| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Substitution af overfladeaktive og bioakkumulerbare stoffer i vaskemidler

8 Formidling af miljøvurderingen

Et vaskeri har behov for at sammenligne 2 eller flere produkter med hensyn til de miljø- og sundhedsmæssige effekter knyttet til vaskeprocessen ud over de kvalitetsmæssige og de økonomiske forhold.

På vaskerierne er der derfor behov for en klar og enkel formidling af resultaterne fra miljøvurderingen gennemført ved DTI-scoremodellen.

8.1 Mulige informationsformer

Der findes forskellige principielle former for formaliseret information om miljøforhold for produkter. Miljømærker og miljøvaredeklarationer er frivillige ordninger for producenter, mens arbejdshygiejniske brugsanvisninger og mærkning er lovkrav.

Miljømærker oplyser om et produkt lever op til en række nærmere specificerede krav og er rettet mod forbrugere af de færdige produkter. Kravene tager udgangspunkt i de væsentligste miljøforhold ved den aktuelle type af produkter ved produktion, anvendelse og bortskaffelse. Den information et miljømærke giver er således et ja eller et nej til givne krav, og kan ikke anvendes til en gradueret vurdering og eller sammenligning af 2 produkter.

Miljøvaredeklarationer er oplysninger om et produkts eller et halvfabrikatas miljøforhold set i et livscyklusperspektiv. En miljøvaredeklaration inddrager miljø- mæssige aspekter fra hele produktets livscyklus, baseret på en opgørelse af forbrug af materialer og energi samt udledninger til miljøet. Som grundlag for miljøvaredeklarationen er en livscyklusvurdering (LCA). En LCA har den svaghed at kemikalier kun inddrages i et begrænset omfang, primært på grund af manglende data om de enkelte kemiske stoffers forhold ved fremstilling. En LCA-baseret sammenligning af 2 kemiske produkter, som vaskemidler, er derfor vanskelig gennemførlig.

Arbejdshygiejniske leverandørbrugsanvisninger er en tredje formaliseret form for information om sundheds- og miljømæssige forhold og omfatter oplysninger om et kemisk produkt i forhold til daglig anvendelse, opbevaring og bortskaffelse. Ved den seneste ændring af reglerne for udarbejdelse af brugsanvisninger (Arbejdstilsynet, bekg. Nr. 559) er det understreget, at der ud over de sundhedsmæssige forhold ligeledes skal lægges vægt på de miljømæssige forhold. Oplysningerne i en arbejdshygiejnisk brugsanvisning omfatter ikke oplysninger om fremstilling af selve produktet og den miljøbelastning dette indebærer.

Reglerne om fareetiketter tager udgangspunkt i produktets iboende egenskaber og giver på en kort og overordnet form oplysninger om produktets sundhedsmæssige og miljømæssige forhold (Miljøministeret, bekg. Nr. 329). Oplysningerne er rettet alle former for brug af alle kemiske produkter.

8.2 Forhold for industrielle vaskemidler

Det anses for hensigtsmæssigt at formidlingen af DTI-scoremodellen tager afsæt i en af de nævnte informationsformer, således at der ikke opstilles et nyt selvstændigt format.

DTI-scoremodellen bygger ikke på livscyklusprincippet, da det ved starten af modellens udvikling blev forudsat at den væsentligste forskel mellem de forskellige komponenter i vaskemidlerne ligger i deres iboende egenskaber med hensyn til nedbrydelighed og akut økotoksicitet.

Ofte vil energiforbrug til drift af maskiner og opvarmning af vand være det samme, hvad enten man vælger det ene eller det andet vaskemiddel. De væsentligste ændringer i energiforbruget vil ses, hvis man kan reducere vasketemperaturen fra f.eks. 50 ºC til 40 ºC . Det har dog ikke i denne sammenhæng været muligt at foretage en opgørelse og sammenligning af den miljømæssige betydning ved ændring af kemikalier og energiforbrug.

Procesudstyr vil som regel ikke ændres væsentligt ved ændringer / justeringer af vaskemidler, - og disse forhold anses derfor ikke for væsentlige i denne sammenhæng.

Ud fra ovenstående ses at det væsentligste forhold, - udledning af brugte vaskemidler er medtaget i modellen. Forhold som kan have en betydning, - tilvejebringelse af råstoffer samt energiforbrug kan ikke vurderes indenfor de givne rammer.

Der er to væsentlige forhold fra miljøvurderingen, der er behov for at formidle til brugeren af vaskemidler. Det ene er mængden og arten af de stoffer, der giver anledning til en væsentlig miljøbelastning og det andet er hvilken tøjkategori midlet skal anvendes til.

Man kan enten vælge at præsentere en miljøvurdering af et produkt som vist i kapitel 4, hvor eksempler på anvendelse af modellen er vist eller som beskrevet i det efterfølgende i en forenklet form.

Disse oplysninger kan enten præsenteres selvstændigt eller indbygges i en arbejdshygiejnisk brugsanvisning.

Fra den reviderede DTI-scoremodel er det muligt at få opgjort mængden af de stoffer, der giver anledning til N-mærkning og som er klassificeret med R50/53, R51/53 eller R50.

Oplysningerne kan præsenteres selvstændigt ved at overføre data fra miljøvurderingen til et skema som vist Tabel 8.1.

Tabel 8.1
Resultater fra miljøvurdering

Udfyldelse af et sådant skema (Tabel 8.1) for 2 eller flere midler, der skal sammenlignes vil give et klart billede af om det ene middel er mindre miljøbelastende, på samme niveau eller mere miljøbelastende. I Tabel 8.1 er taget udgangspunkt i de 4 besmudsnigsgrader, der anvendes i miljømærkekriterierne. Man kan også vælge den oprindelige form som anvendes i DTI-modellen, hvor der anvendes 3 besmudsnigsgrader (let, middel og svær).

De samme oplysninger vil kunne indarbejdes i en arbejdshygiejnisk brugsanvisning.

I en arbejdshygiejnisk brugsanvisning (Arbejdstilsynet, Bekg. 559) skal der i punkt 1 anføres anvendelsesområde for produktet, og her vil det være relevant at anføre om produktet skal anvendes til vask af let, middel, svært eller meget svært besmudset tøj.

I brugsanvisningens punkt 2 skal alle kemiske indholdsstoffer, for hvilke der udgør mere end 0,1 % og som skal klassificeres anføres med stofnavn, cas-nr., mængden i passende interval samt klassificering (fareklasse og R-sætninger). Dette vil blive en blanding af dels brand- og eksplosionsfarlige stoffer, sundhedsskadelige stoffer og miljøfarlige stoffer.

Man bør derfor under punkt 12 under miljøoplysninger supplere med oplysninger som vist i Tabel 8.2.

Tabel 8.2
Supplement til miljøoplysninger, leverandørbrugsanvisningens punkt 12.

Endelig kan den score, der udregnes i DTI-modellen anvendes som en hurtig indikation af om der er sket forbedringer.

Generelt bør det bemærkes, at der kun bør ske sammenligninger mellem produkter, der kan anvendes til samme formål.

8.4 Eksempler på miljøvaredeklarationer

Det er valgt at vise eksempler på hvorledes resultaterne af miljøvurderingen kan formidles for et oprindeligt og et nyt middel dels til stærkt besmudset tøj og dels til let besmudset tøj. Data er hentet fra bilag B.

Tabel 8.3
Eksempel på et oprindeligt middel til stærkt besmudset tøj.

Tabel 8.4
Eksempel på et alternativt middel til stærkt besmudset tøj.

Den samlede score for midlet vist i Tabel 8.3 er beregnet til –37 for det oprindelige middel og til 58 for det nye middel (Tabel 8.4). Da den maksimale score kan blive 60, ses at det nye middel har en væsentlig mindre miljøbelastning end det oprindelige.

Tabel 8.5
Eksempel på et oprindeligt middel til let besmudset tøj.

Tabel 8.6
Eksempel på et alternativt middel til let besmudset tøj.

Den samlede score for midlet til let besmudset tøj vist i Tabel 8.5 er beregnet til 11 og for det nye middel til 53 ( midlet i Tabel 8.6). Den miljømæssige forbedring her må også betegnes som meget markant.

Da man ikke kan sammenligne mellem produkter til forskellige formål, kan det ikke konkluderes at forbedringen for den ene produkttype er større end for den anden. Modellen og dens beregninger lægger kun op til sammenligning mellem sammenlignelige processer.