|
Strategi for begrænsning af vejtrafikstøj - Delrapport 2 - Støj, gener og sundhed7 Økonomisk analyse af udvalgte sygdomsrelationerPå basis af den sundhedsfaglige vurdering af helbredseffekter ved vejstøj gives i dette afsnit en første vurdering af størrelsesordenen af de samfundsmæssige omkostninger forårsaget af vejtrafikstøj. Opgørelsen bygger delvist på den generelle metodeopstilling gennemgået tidligere, men er forenklet og målrettet mod de konkrete behov i vejstøjstrategien. Til brug for de samfundsøkonomiske vurderinger i forbindelse med vejstøjstrategien er der behov for at opgøre de sundhedsmæssige omkostninger ud fra dels en omkostningsbaseret metode, dels en betalingsvillighedsmetode. Omkostningsestimaterne er med hensyn til værdisætning af dødsfald beregnet for begge disse metoder, og der er anvendt samme forudsætninger som i partikeludvalgets arbejde. Det har ikke inden for nærværende projekt været muligt at indregne betalingsvillighedsestimater for at undgå sygdom. Disse omkostninger bør inddrages for at få det fulde billede af omkostningerne opgjort ud fra en betalingsvillighedsmetode. Det skal understreges, at der er tale om en første vurdering, og at vurderingen er afgrænset til at omfatte omkostninger relateret til hypertension og iskæmisk hjertesygdom som følge af vejstøjpåvirkning, mens andre væsentlige effekter af vejstøj ikke er inddraget og prissat, f.eks. effekten på børns indlæringsevne, stress og hovedpine. Litteraturgennemgangen og vurderingen af sammenhæng mellem støj-eksponering og helbredseffekter har vist, at der kun findes få studier, som kan anvendes til vurderingen af de sundhedsmæssige omkostninger ved vejstøj. På sygehusområdet er der diagnoser, som kan anvendes i den videre omkostningsanalyse. Til selve analysen er der identificeret følgende diagnoser i "Klassifikation af sygdomme" som bygger på 10. revision af WHO's internationale sygdomsklassifikation, kaldet ICD-10 (Sundhedsstyrelsen og Munksgaard 1993). For hypertension arbejdes der med diagnoseintervallet I10 – I11:
For iskæmiske sygdomme bruges diagnoserne I20 – I22 og I24 – I25:
Diagnoserne bruges til at fastslå, hvor mange indlæggelser der er gennemført for de udvalgte sygdomme. I afsnittet om helbredseffekter er RR-værdierne angivet, som skal bruges til beregning af, hvor mange personer der får hypertension og iskæmiske hjertesygdomme som følge af vejstøj. Talmaterialet tager udgangspunkt i år 2000, og de steder hvor der ikke findes 2000-oplysninger, bruges tilgængeligt materiale som approksimation. Alle omkostningsniveauer er omregnet til prisniveau 2002 ved hjælp af amternes pris- og lønudvikling. Det understreges, at omkostningsvurderingen ikke er komplet i sin form, da der på en lang række områder mangler relevant information og ekspertvurderinger om vejstøjs betydning for sundhedsskader. Vurderingen skal derfor alene bruges til at anvise et forventet omkostningsniveau for sundhedsrelaterede omkostninger i forbindelse med forhøjet blodtryk og iskæmisk hjertelidelse relateret til vejstøj. Hvor der er tale om skøn, er dette tydeliggjort. Som det ses af tabel 7.1., bygger flere af beregningsdelene på skøn. I det efterfølgende er hvert af de viste elementer gennemgået i detaljer. En lang række af de statistiske oplysninger, der er brugt til vurderingen af niveauet for sundhedsrelaterede omkostninger ved vejstøj, findes i bilagsmaterialet. Tabel 7.1. Forudsætninger for vurdering af sundhedsrelaterede omkostninger ved vejstøj I bilag 2 vises enhedsomkostninger for patientbehandlinger inden for sygdomme, hvor der er påvist en vis sammenhæng mellem vejstøj og sygdom. Herved oplistes de mulige DkDRG-grupper, som er relevante for behandling af vejstøjrelaterede sygdomsdiagnoser. Der er tale om DkDRG-priser fra 2002. Priserne bruges til at beregne omkostningen ved ophold på sygehuse som følge af vejstøj. På baggrund af data fra LPR kan omfanget inden for de enkelte diagnoser beskrives, og andelen der skyldes vejstøj beregnes. Omregningen fra vejstøjmålingen til belastede personer i forskellige bystørrelser er vist i bilag 3 og 4. I bilag 5 angives antal personer pr. bolig opdelt på bystørrelser. Antal personer berørt af sygdom som følge af vejstøj opdelt på henholdsvis hypertension og iskæmiske hjertesygdomme belyses i afsnittet om helbredseffekter. I beregningen kombineres den opstillede sammenhæng mellem vejstøj og sygdomsrisiko, fordelt på dB intervaller, jf. tabel 5.5 i afsnittet om helbredseffekter, med opgørelsen af fordelingen af antal personer fordelt efter boligens støjbelastning. I bilagene 7 og 8 er sygehusaktiviteten opgjort samt beregningen af den gennemsnitlige omkostning ved at blive behandlet for hypertension og iskæmisk hjertesygdom. Resultatet er vist i tabellen nedenfor. Tabel 7.2. Antal personer som indlægges på sygehus som følge af vejstøjrelaterede sygdomme
Kilde: Egne beregninger (Muusmann). Note: Til beregningen er brugt de beskrevne relative ratios fra afsnit om helbredseffekter. Formlen er vist i bilag 6. I tabel 7.2 er resultatet af beregningen for støj-eksponeringen til sundhedsskader vist. I gennemsnit behandles 1.450 personer på sygehus som følge af vejstøj pr. år. I tabel 7.3 er antallet af berørte personer omregnet til omkostninger. Det fremgår, at sundhedssektor-omkostningerne er opgjort til i størrelsesordenen 40 - 100 mio. kr., med et centralt skøn på ca. 70 mio. kr. Tabel 7.3. Vurdering af sundhedssektoromkostninger ved vejstøj (hypertension og iskæmisk hjertesygdom). Mio. kr. 2002-niveau.
Note: Omkostninger til speciallæge er meget små og derfor sat til 0 i tabellen. Den generelle regneregel i tabel 7.3 er, at der i 2000 var 43.885 personer der blev indlagt med hypertension eller iskæmiske hjertesygdomme, og jf. tabel 7.2 udgør de vejstøjsramte 1.450 personer – eller ca. 3 %. Ud af den samlede sygehusaktivitet udgør det 0,2 % [4]. I SUSY 2002 (SIF) sættes andelen af folk, der har hypertension, til 8,5 % (selvrapporteret). Bruges den samme andel der er vejstøjsramte i sygehusvæsenet på 3 %, giver det en belastning på 0,26 %. I det følgende sættes andelen til 0,2 %. For hver af delberegningerne er der foretaget følgende specifikke antagelser. Medicinudgifter Praktiserende læge Speciallæge Sygehus, somatiske afdelinger I figur 7.1 er vist de skønnede omkostninger inden for sundhedssektoren, opdelt på 5 dB intervaller. Omkostningerne er opdelt på 5 dB intervaller, og det ses, at i intervallerne 60-65 dB og 65-70 dB udgør den største økonomiske belastning. Der bor også relativt mange mennesker med en støjpåvirkning mellem 60 og 70 dB, jf. bilag 3 og 4. Figur 7.1. Sundhedssektoromkostninger pr. dB kategori (1.000 kr. – 2002-niveau)
Kilde: Egne beregninger (Muusmann). Dødsfald Dødsfald er som nævnt værdisat efter både en omkostningsbaseret tilgang og en betalingsvillighedstilgang. Ved værdisætningen er anvendt de samme forudsætninger om værdien af statistisk liv, som er anvendt i forbindelse med partikeludvalgets arbejde og anbefalet i "Notat om værdisætning af sundhedseffekter", Miljøstyrelsen 2003, svarende til en værdi på 1,573 mio. kr. pr. dødsfald ved den omkostningsbaserede tilgang og 9,64 mio. kr. pr. dødsfald ved betalingsvillighedstilgange. Se Tabel 7.5 og 7.6. Sygefravær mv. Til brug for denne analyse er valgt mellemniveauet, som er 873 kr. pr. fraværsdag. De 873 kr. bygger på interviews, hvor den interviewede selv har værdisat sit fravær som følge af sygdom. Tabel 7.4. Skøn over antal personer som dør som følge af vejstøjrelaterede sygdom
Note: Egne beregninger (Muusmann). Tabel 7.5. Vurdering af de sundhedsmæssige omkostninger ved vejstøj (mio. kr. 2002-niveau).
Note: Egne beregninger (Muusmann). Tabel 7.6. Vurdering af de sundhedsmæssige omkostninger ved vejstøj (mio. kr. 2002-niveau).
Note: Egne beregninger (Muusmann). De samlede sundhedsmæssige omkostninger kan herefter opgøres som summen af dels sundhedssektoromkostningerne i Tabel 7.3., dels de sundhedsmæssige omkostninger relateret til dødsfald i Tabel 7.5 og Tabel 7.6 for henholdsvis den omkostningsbaserede og den betalingsvillighedsbaserede værdisætning af dødsfald. Efter den omkostningsbaserede tilgang kan de samlede sundhedsmæssige omkostninger således opgøres til i størrelsesordenen 300 - 900 mio.kr., med et centralt skøn på i størrelsesordenen 600 mio. kr. årligt. Efter betalingsvillighedstilgangen kan de samlede sundhedsmæssige omkostninger opgøres til i størrelsesordenen 1,800 - 5,100, med et centralt skøn på i størrelsesordenen 3,400 mio. kr. årligt. Sammenfatning Vurderingen af de sundhedsmæssige omkostninger ved vejstøj bør tages med forbehold, alene ud fra det synspunkt at sammenhængen mellem støj-eksponering og sundhedsskader ikke er entydig. Opgørelsen af dødsfald bygger således ikke på evidens, men alene på skøn. At der kan være omkostninger ved støjrelaterede sygdomme synes dokumenteret, men niveauet kan være svært at fastsætte ud fra den tilgængelige litteratur. Der er som et første bud valgt at beregne effekterne for hypertension og iskæmisk hjertesygdom. Hertil kan komme øvrige sundhedseffekter, som ikke er kvantificeret i nærværende sammenhæng. Med denne afgrænsning og med udgangspunkt i den foreliggende viden kan det forsigtigt anslås, at i størrelsesordenen 800 -2.200 personer årligt rammes af iskæmisk hjertesygdom eller hypertension som følge af trafikstøj. Overføres samme risiko på antallet af dødsfald, hvilket er væsentligt mere usikkert, kan det skønsmæssigt anslås, at i størrelsesordenen 200-500 personer årligt dør tidligere end ellers som følge af vejstøjrelateret iskæmisk hjertesygdom eller hypertension. De sundhedsmæssige omkostninger i sundhedssektoren er på denne baggrund forsigtigt anslået til i størrelsesordenen 40 - 100 mio. kr. årligt, med et centralt skøn på ca. 70 mio.kr. Med endnu større usikkerhed er de samlede omkostninger efter indregning af omkostningerne ved dødsfald og sygefravær anslået til i størrelsesordenen 300-900 mio. kr. efter den omkostningsbaserede metode, og i størrelsesordenen 1.800-5.100 mio. kr. efter betalingsvillighedsmetoden. De centrale estimater for de samlede omkostninger er opgjort til henholdsvis ca. 0,6 mia. kr. årligt (den omkostningsbaserede metode) og ca. 3,4 mia. kr. årligt (betalingsvillighedsmetoden). Til sammenligning er de årlige samfundsøkonomiske omkostninger ved gener, som er fundet ved Miljøstyrelsens husprisundersøgelse, beregnet til ca. 5,3 mia. kr. Der er behov for yderligere viden for at nå frem til mere robuste overslag. Aktiviteten i sygehussektoren og opgørelsen af omkostninger til behandling af støjrelaterede sygdomme synes at være mest robust, da der her findes en sammenhæng mellem den faglige litteratur omkring helbredseffekter og bestemmelse af sygdomskategorier via ICD-10 diagnoser. Fodnoter[4] Der blev behandlet 678.184 personer (udskrevne), og af dem er 1.450 behandlet sfa. vejstøj.
|
