I Miljøprojekt 612 (Hansen et al. 2001) blev det anbefalet at tilsætning af et
farvestof vil være det mest velegnede, da der findes tilsætninger af farvestoffer til
benzin og andre olieprodukter i dag.
Stoffer, der ikke forekommer normalt i olieprodukter, men som ligner de
tilsætningsstoffer, der findes i olieprodukter, er ligeledes blevet overvejet.
En stofgruppe som alkoholer og ethere er ligeledes blevet overvejet, da disse er
almindeligt anvendt som tilsætningsstoffer. Det var dog ikke muligt i forbindelse med
Miljøprojekt 612 at pege på egnede stoffer indenfor denne gruppe.
Konklusionerne fra Miljøprojekt 612 er anført i sektion 1.2. De danner samtidig
rammen for dette projekt.
Ud fra gennemgangen af de tre typer af olieprodukter blev det antaget, at der kunne
vælges ét sporstof som tilsætning til benzin og ét som tilsætning til diesel og
fyringsolie, såfremt man ikke kunne finde et sporstof, der kunne tilsættes alle tre
produkttyper. Dette begrundes med, at fysisk/kemiske egenskaber samt typen af
tilsætningsstoffer for diesel og fyringsolie er meget lig hinanden, og noget forskellige
fra benzin.
Ved litteraturgennemgangen, blev der kun fundet få oplysninger, som gik på anvendelse
af farvestoffer. Andre stoftyper er ikke nævnt.
I projektet blev tilsætning af radioaktivt mærkede stoffer, svarende til stoffer, der
fandtes i olieprodukterne i forvejen, overvejet. Denne type var fordelagtig ved, at den
kunne tilsættes i en meget lille mængde og stadig blive detekteret med stor sikkerhed.
Det blev dog valgt ikke at gå videre med denne stoftype, da der kunne forudses en række
forhindringer.
En stofgruppe som alkoholer og ethere bliver almindeligt anvendt som
tilsætningsstoffer, og repræsentanter for denne type blev overvejet. Det ansås ikke
umiddelbart for muligt at finde et egnet sporstof blandt denne type stoffer, da
tilsætningen varierer meget både med hensyn til specifikke stoffer og mængde, og dette
antages også at gælde i fremtiden. En større viden om, hvilke stoffer fra denne gruppe,
der har været, eller bliver anvendt, og i hvilke mængder, kunne måske have givet
mulighed for udpegning af et egnet sporstof indenfor denne gruppe.
Stoffer, der ikke forekommer naturligt, men som ligner de tilsætningsstoffer, der
findes i olieprodukter, er blevet overvejet. Et enkelt stof, styren, blev overvejet som et
muligt sporstof. Da stoffet nedbrydes/omdannes i løbet af få måneder til stoffer, der
allerede naturligt findes i olieprodukter, ansås styren for uegnet som sporstof.
På baggrund af den indledende vurdering blev det derfor konkluderet, at udpegning af
et farvestof ville være det mest velegnede. Der findes tilsætninger at farvestoffer til
benzin og andre olieprodukter i dag. Man benytter sig mest af azofarvestoffer. Da denne
type stoffer allerede bliver anvendt, blev disse stoffer antaget ikke at udgøre et
teknisk problem. Økonomisk ansås det ligeledes for acceptabelt at anvende disse stoffer.
Ud fra en analysemæssig vinkel ville de være mulige at detektere i meget små mængder.
Visse af azo-farvestofferne, der anvendes i dag, er sundheds- og miljømæssigt
betænkelige, men der findes stoffer, som må antages også sundheds- og miljømæssigt at
være acceptable.
Det anbefales, at en opfølgning skulle omfatte en egentlig identifikation af de i dag
anvendte farvestoffer samt fastlæggelse af tilsatte mængder. I nærværende projekt blev
det klart, at man fra Oliebranchens (OFR) side mente at dette ikke var muligt.
Andre farvestoffer af samme type, end de i dag anvendte, burde undersøges nærmere med
hensyn til økotoksiske egenskaber, nedbrydelighed samt relevante fysisk/kemiske data, med
henblik på at udpege nogle få relevante stoffer, hvis miljømæssige belastning var
acceptabel.
Forhold omkring håndtering af stoffet, samt påvirkning af mennesker og dyr, skulle
vurderes for de udpegede stoffer.
En sikker detektionsgrænse i jord og grundvand burde fastlægges, med henblik på at
identificere, hvilke mængder der som minimum skulle tilsættes.
De økonomiske forhold burde ligeledes afklares, når et eller flere specifikke stoffer
var identificeret som brugbare, både for selve tilsætningen og håndteringen på
raffinaderi og terminal, og for analyse af stoffet i en forureningsundersøgelse.
Sideløbende med ovenstående burde overvejes, om det var muligt at udpege andre ikke
naturligt forekommende stoffer, der ligner de i dag anvendte sporstoffer.
På baggrund af screeningsrapportens resultater blev formålet for en fortsættelse
defineret som:
Projektet blev afgrænset til at omfatte følgende forhold:
- Valg af 2-3 relevante stoffer
Der tages udgangspunkt i resultaterne fra Miljøprojekt 612, og der opstilles en matrix
med relevante parametre som persistens, carcinogenicitet og økotoxikologi, som grundlag
for udvælgelsen.
Der sigtes mod at valget falder inden for grupperne farvestoffer og ikke-naturligt
forekommende stoffer.
- For de udvalgte stoffer indsamles tilgængelige data med hensyn til sundhedsmæssige,
miljømæssige og relevante fysisk/kemiske forhold, således at de valgte stoffer kan
vurderes.
- De analysetekniske forhold for de udvalgte stoffer vurderes. Der lægges vægt på
forhold som relevante og tilgængelige analysemetoder samt deres detektionsgrænser. Dette
gennemføres i samarbejde med Kemiteknik, Teknologisk Institut.
- Den praktiske anvendelse af de udpegede sporstoffer afklares gennem kontakter til
motorsagkyndige på Teknologisk Institut samt Oliebranchens Fællesrepræsentation.
- Der foretages et skøn over omkostningerne ved anvendelse af de valgte
tilsætningsstoffer.
Endvidere blev det anbefalet at gennemføre en praktisk test af det, eller de
anbefalede sporstoffer, med henblik på at fastlægge de nødvendige koncentrationer af de
tilsatte stoffer.
Projektet er gennemført af en arbejdsgruppe på Teknologisk Institut, Miljø- og
affaldsteknik. Projektet blev gennemført i perioden 15. november 2001 til april 2002.
I arbejdsgruppen deltog projektleder Kirsten Pommer, Ole Christian Hansen, Jørn
Bødker og Lars Vinten.
Til projektet var knyttet en følgegruppe med deltagelse af Preben Bruun
(kontaktperson) , Erik Iversen og Ib Gunnar Larsen fra Miljøstyrelsen samt Flemming
Ludvigsen fra Oliebranchens Fællesrepræsentation.
I rapportens kapitel 2 gives en oversigt over olieprodukters egenskaber, som baggrund
for vurdering af mulige tilsætningsstoffer.
I kapitel 3 er søgningen efter mulige tilsætningsstoffer beskrevet sammen med de
oplysninger, der danner grundlag for den første prioritering , - udvælgelse af mulige
sporstoffer.
Kapitel 4 rummer en gennemgang af de fysisk/kemiske, sundhedsmæssige og miljømæssige
forhold for 5 prioriterede sporstoffer.
I kapitel 5 findes en gennemgang af mulige analysemetoder samt disse metoders krav til
rimelig genfinding af sporstoffer med hensyn til tilsatte mængder, detektionsgrænser og
lignende.
I kapitel 6 er beskrevet den viden det var muligt at indsamle omkring den praktiske
betydning for olieprodukternes anvendelse som brændstoffer, når sporstoffer bliver
tilsat.
I kapitel 7 findes en opgørelse af det samlede forbrug af olieprodukter og et estimat
for omkostningerne ved tilsætning af sporstoffer.
Projektets resultater er samlet i kapitel 8.
| Forside | | Indhold | | Forrige | |
Næste | | Top
|