|
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Frivillige aftaler som værktøj til at reducere CO2-udslippet fra trafikken
2 Danmarks CO2-forpligtelser og mål
Dette kapitel indeholder en kort redegørelse om Danmarks CO2-forpligtelser og Danmarks langsigtede målsætning
for begrænsning af transportsektorens CO2-udslip. Formålet med denne redegørelse er at identificere en række
simple pejlemærker, som et kommunalt CO2-potentiale på transportområdet kan sammenlignes med.
Der er taget udgangspunkt i Danmarks Nationale
Bæredygtighedsstrategi og oplægget til Danmarks Klimastrategi.
2.1 Klimastrategien og Bæredygtighedsstrategien
I "Oplæg til Klimastrategi" fra februar 2003 fremgår det, at som følge af Kyo-toprotokollen fra 1997 og den efterfølgende byrdefordelingsaftale i EU fra 1998 har Danmark en forpligtelse til at reducere den gennemsnitlige årlige udledning af drivhusgasser i perioden 2008-2012 med 21 % i forhold til basis-året 1990. I forhold til den forventede udledning i 2008-2012, hvis der ikke iværksættes nye tiltag, skønnes mankoen i forhold til reduktionsforpligtelsen årligt at udgøre 20-25 mio. ton CO2-ækvivalenter[7]. I maj 2002 ratificerede Folketinget Kyotoaftalen
I Danmarks Nationale Strategi for Bæredygtig Udvikling fremgår det, at på langt sigt - det vil sige frem til 2030 - er
det regeringens hensigt, at transportsektorens CO2-udslip begrænses med 25 % i forhold til 1988. Der er i
øjeblikket ingen kortsigtede målsætninger for transportsektoren.
2.2 Virkemidler og potentiale
Oplægget til Danmarks Klimastrategi fra februar 2003 indeholder en oversigt over virkemidler med stort og mindre potentiale for at bidrage til opfyldelse af klimaforpligtelsen 2008 - 2012. I oversigten fremgår også den samfundsøkonomiske enhedsomkostning pr. ton reduceret ton CO2. Udpluk af oversigten er gengivet i tabel 2.1
Tabel 2.1: Virkemidler med stort og mindre CO2-potentiale
| Virkemidler med stort potentiale |
| |
Reduktionspotentiale pr. år (mio. ton CO2) |
Samfundsøkonomisk enhedsomkostning (kr. pr. ton
CO2) |
| Varmepumper - fortrænger decentral kraftvarme |
Ca. 1,5 |
-60 |
| Begrænsning af el-produktion |
Ca. 2-8 |
20-60 |
| Fleksible mekanismer |
- |
50-100 |
| Omstilling fra kul til naturgas |
Ca. 3 |
150 |
| Varmepumper – fortrænger central kraftvarme |
Ca. 5 |
250 |
| Havvindmølleparker |
Ca. 2 |
270 |
| Yderligere omstilling fra kul til naturgas |
Ca. 5 |
280 |
| Ombygning til biomasseanlæg |
Ca. 2,5 |
290 |
| Virkemidler med mindre potentiale |
| |
Reduktionspotentiale pr. år (mio. ton CO2) |
Samfundsøkonomisk enhedsomkostning (kr. pr. ton
CO2) |
| Normer for vinduer |
0,2 |
-550 |
| Normer for olie- og gaskedler |
0,1 |
-500 |
| Flaregas genindvinding |
0,3 |
-330 |
| Varmepumper – fortrænger oliefyret fjernvarme |
0,8 |
10 |
Etablering af
biogasfællesanlæg
|
0,5 |
40 |
Yderligere metanopsamling
fra lossepladser
|
0,1 |
180 |
| Brug af biobrændstoffer |
0,5 |
740 |
| Kørselsafgifter på personbiler |
0,5 |
1140 |
| Øgede brændstofafgifter |
0,6 |
1430 |
Virkemidlerne har altså forskellige CO2-potenialer varierende fra "stort potentiale" (ca. 1,5 - ca. 5 mio. tons pr. år) til "mindre potentiale" (0,1 - 0,8 mio. ton pr. år). I oplægget slås det fast, at Danmark skal lægge en omkostningseffektiv strategi, og i den sammenhæng anføres det, at det vil være dyrest at anvende indenlandske virkemidler og billigst med en betydelig anvendelse af fleksible mekanismer - herunder handel med CO2-kvoter. Billigst ved en betydelig anvendelse af fleksible mekanismer, hvis pris næppe vil overstige 100 kr. pr. ton CO2 og med et prisniveau på 40-60 kr. pr. ton CO2 som det mest sandsynlige.
2.3 Sammenfatning
Med udgangspunkt i Danmarks Nationale Bæredygtighedsstrategi og oplægget til Klimastrategi kan der identificeres en række simple pejlemærker, som et kommunalt CO2-potentiale på transportområdet kan sammenlignes med. Disse pejlemærker giver dermed også et indtryk af, hvad der kunne være et grundlag for en eventuel arbejdsdeling konkretiseret i en frivillig aftale mellem stat, amter og kommuner.
Hvis man vælger Klimastrategiens beregnede manko for CO2-ækvivalenter som pejlemærke er tallet 20 - 25 mio. årligt i forhold til reduktionsforpligtelsen. Det skal her understreges, at tallene gælder for alle sektorer.
Hvis man som pejlemærke vælger Klimastrategiens potentialevurderinger af virkemidler varierer "et stort potentiale" fra ca. 1,5 - ca. 5 mio. tons pr. år og "et mindre potentiale" varierer fra 0,1 - 0,8 mio. ton pr. år.
Fodnoter
[7] "Oplæg til klimastrategi for Danmark", Regeringen (Finansministeriet) februar, 2003.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 December 2003, © Miljøstyrelsen.
|