| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Frivillige aftaler som værktøj til at reducere CO2-udslippet fra trafikken

1 Indledning

Denne rapport indeholder resultaterne af et udredningsprojekt om mulighederne for at indgå en eller flere frivillige aftaler mellem stat, amter og kommuner med henblik på at lave en arbejdsdeling i indsatsen for at begrænse transportsektorens CO2-udslip. Der er primært fokus på relationen mellem staten og kommunerne.

Søren Tholstrup,Tholstrup Consult har, i samarbejde med Jakob Høj, TetraPlan, og professor Bent Flyvbjerg fra Aalborg Universitet gennemført udredningsprojektet i perioden september 2001 til udgangen af 2002. Deltagerne i projektets følgegruppe var følgende:

  • Lisa Bjergbakke og Karoline Lolk, Trafikministeriet
  • Bo Ekman, Vejdirektoratet
  • Svend Otto Ott, Landsplanafdelingen
  • Maj Green, Kommunernes Landsforening
  • Hanne Lylov Nielsen, Miljøstyrelsen
  • Brian Kristensen, Miljøstyrelsen.

1.1 Lidt mere om baggrunden

Transportsektorens CO2-udslip er en væsentlig kilde til, at Danmark har vanskeligt ved at leve op til sine målsætninger om at reducere CO2-udslippet, og at andre sektorer derfor skal bidrage ekstra meget jo mindre transportsektoren kan bidrage med. Siden "Regeringens transporthandlingsplan" fra 1990 og senere handlingsplaner for begrænsning af transportsektorens CO2-udslip – henholdsvis fra 1996 og 2001 - er der gjort mange forskellige indsatser for at opfylde de kort- og langsigtede målsætninger, som skiftende regeringer har sat som overordnede pejlemærker. [1] Trods mange tiltag og indsatser er det endnu ikke lykkedes få "kurven til at knække", og der findes ingen nemme løsninger på denne miljøproblemstilling.

Med ratificeringen af Kyoto-protokollen i 2002 har Danmark forpligtet sig til generelt at reducere CO2-udslippet med 21 % fra 1990 til 2008 – 2012. Derfor har regeringen fokus på CO2-potentialet i alle sektorer og ligeledes fokus på de mange forskellige virkemidler, der kan bringes i spil - både internationalt, nationalt og lokalt. I Danmarks Nationale Strategi for Bæredygtig Udvikling fra 2002 slås det fast, at transportsektoren bidrager væsentligt til Danmarks samlede CO2-udslip, og det overordnede mål er at bryde sammenhængen mellem vækst i miljø- og sundhedsbelastningen og vækst i økonomien for at opnå bæredygtig udvikling på transportområdet. I Bæredygtighedsstrategien fremgår det ligeledes, at på langt sigt – det vil sige frem til 2030 - er det regeringens hensigt, at transportsektorens CO2-udslip begrænses med 25 % i forhold til 1988. [2] Det er en stor opgave, hvor løsningerne må findes i samspil mellem stat, amter, kommuner, private virksomheder og almindelige borgere.

Transportsektorens CO2-udslip er ikke den miljøproblemstilling, der står højest på de kommunale og amtskommunale politiske dagsordener. Transportens CO2-udslip er heller ikke den miljøproblemstilling, der vægtes højest i den kommunale planlægning, når der sættes fokus på sammenhængen mellem trafik og miljø. Eksempelvis i kommunale trafik- og miljøhandlingsplaner, hvor der primært sættes fokus på trafiksikkerhed, støj, barriereeffekter, påvirkninger af det visuelle miljø og luftforurening. [3]

På Miljøstyrelsens Trafik- og Miljøkonference i 1999 var kommunernes og amternes rolle i løsningen af de trafikskabte miljøproblemer til debat – herunder rolle- og ansvarsfordeling i indsatsen for at reducere transportsektorens CO2-udslip. [4] På konferencen fremgik det, at kommunerne og amterne ikke vurderer, at CO2-udslip er et væsentligt problem i lokalområderne, men de mente samtidigt, at det er vigtigt at gøre en særlig indsats for at opfylde Danmarks CO2-mål for transportsektoren. Kommunerne og amterne tilkendegav, at der er behov for en mere klar rolle- og ansvarsfordeling mellem stat, amter og kommuner, og de var af den opfattelse, at det primært er staten, der har ansvaret for at reducere CO2-udslippet fra transportsektoren ved at anvende økonomiske virkemidler.

Det er imidlertid en kendsgerning, at der findes en lang række virkemidler, der lokalt og regionalt kan bidrage til at reducere transportsektorens CO2-udslip og andre trafikskabte miljøproblemer. Det fremgår blandt andet af Trafikministeriets virkemiddelkatalog fra marts 2000 og ligeledes i det kommunale virkemiddelkatalog, som Kommunernes Landsforening udgav samme år. [5]& [6] I sidstnævnte sættes der fokus på, hvilken miljøeffekt anvendelsen af forskellige virkemidler har samt fokus på spørgsmålet om virkemidlets egnethed vurderet på basis af kommunestørrelse og status som by- eller landkommune.

I det lys kan det anføres, at staten kan bidrage til en positiv udvikling for nedbringelse af CO2-udslippet ved at skabe rammer, der motiverer kommuner og amter til at bringe lokale og regionale virkemidler i spil for at reducere transportsektorens CO2-udslip, og det er i den sammenhæng, at en vurdering af grundlaget for at indgå frivillige aftaler skal ses.

På Trafik- og Miljøkonferencen i 1999 blev det foreslået, at stat, amter og kommuner skal indgå "forpligtende" aftaler om aktiviteter, der har til formål at reducere transportsektorens CO2-udslip. Denne idé er videreført i handlingsplanen for begrænsning af transportsektorens CO2-udslip fra 2001, hvor det fremgår, at man vil vurdere mulighederne for et tættere og mere forpligtende samarbejde mellem stat, amter og kommuner omkring transportsektorens CO2-udledning – herunder undersøge grundlaget for at gennemføre frivillige aftaler mellem stat, amter og kommuner.

1.2 Design og metode

For at undersøge grundlaget for at gennemføre frivillige aftaler mellem stat, amter og kommuner for at reducere transportsektorens CO2-udslip er der i projektet sat fokus påfølgende elementer:

  • Kortlægning af danske og internationale erfaringer med frivillige aftaler indgået mellem staten og både private og offentlige parter
  • Vurdering af CO2-potentialet ved anvendelse af kommunale virkemidler og vurdering af direkte omkostningerne forbundet med at udløse et kommunalt CO2-potentiale
  • Vurdering af perspektiver for at indgå frivillige CO2-aftaler og i den sammenhæng sætte særligt fokus på den planlægning, som kommuner foretager og sætte særligt fokus på valg af indikatorer i forbindelse med en lokal trafik- og miljøindsats
  • Vurdering af eventuelle alternativer til at indgå en frivillig aftale.

Der er gennemført en omfattende dokumentgennemgang - rapporter, evalueringer, notater mv. - relateret til danske og internationale erfaringer med frivillige aftaler. Dette er suppleret med kvalitative interview for at sætte særligt fokus på proceserfaringer med de frivillige aftaler. Konkret er der gennemført interviews med ressourcepersoner, der har været direkte involveret i at forberede og implementere de to frivillige aftaler mellem stat, amter og kommuner, som i 1998 blev indgået om henholdsvis offentlige grønne indkøb og udfasning af brugen af pesticider på offentlige arealer. På baggrund af denne analyse er der udledt en syntese med overordnede retningslinjer og perspektiver for, hvad en aftale mellem staten og andre offentlige parter bør indeholde, hvis den skal skabe rammerne for en effektiv indsats, hvor man i udgangsituationen forsøger at minimere forskellige typer af barrierer.

Der er endvidere lavet en modelberegning af et samlet CO2-potentiale ved at anvende en række kommunale virkemidler i henholdsvis større bykommuner og kommuner i hovedstadsområdet. I modelberegningen indgår også direkte kommunale omkostninger forbundet med at bringe virkemidlerne i spil. Kapitel 3 i denne rapport indeholder en udførlig redegørelse for modelberegningens metode og forudsætninger, men metoden går i korthed ud på, at de kommunale CO2-gevinster og direkte omkostninger - ved anvendelse af forskellige virkemidler i en given kommune - beregnes ved at sammenholde erfaringsbaserede effekter for et virkemiddel med trafikale nøgletal for den aktuelle kommune. I beregningerne er der ikke gennemført specifikke vurderinger for alle kommuner, men der er taget udgangspunkt i resultater fra to eksempelkommuner, og resultaterne er efterfølgende opskaleret. Eksempelkommunerne er Horsens og Albertslund, og de to kommuner er valgt som eksponenter for henholdsvis større bykommuner og kommuner i hovedstadsområdet. Selve opskaleringen er baseret på indbyggertallene i eksempelkommunerne og samlet for den gruppe af kommuner, som de to eksempelkommuner er eksponenter for.

Efterfølgende er der med udgangspunkt i den ovennævnte syntese gennemført en perspektivanalyse for at indgå én eller flere frivillige aftaler mellem staten og kommunerne blandt andet med henblik på at udløse det kommunale CO2-potentiale eller dele heraf. Perspektivanalysen suppleres med en række vurderinger af muligheder for at forankre en kommunal CO2-indsats på transportområdet i den kommunale planlægning – herunder som alternativ til at indgå frivillige aftaler. I forbindelse med perspektivanalysen er der gennemført et fokusgruppemøde med en række embedsmænd fra kommunale teknik- og miljøforvaltninger samt kvalitative interview med repræsentanter fra kommunale trafik- og miljøudvalg.

Klik her for at se Figur 1.1: Udredningsprojektets design og metode

1.3 Læsevejledning

Kapitel 2 indeholder en kort redegørelse for Danmarks CO2-forpligtelser og Danmarks langsigtede målsætning for begrænsning af transportsektorens CO2-udslip. Der identificeres en række pejlemærker for, hvad et kommunalt CO2-potentiale skal vurderes i forhold til. I kapitel 3 gives et bud på det kommunale CO2-potentiale og de direkte omkostninger forbundet med at bringe en række forskellige virkemidler i spil lokalt. Kapitel 4 indeholder en udredning om erfaringer med danske og internationale erfaringer med aftaler mellem staten og private parter – herunder særligt fokus på energiaftaler. Dette suppleres med en uddybende analyse af erfaringer med de frivillige aftaler, der i 1998 blev indgået mellem stat, amter og kommuner om offentlige grønne indkøb og udfasning af anvendelsen af pesticider på offentlige arealer. Kapitlet afsluttes med en syntese. Med udgangspunkt i syntesen indeholder kapitel 5 en vurdering af perspektiverne for at indgå én eller flere frivillige aftaler mellem stat, amter og kommuner med henblik på at begrænse transportsektorens CO2-udslip. I kapitel 6 sættes der fokus forankring af en kommunal CO2-indsats på transportområdet i den kommunale planlægning, og endelig præsenteres en række holdninger fra kommunale embedsmænd og politikere i kapitel 7. Bagerst i rapporten er der en oversigt over den litteratur og de dokumenter mv., som har ligget til grund for udredningsprojektet.

Alle kapitler indeholder kursiverede afsnit, hvor konsulenterne løbende samler op på udredningsarbejdet, og disse afsnit sammenfattes afslutningsvist i kapitlerne.

Fodnoter

[1] "Regeringens transporthandlingsplan for miljø og udvikling", Trafikministeriet, maj 1990 og "Regeringens Handlingsplan for reduktion af transportsektorens CO2-udslip", Trafikministeriet, 1996 samt "Begrænsning af transportsektorens CO2-udslip: Regeringens handlingsplan", Trafikministeriet april 2001.

[2] "Fælles Fremtid – udvikling i balance – Danmarks Nationale Strategi for Bæredygtig Udvikling", Regeringen (Miljøstyrelsen), juni 2002, p. 61.

[3] "Evaluering af Trafik- og Miljøpuljen 1992 – 1995: Hovedrapport", Miljøstyrelsen, 1998.

[4] Indlæg fra konferencen er gengivet i "På rette vej – Indlæg fra Trafik- og Miljøkonferencen afholdt i marts 1999", Miljøstyrelsen, 1999.

[5] "Begrænsning af transportsektorens CO2-udslip: Muligheder og virkemidler", Trafikministeriet, marts 2000.

[6] "Angår trafikkens miljøproblemer os – erfaringer fra den lokale indsats", Kommunernes Landsforening", oktober 2000.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 December 2003, © Miljøstyrelsen.