| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Renere luft - den danske indsats

Fra udslip til skader

Luftforurening kan skabe en lang række miljøproblemer: dårlige livsbetingelser for dyr og planter, helbredsproblemer og for tidlige dødsfald blandt mennesker samt materialenedbrydning og klimaforandringer.

Mange stoffer har de samme virkninger, og mange kilder udsender de samme stoffer. Enhver begrænsning af forureningsudslip vil derfor have en række fordele. Et nedsat udslip af svovldioxid vil således begrænse de økologiske skader, nedbrydningen af materialer og belastningen af menneskers helbred. Mere indviklet er det med kvælstofoxider, der indgår i en række kemiske processer i atmosfæren.

Forholdene kompliceres af, at forskellige områder ikke er lige følsomme. Man definerer her begrebet tålegrænse. Forurening under tålegrænsen forventes ikke at give væsentlige skader på natur og miljø.

De enkelte luftforurenende stoffer kommer fra mange kilder og har mange forskellige effekter, der overlapper og vekselvirker. Stoffer, der har en levetid i atmosfæren på nogle dage, kan spredes mere end 1000 km. En reduktion af udslippene kan begrænse forskellige skader, men en detaljeret kortlægning er nødvendig, når en effektiv bekæmpelsesstrategi tilrettelægges.

Tålegrænsen er ikke den samme for forskellige områder, men afhænger af bevoksning, jordbund, klima m.m. En kalkrig jord i Danmark kan således være mere robust end følsomme naturområder i fx Norge og Sverige.

Forureningskilderne

Luftforurening kan stamme fra forbrænding, fordampning eller fra biologiske processer.

Forurening fra forbrænding

Ved enhver form for forbrænding dannes nye kemiske forbindelser. Brændslets hovedbestanddel, kulstof, reagerer med luftens ilt og danner kuldioxid (CO₂). En del af luftens kvælstof (N₂) "brænder med" og danner kvælstofoxider (NO_x). Forbrændingen kan desuden være ufuldstændig, og så dannes der kulilte (CO), partikler/sod, polyaromatiske hydrocarboner (PAH) og forskellige flygtige kulbrinter (samlet kaldt VOC, efter engelsk Volatile Organic Compounds). Endelig indeholder de fleste brændsler urenheder. Størst betydning har det indhold af svovl i kul og olie, der brænder til svovldioxid (SO₂). Men også ubrændbare bestanddele, der fx kan indeholde tungmetaller, har betydning.

Et komplekst fænomen
Luftforurening starter med en aktivitet, der giver et udslip af kemiske stoffer. Stofferne spredes og omdannes eventuelt i atmosfæren, inden de afsættes og har skadelige virkninger. Der er ofte komplicerede sammenhænge mellem de enkelte trin, og det skal tages i betragtning ved tilrettelæggelse af en teknisk og økonomisk effektiv bekæmpelse.

Betydningen af langtransport
Kun en mindre del af det svovl, der udsendes, afsættes i det samme land. Tabellen viser, hvor meget svovl der udsendes i forskellige lande, endvidere den del der afsættes i landet selv, og endelig den totale mængde, der afsættes i landet.

Forurening ved fordampning

Flygtige brændsler (fx benzin) kan spildes og fordampe under transport, tankning og drift. Mange industrielle og håndværksmæssige processer (fx overfladebehandling med maling) kan afdampe organiske forbindelser.

Forurening fra biologiske processer

Biologisk betinget luftforurening kommer oftest fra landbruget, hvor oplagring og brug af husdyrgødning og handelsgødning betyder dannelse og udslip af ammoniak (NH3), metan (CH4) og lattergas (N2O). Metan dannes også ved iltfri forgæring i husdyrenes fordøjelsessystem, specielt hos drøvtykkere som køer.

Metan og lattergas dannes også ved biologiske processer i vådområder. Menneskelig påvirkning i form af ændret arealanvendelse kan derfor ændre udslippet. Det samme gælder afdampning af organiske stoffer fra vegetation, specielt nåletræer. Grænsen mellem naturlige og menneskeskabte forureningsudslip er altså flydende.

Langtransport af luftforurening

Den mængde luftforurening, der udsendes i et givet land, afhænger af landets størrelse, dets grad af industrialisering, dets energikilder o.m.a. Men det er absolut ikke den samme mængde, der afsættes. Muligheden for, at forureningen bæres med vinden, betyder, at meteorologiske forhold er afgørende. Som det fremgår af tabellen, medfører en overvejende vind fra vest, at lande som Norge og Sverige modtager meget mere luftforurening, end de udsender. For England, Belgien og Tyskland er det omvendt. I alle tilfælde afsættes kun en lille del af den udsendte forurening i landet selv.

I et lukket gaderum kan forureningen fra bilerne vanskeligt spredes, og der kan derfor lokalt opbygges høje koncentrationer. På en åben motorvej vil det samme forureningsudslip hurtigt blive fortyndet, og det vil derfor give anledning til meget lavere lokale koncentrationer. Men alle udslip vil forurene på længere afstande.

I dette spil er Danmark af flere grunde fordelagtigt stillet. Opdelingen på mindre øer betyder, at forureningskilderne aldrig kan komme til at ligge så tæt som i udenlandske megabyer eller industriområder. I øvrigt har Danmark stort set ingen stærkt forurenende industrier. Et fladt terræn og megen blæst giver god spredning. Og en vind, der overvejende kommer fra vest, i kombination med, at de større byer ligger på østkysterne, betyder, at en stor del af forureningen blæser ud af landet. Det udelukker dog ikke, at der kan opstå forurening under specielle meteorologiske forhold. Der kan også lokalt i byområder være meget forurening - særligt hvor der er stærk trafik.

Et komplekst fænomen

Alle disse forhold viser, at det hverken vil være retfærdigt eller økonomisk effektivt med en simpel procentvis nedskæring af nationale udslip.

Selvom en luftforurening altid starter med et udslip, sker der normalt meget, inden de uønskede virkninger optræder. Under spredningen kan stoffer omdannes, inden de afsættes på jord og planter eller indåndes af mennesker. Undertiden er det først efter at have passeret en fødekæde, at stoffernes skadevirkninger indtræder.

Hertil kommer, at en række stoffer ikke alene bæres gennem luften, men også ad andre veje. Den overgødskning, der fører til iltsvind i vandområderne, skyldes således både at næringssalte fra landbruget udvaskes, og at kvælstofforbindelser afsættes fra luften. For de indre farvandes vedkommende bliver forureningen også ført gennem vandet.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |