6.1.1.7 Behandling af måleresultater
Idet der er tale om sammenlignende test af vaskemidler er der benyttet følgende metode
for at bedømme om der er forskel på lysrefleksionernes middeltal.
Metoden er beskrevet i standarden DS 927, se afsnit 5.5 Normative referencer.
For hvert af de to sæt måleresultater beregnes middeltallet og spredningen.
Resultatet angives som
for sæt nr. 1 og
for sæt nr. 2.
For at undersøge om middelværdierne for lysrefleksionsmålingerne på de vaskede
prøvestykker (EMPA 102 og Wfk PCMS-55) er forskellige, beregnes differencen mellem
middeltallene:

og spredningen (middelfejlen) på denne difference:

Såfremt n1+ n2 er større end 20, gælder det
tilnærmelsesvis, at 95%-sikkerhedsgrænserne for differencen mellem de to sæt
lysrefleksionsmålingers middelværdi er d±2× sd. Hvis
0 ligger mellem disse grænser, kan man ikke på grundlag af de foreliggende resultater
erklære at lysrefleksionernes middelværdier er forskellige.
Resultaterne fra de gennemførte vaskeforsøg er vist i bilag C. I det følgende er de
væsentligste resultater trukket frem. Det skal understreges at det er en sammenlignende
test. Ændringer i f.eks. EQ-vaskeeffekt for det oprindelige middel og smudsfjernelse er
målt relativt som forskelle mellem oprindeligt og nyt middel.
Produkterne N1S1 og N1 består hver af et arbejdstøjsvaskemiddel og en
vaskeforstærker, der doseres sammen i vaskemaskinen. Forskellen mellem N1S1 og N1 er at
nogle kemiske stoffer er substitueret i vaskeforstærkeren i produkt N1S1.
Vaskeeffekt bedømt med EMPA 102 og Wfk PCMS 55.
N1S1 får en middelværdi på 102% i EQ-vaskeeffekt og en middelværdi på
1,21[%-point] i smudsfjerningsgrad for de smudstyper, hvor der er signifikant forskel i
forhold til N1.
Ud fra de smudstyper, hvor det har været muligt at beregne EQ-vaskeeffekt, kan det
konstateres, at forskellen på N1S1 og N1 ligger i evnen til at fjerne makeup, dessert,
ler, æg, stivelse og vegetabilsk olie/mælk.
N1S1 er væsentligt bedre til at fjerne ler og stivelse og en del bedre til at fjerne
dessert og æg. Derimod er N1S1 meget dårligere til at fjerne makeup og en del dårligere
til at fjerne vegetabilsk olie /mælk.
Ses der på forskellen i smudsfjerningsgraden for smudstyperne er der 12 smudstyper,
hvor der er signifikant forskel på N1S1 og N1. N1S1 er bedre end N1 til at fjerne 7 ud af
de 12 smudstyper, og dårligere til at fjerne de resterende 5 smudstyper.
De 5 største forskelle i smudsfjerningsgrad er for smudstyperne babymad, the, brugt
motorolie (EMPA), stivelse og dessert. N1S1 er bedre end N1 til at fjerne babymad, the,
stivelse og dessert, hvorimod N1S1 er dårligere end N1 til at fjerne brugt motorolie
(EMPA).
Der er vasket 5 stk. olieprøvestykker med N1 og 3 stk. med N1S1. Ud fra resultaterne
af restolieindholdet i prøvestykkerne efter vask med produkt N1S1 og produkt N1, kan der
ikke siges at være forskel i produkternes evne til at fjerne mineralsk olie fra
prøvestykkerne.
Der er vasket 10 stk. TI-éngangsprøvetykker med N1 og 6 stk. med N1S1. Skalaen går
fra 1 til 5, hvor 1 svarer til at pletten er som før vask, og 5 svarer til at pletten er
helt væk. Resultaterne af TI-éngangsprøvestykkerne viser stort set ingen forskel på
produkt N1S1 og produkt N1. Produkt N1S1 får én note mindre end produkt N1 på
tomatjuicepletten.
Produkterne N1S2 og N1 består hver af et arbejdstøjsvaskemiddel og en
vaskeforstærker, der doseres sammen i vaskemaskinen. Forskellen mellem N1S2 og N1 er at
nogle kemiske stoffer er substitueret i vaskeforstærkeren i produkt N1S2.
Vaskeeffekt bedømt med EMPA 102 og Wfk PCMS 55.
N1S2 får en middelværdi på 100% i EQ-vaskeeffekt og en middelværdi på
0,89[%-point] i smudsfjerningsgrad for de smudstyper hvor der er signifikant forskel i
forhold til N1.
Ud fra de smudstyper hvor det har været muligt at beregne EQ-vaskeeffekt kan det
konstateres at forskellen på N1S2 og N1 ligger i evnen til at fjerne makeup, karry
(EMPA), tørv, dessert, ler, lanolin på bomuld, sebum på bomuld, sebum på p/b,
motorolie, sod/mineralolie, stivelse og vegetabilsk olie/mælk.
N1S2 er væsentlig bedre end N1 til at fjerne dessert, sebum på p/b og sod/mineralolie
og en del bedre til at fjerne ler og stivelse. Derimod er N1S2 væsenligt dårligere end
N1 til at fjerne makeup og lanolin på p/b, en del dårligere til at fjerne tørv, sebum
på bomuld, motorolie (wfk) og vegetabilsk olie /mælk samt lidt dårligere til at fjerne
karry (EMPA).
Ses der på forskellen i smudsfjerningsgraden for smudstyperne, er der 19 smudstyper
hvor der er signifikant forskel på N1S2 og N1. N1S2 er bedre end N1 til at fjerne 9 ud af
de 19 smudstyper, og dårligere end N1 til at fjerne de resterende 10 smudstyper.
De 5 største forskelle i smudsfjerningsgrad er for smudstyperne the, babymad, brugt
motorolie (EMPA), rødvin (EMPA) og rødvin (wfk). N1S2 er bedre end N1 til at fjerne the,
babymad, rødvin (EMPA) og rødvin (wfk), hvorimod N1S2 er dårligere end N1 til at fjerne
brugt motorolie (EMPA).
Der er vasket 5 stk. olieprøvestykker med N1 og 3 stk. med N1S1. Ud fra resultaterne
af restolieindholdet i prøvestykkerne efter vask med produkt N1S2 og produkt N1, kan der
ikke siges at være forskel i produkternes evne til at fjerne mineralsk olie fra
prøvestykkerne.
Der er vasket 10 stk. TI-éngangsprøvestykker med N1 og 6 stk. med N1S2. Skalaen går
fra 1 til 5, hvor 1 svarer til at pletten er som før vask og 5 svarer til at pletten er
helt væk. Resultaterne af éngangsprøvestykkerne viser stort set ingen forskel på
produkt N1S2 og produkt N1. Produkt N1S2 får én note mindre end produkt N1 på
tomatjuicepletten.
Produktet N2S1 og N2 er vaskemidler til kulørt tøj. Forskellen mellem N2S1 og N2 er
at nogle kemiske stoffer er substitueret i produkt N2S1 i forhold til N2.
Vaskeeffekt bedømt med EMPA 102 og Wfk PCMS 55.
N2S1 får en middelværdi på 87% i EQ-vaskeeffekt og en middelværdi på
1,66[%-point] i smudsfjerningsgrad, for de smudstyper hvor der er signifikant
forskel i forhold til N2.
Ud fra de smudstyper hvor det har været muligt at beregne EQ-vaskeeffekt kan det
konstateres at forskellen på N2S1 og N2 ligger i evnen til at fjerne makeup, karry
(EMPA), spaghettisauce, tørv, animalsk fedtstof, sebum på p/b, karry (wfk),
sod/mineralolie, stivelse og Cacao.
For de smudstyper hvor EQ-vaskeeffekt kunne beregnes er der ingen, hvor N2S1 er bedre
end N2.
N2S1 er væsentligt dårligere end N2 til at fjerne animalsk fedt og karry (wfk) og en
del dårligere til at fjerne makeup, tørv, sebum på p/b, sod/mineralolie, stivelse og
cacao og lidt dårligere til at fjerne karry (EMPA) og spaghettisauce.
Ses der på forskellen i smudsfjerningsgraden for smudstyperne er der 13 smudstyper
hvor der er signifikant forskel på N2S1 og N2. N2S1 er bedre end N2 til at fjerne 2 ud af
de 13 smudstyper og dårligere end N2 til at fjerne de resterende 11 smudstyper.
De 5 største forskelle i smudsfjerningsgrad er for smudstyperne the, tørv, stivelse,
rødvin (wfk) og karry (wfk). N2S1 er bedre end N2 til at fjerne the, hvorimod N2S1 er
dårligere end N2 til at fjerne tørv, stivelse, rødvin (wfk) og karry (wfk).
Der er vasket 10 stk. TI-éngangsprøvetykker med N2 og 6 stk. med N2S1. Skalaen går
fra 1 til 5, hvor 1 svarer til at pletten er som før vask, og 5 svarer til at pletten er
helt væk. Resultaterne af éngangsprøvestykkerne viser kun en mindre forskel på produkt
N2S1 og produkt N2. Produkt N2S1 får én note mindre end produkt N2 på cacao og
tomatjuicepletten.
Produktet N2S2 og N2 er vaskemidler til kulørt tøj. Forskellen mellem N2S1 og N2 er
at nogle kemiske stoffer er substitueret i produkt N2S1 i forhold til N2.
Vaskeeffekt bedømt med EMPA 102 og Wfk PCMS 55.
N2S2 får en middelværdi på 102% i EQ-vaskeeffekt og en middelværdi på
2,66[%-point] i smudsfjerningsgrad for de smudstyper, hvor der er signifikant forskel i
forhold til N2.
Ud fra de smudstyper hvor det har været muligt at beregne EQ-vaskeeffekt kan det
konstateres at forskellen på N2S2 og N2 ligger i evnen til at fjerne karry (EMPA),
dessert, ler, karry (wfk) og stivelse.
N2S2 er meget bedre end N2 til at fjerne ler og lidt bedre til at fjerne dessert.
Derimod er N2S2 væsentligt dårligere end N2 til at fjerne karry (EMPA), en del
dårligere til at fjerne karry (wfk) og lidt dårligere til at fjerne stivelse.
Ses der på forskellen i smudsfjerningsgraden for smudstyperne er der 7 smudstyper,
hvor der er signifikant forskel på N2S2 og N2. N2S2 er bedre end N2 til at fjerne 4 ud af
de 7 smudstyper og dårligere end N2 er til at fjerne de resterende 3 smudstyper.
De 5 største forskelle i smudsfjerningsgrad er for smudstyperne the, rødvin (EMPA),
ler, karry (EMPA) og stivelse. N2S2 er bedre end N2 til at fjerne the, rødvin (EMPA) og
ler, hvorimod N2S2 er dårligere end N2 til at fjerne karry (EMPA) og stivelse.
Der er vasket 10 stk. TI-éngangsprøvetykker med N2 og 6 stk. med N2S2. Skalaen går
fra 1 til 5, hvor 1 svarer til at pletten er som før vask, og 5 svarer til at pletten er
helt væk. Resultaterne af éngangsprøvestykkerne viser kun en mindre forskel på produkt
N2S2 og produkt N2. Produkt N2S2 får én note mindre end produkt N2 på banan og
tomatjuicepletten.
