhed ().

Sammenfatning
Beregningen af omkostninger opdeles ofte i tre faser:

- identifikation

- måling

- værdisætning

For at sundhedsomkostninger kan analyseres, må det relevante ressourceforbrug identificeres, og dernæst skal dette ressourceforbrug måles. En omkostning fremkommer ved mængde gange pris, hvorfor priser i form af enhedsomkostninger for det tredje må værdisættes og tillægges det opgjorte ressourceforbrug.

DRG-systemet er et vigtigt input til belysning af omkostninger i sygehusvæsenet, hvor prisen for en DRG-gruppe angiver det gennemsnitlige ressourcetræk ved en aktivitet på et sygehus. I primærsektoren anvendes sygesikringens takster til honorering af aktivitet hos henholdsvis praktiserende læger og speciallæger.

Til opgørelse af aktiviteter findes der på sundhedsområdet en lang række registre. Fælles for de beskrevne registre er, at de kan anvendes i en eller anden form til belysning og vurdering af de sundhedsmæssige omkostninger ved vejstøj. I forhold til nærværende rapport bruges registre ikke direkte, men overordnede statistiske oplysninger, som er publiceret, bruges, hvor det findes relevant.

Til brug for identifikation, måling og værdisætningen af de sundhedsmæssige konsekvenser af vejstøj er der gennemført et sundhedsfagligt litteraturstudie med henblik på at beskrive en sammenhæng mellem støj-eksponering og sundhedsskader.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2003, © Miljøstyrelsen.