Sporstoffer til benzin, diesel- og fyringsolie

1 Introduktion

1.1 Hidtidigt arbejde
1.2 Screeningsrapportens konklusioner
1.3 Projektets formål
1.4 GenneMførelse
1.5 Rapportens opbygning

1.1 Hidtidigt arbejde

I Miljøprojekt 612 (Hansen et al. 2001) blev det anbefalet at tilsætning af et farvestof vil være det mest velegnede, da der findes tilsætninger af farvestoffer til benzin og andre olieprodukter i dag.

Stoffer, der ikke forekommer normalt i olieprodukter, men som ligner de tilsætningsstoffer, der findes i olieprodukter, er ligeledes blevet overvejet.

En stofgruppe som alkoholer og ethere er ligeledes blevet overvejet, da disse er almindeligt anvendt som tilsætningsstoffer. Det var dog ikke muligt i forbindelse med Miljøprojekt 612 at pege på egnede stoffer indenfor denne gruppe.

Konklusionerne fra Miljøprojekt 612 er anført i sektion 1.2. De danner samtidig rammen for dette projekt.

1.2 Screeningsrapportens konklusioner

Ud fra gennemgangen af de tre typer af olieprodukter blev det antaget, at der kunne vælges ét sporstof som tilsætning til benzin og ét som tilsætning til diesel og fyringsolie, såfremt man ikke kunne finde et sporstof, der kunne tilsættes alle tre produkttyper. Dette begrundes med, at fysisk/kemiske egenskaber samt typen af tilsætningsstoffer for diesel og fyringsolie er meget lig hinanden, og noget forskellige fra benzin.

Ved litteraturgennemgangen, blev der kun fundet få oplysninger, som gik på anvendelse af farvestoffer. Andre stoftyper er ikke nævnt.

I projektet blev tilsætning af radioaktivt mærkede stoffer, svarende til stoffer, der fandtes i olieprodukterne i forvejen, overvejet. Denne type var fordelagtig ved, at den kunne tilsættes i en meget lille mængde og stadig blive detekteret med stor sikkerhed. Det blev dog valgt ikke at gå videre med denne stoftype, da der kunne forudses en række forhindringer.

En stofgruppe som alkoholer og ethere bliver almindeligt anvendt som tilsætningsstoffer, og repræsentanter for denne type blev overvejet. Det ansås ikke umiddelbart for muligt at finde et egnet sporstof blandt denne type stoffer, da tilsætningen varierer meget både med hensyn til specifikke stoffer og mængde, og dette antages også at gælde i fremtiden. En større viden om, hvilke stoffer fra denne gruppe, der har været, eller bliver anvendt, og i hvilke mængder, kunne måske have givet mulighed for udpegning af et egnet sporstof indenfor denne gruppe.

Stoffer, der ikke forekommer naturligt, men som ligner de tilsætningsstoffer, der findes i olieprodukter, er blevet overvejet. Et enkelt stof, styren, blev overvejet som et muligt sporstof. Da stoffet nedbrydes/omdannes i løbet af få måneder til stoffer, der allerede naturligt findes i olieprodukter, ansås styren for uegnet som sporstof.

På baggrund af den indledende vurdering blev det derfor konkluderet, at udpegning af et farvestof ville være det mest velegnede. Der findes tilsætninger at farvestoffer til benzin og andre olieprodukter i dag. Man benytter sig mest af azofarvestoffer. Da denne type stoffer allerede bliver anvendt, blev disse stoffer antaget ikke at udgøre et teknisk problem. Økonomisk ansås det ligeledes for acceptabelt at anvende disse stoffer. Ud fra en analysemæssig vinkel ville de være mulige at detektere i meget små mængder. Visse af azo-farvestofferne, der anvendes i dag, er sundheds- og miljømæssigt betænkelige, men der findes stoffer, som må antages også sundheds- og miljømæssigt at være acceptable.

Det anbefales, at en opfølgning skulle omfatte en egentlig identifikation af de i dag anvendte farvestoffer samt fastlæggelse af tilsatte mængder. I nærværende projekt blev det klart, at man fra Oliebranchens (OFR) side mente at dette ikke var muligt.

Andre farvestoffer af samme type, end de i dag anvendte, burde undersøges nærmere med hensyn til økotoksiske egenskaber, nedbrydelighed samt relevante fysisk/kemiske data, med henblik på at udpege nogle få relevante stoffer, hvis miljømæssige belastning var acceptabel.

Forhold omkring håndtering af stoffet, samt påvirkning af mennesker og dyr, skulle vurderes for de udpegede stoffer.

En sikker detektionsgrænse i jord og grundvand burde fastlægges, med henblik på at identificere, hvilke mængder der som minimum skulle tilsættes.

De økonomiske forhold burde ligeledes afklares, når et eller flere specifikke stoffer var identificeret som brugbare, både for selve tilsætningen og håndteringen på raffinaderi og terminal, og for analyse af stoffet i en forureningsundersøgelse.

Sideløbende med ovenstående burde overvejes, om det var muligt at udpege andre ikke naturligt forekommende stoffer, der ligner de i dag anvendte sporstoffer.

1.3 Projektets formål

På baggrund af screeningsrapportens resultater blev formålet for en fortsættelse defineret som:
Udpegning af 2 til 3 relevante sporstoffer og afdækning af deres væsentligste egenskaber
Afklaring af de analysetekniske aspekter samt forhold omkring den praktiske anvendelse og økonomiske hovedtal for de udpegede stoffer.

Projektet blev afgrænset til at omfatte følgende forhold:

  1. Valg af 2-3 relevante stoffer
  2. Der tages udgangspunkt i resultaterne fra Miljøprojekt 612, og der opstilles en matrix med relevante parametre som persistens, carcinogenicitet og økotoxikologi, som grundlag for udvælgelsen.

    Der sigtes mod at valget falder inden for grupperne farvestoffer og ikke-naturligt forekommende stoffer.

  3. For de udvalgte stoffer indsamles tilgængelige data med hensyn til sundhedsmæssige, miljømæssige og relevante fysisk/kemiske forhold, således at de valgte stoffer kan vurderes.
      
  4. De analysetekniske forhold for de udvalgte stoffer vurderes. Der lægges vægt på forhold som relevante og tilgængelige analysemetoder samt deres detektionsgrænser. Dette gennemføres i samarbejde med Kemiteknik, Teknologisk Institut.
      
  5. Den praktiske anvendelse af de udpegede sporstoffer afklares gennem kontakter til motorsagkyndige på Teknologisk Institut samt Oliebranchens Fællesrepræsentation.
      
  6. Der foretages et skøn over omkostningerne ved anvendelse af de valgte tilsætningsstoffer.

Endvidere blev det anbefalet at gennemføre en praktisk test af det, eller de anbefalede sporstoffer, med henblik på at fastlægge de nødvendige koncentrationer af de tilsatte stoffer.

1.4 Gennemførelse

Projektet er gennemført af en arbejdsgruppe på Teknologisk Institut, Miljø- og affaldsteknik. Projektet blev gennemført i perioden 15. november 2001 til april 2002.

I arbejdsgruppen deltog projektleder Kirsten Pommer, Ole Christian Hansen, Jørn Bødker og Lars Vinten.

Til projektet var knyttet en følgegruppe med deltagelse af Preben Bruun (kontaktperson) , Erik Iversen og Ib Gunnar Larsen fra Miljøstyrelsen samt Flemming Ludvigsen fra Oliebranchens Fællesrepræsentation.

1.5 Rapportens opbygning

I rapportens kapitel 2 gives en oversigt over olieprodukters egenskaber, som baggrund for vurdering af mulige tilsætningsstoffer.

I kapitel 3 er søgningen efter mulige tilsætningsstoffer beskrevet sammen med de oplysninger, der danner grundlag for den første prioritering , - udvælgelse af mulige sporstoffer.

Kapitel 4 rummer en gennemgang af de fysisk/kemiske, sundhedsmæssige og miljømæssige forhold for 5 prioriterede sporstoffer.

I kapitel 5 findes en gennemgang af mulige analysemetoder samt disse metoders krav til rimelig genfinding af sporstoffer med hensyn til tilsatte mængder, detektionsgrænser og lignende.

I kapitel 6 er beskrevet den viden det var muligt at indsamle omkring den praktiske betydning for olieprodukternes anvendelse som brændstoffer, når sporstoffer bliver tilsat.

I kapitel 7 findes en opgørelse af det samlede forbrug af olieprodukter og et estimat for omkostningerne ved tilsætning af sporstoffer.

Projektets resultater er samlet i kapitel 8.