De fire elementer er fundamentale for vaskeprocessens formåen, på en sådan måde, at
hvis der er mindre af et element, må der være mere af et eller flere andre elementer.
Vaskemidlet (kemikaliernes) indflydelse er altså kun en enkelt, men dog væsentlig,
parameter.
Vaskemidlets indfluens på vaskeresultatet består af primære effekter og sekundære
effekter.
De primære effekter består af flere forskellige parametre sammenfattet i begrebet
vaskeevne. Vaskeevnen dækker over smudsfjerningsevne, pletfjerningsevne og evne til at
holde smudset opløst eller dispergeret i vaskeflotten, så genudfældning undgås.
Til de sekundære effekter regnes normalt kemisk slitage (fluiditet), der med tiden
nedbryder bomuld, gråning, uorganiske inkrustationer (kalkudfældning) og organiske
inkrustationer (sæberester). For industrivaskemidler, der er beregnet til anvendelse i
blødgjort vaskevand, vil de uorganiske inkrustationer dog normalt ikke være interessante
at undersøge.
Blegeeffekt måles i forbindelse med vaskemidler til hvidt tøj der indeholder
blegemiddel, for at fjerne blegefølsomme pletter bl.a. rødvin, karry og ældet blod.
Farvebevarelse og farveafsmitning er væsentligt at undersøge i forbindelse med
afprøvning af vaskemidler til kulørt tøj.
For at forstå hvordan vaskeevnen i en vaskeproces fremkommer, er det nødvendigt at
vide, at kemikaliekoncentration (vaskemiddelkoncentration), temperatur, tid og mekanisk
bearbejdning alle influerer på processens vaskeevne. F.eks. uden mekanisk bearbejdning
eller tid til indvirkning opnår man intet eller næsten intet med sit vaskemiddel, hvor
godt det så end er. Tilsvarende siger en tommelfingerregel, at kemikaliers aktivitet
fordobles for hver 10-15°C temperaturen forhøjes. Endeligt afhænger vaskeevnen af
vaskemiddel-koncentrationen og kemikaliernes egenskaber. Et vaskemiddels vaskeevne
bestemmes som regel under ensartede omstændigheder hvor temperatur, tid og mekanisk
bearbejdning ikke indgår som variable parametre.
Til at vurdere vaskemidlers primære og sekundære vaskeeffekter benyttes såkaldte
prøvestykker (kunstigt tilsmudset stof), se afsnit 5.3 Udvælgelse af prøvestykker,
eller tøj der har været benyttet af personer under almindelige vilkår (naturligt
tilsmudset tøj).
Naturligt tilsmudset tøj er principielt det bedste at undersøge primær vaskeeffekt
med, fordi det smuds der kommer på det, er af aktuelle typer og sammensætninger.
Det er dog en så besværlig og tidskrævende metode at den kun sjældent anvendes.
Kunstigt tilsmudset tøj derimod er velegnet til undersøgelse af specifikke
vaskeeffekter såsom blegevirkning, fedtopløsende virkning, enzymvirkning o.a.
Kunstigt tilsmudsede prøvestykker vaskes sjældent rene, hvorfor det er nødvendigt at
finde et niveau for tilfredsstillende smudfjerning. Til dette formål er det gængs
metode, at måle lysreflektionen (hvidheden) af det vaskede prøvestykke og sammenholde
det med lysreflektionen af prøvestykker der er vasket med et andet vaskemiddel
(referencevaskemiddel).
Med et tilstrækkeligt antal særligt udvalgte kunstigt tilsmudsede prøvestykker, kan
der trods alt fremkomme et rimelig godt billede af vaskemidlers vaskeevne.
Fordelen i forhold til naturligt tilsmudset tøj er, at det er betydeligt mere
operationelt at bruge og lettere at standardisere.
Én enkelt vask er ikke nok til at fastlægge vaskeevnen af et vaskemiddel. Der kræves
et tilstrækkeligt antal vaske, før et statistisk grundlag for bedømmelsen er til stede.
Dette antal afhænger af det valgte statistiske forsøgsdesign, hvorfor der ikke
foreligger en egentlig retningslinie for dette valg.
Man kan sige, at med den relativt store variation der ofte forekommer i resultaterne
fra den enkelte vaskeomgang, bør der som minimum vaskes fem vaskeomgange med mindst to
nye prøvestykker af hver type, lagt i vaskemaskinen i hver omgang.
Den nuværende funktionstest Svanemærke for Textilvaskemidler, se afsnit 5.5 Normative
referencer, kræver kun tre vaske.
Hvert prøvestykke måles på et tilstrækkeligt antal steder (Instituttets erfaring er
mindst 2 steder) eller vurderes af et tilstrækkeligt antal trænede personer
(Instituttets erfaring er mindst 3 personer).
De sekundære vaskeeffekter undersøges sædvanligvis også ved test af vaskemidler,
fordi det er vigtigt at tøjet ikke med tiden bliver nedbrudt, gråt eller kalkholdigt og
dermed stift.
Der er ikke undersøgt sekundære effekter af vaskemidlerne i dette projekt, fordi det
vurderedes ikke at være af afgørende betydning, og fordi det ville kræve et væsentligt
større arbejde at gennemføre.
Til at starte med var der taget udgangspunkt i sammenligning af industrielle
vaskerecepter, hvilket vil sige vaskeprocesser med uafhængig dosering af flere
forskellige typer vaskekemikalier inklusiv eksempelvis uafhængigt doseret blegemiddel.
Det blev senere klart at produkterne kunne betragtes som mere eller mindre regulære
vaskemidler, dog med flere komponenter i nogle tilfælde.
Idet der ikke foreligger standardiserede metoder for sammenligning af industrielle
vaskerecepter og vaskemidler i almindelighed, har det været nødvendigt at udvikle en
metode og vælge et forsøgsdesign, der gør det muligt at bedømme forskellen i mellem
produkterne.
ISO 4319 (1977) Surface active agents Detergents for washing fabrics
Guide
for comparative testing of performance, se afsnit 5.5 Normative referencer, beskriver
kun generelle retningslinier for sammenlignende test af vaskemidler.
De eksisterende testmetoder for vaskeeffekt der anvendes i dag, f.eks. i forbindelse
med miljømærkning af tekstilvaskemidler, Ecolabel for Textilvasmidler og Svanemærke for
Textilvaskemidler, se afsnit 5.5 Normative referencer, har til formål at afklare om et
nyt vaskemiddel kan leve op til et fastsat minimumskrav til vaskeeffekt, i forhold til et
referencevaskemiddels vaskeeffekt.
Metoderne i Svanemærket og Ecolabel er for så vidt udmærkede til godkendelse af
produkter, men ved sammenligning af vaskemidler er de ikke som sådan brugbare.
Funktionstesten i forbindelse med Svanemærkning benytter en metode hvor vaskemidlets
kritiske rengøringseffekt, beregnes som differencen mellem vaskemidlet og rent vand, i
forhold til differencen mellem referencevaskemidlet og rent vand. Dette omregnes til
procent, og derved får man et udtryk for vaskemidlets vaskeeffekt i procent af
referencevaskemidlets vaskeeffekt. Kravet er at et vaskemidlet skal have en samlet
rengøringseffekt på over 75% af referencevaskemidlets rengøringseffekt. Herudover er
det et krav at rengøringseffekten for den enkelte smudstype er over 45% af
referencevaskemidlets rengøringseffekt.

Ovennævnte metoder levner ikke mulighed for at vurdere om forskellen mellem flere testede
vaskemidler er af betydning eller ej. Er forskellen mellem et vaskemiddel der opnår en
vaskeeffekt 76% i henhold til Svanemærke for Textilvaskemidler, og et vaskemiddel der
opnår 81% overhovedet af betydning?
Ligeledes kan man ikke umiddelbart sige, at forskellen mellem et vaskemiddel der opnår
en score på eksempelvis 14 point og et vaskemiddel der opnår en score på 18 point, er
af betydning eller ej.
Det er med de ovenfor nævnte metoder således ikke muligt at kvantificere forskellen
mellem vaskemidlerne, og derved er det ikke muligt at vurdere om forskellen er
betydningsløs eller betydningsfuld.
Afsnit 5.4 Testmetode beskriver den udviklede metode der bruges til at teste og
bedømme vaskemidlerne med i dette projekt.
Til at bedømme vaskemidlernes primære vaskeeffekter såsom smudfjerning og
pletfjerning, benyttes i denne test kunstigt tilsmudsede prøvestykker.
Der findes mange forskellige kunstigt tilsmudsede prøvestykker, der hver især kan
give informationer om et vaskemiddels specifikke egenskaber. De forskellige smudstyper
reagerer på forskellige komponenter i vaskemidlerne, se Tabel 5.2. Tabellen viser en
oversigt over de smudstyper som er på de benyttede prøvestykker, samt hvilke faktorer
der påvirker de enkelte smudstyper.
