| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Strategi for begrænsning af vejtrafikstøj - Delrapport 2 - Støj, gener og sundhed

5 Generel model til beregning af de sundhedsøkonomiske omkostninger

Udgangspunktet for opstillingen af en generel model til beregning af de sundhedsøkonomiske omkostninger er, at der for udvalgte diagnoser/sygdomme, afdækket ved den sundhedsfaglige belysning (se næste afsnit), kan udtrækkes data fra Landspatientregistret vedrørende sengedage, ambulante besøg, samt øvrigt ressourceforbrug i sygehussektoren. Betydningen af støj og støjgener for disse diagnoser vurderes ud fra det sundhedsfaglige litteraturstudium og sundhedsfagligt ekspertskøn, og der tages højde for den geografiske fordeling af støjbelastningen. På denne baggrund opstilles en konkret metode for opgørelse af de sygehus-relaterede omkostninger ved vejtrafikstøj i Danmark, samt for ressourceforbruget i den primære sundhedssektor (f.eks. besøg hos egen læge) relateret til vejtrafikstøj og omfanget af arbejdsfravær begrundet i støj-relaterede sygdomsforløb.

Med udgangspunkt i belysningen af vejstøjens betydning for sundhedsskader kan der opbygges en model til beregning af de sundhedsrelaterede omkostninger ved vejstøj.

Gennemgang af analysemodel
I det følgende beskrives en generel model til opgørelse af de sundhedsøkonomiske omkostninger ved vejstøj. Den typiske model, der anvendes til denne type analyse, er cost-of-illness analyse (COI-analyse). Denne baserer sig på en pengemæssig værdisætning af det ressourceforbrug eller evt. den ressourcegevinst, der knytter sig til et sundhedsproblem, hvor der her er tale om vejstøj. Den metodiske indgangsvinkel bygger på ideen om identifikation, måling og værdisætning af relevante omkostningselementer. Som alternativ til COI-analysen beskrives efterfølgende en række andre tilgange, som formentlig kunne bidrage yderligere til beskrivelsen af de samfundsmæssige omkostninger ved vejstøj.

I COI-analysen opgøres værdien af ressourceforbruget ved behandling af sygdomme og ressourcetabet grundet sygdomsbetinget produktionstab. Metoden har som sigte et samfundsøkonomisk perspektiv. Ressourceforbruget registreres på denne baggrund uafhængigt af, inden for hvilken sektor de givne ydelser bliver produceret, og hvem der faktisk finansierer produktionen.

COI-analysen opgør de direkte omkostninger i forbindelse med vejstøj. I den kategori ligger omkostninger til pleje og behandling af sygdomme som følge af vejstøj samt et evt. ressourceforbrug i den sociale sektor. Det bemærkes, at den samlede udgift til pleje, genoptræning mv. i den sociale sektor ligger på et niveau omkring 30 mia. kr. årligt. Til sammenligning udgjorde de samlede sundhedsudgifter 83 mia. kr. i 2000, hvoraf de 16 mia. kr. er private sundhedsudgifter, og 67 mia. er offentlige sundhedsudgifter (Sundhedsministeriet, 2001). Endvidere opgøres de indirekte omkostninger, som indeholder beregning af produktionstab i forbindelse med uarbejdsdygtighed som følge af vejstøj.

De direkte omkostninger
Der opstilles et kriterium i forhold til, om en given omkostning skal medtages i analysen. Det kunne være, at omkostningen skal inkluderes i tilfælde af, hvor omkostningen kunne være undgået, hvis der ikke havde været vejstøj indblandet. I de tilfælde, hvor en andel af omkostningen er vejstøjrelateret, men andelen ikke kendes med sikkerhed, skal der foreligge et kvalificeret skøn. Robustheden af de anvendte skøn bør diskuteres og belyses via følsomhedsanalyser.

De indirekte omkostninger
Produktionstab (indirekte omkostninger) fremkommer, når personer forlader arbejdsmarkedet for tidligt på grund af dødsfald eller sygdom, og derfor ikke bidrager i produktionen. Produktionstabet kan opgøres på to måder:

- Human kapital metoden

- Friktionsmetoden

Human kapital metoden opgør værdien i dag (nutidsværdien) af alle fremtidige potentielle indtjeninger, som mistes ved arbejdsfravær og måles ved brutto-indkomst (Johannesson et al. 1997). Med metoden beregnes altså den indtægt en person ville have genereret i sin levetid, hvis personen ikke havde forladt arbejdsmarkedet for tidligt. Metoden bygger på en tankegang, hvor mennesket opfattes som en produktionsfaktor på lige fod med kapital og jord.

Human kapital metoden antager, at økonomien befinder sig i en optimal situation med bl.a. fuld beskæftigelse. På baggrund af denne teoretiske antagelse vil nutidsværdien af arbejdskraft være lig med den forventede fremtidige løn – tilbagediskonteret. Lønnen betragtes derfor som en tilnærmelse til produktionsværdien. Grundlæggende opfattes en person som permanent tabt i produktionen og for samfundet, hvis vedkommende dør eller bliver førtidspensioneret som følge af vejstøj.

Friktionsomkostningsmetoden antager derimod, at der vil være arbejdsløshed på lang sigt, og at en syg person derfor kan erstattes efter en kortere friktionsperiode, således at tabet kun udgøres af vedkommendes arbejdsomkostning i friktionsperioden (Koopmanschap et al. 1992). I denne tilstand sker der en tilpasning, der kan reducerer produktionstabet ved død og sygdom. Der skal opstilles betingelser for, hvor lang en friktionsperiode – tiden fra hvor sygdom eller død indtræffer, til en egentlig tilpasning har fundet sted – skal være. Det vil sige, hvor lang tid går der til, der sker en genplacering af personen.

Der er her antaget, at fremtidens danske arbejdsmarked vil indebære fuld beskæftigelse og arbejdskraftmangel for en lang række faggrupper. Ud fra en praktisk synsvinkel vil human kapital metoden derfor være den mest korrekte metode. Den fremtidige demografiske udvikling med små årgange underbygger også et fremtidsscenario med lav arbejdsløshed. Arbejdsstyrken bliver generelt mindre i forhold til den samlede befolkning, jf. at der bliver flere ældre. Dette kan f.eks. belyses via Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger. Andelen i den potentielle arbejdsstyrke (16-65-årige) stiger ikke væsentligt i fremtiden (Danmarks Statistik, årbog 2001). Human kapital metoden anses at være den korrekte tilgang til beregningen af produktionstab ved sygdom og dødsfald. Til støtte herfor er der også argumenteret for, at human kapital metoden er den eneste af de to metoder, der har et teoretisk fundament i velfærdsøkonomien (Enemark et al., 1997).

Når produktionstabel beregnes med human kapital metoden eller friktionsmetode fås et udtryk for effekten på bruttonationalproduktet. Der knytter sig flere problemer ved metoden. Følgende kritikpunkter kan opstilles:

- At det kun er arbejdsindkomst der tillægges værdi. Hjemmeproduktion udelades eksempelvis.
- Produktionsværdi udover løn er ligeledes udeladt. F.eks. kapitalafkast, profit.
- Erhvervsaktive tillægges mest værdi. Børn, arbejdsløse, hjemmegående og pensionister har lav eller ingen værdi.
- Nyttevurdering - befolkningspræferencer - er ikke inddraget.

Modellens indhold
Modellen indeholder omkostninger inden for forskellige områder – sundhedsområdet, socialområdet, forskning og uddannelse, samt produktionstab. Der bør være en eller flere kildehenvisninger, der beskriver omfanget af de sundhedsrelaterede omkostninger ved vejstøj inden for de nævnte områder. Skønsmæssige betragtninger kan anvendes, men bør så vidt muligt bygge på ekspertudsagn.

I tabel 5.1 er præsenteret en oversigt over mulig model til at opstille forudsætningerne for de enkelte områder, når både prissiden og ressourceforbruget er indeholdt i analysen. I tabellen noteres kilden til den anvendte pris eller ressourceforbrug. Den mere specifikke anvendelse beskrives under afsnittet "Den anvendte forudsætning", og følsomheden af antagelsen angives. Omfanget af ressourceforbruget noteres, og som det sidste kan detaljer om priserne skrives ind i tabellen. Når der i tabellen skelnes mellem pris og ressourceforbrug, skyldes det, at priserne typisk findes i andet kildemateriale.

Sundhedsomkostningerne
Der skelnes mellem primær behandling, det vil sige behandling i praksissektoren, sekundær behandling, det vil sige behandling i sygehussektoren, og udgifter til medicinsk behandling, hvor patienten selv betaler for noget af forbruget.

Primær sektor
Priserne findes via honorartabellen, som angiver honoraret for ydelser i primærsektoren. Priserne fastsættes ved forhandling mellem Amtsrådsforeningen og Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Selve ressourceforbruget findes ved at opgøre antallet af gennemførte konsultationer, som kan opgøres ved brug af Sygesikringsregistret. Dertil kommer undersøgelser omkring omfanget af vejstøjrelaterede konsultationer i primærsektoren.

Tabel 5.1. Model til opstilling af forudsætninger for beregning

Sekundær sektor
I udgangspunktet må det forventes, at al somatisk behandling sker i den offentlige del af den sekundære sektor, på trods af, at der eksisterer et privat alternativ, om end i mindre omfang. Oplysninger om omfanget af behandlinger gennemført i privat regi er derudover også mangelfulde og svært tilgængelige. Derfor antages det, at al behandling af vejstøjrelaterede sygdomme sker i det offentlige sygehusvæsen.

