Renere luft - den danske indsats
Et problem med voksende dimensioner
Siden begyndelsen af 1800-tallet er verdens befolkning vokset fra omkring en til seks milliarder mennesker. Behovet for energi er vokset endnu mere. Sammen med en øget landbrugsproduktion har denne vækst medført en voksende luftforurening, som efterhånden har givet sig tydelige udslag.
Londonsmoggen af svovldioxid og sod var berygtet i århundreder. Og først efter en katastrofal episode i 1952, hvor forureningen var mere end 20 gange højere, end vi ser i dag, og der var flere tusinde ekstra dødsfald, blev der gennemført en effektiv lovgivning. En tilsvarende - dog mindre dramatisk - udvikling har været set i København.
Over alle grænser
Problemet blev i første omgang delvist løst ved at sprede forureningen fra høje skorstene, men det fik ikke forureningen til at forsvinde. I stedet blev det meste af den svovldioxid, der udsendtes i Danmark, ført med vinden til andre lande, først og fremmest Sverige og Norge.
På den måde blev nedbøren "forsuret", og det betød økologiske skader i store dele af Europa - fx fiskedød i en række svenske søer. Her er tale om en geografisk rækkevidde på flere tusinde kilometer og en tidshorisont på årtier. En FN-konference i Stockholm 1972 skabte politisk opmærksomhed, og i 1979 fik man etableret og underskrevet den såkaldte Geneve-konvention om grænseoverskridende luftforurening. Resultatet er blevet, at man med renere brændsler og røggasrensning på store fyringsanlæg har fået de europæiske svovludslip mere end halveret. De danske udslip er endda skåret ned til omkring en tiendedel. Også udslippene af kvælstofforbindelser og kulbrinter, der belaster økosystemerne, er blevet reduceret. I Sverige, der har mange følsomme områder, er det belastede areal nu halveret.
I byerne
Samtidig med - og delvis på grund af - reduktionen af den grænseoverskridende luftforurening er luftkvaliteten i byerne på flere måder forbedret.
I dag er luftforureningen i mange storbyer domineret af udslip fra biltrafikken. Og det er en kompliceret sag, for der er tale om mange forskellige stoffer, som reagerer indbyrdes i atmosfæren, før de begynder at gøre skade - enten i byen, eller på lange afstande.
Det alvorligste byproblem i dag ser ud til at være partikler. Sammenhængene er endnu ikke helt klarlagt, men specielt små partikler fra dieselbiler vurderes at være farlige. I København medfører partiklerne måske flere hundrede ekstra dødsfald om året blandt følsomme personer.
Vækst i Danmarks befolkning og energiforbrug
I løbet af det 20. århundrede blev Danmarks befolkning mere end fordoblet fra
knap 2,5 millioner til over 5 millioner. Det har medført et øget energiforbrug og et
mere intensivt landbrug og dermed et voksende pres på miljøet. Befolkningstallet vokser
stadig, i det væsentlige på grund af indvandring, men energiforbruget er stabiliseret og
søges nu begrænset. Fremtidens store udfordring er - både nationalt og globalt - at få
fjernet koblingen mellem vækst og miljøbelastning: At få etableret en såkaldt
"bæredygtig udvikling".
Forskning og internationalt samarbejde
I gamle dage var problemet med luftforureningen simpel. Alle kunne se den sorte røg, der kom ud af en lav skorsten - og der var ikke så mange af dem, at det blev et væsentligt problem, når røgen blev ført med vinden til andre steder. Nu er det anderledes, for luftforurening spredes på alle geografiske skalaer, og sammenhængen mellem udslippet af forurening, den forurening der derefter optræder i luften, og forureningens skadevirkninger er meget kompliceret.
Effektive beslutninger kræver derfor overvågning og forskning. Vi skal vide, hvorfor vi har den forurening, vi har, og hvordan man billigst og mest effektivt løser problemerne. Det kræver et samspil af mange faglige discipliner.
I begyndelsen var luftforurening et "her og nu" problem. Ved bålet i et jernalderhus kunne forureningen være værre end på gaden i en moderne storby. Men når ildstedet blev slukket, forsvandt røgen, og omgivelserne nåede ikke at blive påvirket. Senere voksede problemerne både geografisk og tidsmæssigt. I dag kan udslip fra et dansk kraftværk forsure en svensk skovsø og måske medvirke til, at en koralø på den anden side af kloden bliver oversvømmet om 100 eller 200 år. Derfor er nutidens bekæmpelse af luftforurening ikke kun et lokalt anliggende. Det er et spørgsmål om byrdefordeling mellem de enkelte nationer og en ansvarlighed over for de kommende generationer.
Det er nødvendigt at følge udviklingen, opfange uheldige tendenser, og undersøge om reguleringen har den ventede virkning. Og så er det nødvendigt, at disse ting foregår i et internationalt samarbejde. Er disse betingelser opfyldt, vil man til gengæld målrettet kunne mindske skadevirkningerne.
Da direktivet om nationale emissionslofter i EU i oktober 2001 og Gøteborgprotokollen i december 1999 blev vedtaget, blev der for første gang sat bindende grænser for, hvor meget luftforurening de enkelte lande må slippe ud.
Og man har regnet ud, at hvis man implementerer Gøteborg-protokollen fuldstændigt, vil det betyde, at de forsurede områder i Europa reduceres med omkring 85%, de overgødskede med 65% og de ozonbelastede med 50%. Man forventer også at belaste menneskers helbred væsentligt mindre. Men udslippet af luftforurening fra den internationale skibstrafik er stadig ikke under kontrol. I takt med at udslippet fra kilderne på land bliver reduceret, vil udslippet af fx. svovldioxid fra skibstrafikken få stadig større relativ betydning.
Problemer i global skala
I den industrialiserede verden er problemerne med grænseoverskridende luftforurening anerkendt, og de teknologiske forudsætninger for at løse dem er til stede, selv om der er lang vej igen. I udviklingslande og i de tidligere kommunistiske lande giver væksten fortsat alvorlige miljøskader. Det er dog formentlig kun et spørgsmål om tid og brug af eksisterende moderne teknologi, før problemerne bliver løst.
Værre er det, at den globale vækst har rykket problemerne endnu en tand op i både tidsmæssig og geografisk udstrækning. Og nu drejer det sig ikke mere om stoffer, som man kan fjerne ved at bruge andre brændsler og råmaterialer eller ved at sætte filtre på skorstene og udstødningsrør. Når man bruger kul, olie og gas i energisektoren, er gassen kuldioxid det uundgåelige slutprodukt ved forbrændingsprocessen. Sammen med andre drivhusgasser udsendes kuldioxid i så store mængder, og har så lang levetid i atmosfæren, at koncentrationen stiger globalt. Det forskyder energibalancen i atmosfæren og truer dermed med klimaændringer, der kan ændre betingelserne for både mennesker og natur på hele kloden.
Nye udfordringer
Forskning og internationalt samarbejde er blevet endnu vigtigere nu, hvor miljøproblemerne er rykket op i global skala med en tidshorisont på flere hundrede år. Her spiller modelberegninger en afgørende rolle. De giver ikke alene overblik over alle de data, der er indsamlet i den virkelige verden. Man kan også stille spørgsmål af typen: "Hvad mon der vil ske hvis… ?" Svaret er ikke altid lige behageligt.
Pjecens indhold
Pjecen beskriver først nogle basale forhold i bekæmpelse af luftforurening. Derefter fortælles om forløb af en række konkrete problemer, hvilket leder op til Gøteborgprotokollen og EU's nationale udslipslofter til begrænsning af grænseoverskridende luftforurening i Europa. Endelig skitseres Danmarks indsats over for de globale problemer med nedbrydningen af ozonlaget og de menneskeskabte klimaændringer.
Enheder
Udslip af luftforurening angives her normalt som vægtmængde (fx tons) per år. Koncentrationen i luften angives normalt som µg (milliontedele gram) per m3.