Inden det blev fastlagt hvilke prøvestykker der skulle benyttes i denne test, blev
følgende producenter af prøvestykker kontaktet: det tyske wfk-Cleaning Technology
Research Institute og det Schweiziske EMPA-Testmaterials.
Wfk har indenfor de senere år udviklet prøvestykket Wfk-PCMS-55 til industrielle
vaskeprocesser, som er sammensat af en række velkendte prøvestykker, der tilsammen
dækker relevante faktorer, som påvirker smudfjerningsevnen i industrilelle
vaskeprocesser. Prøvestykket består af 13 forskellige små smudslapper der er kunstigt
ældet.
EMPA har ligeledes udviklet et nyt prøvestykke, EMPA 102, indenfor de seneste par år,
der er beregnet til undersøgelse af vaskeevnen i husholdningsvaskeprocesser.
Prøvestykket har 15 forskellige friske pletter.
For at få et tilstrækkeligt stort antal forskellige smudstyper blev begge disse
prøvestykker valgt til denne test.
Der blev indledningsvist udført nogle vaskeforsøg, for at sikre at prøvestykkerne
kunne bruges til testen, bl.a. for at finde ud af, om der var for mange af smudstyperne
der blev vasket helt af. Smudset må ikke blive vasket helt af, fordi der således ikke
ville være noget at måle på.
De indledende forsøg viste at næsten alle pletterne og smudtyperne stadig kunne ses
og måles efter vask.
Udover de nævnte to typer prøvestykker er det valgt at supplere med Teknologisk
Instituts egne prøvestykker; TI-éngangsprøvestykker og TI-olieprøvestykker, for at få
et detaljeret billede af vaskemidlernes vaskeevne.
Disse prøvestykker er ikke med i tabel 5.2, da der ikke i samme grad som for EMPA 102
og wfk PCMS55, er lavet undersøgelser for de enkelte smudstypers følsomhed over for
vaskemidlernes indholdsstoffer.
TI-éngangprøvestykket er et prøvestykke med 10 små pletter; cacao, the, tomatjuice,
rødvin, kaffe, olie, stearin, russisk salat, banan og blod, der bruges til at bedømme
pletfjerningsevne.
TI-olieprøvestykket er et prøvestykke med mineralsk olie der bruges til at bedømme
vaskeprocessers evne til at fjerne olieholdigt smuds. Dette prøvestykke benyttes kun ved
test af vaskemidler til grov arbejdsbeklædning.
For at gøre forholdene i vaskeprocesserne i laboratoriet så virkelighedsnære som
muligt, er der tilført kunstigt smuds i form af Wfk-SBL smudsballaststykker, der
tilsættes hver enkelt vask.
Skemaet i Tabel 5.2 Oversigt over smudstyper, kan bruges til at bedømme de testede
vaskemidlers styrker og svagheder med hensyn til de forskellige faktorer der påvirker
evnen til at fjerne smudset.
Smudstyperne er inddelt i 5 hovedgrupper efter hvilke kemiske faktorer de påvirkes af.
De 5 faktorer er: Detergenter (generelt), blegemiddel, protease, amylase og lipase.
Detergentfaktoren fortæller noget om vaskemidlets vaskeaktive stoffers virkning bl.a.
tensidernes virkning og fortæller således noget om vaskemidlets generelle vaskeevne.
Blegefaktoren fortæller noget om vaskemidlets blegende virkning, eksempelvis
funktionen af percarbonat og TAED.
Proteasefaktoren fortæller noget om vaskemidlets virkning med hensyn til
proteinspaltende enzymer.
Amylasefaktoren fortæller noget om vaskemidlets virkning med hensyn til
stivelsesspaltende enzymer.
Lipasefaktoren fortæller noget om vaskemidlets virkning med hensyn til fedtspaltende
enzymer.
Eksempelvis kan det ses, at makeup påvirkes af vaskeaktive stoffer som tensider etc.,
hvilket vil sige at makeupen er detergent følsom og fortæller dermed noget om
vaskemidlets generelle vaskevirkning.
Herudover påvirkes makeupen af blegemidler som TAED/Perborat og kategoriseres
dermed også som blegefølsom, hvilket fortæller noget om vaskemidlets blegevirkning.
Tabel 5.2
Oversigt over smudstyper
Se her!
Tabel 5.2 Oversigt over smudstyper, viser hvilke faktorer der påvirker de forskellige
smudstyper på de forskellige prøvestykker.