Ud fra studier omkring, hvilke sygdomme der kan opstå som følge af påvirkninger fra vejstøj, kan det via diagnosekoder opgøres, hvor stor belastningen er. Analysen gennemføres på data fra Landspatientregistret, hvor oplysninger om behandlingsdiagnosen findes. Derudover skal der ske en udvælges af, hvilke indgreb (kirurgiske, medicinske mm.) der kan tænkes udført på personer, som er blevet syge på grund af vejstøj.

Da DkDRG-systemet til en vis grad også tager hensyn til komplikationer, skal der ses på komplikationsrater indenfor både det medicinske og kirurgiske område. Hvis det kan påvises, at personer udsat for vejstøj indenfor visse typer diagnoser og/eller operationer har større sandsynlighed for komplikationer, og dermed har længere liggetider (indlæggelse) end gennemsnittet, skal der ske en opgørelse af omkostningen hertil.

Opgørelsen skal i princippet ske både for indlagte (somatiske afdelinger) og ambulante patienter (dagbesøg). På det psykiatriske områder vil det ligeledes være muligt at opgøre det aktivitetsmæssige belastning af vejstøj på samme måde som for somatikken.

Medicinudgifter
Såfremt personer, der er blevet syge som følge af vejstøj, modtager medicin, skal omkostningerne hertil ligeledes opgøres. Lægemiddelstyrelsen ligger inde med information om medicinforbruget i Danmark. Oplysningerne findes i Lægemiddelregistret, hvor både priser og mængder er opgjort.

Sociale omkostninger
Inden for det sociale område er det omkostninger ved ophold på hjem for fysisk eller psykisk handicappede (amtskommunalt) eller ophold på plejehjem, der skal opgøres. Spørgsmålet er imidlertid, om det er relevant at medtage denne del i forhold til vejstøjrelaterede omkostninger.

Forskning, information og forebyggelse
Bruges der penge centralt eller decentralt på forskning, informationskampagner eller forebyggede foranstaltninger skal det medtages. Udgifterne hertil er ikke en del af de direkte omkostninger, men de indirekte. I praksis kan det være svært at opgøre omfanget af denne omkostning. Det kan være besværligt specifikt at adskille de aktiviteter, der vedrører vejstøj i forhold til de tre områder. Dette gælder på det statslige, amtskommunale og kommunale niveau.

Produktionstab
- Ved død

Der skal foreligge en opgørelse over antallet af døde som følge af vejstøj. Typisk bruges de samme diagnoser, som fandt anvendelse til belysning af omkostninger på sygehusene mv.

- Ved førtidspension

Det er muligt via den Sociale Ankestyrelse publikationer at finde ud af årsagen til førtidspensionering. Dernæst skal det vurderes, hvor mange der er førtidspensioneret som følge af vejstøj.

- Ved sygefravær

Det samlede sygefravær kan opgøres via udbetalte sygedagpenge. Andelen af sygefravær på baggrund af vejstøj skal opgøres.

- Ved øvrige omkostninger

Øvrigt produktionsbortfald er for eksempel dårlig arbejdsindsats og manglende motivation og administrationsomkostninger. Tidligere studier har arbejdet med en antagelse om, at omfanget af øvrige omkostninger udgør 50 % af omkostninger i forbindelse med sygefravær.

Herefter opgøres de samlede omkostninger for omkostningskategorierne vist i tabel 5.1.

Grundlaget for at kunne opgøre sundhedsomkostninger ved sygdom – og ikke kun vejstøj – er den bagvedliggende dokumentation for helbredseffekterne. Det vil i dette tilfælde sige, at overgangen fra støj-eksponering til sundhedsskader og dermed sundhedsomkostninger fagligt skal kunne underbygges. I princippet bør der være flere studier og forskellige typer af analyser, der dokumenterer, at der er sundhedsskader, og påvirkning inden for de beskrevne områder lige fra besøg hos den almenpraktiserende læge, via sygehusvæsenet til et eventuelt produktionstab som følge af enten dødsfald, førtidspensionering mv. Udover dette skal enhedsomkostningerne tillige kunne opgøres og dokumenteres.

Sammenfatning
COI-modellen er omfattende i sin form, men vurderes at være meget anvendelig til at give en vurdering af sundhedsrelaterede omkostninger ved forskellige sygdomme.

Modellen bygger på omfattende dokumentation inden for hvert område for derved at kunne beregne omkostningerne. Overgangen fra støj-eksponering til sundhedsskader og dermed sundhedsomkostninger fagligt skal kunne underbygges, og i princippet vil være flere studier og forskellige typer af analyser, der kan dokumentere, at der er sundhedsskader, og påvirkning inden for de beskrevne områder som primære og sekundære sundhedsvæsen. Derudover skal produktionstab som følge af dødsfald, førtidspensionering mv. ligeledes prissættes. For at kunne beregne enhedsomkostningerne skal der desuden foreligge dokumentation og beskrivelse af disse.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2003, © Miljøstyrelsen.