| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Substitution af overfladeaktive og bioakkumulerbare stoffer i vaskemidler
Et vaskeri har behov for at sammenligne 2 eller flere produkter med hensyn til de
miljø- og sundhedsmæssige effekter knyttet til vaskeprocessen ud over de
kvalitetsmæssige og de økonomiske forhold.
På vaskerierne er der derfor behov for en klar og enkel formidling af resultaterne fra
miljøvurderingen gennemført ved DTI-scoremodellen.
Der findes forskellige principielle former for formaliseret information om
miljøforhold for produkter. Miljømærker og miljøvaredeklarationer er frivillige
ordninger for producenter, mens arbejdshygiejniske brugsanvisninger og mærkning er
lovkrav.
Miljømærker oplyser om et produkt lever op til en række nærmere specificerede krav
og er rettet mod forbrugere af de færdige produkter. Kravene tager udgangspunkt i de
væsentligste miljøforhold ved den aktuelle type af produkter ved produktion, anvendelse
og bortskaffelse. Den information et miljømærke giver er således et ja eller et nej til
givne krav, og kan ikke anvendes til en gradueret vurdering og eller sammenligning af 2
produkter.
Miljøvaredeklarationer er oplysninger om et produkts eller et halvfabrikatas
miljøforhold set i et livscyklusperspektiv. En miljøvaredeklaration inddrager miljø-
mæssige aspekter fra hele produktets livscyklus, baseret på en opgørelse af forbrug af
materialer og energi samt udledninger til miljøet. Som grundlag for
miljøvaredeklarationen er en livscyklusvurdering (LCA). En LCA har den svaghed at
kemikalier kun inddrages i et begrænset omfang, primært på grund af manglende data om
de enkelte kemiske stoffers forhold ved fremstilling. En LCA-baseret sammenligning af 2
kemiske produkter, som vaskemidler, er derfor vanskelig gennemførlig.
Arbejdshygiejniske leverandørbrugsanvisninger er en tredje formaliseret form for
information om sundheds- og miljømæssige forhold og omfatter oplysninger om et kemisk
produkt i forhold til daglig anvendelse, opbevaring og bortskaffelse. Ved den seneste
ændring af reglerne for udarbejdelse af brugsanvisninger (Arbejdstilsynet, bekg. Nr. 559)
er det understreget, at der ud over de sundhedsmæssige forhold ligeledes skal lægges
vægt på de miljømæssige forhold. Oplysningerne i en arbejdshygiejnisk brugsanvisning
omfatter ikke oplysninger om fremstilling af selve produktet og den miljøbelastning dette
indebærer.
Reglerne om fareetiketter tager udgangspunkt i produktets iboende egenskaber og giver
på en kort og overordnet form oplysninger om produktets sundhedsmæssige og
miljømæssige forhold (Miljøministeret, bekg. Nr. 329). Oplysningerne er rettet alle
former for brug af alle kemiske produkter.
Det anses for hensigtsmæssigt at formidlingen af DTI-scoremodellen tager afsæt i en
af de nævnte informationsformer, således at der ikke opstilles et nyt selvstændigt
format.
DTI-scoremodellen bygger ikke på livscyklusprincippet, da det ved starten af modellens
udvikling blev forudsat at den væsentligste forskel mellem de forskellige komponenter i
vaskemidlerne ligger i deres iboende egenskaber med hensyn til nedbrydelighed og akut
økotoksicitet.
Ved at gennemføre en miljøvurdering af en vaskeproces alene efter DTI-modellen
medtages således ikke forhold som:
 | Miljø- og ressourcebelastningen fra fremstilling af råvarer til vaskemidler |
 | Energiforbrug til processen i form af drift af maskiner og opvarmning af vand |
 | Fremstilling og bortskaffelse af maskiner og andet udstyr til vaskeprocessen |
Da de fleste råvarer anvendt til fremstilling af vaskemidler er sparsomt kortlagt med
hensyn til miljø- og ressourcebelastning vil det enten være behæftet med meget stor
usikkerhed at inddrage disse forhold i en vurdering eller slet ikke være muligt.