De nye substituerede vaskemidler, der er udviklet i dette projekt, er testet efter en
metode der er specielt udviklet til formålet. Metoden bygger på elementer fra
forskellige standarder og testmetoder inden for det vaskeritekniske område.
Den udviklede metode bygger på et princip hvor vaskeeffekten udtrykkes som procentvis
ækvivalent vasketid i forhold til et referencevaskemiddel. På den måde er det muligt at
bedømme størrelsen af forskellen mellem to vaskemidler, udtrykt i ækvivalent vasketid
også kaldet ækvivalent vaskeeffekt (EQ-vaskeeffekt).
EQ-vaskeeffekt (ækvivalent vasketid) tidligere beskrevet i rapporten "Reduktion
af elforbruget i husholdningsvaskemaskiner ved anvendelse af ny vasketeknologi" se
afsnit 5.5 Normative referencer, er en måde at omsætte lysreflektionsmålingerne, fra de
vaskede prøvestykker, til et udtryk for vaskeeffekt. Metoden bygger på et princip der er
beskrevet i standarden IEC 456 se afsnit 5.5.
Som nævnt tidligere er der fire parametre tid, kemi, temperatur og mekanisk
bearbejdning, der har betydning for afvaskning af smuds på textiler. Vasketiden er i og
for sig et produkt af tid og mekanisk bearbejdning, idet definitionen vask indebærer en
eller anden form for mekanisk bearbejdning.
Vasketiden er en parameter der er let at forholde sig til, forstået på den måde at
hvis vaskemiddel A eksempelvis skal vaske i 30% længere tid end vaskemiddel B, for at
opnå samme vaskeresultat, så er vaskemiddel A en del dårligere end vaskemiddel B.
For at omsætte lysreflektionsværdierne til EQ-vaskeeffekt (ækvivalent vasketid) er
det nødvendigt at kende sammenhængen mellem afvaskning af smudset fra prøvestykkerne
målt ved lysrefleksion på det vaskede prøvestykke og vasketiden. Instituttets
erfaringer viser at afvaskningen af smudset er logaritmisk med vasketiden. Dette er
illustreret i Figur 5.1 Smudsfjerning som funktion af EQ-vasketid og Figur 5.2
Smudsfjerning som logaritmisk funktion af EQ-vasketid.

Figur 5.1
Smudsfjerning som funktion af EQ-vasketid

Figur 5.2
Smudsfjerning som logaritmisk funktion af EQ-vasketid
Figur 5.1 Smudsfjerning som funktion af EQ-vasketid og Figur 5.2 Smudsfjerning som
logaritmisk funktion af EQ-vasketid,viser et eksempel på en referencekurve for et
vaskemiddel. I dette projekt vil denne referencekurve være baseret på grundproduktet af
hver vaskemiddeltype.
Referencekurven kan beskrives matematisk:
Rref = k1 + k2 · log EQ(vasketid)
Rref: lysreflektion af prøvestykker [%]
k1: konstant [-]
k2: konstant [-]
EQ(vasketid): vasketid f.eks [min.]
For at finde ligningen for referencemidlet for eksempelvis et af grundprodukterne, er
det nødvendigt at kende Rref og EQ(vasketid) i to forskellige vaskeprocesser
med forskellige vasketider. Herved kan konstanterne k1 og k2 bestemmes,
ved at løse to ligninger med to ubekendte.
De to vaskeprocesser burde i princippet være vaskeprocesser med to forskellige
vasketider, men fordi opvarmningstidens andel af vasketiden vil være forskellig i de to
situationer, hvis vasketiden blot forlænges, vil det give et forkert billede af
lysreflektionen fra prøvestykkerne som funktion af vasketiden.
For at komme ud over dette problem, er det valgt at gennemføre to forskellige
vaskeprocesser med forskellige mekaniske bearbejdningsniveauer, som indirekte svarer til
to vaskeprocesser med forskellige vasketider, jf. at vasketid er et produkt af tid og
mekanisk bearbejdning.
De tre parametre tid, kemi og temperatur holdes konstante i de to vaskeprocesser.
Ved at ændre vasketiden indirekte ved hjælp af ændring i den mekaniske bearbejdning,
nedbringes antallet af vaskeprocesser der skal gennemføres for at fastlægge
referencekurven.
Forholdet mellem vasketiderne i de to vaskeprocesser A og B skal fastlægges, for at
det er muligt at finde frem til referencekurven.
Forholdet vælges til at være en faktor 2, således at vasketiden for proces B svarer
til to gange vasketiden for program A.
Det vil sige at to gange vask på program A svarer til én gang vask på program B.
Skylningens vaskeeffekt, antages i disse vaskeprocesser at være så marginal, at den
ikke vil at have betydning for vaskeeffekten.
I det følgende kaldes vaskeprogram A for RLA (Reference Lavt Aktivitetsniveau) og B
kaldes for RHA (Reference Højt Aktivitetsniveau).
Vaskeprogram RHA defineres til at have en vasketid på 100 (indeks) og vaskeprogram
RLA' vasketid defineres til 50 (indeks).
Vaskeprogram RHA findes ved at tage udgangspunkt i et vaskeprogram, der passer til det
aktuelle vaskemiddel der skal være referencevaskemiddel, f.eks. et af grundprodukterne.
Med dette menes at vaskeprogram RHA skal passe til referencevaskemidlets virkning med
hensyn til temperatur og tid.
Når vaskeprogram RHA er fastlagt skal vaskeprogram RLA tilpasses, så to vaske på
vaskeprogram RLA svarer til én vask på vaskeprogram RHA. Dette gøres ved at nedsætte
den mekaniske bearbejdning i vaskeprogram RLA.
Noget af arbejdet med testmetoden har bestået i at finde frem til det mekaniske
bearbejdningsniveau på vaskeprogram RLA, ved at lave en række forsøg, indtil
lysrefleksionsværdierne fra prøvestykkerne for vaskeprogram RHA, stemte overens med
værdierne for to gange vask på vaskeprogram RLA.
Når vaskeprogram RHA og RLA er fastlagte, kan referencekurven for grundproduktet
findes og EQ-vaskeeffekten (ækvivalent vasketid) for et nyt substitueret vaskemiddel
bestemmes.
På vaskeprogram RHA og RLA vaskes hver især 5 vaske med det aktuelle
referencevaskemiddel og med aktuelle prøvestykker, se afsnit 5.3 Udvælgelse af
prøvestykker.
Prøvestykkerne måles for lysrefleksion og referencekurven for referencevaskemidlet
kan beregnes på følgende måde:
Ligning 1.: RRHA (%) = k1 + k2 · log EQ(100)
Ligning 2.: RRLA (%) = k1 + k2 · log EQ(50)
RRHA: Lysrefleksion for prøvestykker vasket på program RHA
RRLA: Lysrefleksion for prøvestykker vasket på program RLA
k1: konstant [-]
k2: konstant [-]
EQ(vasketid): vasketid (indeks)
Konstanterne k1 og k2 findes ved at løse ligningerne med
lysreflektionsværdier for RHA og RLA og ligningen for referencekurven haves:
Rref (%) = k1 + k2 · log EQ(vasketid)
Sammenhængen mellem lysreflektionsmålingerne og EQ-vasketiden (EQ-vaskeeffekten) for
det vaskemiddel der skal testes mod referencevaskemidlet (grundproduktet), vil være
beskrevet ved ovenstående ligning.
Idet EQ-vaskeeffekten ønskes som funktion af lysrefleksionsværdierne omskrives
ligningen:
RVHA: Lysrefleksion for prøvestykker vasket på program RHA med
testvaskemidlet.
På denne måde er det nu muligt at få udtrykt forskellen mellem to vaskemidler i
ækvivalent vasketid kaldet EQ-vaskeeffekt.
Hvis et vaskemiddel opnår en EQ-vaskeeffekt på 115%, betyder det at vasketiden med
referencevaskemidlet skal være 15% længere, for at opnå samme vaskeeffekt, hvilket
betyder at der skal vaskes kortere tid med vaskemidlet end med referencevaskemidlet, for
at opnå samme renhed af prøvestykkerne. Dette betyder alt andet lige, at vaskemidlet er
bedre end referencevaskemidlet.
Ligeledes betyder en EQ-vaskeeffekt på 85%, at vasketiden med referencevaskemidlet
skal være 15% kortere for at opnå samme vaskeeffekt som det afprøvede vaskemiddel,
hvilket vil sige at der skal vaskes længere tid med vaskemidlet end med
referencevaskemidlet for at opnå samme renhed af prøvestykkerne. Dette betyder at
vaskemidlet er dårligere end referencevaskemidlet.
Følgende bedømmelsesskala for EQ-vaskeeffekt er valgt:
Tabel 5.3
Bedømmelse af EQ-vaskeeffekt