Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 53/2003 – Strategi for begrænsning af vejtrafikstøj - Delrapport 2 - Støj, gener og sundhed – 8 Alternative forslag til fremtidige analyser

Strategi for begrænsning af vejtrafikstøj - Delrapport 2 - Støj, gener og sundhed

8 Alternative forslag til fremtidige analyser

I forhold til den beskrevne analysemodel baseret på cost-of-illness tankegangen gennemgås i dette afsnit kort en række alternative metoder, der kan være mere komplette og præcise, men omvendt også er mere komplicerede og tidskrævende. Et væsentligt problem bliver at kvalificere og kvantificere støjudsættelsen på enkeltperson-niveau. Facadestøjmålinger på boligen er kun et groft proxymål for den enkeltes samlede støjudsættelse som også afhænger af bl.a. udsættelse på arbejde, i fritiden og af boligisolering. Herudover skal der arbejdes nøje med at tage højde for andre faktorer, der kan føre til samme form for sygelighed (såkaldte confoundere).

A. En analyse baseret på tilgængelige registre
Vejstøjmålinger giver i princippet en mulighed for sammenkobling af CPR-baserede registre og registerbaserede undersøgelser af vejstøjproblematikken. En række af de tidligere nævnte registre vil komme i aktiv anvendelse og både brug af Landspatientregistret, men også Forebyggelsesregistret ville være oplagt at forsøge at sammenkøre med støjkortlægningen. Ud fra den nyeste landsdækkende kortlægning vil det ydermere via CPR-nummeret være muligt at samkøre registre for at dokumentere sammenhænge mellem sygdomsforløb og støjbelastning under alt andet lige forhold. På denne baggrund kan der skabes en direkte metode til opgørelse af sygehusrelaterede omkostninger ved en række sygdomme relateret til vejtrafikstøj i Danmark.

Metoden går ud på at overføre Lydtryksniveauet (L_aeq) fra vejstøjmålingerner til udtræk fra BBR enhedsregistret. BBR enhedsregistret indeholder adresse i form af vejkode, husnummer, husbogstav og etageangivelse. Der er dog ingen oplysninger om, hvem der bebor enheden. Denne oplysning skal dernæst skabes på baggrund af udtræk fra CPR registret og samkøring. Det er gjort det før, men det kræver et udtræk fra CPR registret, hvorefter CPR kan kobles til støjniveauet via en samkøring af adresser fra CPR og BBR.

Tilladelserne til at bruge CPR skal indhentes hos Indenrigsministeriet, inden samkøringen kan lade sig gøre. I princippet er den væsentligste barriere for samkøring af registre netop indhentningen af tilladelse hos de relevante myndigheder, da der vil være tale om personhenførbare data og meget personfølsomme data. Dette gør også, at Datatilsynet skal give sin godkendelse.

Analysen bør (skal) gennemføres af personer, der kender til registerbaserede analyser samt har indgående kendskab til de anvendte registre.

B. Empirisk undersøgelse af vejstøjsproblematikken
Der kan alternativt gennemføres en empirisk undersøgelse, hvor sundhedsudgifter, f.eks. besøg hos egen læge, sygehusophold, etc. og sundhedsmæssige konsekvenser af vejstøjen måles og registreres for en geografisk afgrænset population. En mulighed er, at designe studiet som et før-efter studie, hvis der er tale om en undersøgelse, der finder sted i forbindelse med etablering af støjreducerende foranstaltninger i samme geografiske område (interventionsstudie). Oplysninger vedrørende omkostninger og sundhedsmæssige konsekvenser (inklusiv sundhedsstatus) indsamles prospektivt i studiet. En anden mulighed er at give undersøgelsen et quasi-eksperimentelt design, hvor en udvalgt population i det geografiske område med et højt støjniveau sammenlignes med en tilsvarende kontrolpopulation (udtrukket matchet på alder, køn, etc.), hvor vejstøjniveauet er lavt (f.eks. land versus by). Kontrolgruppen kan også være historisk. Randomisering eller matching af alle individer medfører en ligelig fordeling af patienter beskrevet ved de samme karakteristika. Andre sygdomme må derfor forventes at være ligeligt fordelt blandt de to repræsentative gruppers individer. Den mulige forskel mellem de to grupper, der findes, må derfor forventes at være forårsaget af vejstøj.

Sammenfatning
I forhold til den beskrevne analysemodel baseret på cost-of-illness tankegangen er der gennemgået to alternative metoder til vurdering af de sundhedsmæssige omkostninger ved vejstøj, der generelt er mere komplette og præcise, men omvendt også mere komplicerede og tidskrævende.

Den ene metode bygger på en sammenkøring af relevante registre, hvor der tages udgangspunkt i vejstøjmålingerne. Via BBR og CPR registrene kan der ske en sammenkobling til registre på sundhedsområdet. Opgaven er kompleks og kræver specialviden om registerbaserede analyser og de nævnte registre.

Den anden metode er en empirisk analyse, hvor der for en afgrænset population sker en måling af omkostninger og sundhedsmæssige konsekvenser ved vejstøj. Der er flere forskellige tilgange, men fælles for dem er, at de kan bidrage til at belyse den svage evidens, der er for støjs påvirkning af helbredet. Studierne er også her komplekse i sin form, og kræver længere observationsperioder inden egentlige resultater foreligger.