Bilag E: Datablade (for de enkelte teknikker og cases), Miljøstyrelsen

Afværgekatalog - tidlig indsats overfor indeklimapåvirkning

Bilag E:
Datablade (for de enkelte teknikker og cases)

Oversigtsskema
DB-1 Membran på kælderloft
DB-2 Maling af kælder
DB-3 Udskiftning af kældergulve
DB-3.1 (case)
DB-4 Ventilation af kælderetage
DB-4.1 (case)
DB-5 Ventilation af stueetage (uden kælder)
DB-6 Luftrensning i kælderetage
DB-6.1 (case)
DB-6.2 (case)
DB-7 Luftrensning i stueetage
DB-7.1 (case)
DB-8 Ventilation af krybekælder (aktiv)
DB-8.1 (case)
DB-8.2 (case)
DB-9 Ventilation af krybekælder (passiv)
DB-10 Ventilation af kapillarbrydende lag (passiv, med luftindtag)
DB-10.1 (case)
DB-10.2 (case)
DB-11 Ventilation af kapillarbrydende lag (aktiv, med luftindtag)
DB-11.1 (case)
DB-12 Ventilation af kapillarbrydende lag (aktiv, uden luftindtag)
DB-12.1 (case)
DB-13 Ekstraktionsboringer (lodrette)
DB-13.1 (case)
DB-14 Dræn under gulve
DB-14.1 (case)

Se her!

DB1: Membran på kælderloft

Funktion: Ved at etablere en forbedret tætning af etageadskillelsen mellem kælder og stueetage reduceres forureningsspredningen til stueetagen. Tætningen minimerer den diffusive og konvektive indtrængning gennem etageadskillelsen, men hindrer ikke, at der eventuelt, i det tilfælde hvor kælderen alene udgør en mindre del af det bebyggede areal, fortsat sker en forureningsindtrængning gennem bygningens terrændæk (øvrige gulve). Metoden anvendes typisk i de tilfælde hvor gulvene eksempelvis er præget af betydende svindrevner, sætningsrevner o.lign. og hvor kældervæggene ikke vurderes at yde nogen nævneværdig tilbageholdelse. Metoden kan anvendes både i de tilfælde hvor kælderen alene udgør en mindre del af det bebyggede areal og hvor gulvene i den øvrige del af bygningen vurderes at være relativt tætte og når kælderen udgør det fulde bebyggede areal. Metoden kan anvendes alene eller i kombination med eksempelvis udskiftning af gulve, ventilation, luftrensning eller lign. Metoden kan endvidere være et alternativ til den mere radikale løsning hvor der foretages en udskiftning af gulvene eller maling af kælderen. Metoden kan anvendes som en permanent særskilt afværge overfor ejendomme, der er påvirket i mindre til moderat grad og uden udeluftspåvirkning. Ved metoden foregår ingen kildefjernelse.

Anlægsbeskrivelse: Den eksisterende loftsbeklædning klargøres for montage af membranen. Klargøringen indebærer overordnet at overfladen gøres jævn og stabil (evt. løsthængende puds fjernes). En jævn overflade skabes eksempelvis ved at beklæde det eksisterende loft med en spredt forskalling i høvlede brædder (et stk. 22 x 100 mm forskallingsbræt pr. 40-90 cm). Ved meget ujævne kældervægge (øverste 10 cm af væggen) kan det være nødvendigt at foretage en pudsning for at opnå en jævn overflade (den jævne overflade mellem membran og væg er vigtig for at opnå en god tæthed). Som membran anvendes et diffusionstæt materiale der samtidig har en styrke der kan matche den aktuelle fysiske påvirkning (aktiviteter i kælderen). Som membran materiale kan eksempelvis anvendes en R.A.C membran (fabrikat Icopal) eller Valutect (tysk membran, pt. uden forhandler i Danmark). R.A.C membranen er opbygget af en 0,4 mm. geomembran (giver membranen styrke for ydre fysisk påvirkning) og 12 mikron aluminiumsfolie samt 0,4 mm polyethylen film (diffusionstæthed overfor TCE, benzen mv.). Samme fabrikat leverer en anden membran benævnt Reflex. Membranen er tyndere og derved lettere at håndtere, men har ikke nær den samme tilbageholdelsesevne (anvendes primært som dampspærrer i svømmehaller o.lign.). Valutect membranen er ligeledes en meget tynd membran. Denne er bl.a. tæthedstestet for PCE og anvendes i Tyskland ved opklæbning (som tapet) til loftsog vægbeklædninger i idriftsværende renserier. Ved valg af eksempelvis R.A.C membranen monteres denne på førnævnte spredte forskalling, og fastholdes ved hjælp af endnu et lag spredt høvlet forskalling. Nederste lag spredt forskalling, under membranen, udføres med forborede skruehuller pr. ca. 30 cm. På klemsiden (bagsiden)af brædderne påsmøres en diffusionstæt fugemasse i og omkring alle skruehuller. Brædderne fastskrues på det det øverste lag spredte forskalling, med membranen imellem de to lag, således at konstruktionen udføres med "klemte samlinger"( derved vurderes lækagen i samlingerne at være minimal). Langs alle vægge og andre plane flader tilbageholdes nederste lag forskalling en fugeafstand. Mellem membranen og "væggen" udføres afslutningsvis en diffusionstæt elastisk fuge. Samtidig presses membranen ud mod væggen af fleksible klemskinner (fiberlister som medleveres fra leverandøren). Klemskinnerne fastgøres ved at bore listerne fast i væggen og dermed ved en perforering af membranen i borehullerne. Hullerne tætnes som beskrevet ovenfor. Alternativt udføres nederste lag forskalling langs vægge med fugebånd på kant mod væg, som klemmes ved opsætningen, og således presser membranen ud mod væggen. R.A.C membranen leveres enten i ruller af 2 meters bredde eller i færdigsvejst mål tilpasset de enkelte rum. Ved levering af membran i mål tilpasset det enkelte rum er tæthed sikret ved svejsning af samlinger i membranen. Hvis membranen alternativt leveres som banevare kan tæthed sikres med klemte og fugede samlinger. Ved alle samlinger af membranen udføres ca. 20 cm overlæg. Mellem de to overlæg påføres et lag diffusionstæt fugemasse eller lignende. Hvert overlæg sammenklemmes ved at fastskrue et bræt med forborede huller pr. ca. 30 cm.


Figur 1: Principskitse – spredningsveje før foranstaltningen	Figur 2: Principskitse – spredningsveje efter foranstaltningen

Perforeringen tætnes som beskrevet ovenfor. Det anbefales dog, hvor det er muligt at anvende færdig svejste membranflader. I større rum (over 15 m²) må det dog forventes at være nødvendigt at opdele membranen i mindre flader af hensyn til montagen. Et hvert overlæg udføres minimum med et tæthed som beskrevet ovenfor. Ved en indledende besigtigelse foretages en vurdering af hvordan montagen kan gennemføres. Placering af rørgennemføringer (faldstammer, vandrør, radiatorer mv.) kan være afgørende for om der kan anvendes færdigsvejste membranstykker (rumvis) eller om samling på stedet vil være nødvendig. Færdigsvejste membrankraver i passende dimensioner kan medlevers fra leverandøren. Montagen må efterfølgende ske i henhold til ovenstående. En øget tæthed i membranens samlinger kan opnås ved svejsning på stedet. Pga. en ringe udbredelse af teknikken (svejsning i R.A.C membraner) er dette i provinsen forbundet med relativt store ekstraudgifter. I hjørner må der ikke foretages tilskæring af membranen. Membranen foldes for derved at minimere risikoen for lækage i hjørnerne. Ved foranstaltningen reduceres den eksisterende frihøjde med ca. 5 cm. Foranstaltningen kan efter behov nemt udviddes til at omfatte eksempelvis en ventilation af kælderen. For en nærmere beskrivelse af denne henvises til datablad DB4. Det skal bemærkes at samlinger ved overlæg på membranen, ved rørgennemføringer og langs lodrette flader er et meget sårbart punkt ved teknikken. Fejlagtig montage eller sjusk kan resultere i markant nedsat effekt eller evt. ingen effekt. Overordnet set kan etableringsarbejdet sammenlignes med en traditionel arbejdsbeskrivelse vedrørende indbygning af diffusionstætte membraner, udført med skærpet opmærksomhed, jf. ovenstående. Metoden (montage på kælderloft) er ikke tidligere afprøvet.

Effekt: Afværgen vil have effekt umiddelbart efter anlægsarbejdet er afsluttet. Ved tætning med en diffusionstæt membran, vil det udførte arbejde i membransamlinger, tætninger langs rørgennemføringer og langs lodrette flader være foranstaltningens absolutte sårbare punkt. Metoden er derfor behæftet med nogen usikkerhed. Der kan ikke påregnes 100 % tætning. Metoden hvor der foretages montage på kælderloftet er ikke tidligere afprøvet, hvorfor der ikke foreligger praktiske erfaringer med foranstaltningen. Ved udenlandske projekter, hvor diffusionstætte membraner er udlagt under tæpper i beboelsen er påvist reduktionseffekter på op til 50%. Samtidig konkluderes det at det ved metoden er vanskelig at opnå en væsentlig højere effekt og dette primært pga. den vanskelige montage. Der påregnes derfor en fortsat diffusiv og konvektiv forureningsspredning visse steder. Montage på kælderlofter vurderes at være behæftet med omtrent samme usikkerhed og samme effekt. Bl.a. på baggrund af dette vurderes det muligt at opnå reduktioner i indeklimapåvirkningen på 10- 50 %. Vurderingen er behæftet med stor usikkerhed.

Miljøprofil: Negativ effekt. Foranstaltningen vil indebære, at beboerne udsættes for støjgener i begrænset omfang (etablering "forskalling"). I anlægsfasen må det forventes at adgang til kælderen kun er mulig i begrænset omfang (2 - 6 dage). Foranstaltningen er varig og synlig og kan i visse tilfælde virke visuelt skæmmende, med mindre der etableres en afsluttende afdækning af membranen (eksempelvis med listeloft eller lign.). Positiv effekt. Indeklimapåvirkningen med forureningskomponenter reduceres. Hvis der foretages en afsluttende afdækning af membranen kan afværgen desuden medvirke til at forskønne kælderlokalerne og derved evt. give nye anvendelsesmuligheder (forbedret kældermiljø).

Etablering: Arbejdet udføres af en tømmer eller lign. Svejsearbejde i membranmaterialet kan kun udføres at en autoriseret entreprenør og i henhold til leverandørens anvisninger. Eventuelt pudsearbejde udføres af en murerentreprenør eller lign. I etableringsfasen kræves stor omhyggelighed og opmærksomhed for at opnå et godt resultat. Kælderens størrelse og indretning (et eller flere rum) har betydning for hvor hurtigt arbejdet kan afsluttes. Der kan dog typisk regnes med en samlet anlægsperiode på ca. 2 dage for et kælderareal på op til 15 m² og 6 dage for et kælderareal på op til 100 m².

Drift: Der er ingen driftsteknisk tilsyn eller vedligehold ved metoden. Løbende tilsyn med membranens generelle tilstand kan dog være nødvendig i visse tilfælde, da en evt. perforering pga. aktiviteter i kælderen kan ødelægge membranen og dermed give nedsat effekt.

Økonomi: Prisniveauet for levering af membran er ca. 60-80 kr./m² (inkl. sammensvejsning af membranflade efter mål). For montage i ét rum (ca. 15 m² kælder) må påregnes ca. 2 arbejdsdage (2 mand). For montage i 100 m² kælder (4-5 rum)) må påregnes ca. 6 arbejdsdage (2 mand), hvilket svarer til henholdsvis 100 kr./m² (1.500 kr. pr. 15 m²) og 50 kr./m².(5.000 kr. pr. 100 m²). Derved opnås en samlet pris for henholdsvis 15 m² og 100 m² på ca. 3000 kr. og 13.000 kr. Ved svejsearbejde på lokaliteten (autoriseret membransvejser) må påregnes en ekstraudgift på 7.000-10.000 kr. pga. transport til og fra København, logi mv. Klargøring af arbejdsområderne (nedtagning af puds og efterfølgende rengøring, pudsearbejde mv.) kan udgøre en væsentlig del af udgiften og kan i varierende omfang være en nødvendighed forud for montagen. Rydning af kælderarealer (opmagasinerede møbler og lign.) kan være nødvendigt i et vist arbejdsomfang for at opnå tilstrækkelig arbejdsplads. Sådanne ydelser er ikke indeholdt ovenfor, da omfanget vil varierer i ukendt omfang. Som regel må det dog forventes at omfanget vil være minimalt. Såfremt arbejdet udbygges til at omfatte en afsluttende afdækning af membranen (eks. gipsbeklædning) skal påregnes en samlet mer arbejds- og materialepris på ca. 200 kr./m². Den afsluttende beklædning vil oftest være nødvendig af brand tekniske hensyn. I såfald vil tiltaget i større eller mindre grad øge ejendommens værdi, hvorfor det derfor ofte vil være muligt at inddrage grundejeren i de forberedende arbejder. For en eventuel senere projektudvidelse til eksempelvis aktiv ventilation af kælderen skal påregnes en ekstraudgift på 5-10.000 kr. Drift. Ingen udgifter. Monitering. 1. år: (efter 1 og 6 måneder): 5.000 kr.