Produkterne H1S1 og H1 består hver af et vaskemiddel til kulørt-/arbejdstøj og en
vaskeforstærker, der doseres sammen i vaskemaskinen. Forskellen mellem H1S1 og H1 er at
nogle kemiske stoffer er substitueret i produkt H1S1 i forhold til H1.
Vaskeeffekt bedømt med EMPA 102 og Wfk PCMS 55.
H1S1 får en middelværdi på 123% i EQ-vaskeeffekt og en middelværdi på
5,08[%-point] i smudsfjerningsgrad for de smudstyper, hvor der er signifikant forskel i
forhold til H1.
Ud fra de smudstyper hvor det har været muligt at beregne EQ-vaskeeffekt kan det
konstateres at forskellen på H1S1 og H1 ligger i evnen til at fjerne dessert, smør,
sebum på p/b, karry (wfk) og sod/mineralolie.
H1S1 er meget bedre end H1 til at fjerne smør, sebum på p/b og karry (wfk), en del
bedre til at fjerne sod/mineralolie og lidt bedre til at fjerne dessert.
For de smudstyper hvor det har været muligt at beregne EQ-vaskeeffekt er der ingen,
hvor H1S1 er dårligere til at fjerne smudset end H1.
Ses der på forskellen i smudsfjerningsgraden ses det, at der er 10 smudstyper, hvor
der er signifikant forskel på H1S1 og H1. H1S1 er bedre end H1 til at fjerne 10 ud af de
10 smudstyper og H1 er ikke signifikant bedre til at fjerne nogen af smudstyperne.
De 5 største forskelle i smudsfjerningsgrad er for smudstyperne lanolin på p/b, brugt
motorolie (EMPA), animalsk fedt, betacarotin og sebum på p/b. H1S1 er bedre end H1 til at
fjerne disse smudstyper.
Der er vasket fem olieprøvestykker med H1 og fem med H1S1. Ud fra resultaterne af
restolieindholdet i prøvestykkerne efter vask med produkt H1S1 og produkt H1, kan der
ikke siges at være forskel i produkternes evne til at fjerne mineralsk olie fra
prøvestykkerne.
Der er vasket 10 stk. TI-éngangsprøvestykker med produkt H1 og 10 stk. med produkt
H1S1. Skalaen går fra 1 til 5, hvor 1 svarer til at pletten er som før vask, og 5 svarer
til at pletten er helt væk. Resultaterne af éngangsprøvestykkerne viser kun en mindre
forskel på produkt H1S1 og produkt H1. Produkt H1S1 får én note mindre end produkt H1
på kaffe, cacao og russisk salat pletten.
Produktet H2S1 og H2 er vaskemidler til hvidt tøj. Forskellen mellem H2S1 og H2 er at
nogle kemiske stoffer er substitueret i produkt H2S1 i forhold til H2.
Vaskeeffekt bedømt med EMPA 102 og Wfk PCMS 55.
H2S1 får en middelværdi på 96% i EQ-vaskeeffekt og en middelværdi på
5,52[%-point] i smudsfjerningsgrad for de smudstyper hvor der er signifikant forskel
i forhold til H2.
Ud fra de smudstyper hvor det har været muligt at beregne EQ-vaskeeffekt kan det
konstateres at forskellen på H2S1 og H2 ligger i evnen til at fjerne brugt motorolie
(EMPA), lanolin på p/b og motorolie (wfk).
H2S1 er en del dårligere end H2 til at fjerne motorolie (EMPA), lanolin på p/b og
motorolie (wfk).
For de smudstyper hvor EQ-vaskeeffekt kunne beregnes er der ingen hvor H2S1 er bedre
end H2.
Ses der på forskellen i smudsfjerningsgraden for smudstyperne, er der 3 smudstyper
hvor der er signifikant forskel på H2S1 og H2. H2S1 er dårligere end H2 til at fjerne
disse 3 smudstyper, og der er således ingen smudstyper hvor H2S1 er bedre end H2.
De 3 forskelle i smudsfjerningsgrad er for smudstyperne lanolin på p/b, brugt
motorolie (EMPA) og motorolie (wfk).
Der er vasket 10 stk. TI-éngangsprøvetykker med produkt H2 og 8 stk. med produkt H2S1
(2 stk. gik tabt). Skalaen går fra 1 til 5, hvor 1 svarer til at pletten er som før vask
og 5 svarer til at pletten er helt væk. Resultaterne af éngangsprøvestykkerne viser kun
en mindre forskel på produkt H2S1 og produkt H2. Produkt H2S1 får én note mere end
produkt H2 på cacao og brugt motorolie.
Novadan fik testet to alternative nye produkter for hver af deres grundprodukter i
laboratorietesten. Et af de nye substituerede produkter skulle vælges til test på et
industrielt vaskeri. Denne udvælgelse har Novadan foretaget i samråd med Teknologisk
Institut.
Henkel-Ecolab fik testet ét nyt substitueret produkt for hvert af grundprodukterne og
behøvede således ikke at vælge én ud.
Her gives en vurdering af produkterne der blev testet i laboratoriet, på baggrund af
resultaterne beskrevet i afsnit 6.2.
N1S1 og N1S2 er varianter af det samme grundprodukt; en vaskeforstærker i kombination
med et arbejdstøjsvaskemiddel, og der skal udvælges én af varianterne til test på et
industrielt vaskeri.
N1S1 afviger mindre fra grundproduktet N1 end N1S2 gør. Samtidig er N1S1 bedst til at
fjerne 7 ud af 12 smudstyper, hvor der er signifikant forskel i forhold til N1, mod 9 ud
af 19 smudstyper for N1S2.
N1S1 får en middelværdi på 102% i EQ-vaskeeffekt og en middelværdi på
1,21[%-point] i smudsfjerningsgrad for de smudstyper, hvor der er signifikant forskel i
forhold til N1.
N1S2 får en middelværdi på 100% i EQ-vaskeeffekt og en middelværdi på
0,89[%-point] i smudsfjerningsgrad for de smudstyper, hvor der er signifikant forskel i
forhold til N1.
Ses der på produkternes specifikke formåen, er det i dette tilfælde relevant at se
på evnen til at fjerne motorolie, idet der er tale om en vaskeforstærker og et
arbejdstøjsvaskemiddel, som bruges til vask af olieholdigt arbejdstøj såsom
kedeldragter, bukser og overalls.
N1S1 er ikke signifikant forskellig fra N1 når der ses på evnen til at fjerne
motorolie (wfk), hvorimod N1S1 er signifikant dårligere end N1 til at fjerne brugt
motorolie (EMPA). EQ-vaskeeffekten for sod/mineralsk olie ligger for N1S1 på 100%.
N1S2 er signifikant dårligere end N1 til både at fjerne motorolie (wfk) og brugt
motorolie (EMPA). EQ-vaskeeffekten for sod/mineralsk olie ligger for N1S2 på 147%.
Ud fra TI-olieprøvestykkerne kan der ikke siges at være forskel på N1S1 og N1, og
ligeledes kan der heller ikke siges at være forskel på N1S2 og N1.
Resultaterne fra TI-éngangsprøvestykkerne viser så lille en forskel mellem både
N1S1 og N1 og N1S2, at denne ikke bør påvirke konklusionen ud fra EMPA 102 og Wfk
PCMS-55.
På baggrund af de ovenfor nævnte forhold vælges N1S1 som det foretrukne produkt til
vask af grov arbejdsbeklædning.
N1S1 vurderes til at være mindst lige så godt som N1, på trods af mindre variationer
indenfor de enkelte smudstyper.
N1S1 testes herefter på et industrielt vaskeri, se afsnit 7.
N2S1 og N2S2 er varianter af det samme grundprodukt N2; et vaskemiddel til kulørt
tøj, og der skal udvælges én af varianterne til test på et industrielt vaskeri.
N2S2 afviger mindre fra grundproduktet N2 end N2S1 gør. Samtidig er N2S2 bedst til at
fjerne 4 ud af 7 smudstyper, hvor der er signifikant forskel i forhold til N2 mod 2 ud af
13 smudstyper for N2S1.
N2S1 får en middelværdi på 87% i EQ-vaskeeffekt og en middelværdi på
1,66[%-point] i smudsfjerningsgrad for de smudstyper, hvor der er signifikant
forskel i forhold til N2.
N2S2 får en middelværdi på 102% i EQ-vaskeeffekt og en middelværdi på
2,66[%-point] i smudsfjerningsgrad for de smudstyper, hvor der er signifikant forskel i
forhold til N2.
Ses der på produkternes specifikke formåen, er det i dette tilfælde relevant at se
på smudsfjerningsevnen for et bredt udsnit af smudstyperne, idet vaskemidlet er til
kulørt tøj såsom kulørte duge. Derfor er middelværdierne relevante at konkludere ud
fra.
Resultaterne fra TI-éngangsprøvestykkerne viser så lille en forskel mellem både
N2S1 og N2 og N2S2, at denne ikke bør påvirke konklusionen ud fra EMPA 102 og Wfk
PCMS-55.
På baggrund af de ovenfor nævnte forhold vælges N2S2, som det foretrukne produkt til
vask af kulørt tøj.
N2S2 vurderes til være mindst lige så godt som N2, på trods af mindre variationer
indenfor de enkelte smudstyper.
N2S2 testes herefter på et industrielt vaskeri, se afsnit 7.
H1S1 er en variant af grundproduktet H1, der er en vaskeforstærker i kombination med
et kulørt-/arbejdstøjsvaskemiddel.
H1S1 er bedre til at fjerne 10 ud af 10 smudstyper hvor der er signifikant forskel i
forhold til H1, og er således ikke dårligere end H1 til at fjerne nogen smudstyper.
H1S1 får en middelværdi på 123% i EQ-vaskeeffekt og en middelværdi på
5,08[%-point] i smudsfjerningsgrad for de smudstyper, hvor der er signifikant forskel i
forhold til H1.
H1S1 er markant bedre end H1 til at fjerne smør og sebum på p/b.
Ud fra TI-olieprøvestykkerne kan der ikke siges at være forskel på H1S1 og H1.
Resultaterne fra TI-éngangsprøvestykkerne viser så lille en forskel mellem H1S1 og
H1, at denne ikke bør påvirke konklusionen ud fra EMPA 102 og Wfk PCMS-55.
På baggrund af de ovenfor nævnte forhold, vurderes H1S1 til være bedre end H1, idet
H1S1 er bedre end H1 på alle smudstyper, hvor der signifikant forskel på H1S1 og H1.
H1S1 testes herefter på et industrielt vaskeri, se afsnit 7.
H2S1 er en variant af grundproduktet H2, der er et vaskemiddel til hvidt tøj.
H2S1 er dårligere til at fjerne 3 ud af 3 smudstyper hvor der er signifikant forskel i
forhold til H2, og er således ikke bedre end H2 til at fjerne nogen smudstyper.
H2S1 får en middelværdi på 96% i EQ-vaskeeffekt og en middelværdi på
5,52[%-point] i smudsfjerningsgrad for de smudstyper, hvor der er signifikant
forskel i forhold til H2.
H2S1 er specielt dårligere i forhold til H2 til at fjerne motorolie. Det skal nævnes
at resultaterne fra TI-éngangsprøvestykkerne viser en lille forskel mellem H2S1 og H2,
hvor H2S1 er lidt bedre (en note) end H2 til at fjerne motorolie.
H2S1 vurderes til at være næsten lige så godt som H2, på trods af forskellen for
motorolie, idet denne ikke vægter voldsomt meget i forbindelse med vask af hvidt tøj
såsom sengetøj o.a.
H2S1 testes herefter på et industrielt vaskeri, se afsnit 7.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|