Ofte vil energiforbrug til drift af maskiner og opvarmning af vand være det samme,
hvad enten man vælger det ene eller det andet vaskemiddel. De væsentligste ændringer i
energiforbruget vil ses, hvis man kan reducere vasketemperaturen fra f.eks. 50 ºC til 40
ºC . Det har dog ikke i denne sammenhæng været muligt at foretage en opgørelse og
sammenligning af den miljømæssige betydning ved ændring af kemikalier og energiforbrug.
Procesudstyr vil som regel ikke ændres væsentligt ved ændringer / justeringer af
vaskemidler, - og disse forhold anses derfor ikke for væsentlige i denne sammenhæng.
Ud fra ovenstående ses at det væsentligste forhold, - udledning af brugte vaskemidler
er medtaget i modellen. Forhold som kan have en betydning, - tilvejebringelse af
råstoffer samt energiforbrug kan ikke vurderes indenfor de givne rammer.
Med fokus alene på vaskeprocessen og vaskemidlerne vil det derfor være væsentligt at
se på:
 | Tøjets besmudsning |
 | Mængden af vaskemiddel pr. kg tøj |
 | De anvendte vaskemidlers miljøbelastning |
Der er to væsentlige forhold fra miljøvurderingen, der er behov for at formidle til
brugeren af vaskemidler. Det ene er mængden og arten af de stoffer, der giver anledning
til en væsentlig miljøbelastning og det andet er hvilken tøjkategori midlet skal
anvendes til.
Man kan enten vælge at præsentere en miljøvurdering af et produkt som vist i kapitel
4, hvor eksempler på anvendelse af modellen er vist eller som beskrevet i det
efterfølgende i en forenklet form.
Disse oplysninger kan enten præsenteres selvstændigt eller indbygges i en
arbejdshygiejnisk brugsanvisning.
Fra den reviderede DTI-scoremodel er det muligt at få opgjort mængden af de stoffer,
der giver anledning til N-mærkning og som er klassificeret med R50/53, R51/53 eller R50.
Oplysningerne kan præsenteres selvstændigt ved at overføre data fra
miljøvurderingen til et skema som vist Tabel 8.1.
Tabel 8.1
Resultater fra miljøvurdering
Produktnavn: |
Besmudsningsgrad |
Mængde kemikalier pr. kg. tøj |
Let
o |
Middel
o |
Svær
o |
Meget svær
o |
______________gram |
Mængde, som er
R50/53: Meget giftig og tungt nedbrydelig; R 51/53: Giftig og tungt
nedbrydelig; R52/53 skadelig og tungt nedbrydelig |
Gram/kg tøj |
R 50: Giftig |
Gram/kg tøj |
|
Udfyldelse af et sådant skema (Tabel 8.1) for 2 eller flere midler, der skal sammenlignes
vil give et klart billede af om det ene middel er mindre miljøbelastende, på samme
niveau eller mere miljøbelastende. I Tabel 8.1 er taget udgangspunkt i de 4
besmudsnigsgrader, der anvendes i miljømærkekriterierne. Man kan også vælge den
oprindelige form som anvendes i DTI-modellen, hvor der anvendes 3 besmudsnigsgrader (let,
middel og svær).
De samme oplysninger vil kunne indarbejdes i en arbejdshygiejnisk brugsanvisning.
I en arbejdshygiejnisk brugsanvisning (Arbejdstilsynet, Bekg. 559) skal der i punkt 1
anføres anvendelsesområde for produktet, og her vil det være relevant at anføre om
produktet skal anvendes til vask af let, middel, svært eller meget svært besmudset tøj.
I brugsanvisningens punkt 2 skal alle kemiske indholdsstoffer, for hvilke der udgør
mere end 0,1 % og som skal klassificeres anføres med stofnavn, cas-nr., mængden i
passende interval samt klassificering (fareklasse og R-sætninger). Dette vil blive en
blanding af dels brand- og eksplosionsfarlige stoffer, sundhedsskadelige stoffer og
miljøfarlige stoffer.
Man bør derfor under punkt 12 under miljøoplysninger supplere med oplysninger som
vist i Tabel 8.2.
Tabel 8.2
Supplement til miljøoplysninger, leverandørbrugsanvisningens punkt 12.
