| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Sorptionsmaterialer til on-site rensning af MTBE-forurenet grundvand -
screening
Sorptionskapaciteten
Sorptionskapaciteten bestemmes udfra differencen mellem den tilsatte masse af MTBE og
massen af MTBE, der efter den ønskede kontakttid (ved ligevægt), samlet befinder sig i
hhv. væske- og gasfasen af serumflasken samt den mængde sorptionsmateriale, der er
tilsat hver serumflaske:
Ligning C.1
 |
(C.1) |
hvor S [mg MTBE/g sorptionsmateriale] er sorptionskapaciteten, MMTBE,
tilsat [mg] er massen af MTBE, der er tilsat serumflasken ved forsøgets
begyndelse, MMTBE, V [mg] og MMTBE, G [mg] er massen
af MTBE der befinder sig i hhv. væske- og gasfasen ved ligevægt og Msorp.mat.
[g] er vægten af den tilsatte mængde sorptionsmateriale.
Den tilsatte masse af MTBE beregnes vha. ligning C.2:
Ligning C.2
 |
(C.2) |
hvor VMTBE, tilsat [L] er det tilsatte volumen MTBE og r MTBE [mg/L] er MTBEs massefylde (= 740
mg/L).
Den masse af MTBE, der efter opnåelse af ligevægt befinder sig i væskefasen beregnes
vha ligning C.3:
Ligning C.3
 |
(C.3) |
hvor VV [L] er væskevolumenet i serumflasken og CV
[mg/L] er MTBE-koncentrationen i væskefasen ved ligevægt.
CV findes, efter den ønskede kontakttid, ved at udtage en head-space
prøve fra gasfasen af serumflasken til analyse på Gaschromatograf ved GC-FID. Det
opnåede peak-areal er herefter omregnet til en væskefasekoncentration via en
standardkurve. Der er fremstillet standardkurver dagligt.
Den masse af MTBE, der efter opnåelse af ligevægt befinder sig i gasfasen beregnes
vha ligning C.4:
Ligning C.4
 |
(C.4) |
hvor VG [L] er væskevolumenet i serumflasken og CG
[mg/L] er MTBE-koncentrationen i væskefasen ved ligevægt.
CG findes ved en omregning fra den ovenfor fundne
væskefasekoncentration vha. Henrys Lov. Ligning C.5 angiver den resulterende
ligning til beregning af MMTBE, G :
Ligning C.5
 |
(C.5) |
hvor KH [-] er den dimensionsløse Henrys konstant for MTBE (=
0,02).
Den resulterende ligning C.6 til beregning af sorptionskapaciteten efter opnåelse af
ligevægt ved en given ligevægtskoncentration i væskefasen fås ved at indsætte ligning
C.2, C.3 og C.5 i ligning C.1:
Ligning C.6
 |
(C.6) |
Sorptionsisoterm
Resultaterne for hver serumflaske vil, efter ovenstående fremgangsmåde, give et punkt
på en sorptionsisoterm. Forskellige punkter på sorptionsisotermen opnås ved, at
opstille en række serumflasker med forskellige forhold mellem afmålt mængde
sorptionsmateriale og tilsat mængde MTBE. Dette kan i praksis opnås på to forskellige
måder; enten ved at benytte samme MTBE-tilsætning og forskellige mængder
sorptionsmateriale eller samme mængde sorptionsmateriale med forskellig MTBE-tilsætning.
Massebalance
Bestemmelsen af sorptionskapaciteten efter fremgangsmåden beskrevet ovenfor bygger på
opstilling af en massebalance, hvor det antages, at den MTBE der, ved ligevægt, ikke
befinder sig i væske- eller gasfasen er sorberet. Et eventuelt tab af MTBE fra
serumflasken til omgivelserne vil i givet fald blive tolket som en fejlagtig høj
sorptionskapacitet og give indtryk af, at produktet er mere effektivt end det i
virkeligheden er.
Blindtest
Det er således vigtigt at sikre sig, at der ikke sker et tab af MTBE fra
serumflaskerne til omgivelserne f.eks. ved udslip gennem utætte propper eller diffusion
gennem flaske- eller propmaterialet, hvorfor der er udført parallelle blindtest, med
tilsætning af MTBE, men ingen sorptionsmateriale, til dokumentation af, at sådanne
systematiske massetab ikke forekommer.
Dobbeltbestemmelse
Kontrollen af, at der ikke forekommer enkeltstående tilfælde af tab fra serumflasker,
eksempelvis gennem en ikke-tætsluttende prop, sker ved dobbeltbestemmelse i forbindelse
med hvert forsøg. Ved konstatering af en unormalt høj sorptionskapacitet ses der bort
fra resultaterne fra den berørte serumflaske.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |