| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Substitution af overfladeaktive og bioakkumulerbare stoffer i vaskemidler
De vaskemidler, der anvendes på erhvervsvaskerier, har tidligere været sammensat, så
de primært virkede mest effektivt til en rimelig omkostning. Et stigende krav om mindre
miljøbelastende udledninger har bevirket at vaskemiddelproducenterne jævnligt har
forbedret/optimeret deres vaskemiddelrecepter til imødegåelse af disse krav.
Tidligere blev forbedringer væsentligst baseret på kemikalieproducenternes udvikling
af nye tensider og vaskemiddelproducenternes viden og erfaringer med anvendelsen af disse.
I de senere år har effekter som påvirkning af miljø, udledningskrav også påvirket
valg og sammensætning af vaskemiddelprodukterne. De principper og metoder, der
væsentligst har været benyttet, har været anvendelsen af forskellige scoringsmodeller,
hvor en vurdering af de enkelte indholdsstoffer (komponenter) har været en væsentlig
del.
I forlængelse af et tidligere projekt (Larsen et al. 1998) er det vurderet at
der stadig var problematiske stoffer, der måske kunne substitueres med andre mindre
miljøbelastende stoffer. Kemikalieproducenterne har også været opmærksom på de
stigende krav til deres stoffer og markedsført nye.
Det blev derfor besluttet at lave en vurdering af udvalgte recepter, se på hvilke
stoffer der kunne være problematiske, og derefter søge stoffer der kunne erstatte dem
med samme effektivitet og funktion.
Der er især søgt erstatningsstoffer for miljøproblematiske tensider. De tensider der
er søgt erstattet er primært stoffer der er eller skulle mærkes som særligt giftige
for miljøet (N:R50) samt potentielt bioakkumulerende (R53 mærkede) stoffer.
I første omgang er søgt efter erstatningsstoffer baseret på firmaernes erfaringer og
de tilbud de kunne få fra kemikalieproducenterne (se firmaernes input ovenfor). Disse
enkeltstoffer er så vurderet enkeltvis i samarbejde mellem Teknologisk Institut og
firmaerne. Det er sket uafhængigt og hver for sig af konkurrencehensyn.
Stofferne er vurderet ud fra nedbrydelighed, økotoksicitet og potentielle
bioakkumulerende egenskaber. De fundne baggrundsdata er sammenlignet med oplysninger fra
produktdatabladene, og i de tilfælde de var ufuldstændige eller sammenfaldende søgt
bekræftet eller suppleret med data fra åben litteratur eller direkte fra producenten.
De til sidst udvalgte få mulige er derefter vurderet med den reviderede
DTI-scoringsmodel (se kapitel 3) til vurdering af hele recepten i forhold til den
tidligere anvendte recept.
Det blev besluttet at anvende den tidligere udviklede DTI model til vurdering af
vaskemidler, der anvendes på industrielle erhvervsvaskerier i Danmark. Den havde den
fordel at den tog hensyn til en del faktorer, som ikke indgik i de eksisterende
vurderingssystemer/scoringssystemer for vaskemidler, som anvendes i forbindelse med
forskellige miljømærkeordninger (Svanemærket, EU miljømærke, og en vurderingsmodel
for industrielle erhvervsvaskerier (Toxicon-modellen). Det bemærkes, at Nordisk
miljømærke i løbet af projektet har foreslået og godkendt en vejledning i
miljøkriterier for vaskerier (Nordisk miljømærke 2002), hvor DTI-modellen indgik som en
del af forslaget til vurderingsmetodens (baggrundsdok).
I den forbindelse er det vigtigt at gøre opmærksom på, at der på en række punkter
er afgørende forskelle mellem vurdering af vaskemidler til husholdningsbrug og
vaskemidler, der anvendes i industrielle erhvervsvaskerier:
 | Vaskemidler til industrielle erhvervsvaskerier anvendes sammen med hjælpekemikalier i
såkaldte recepter, således at en recept sammensættes af flere produkter eksempelvis
vaskemiddel, vaskeforstærker, blegemiddel og skyllemiddel. |
 | Det samme vaskemiddel kan doseres forskelligt afhængig af vasketøjstype og
tilsmudsningsgrad. I recepten angives en dosering i g/kg tøj for de forskellige
kemikalier. |
For vaskemidler, der anvendes i industrielle erhvervsvaskerier, gælder det derfor, at
det ikke er de enkelte produkter alene men deres forbrugsmængder i vaskerecepterne, der
er afgørende for den resulterende miljøbelastning. Derfor er det vaskerecepterne, som
danner grundlag for den miljømæssige vurdering.
Den eksisterende DTI model for erhvervsvaskerier er bevaret med få ændringer i sin
nye version (DTIvask_2).
DTI-modellen blev fundet velegnet til vurderingen, fordi industrielle erhvervsvaskerier
anvender forskellige typer og forskellig dosering af vaskemidler afhængig af vasketøjets
art og tilsmudsning. Et vaskeri, der primært vasker stærkt tilsmudset arbejdstøj, som
kræver relativt høje doseringer af tensider, vil derfor belaste miljøet mere end
vaskerier, der primært vasker let tilsmudset sengetøj.
For at undgå, at visse vaskerier på forhånd er udelukket fra at opfylde kravene til
en miljøvenlig vask på grund af typen af vasketøj, der behandles, er der derfor anvendt
forskellige kriterier for forskellige typer vask.
Der er anvendt følgende opdeling:
 | Let tilsmudset (f.eks. sengetøj) |
 | Middel tilsmudset (f.eks. duge og institutionsundertøj) |
 | Stærkt tilsmudset (f.eks. industriarbejdstøj. Hvidt og kulørt arbejdstøj kan
eventuelt vurderes separat) |
På opfordring af vaskeindustrien har Nordisk miljømærkesekretariatet defineret deres
vasketøj som vist i Tabel 4.1.
Tabel 4.1
Fordeling af vasketøj efter besmudsningsgrad (Nordisk Miljømærkning 2001)
Besmudsningsgrad |
Vasketøj |
Let besmudset |
Hotelvasketøj, sengetøj
Institutionsvasketøj, sengetøj og tæpper |
Middel besmudset |
Duge,
Industrihåndklæder,
Arbejdstøj fra let industri,
Entremåtter,
Håndklæderuller
Institutionskitler, -personaletøj, patienttøj, stiklagner |
Kraftigt besmudset |
Køkkenvasketøj
Hvidt og kulørt vasketøj fra slagteri og charcuteri
Arbejdstøj fra mekanisk industri
Gulvklude
Institutionsbeklædning der er særlig besmudset ("Trikå, OP" ??
operationsbeklædning |
Extra kraftigt besmudset |
Industriklude |
Vurderingen af de enkelte stoffer baseres på de data, man er blevet enige om
internationalt. Disse data er nedfældet i to datalister som bruges lidt forskelligt og
derfor varierer lidt:
4.2.1.1 DID-listen
EUs Detergent Ingredient Database (DID listen) er udarbejdet i forbindelse med
miljømærkning af vaskemidler i EU. Listen er udarbejdet af det tyske Umweltbundesamt
(UBA) og det østrigske Bundesministerium für Umwelt, Jugend und Familien (BMUJF) og er
baseret på en lang række undersøgelser af de kemiske stoffer der indgår i vaskemidler.
Den seneste liste kan findes i EC1999, Appendix 1.
4.2.1.2 K-listen
Nordisk miljømærke har vedtaget en fælles kemikalieliste (K-liste) (Nordisk
miljømærke 2001). Listen er baseret på DID-listen, men varierer lidt i rækkefølge og
parameteropbygning.
Som udgangspunkt og for at gøre metoden sammenlignelig med andre vurderingsmetoder
(Svanen og Blomsten) er oplysningerne fra K-listen anvendt. I de tilfælde kemikaliet ikke
er omtalt i K-listen er der indhentet oplysninger fra producenten af stoffet suppleret med
litteraturoplysninger. I enkelte tilfælde har der været tale om to alternativer i samme
gruppe (samme K-nr). I sådanne tilfælde er de reelle oplyste eller fundne værdier
vurderet og anvendt for at kunne gennemføre en reel sammenligning.
I eftersøgningen efter stoffer, der var potentielt egnede som substituerede stoffer,
har der været specielt fokus på stoffernes:
 | Nedbrydelighed |
|
Stofferne skulle være let aerobt bionedbrydelige. Stofferne
skulle helst være anaerobt nedbrydelige. |
 | Økotoksicitet |
|
Stofferne skulle have en giftighed overfor vandlevende
organismer på >1 mg/l. Det vil sige stoffer uden mærkningskrav R50). |
 | Bioakkumulering |
|
Stoffet skulle ikke være bioakkumulerende. Vurderingen er
baseret på målte data eller oplysninger om BCF<100 eller log Kow<3. Det vil sige
stoffer uden mærkningskrav R53. |
I praksis foregik det efter at firmaerne havde haft møde med kemikalieleverandørerne om,
hvilke stoffer de kunne tilbyde til det ønskede formål. De foreslåede stoffer er
herefter vurderet mod det tidligere anvendte og mod hinanden.
Oplysninger om stoffernes miljømæssige egenskaber er først vurderet ud fra
leverandørens oplysninger på sikkerhedsdatablade. Da oplysningerne her tit er lidt
usikre, er der hvis oplysningen f.eks. er EC50 1-10 mg/l anvendt laveste tal, med mindre
leverandøren har kunnet fremvise mere præcise data.
Metoden blev retfærdiggjort f.eks. ved et tensid, hvor databladet angav toksiciteten
for henholdsvis fisk, dafnier og alger til 1-10, 1-10 og 1-10 mg/l. De reelle værdier
viste sig senere at være for fisk, dafnier og alger henholdsvis 2, 1,1 og 1,3 mg/l. Der
kan således infor et interval, som f.eks. 1-10 være stoffer som er bedre end andre.
Data er derefter eftersøgt i åben litteratur, database osv. til konfirmering eller
ændring. Sidstnævnte kunne være nødvendigt for de alternativer, der tilhørte samme
gruppe i K-listen, hvor en differentiering var nødvendig.
4.2.2.1 Lineære alkylbenzensulfonsyrer
De lineære alkylbenzensulfonsyrer (LAS) der er skiftet ud har været af typen
dodecylalkylbenzensulfonsyrer (C10-13). I K-listen er de tildelt en toxi værdi for
akuttoksicitet på 5 mg/l men mange stoffer af LAS typen er kendetegnet ved en højere
toksicitet.
Tabel 4.2:
Linære alkylbenzensulfonater
Navn |
CAS |
LC50
fisk |
EC50 dafnier |
EC50
alger |
Toxi |
SF |
NF |
ILN |
IFN |
IAN |
LAS, C10-13 |
K-liste |
|
|
|
5 |
1 |
1 |
N |
N |
J |
|
25155-30-0 |
0,7 |
15 |
0,9 |
0,7 |
1 |
1 |
N |
N |
J |
|
85536-14-7 |
5,6 |
5,2 |
14 |
5 |
1 |
1 |
N |
N |
J |
Anionisk |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Alkylsulfat, C12 |
151-21-3 |
2,8 |
0,6 |
1,3 |
0,6 |
1 |
1 |
N |
N |
N |
Alkylsulfat, C12-18 |
|
0,5 |
0,6 |
1,3 |
0,6 |
1 |
1 |
N |
N |
N |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
4.2.2.2 Nonioniske tensider
De nonioniske tensider der er anvendt som alternativer kan ikke angives af
konkurrencehensyn, men visse indgåede overvejelser kan dog fremføres. De nedennævnte
tensider er omtalt i åben litteratur og derfor omtalt frit som demonstration af
principper.
Tensiders giftighed er afhængig af alkylkædelængde og ethoxyleringen. I henhold til
Rent hjem er angivet data som vist i Tabel 4.3.
Tabel 4.3
Alkoholethoxylater (forbruger info: www.renthjem.dk)
Navn |
CAS |
LC50
fisk |
EC50
dafnier |
EC50
alger |
Toxi |
SF |
NF |
ILN |
IFN |
IAN |
C12-14, 3-9 EO |
68439-50-9 |
0,8 |
0,1-1 |
0,1-1 |
0,1 |
1 |
1 |
N |
N |
N |
C12-14, 5EO, 4PO |
68439-51-0 |
0,7-5,7 |
2,4-6,0 |
1-10 |
0,7 |
1 |
1 |
N |
N |
|
C12-15 A 7EO |
68131-39-5 |
1-2 |
1-2 |
0,85 |
0,85 |
1 |
1 |
N |
N |
N |
C13 A 7EO |
69011-36-5 |
- |
5 |
5 |
5 |
5 |
1 |
N |
|
|
Baseret på målte værdier kan man skønne en estimeret giftighed hos analoge ikke
testede stoffer. Metoden der kaldes Quantitative Structure Activity Relationships (QSAR)
benyttes i stigende grad til sådanne estimater.
Tabel 4.4
Estimerede akut toksicitet for fisk (LC40, 96 timer og dafnier Ec50, 48
timer) baseret på QSAR vurderede fedtalkoholethoxylater (US EPA 1988)
Antal C |
5 EO |
10EO |
15EO |
20EO |
25EO |
8 |
40 |
180 |
800 |
>1000 |
>1000 |
9 |
25 |
100 |
400 |
>1000 |
>1000 |
10 |
16 |
60 |
200 |
800 |
>1000 |
11 |
6 |
20 |
60 |
200 |
800 |
12 |
2 |
6 |
20 |
60 |
200 |
13 |
1 |
4 |
10 |
30 |
80 |
14 |
0,9 |
2 |
6 |
20 |
50 |
15 |
0,7 |
2 |
4 |
10 |
25 |
16 |
0,4 |
0,9 |
2 |
5 |
10 |
17 |
0,2 |
0,4 |
0,9 |
2 |
4 |
18 |
0,1 |
0,2 |
0,5 |
0,9 |
2 |
Tabel 4.5
K-liste nonioniske tensider
K-nr. |
Komponent |
TOXi |
SF |
NF |
ILN |
IFN |
IAN |
20 |
C 9/11 A, > 3-6 EO liniær el.
enkeltgrenet |
1.2 |
1 |
1 |
N |
N |
N |
21 |
C 9/11 A, > 6-9 EO liniær el.
enkeltgrenet |
10 |
1 |
1 |
N |
N |
N |
22 |
C12/15 A, 2-6 EO liniær el. enkeltgrenet |
0.6 |
1 |
1 |
N |
N |
N |
23 |
C 12/15 (Middel C < 14) A >6-9 EO |
1.2 |
1 |
1 |
N |
N |
N |
24 |
C 12/15 (Middel C > 14) A >6-9 EO |
0.3 |
1 |
1 |
N |
N |
N |
25 |
C 12/15 A > 9-12 EO |
2.5 |
1 |
1 |
N |
N |
N |
26 |
C 12/15 A >12-< 20 EO |
5 |
1 |
|
|
|
|
27 |
C 12/15 A 20-30 EO |
10 |
1 |
1 |
N |
N |
N |
28 |
C 12/15 A > 30 EO |
100 |
2 |
10 |
J |
J |
N |
29 |
C 12/18 A 0-3 EO |
0.3 |
1 |
1 |
N |
N |
N |
30 |
C 16/18 A 2-6 EO |
2.5 |
1 |
1 |
N |
N |
N |
31 |
C 16/18 A > 9-12 EO |
1.2 |
1 |
1 |
N |
N |
N |
32 |
C 16/18 A 20-30 EO |
5 |
1 |
1 |
N |
N |
N |
33 |
C 16/18 A > 30 EO |
30 |
2 ? |
10 |
J |
J |
N |
34 |
C12/18 Alkyl aminoxid |
0.3 |
1 |
1 |
N |
N |
N |
35 |
Blokpolymerer |
100 |
2 |
10 |
J |
J |
J |
36 |
Glycerin (6-17 EO) cocoat |
100 |
1 |
1 |
N |
N |
N |
37 |
C 12/14 Glukosamid |
10 |
1 |
1 |
N |
N |
N |
38 |
C 16/18 Glukosamid |
1.2 |
1 |
1 |
N |
N |
N |
39 |
C 12/14 Alkyl polyglykosid |
2.5 |
1 |
1 |
N |
N |
N |
40 |
C 8/10 Alkyl polyglykosid |
30 |
1 |
1 |
N |
N |
J |
De involverede firmaer fandt derefter selv frem til, hvilke alternativer der bedst
opfyldte deres vasketekniske krav.
DTI-modellen blev anvendt på de udpegede produkter og på de alternativer, der blev
udviklet.
Oplysninger om produkternes sammensætning er fortrolig, og kendes kun af det
pågældende firma, og den der har gennemført miljøvurderingen. I det efterfølgende
gives derfor ingen detaljerede forklaringer på årsagen til de opnåede
miljøforbedringer.
Begge firmaer havde valgt at forbedre et produkt, der består af et grundmiddel og en
vaskeforstærker, og begge havde arbejdet på at få miljøbelastningen minimeret for
vaskeforstærkeren.
Når der anvendes en vaskeforstærker vil det almindeligvis være sådan at
vaskeforstærkeren udgør en lille del af den samlede kemikaliemængde og en stor del af
den samlede miljøbelastning. Dette er også tilfældet for de produkter, der her er set
på.
Novadan havde under projektet arbejdet med to alternativer, hvoraf det viste sig under
testen for effektivitet, at den der var bedst var den der under udviklingsforløbet blev
betegnet som N1S1.
I det følgende er vist resultater fra anvendelse af DTI-modellen på de to oprindelige
midler og de valgte alternativer. For alle 4 produkter er der vist 2 beregninger, - en
hvor grundmiddel og vaskeforstærker er vurderet under ét og en beregning, hvor bidragene
er opdelt. En gengivelse af alle resultaterne findes i bilag B. Nøgletal fra
beregningerne er samlet i Tabel 4.6 og Tabel 4.7.
Tabel 4.6:
Miljømæssige nøgletal for forbedring af produkt til stærkt besmudset
tøj, Novadan.
Parameter |
Oprindeligt
produkt
N1 |
Alternativt
produkt
N1S1 |
Hele produktet |
Heraf vaske-
forstærker |
Hele produktet |
Heraf vaske-
forstærker |
|
12.34 |
19% |
12.34 |
20% |
GN: |
score for giftighed og nedbrydning |
|
18.388 |
95 % |
2.312 |
57% |
SOO: |
tungt opløselige uorganiske stoffer |
|
0 |
|
0 |
|
Loo: |
letopløselige uorganiske stoffer |
|
8,8 |
|
8,8 |
|
IFN: |
Ikke fuldstændigt nedbrydelige |
|
0,2 |
|
0,2 |
|
IAN: |
ikke anaerob nedbrydelige |
|
0,2 |
|
0,2 |
|
|
1,5 |
|
1,5 |
|
R50: |
1,24 |
|
0 |
|
S R50/53,
R50/51,52/53 |
0,10 |
|
0 |
|
|
0,1 |
|
0 |
|
B |
0,2 |
|
0,2 |
|
C |
3,24 |
|
3.38 |
|
Pointsum |
-37,5 |
|
58,4 |
|
Af Tabel 4.6 ses at vaskeforstærkeren udgør 19% af kemikaliemængden, men repræsenterer
95% af miljøbelastningen for det oprindelige middel. For det alternative middel er
mængden af vaskeforstærker omtrent det samme, mens miljøbelastningen er faldet meget.
Det skal bemærkes at der ikke er ændret på grundmidlet.
Den samlede miljøbelastning udtrykt ved GN er reduceret kraftigt, og udgør for det
nye produkt kun 12,6% i forhold til det oprindelige produkt.
Det nye produkt indeholder ikke stoffer, der er mærket R50 eller R50/53, R51/53,
R52/53. Som det ses af tabellen er der ligeledes sket en fjernelse af A-stoffer.
Pointsummen er blevet hævet fra 37 til over 50, hvilket må ses som værende
meget positivt, da den maksimale pointsum kan blive 60.
Tabel 4.7
Miljømæssige nøgletal for forbedring af produkt til stærkt besmudset
tøj, Henkel-Ecolab.
Parameter |
Oprindeligt
produkt
H1 |
Alternativt
produkt
H1S1 |
Hele produktet |
Heraf vaske-
forstærker |
Hele produktet |
Heraf vaske-
forstærker |
|
26,0 |
23 % |
25,8 |
23% |
GN: |
score for giftighed og nedbrydning |
|
126.915 |
97 % |
8.657 |
62 % |
SOO: |
tungt opløselige uorganiske stoffer |
|
0 |
|
0 |
|
Loo: |
letopløselige uorganiske stoffer |
|
16,8 |
|
16,8 |
|
IFN: |
Ikke fuldstændigt nedbrydelige |
|
0,2 |
|
0,26 |
|
IAN: |
ikke anaerob nedbrydelige |
|
0,2 |
|
0,26 |
|
|
4,80 |
|
4,80 |
|
R50: |
9,0 |
|
8,1 |
|
S R50/53,
R51/53, 52/53 |
2,40 |
|
0,06 |
|
|
2,4 |
|
0 |
|
B |
0,2 |
|
0,26 |
|
C |
6,6 |
|
8,7 |
|
Pointsum |
-1.127 |
|
54 |
|
I eksemplet vist i Tabel 4.7 gælder det ligeledes at der ikke er sket ændringer i den
anvendte kemikaliemængde, men at miljøbelastningen er blevet reduceret kraftigt, - det
nye produkt udgør målt som GN 7% af det oprindelige.
Den kraftigste reduktion i miljøbelastning stammer fra reduktion i anvendelsen af
stoffer som er mærket med R50 og R50/53, R51/53, R52/53. Dette giver sig også udtryk i
en mindre mængde A-stoffer.
Pointsummen, som tidligere var relativt lav, under 1.000 er blevet hævet til
over 50, hvilket må anses for at være meget positivt.
De foretagne vurderinger udtrykt som f.eks. GN eller i pointsummen er relative mål, og
de to udgangsprodukter lader sig ikke umiddelbart sammenligne. Man kan derfor ikke
konkludere at det ene produkt er bedre end det andet. Man kan derimod slutte, at der er
sket en væsentlig miljømæssig forbedring i arbejdet med begge produkter.
Begge firmaer arbejdede med alternative produkter til vask af let besmudset hvidt eller
kulørt tøj. Produktet er her et en-komponent middel.
I det følgende er vist resultaterne fra anvendelse af DTI-modellen for de to
oprindelige midler og de to alternative valgte midler. En gengivelse af alle resultaterne
findes i bilag B. Nøgletallene er vist i Tabel 4.8.
Tabel 4.8:
Miljømæssige nøgletal for forbedringer af produkter til let besmudset
tøj.
Parameter |
Novadan |
Henkel-Ecolab |
Oprindeligt produkt |
Nyt
produkt |
Oprindeligt produkt |
Nyt
produkt |
|
15 |
15 |
9,75 |
9,55 |
GN: |
score for giftighed og nedbrydning |
|
6.820 |
1.963 |
5.208 |
708 |
SOO: |
tungt opløselige uorganiske stoffer |
|
0 |
0 |
0 |
0 |
Loo: |
letopløselige uorganiske stoffer |
|
12,3 |
12,6 |
8,5 |
8,5 |
IFN: |
Ikke fuldstændigt nedbrydelige |
|
0,3 |
0,3 |
0,5 |
0,5 |
IAN: |
ikke anaerob nedbrydelige |
|
0,38 |
0,38 |
0,55 |
0,55 |
|
3,75 |
3,75 |
1,5 |
1,5 |
R50: |
0,98 |
0 |
0,7 |
0,5 |
S R50/53,
R51/53, 52/53 |
0,38 |
0,3 |
0,2 |
0,0 |
|
0,075 |
0 |
0 |
0 |
B |
0,675 |
0,675 |
0,55 |
0,55 |
C |
1,98 |
1,75 |
0,50 |
0,50 |
Pointsum |
-10 |
36 |
10,9 |
53 |
Af nøgletallene i ovenstående tabel ses, at der for begge de nye produkter er sket en
væsentlig reduktion af miljøbelastningen.
Scoren for giftighed og nedbrydning GN, er i det ene tilfælde reduceret til knapt 30%
af det oprindelige, og i det andet tilfælde til under 15% af det oprindelige.
Mængden af ikke fuldstændigt nedbrydelige stoffer og ikke anaerobt nedbrydelige
stoffer er ikke blevet reduceret, men der er sket en reduktion i mængden af stoffer der
klassificeres som R50 og R50/53
RR52/53.
Pointsummen for begge produkteksempler er blevet forhøjet væsentligt.
I forbindelse med udviklingsarbejdet blev der gennemført en række miljøvurderinger
af forskellige recepter ved hjælp af DTI-modellen.
Der blev ledt efter alternative tensider, der ikke skal mærkes med R50, Meget giftige
eller R53, Potentielt bioakkumulerbare.
I udviklingsarbejdet blev det opnået at udvikle recepter, der indebærer at
kemikaliemængden forbliver den samme pr. mængde vasket tøj. Samtidig er der opnået en
væsentlig reduktion i miljøbelastningen.
Begge firmaer har opnået en reduktion af miljøbelastningen ved at skifte især meget
toksiske og persistente midler ud med mindre giftige og lettere nedbrydelige stoffer. Den
store forbedring består væsentligst i substituering af persistente og meget toksiske
stoffer med alternativer indenfor gruppen af nonioniske tensider.
Miljøbelastningen målt som GN, score for giftighed og nedbrydning er for produkter
til stærkt besmudset tøj reduceret til omkring 10% af den oprindelige belastning. For
produkter til let besmudset tøj ligger reduktionen på 15-30%.
Et eksempel viser at det har været muligt fuldstændigt af fjerne stoffer, der er
meget giftige og potentielt bioakumulerbare (mærket R50 og R50/53
R52/53), mens det
i et andet tilfælde var muligt at reducere mængden af disse stoffer. Fjernelse og
reduktion af disse stoffer ses både indenfor midler til meget og let besmudset tøj.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |
|