Mængden af indholdsstoffer,
som er: |
R50/53: Meget giftig og tungt
nedbrydelig; R 51/53: Giftig og tungt nedbrydelig; R52/53 skadelig og tungt nedbrydelig |
Gram/kg tøj |
R 50: Giftig |
Gram/kg tøj |
|
Kemikaliemængde i alt |
Gram/kg tøj |
|
Endelig kan den score, der udregnes i DTI-modellen anvendes som en hurtig indikation af om
der er sket forbedringer.
Generelt bør det bemærkes, at der kun bør ske sammenligninger mellem produkter, der
kan anvendes til samme formål.
Det er valgt at vise eksempler på hvorledes resultaterne af miljøvurderingen kan
formidles for et oprindeligt og et nyt middel dels til stærkt besmudset tøj og dels til
let besmudset tøj. Data er hentet fra bilag B.
Tabel 8.3
Eksempel på et oprindeligt middel til stærkt besmudset tøj.
Produktnavn: Novadan XXXX |
Besmudsningsgrad |
Mængde kemikalier pr.
kg. tøj |
Let
o |
Middel
 |
Svær
o |
Meget svær
o |
12,3 gram |
Mængde, som er |
|
R50/53: Meget giftig og tungt
nedbrydelig; R 51/53: Giftig og tungt nedbrydelig; R52/53 skadelig og tungt nedbrydelig |
0,1 Gram/kg tøj |
R 50: Giftig |
1,24 Gram/kg tøj |
|
Tabel 8.4
Eksempel på et alternativt middel til stærkt besmudset tøj.
Produktnavn: Novadan XXXX |
Besmudsningsgrad |
Mængde kemikalier pr.
kg. tøj |
Let
o |
Middel
 |
Svær
o |
Meget svær
o |
12,3 gram |
Mængde, som er |
|
R50/53: Meget giftig og tungt
nedbrydelig; R 51/53: Giftig og tungt nedbrydelig; R52/53 skadelig og tungt nedbrydelig |
0,0 Gram/kg
tøj |
R 50: Giftig |
0,0 Gram/kg tøj |
|
Den samlede score for midlet vist i Tabel 8.3 er beregnet til 37 for det oprindelige
middel og til 58 for det nye middel (Tabel 8.4). Da den maksimale score kan blive 60, ses
at det nye middel har en væsentlig mindre miljøbelastning end det oprindelige.
Tabel 8.5
Eksempel på et oprindeligt middel til let besmudset tøj.
Produktnavn: Henlek-Ecolab
XXXX |
Besmudsningsgrad |
Mængde kemikalier pr.
kg. tøj |
Let
 |
Middel
o |
Svær
o |
Meget svær
o |
9,75 gram |
Mængde, som er |
|
R50/53: Meget giftig og tungt
nedbrydelig; R 51/53: Giftig og tungt nedbrydelig; R52/53 skadelig og tungt nedbrydelig |
0,2 Gram/kg tøj |
R 50: Giftig |
0,7 Gram/kg tøj |
|
Tabel 8.6
Eksempel på et alternativt middel til let besmudset tøj.
Produktnavn: Henkel-Ecolab
XXXX |
Besmudsningsgrad |
Mængde kemikalier pr.
kg. tøj |
Let
 |
Middel
o |
Svær
o |
Meget svær
o |
9,75 gram |
Mængde, som er |
|
R50/53: Meget giftig og tungt
nedbrydelig; R 51/53: Giftig og tungt nedbrydelig; R52/53 skadelig og tungt nedbrydelig |
0,0 Gram/kg tøj |
R 50: Giftig |
0,5 Gram/kg tøj |
|
Den samlede score for midlet til let besmudset tøj vist i Tabel 8.5 er beregnet til 11 og
for det nye middel til 53 ( midlet i Tabel 8.6). Den miljømæssige forbedring her må
også betegnes som meget markant.
Da man ikke kan sammenligne mellem produkter til forskellige formål, kan det ikke
konkluderes at forbedringen for den ene produkttype er større end for den anden. Modellen
og dens beregninger lægger kun op til sammenligning mellem sammenlignelige processer.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |