| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kemisk/biologisk filter til nedbrydning af klorerede opløsningsmidler i grundvand

2 Indledning

I forbindelse med oprensning af klorerede ethener i grundvand fra lokaliteten Østergade 17, Tune, Roskilde Amt har Roskilde Amt, CAT INNOVATION og Carl Bro as ansøgt Miljøstyrelsens Teknologiprogram om økonomisk støtte til et udviklingsprojekt, som omhandler et kombineret kemisk og biologisk filter, der skal reducere høje koncentrationer af tetraklorethylen (PCE), triklorethylen (TCE), diklorethylen (DCE) og vinylklorid (VC) i oppumpet grundvand.

Ideen med projektet er at opbygge et filter, der indeholder nul-valent jern (Fe (0)) og et organisk materiale, der skal fungere som matrice for vedhæftning af mikroorganismer samt som substrat for disse.

Nærværende notat omhandler den indledende vidensindsamling.

I appendix 1 er kemien for et jernfilter beskrevet, og i appendix 2 er de biologiske nedbrydningsmekanismer beskrevet.

Det er langt fra alle parameter omkring den kemiske og biologiske nedbrydning af klorerede ethener, der er beskrevet i nærværende notat. Men vidensnotat skal ses som en dynamisk afrspportering, som udbygges i takt med yderligere vidensindsamling af Aalborg Universitetscenter, Esbjerg, samt suppleret med viden fra DTU ved Erik Arwin.

2.2 Formål

Generelt kan oprensning af grundvand med aktivt kul være en omkostningstung post i et oprensningsprojekt, specielt hvis der er vinylklorid tilstede, da traditionelle aktive kulfiltre har en meget dårlig adsorptionskapacitet (2-8 %) for vinylklorid.

Formålet med nærværende projekt er derfor at undersøge, om der er potentiale for at rense grundvand forurenet med klorerede ethener med et lavteknologisk kombineret kemisk og biologisk filter. Filteret skal være konkurrencedygtig i forhold til aktiv kul på specielt pris og selvfølgelig også på oprensningsgrad og funktionsdygtighed.

Endvidere vil filteret have den fordel, at det nedbryder forureningen, så der ved optimal nedbrydning ikke er restprodukter. De mest anvendte teknikker i dag sørger overvejende for en kontrolleret håndtering af forureningen, men der er generelt et restprodukt, som f.eks. PCE opsamlet på aktivt kul, der kræver en yderligere håndtering.