Særlige opmærksomhedspunkter: En forudgående bestemmelse af forureningskilden/ spredningsvejene er væsentlig, da effekten af afværgen er betinget af, at indeklimapåvirkningen primært stammer fra en underliggende poreluftforurening og at denne primært spredes til beboelsen via kælderen. Ved den byggetekniske gennemgang er det endvidere vigtigt at der ved en besigtigelsen af kælderen foretages en byggeteknisk tilstandsvurdering af kælderloftet og herved en vurdering af omfanget for de nødvendige forberedende arbejder. Endvidere foretages en vurdering af temperatur- og fugtforhold i kælderen kontra den overliggende etage. Ved stor temperaturforskel imellem de to etager kan der opstå problemer med kondensering på membranens overside (mellem membranen og kælderens oprindelige loftsflade). Der foretages en risikovurdering i hvert enkelt tilfælde. Ligeledes foretages en vurdering af de brand tekniske krav. Oftest vil en yderbeklædning (eks. gips) være nødvendigt (klasse 2 beklædning i henhold til gældende bygningsreglement). Valutect-membranen anvendes i Tyskland ved direkte opklæbning uden yderligere beklædning. Membranen er ikke brand teknisk godkendt for en sådan montage i Danmark. Alle ovenstående forhold er af vigtig karakter for en indledende vurdering af om metoden er egnet/uegnet. For at opnå en målbar reduktion af indeklimapåvirkningen skal der etableres en forbedret tæthed i kælderloftet. Materialevalg og arbejdsprocedurer hvorved dette opnås skal derfor vælges, tilrettelægges og udføres med omhu. R.A.C membranen (som fabrikat Icopal) vurderes p.t. at være det bedste danske bud for valg af diffusionshæmmende membran. Tilbageholdelsesevnen er her væsentlig højere end ved anvendelse af både traditionelle dampspærrer og særlig fugtdiffusionstætte membraner (som f.eks. Reflex, fabrikat Icopal). Membranens diffusionstæthed er testet ved forsøg hos DTI Institut for Plast Teknologi). Der er påvist diffusionstæthed overfor methan, toluen, xylen, acetone, TCE, m.fl. Diffusionstætheden for R.A.C membranen er for Methan ved gentagende forsøg påvist at være 0,0019 cm³/h*m². Reflex er påvist med en tæthed på ca. 2 cm³/h*m². Andre sammenlignelige membraner har en tæthed på 8-42 cm³/h*m². Tætheden afhænger fuldstændigt af tilstanden for den i membranen indbyggede aluminiumsfolie. Folien kan styrkemæssigt sammenlignes med en traditionel husholdnings aluminiumsfolie og er derfor følsom overfor stræk. Den armerede geomembran er medvirkende til at minimere risikoen for strækmæssige overbelastninger. Der bør dog i forbindelse med montagen tages hensyn til at membranen på dette punkt ikke lider overlast. Et alternativ til den danske membran kan være det tyske produkt Valutect.

_____________________________________________________

Sammenfattende vurdering: Metoden er velegnet til afværge overfor moderate indeklimapåvirkninger. Afværgen er ikke afhængig af geologiske forhold, men derimod afhængig af eksisterende og fremtidige bygningstekniske forhold (fysiske). Metoden er behæftet med relativ stor usikkerhed, da tiltaget alene er et begrænset indgreb iværksat i kælderen. Udgangspunktet for foranstaltningen er endvidere at den primære forureningsspredning til bygningen sker ved diffusiv og konvektiv transport af forurenet poreluft ind gennem kælderen. En forudgående fastlæggelse af spredningsvejene i bygningen vil imidlertid oftest være behæftet med nogen usikkerhed og i visse tilfælde stor usikkerhed, hvorved effekten af tiltaget ligeledes kan være behæftet med stor usikkerhed. Fejlbehæftede vurderinger omkring spredningsvejene i bygningen kan derfor bevirke en ringe resulterende afværgeeffekt. Viser det sig at membranen ikke yder tilstrækkelig tæthed er det relativt billigt at udbygge foranstaltningen til eksempelvis at omfatte en aktiv ventilation i kælderen. Endvidere skal det bemærkes, at der kan ske en betydende spredning op gennem væggene og ind ovenover membranen. Spredning ind gennem bygningens øvrige gulve (hvis kælderen ikke dækker det fulde bebyggede areal) kan ligeledes være betydende. Viser det sig derefter at spredningen gennem bygningens øvrige gulve (hvor kælderen udgør et mindre areal) ligeledes er af afgørende betydning kan foranstaltningen udvides til eksempelvis en passiv/aktiv ventilation af det kapillarbrydende lag (ca. 60.000 kr.). Metoden med membran på kælderloft kan typisk anvendes som en indledende foranstaltning i bygninger hvor kældergulvet er af middel til ringe stand (nedsat tilbageholdelsesevne over for forurenede poreluftbidrag) og hvor ventilation af kælderen ikke vurderes at være tilstrækkelig. Som en flertrinsløsning udvides foranstaltningen efter behov afhængig af de løbende moniteringsresultater. Ved metoden sker der ingen oprensning, det vil derfor være et permanent krav at membranen er intakt (tæt). Foranstaltningen er billig og hurtig at etablere. Effekten er relativt usikker. Membranen kan alternativ indbygges i et nyt kældergulv (betongulv) eller ved udlægning under de eksisterende tæpper i den eksisterende bolig. Førstnævnte løsning er nærmere omtalt på datablad DB3 (udskiftning af kældergulve). Metoden hvor der foretages en indbygning under tæpperne i den eksisterende bolig er ikke yderligere omtalt i afværgekataloget. Indgrebet er relativt omfattende da der vil være behov for genhusning af beboerne i forbindelse med etableringen. Dette får bl.a. betydning i form af væsentlige gener for beboerne og er derved ikke i overensstemmelse med projektets overordnede målsætning (minimum af gener for beboerne).

Bilag:

Produktblad. (R.A.C membran). Anvendelsesområder, produktbeskrivelse mv.
Produktblad. (Reflex) Anvendelsesområder, produktbeskrivelse mv.
Produktblad. (Valutect) Anvendelsesområder, produktbeskrivelse mv.

Se endvidere eksempeldatablad DB3.1, DB4,1 (ventilation af kælderetage), DB10.1, DB10.2, DB11.1, DB12.1 (ventilation af kapillarbrydende lag aktiv/passiv, med /uden luftindtag)

DB-2: Maling af kælder

Funktion: Ved at etablere en forbedret tætning af kældergulve og -vægge reduceres den diffusive og konvektive indtrængning af forurenet poreluft til kælderen. Derved reduceres forureningspotentialet for spredning gennem kælderloft/trappeopgang til de overliggende etager. Det er en forudsætning at både gulve og vægge er i relativt god stand og ikke er påvirket af væsentlig fugtindtrængning, da dette kan vanskeliggøre behandlingen. Foranstaltningen udføres i ejendomme hvor gulvene eksempelvis er præget af betydende svindrevner pga. for hurtig afhærdning under udstøbning o. lign. Metoden anvendes typisk i ejendomme hvor kælderen alene udgør en mindre del af det bebyggede areal og hvor gulvene i kælderen er i dårligere stand end de øvrige gulve. Metoden kan dog også anvendes i ejendomme med fuld kælder og her typisk i det tilfælde hvor ventilation af kælderen (som eneste tiltag) ikke vurderes at have tilstrækkelig effekt (eksempelvis en "åben kælder"). Maling af kældergulve og -vægge er et oplagt alternativ til den mere radikale løsning hvor der foretages en udskiftning af gulvene. Metoden kan anvendes som en permanent særskilt afværge overfor ejendomme, der er påvirket i mindre til moderat grad og uden udeluftspåvirkning. Ved metoden foregår ingen kildefjernelse.

Anlægsbeskrivelse: Generelt påføres både gulve og vægge en diffusionshæmmende epoxybaseret maling. Forinden foretages klargøring i nødvendig omfang (gulve, vægge og alle grænseflader mellem disse). Ved sammenligning med teknikken "udskiftning af gulve" udføres tiltaget uden stabilitetsmæssige risici og uden ændring af eksisterende frihøjde, hvilket i visse tilfælde kan være af afgørende betydning for tilvalg af metoden. Gulve. Den eksisterende gulvbelægning rengøres, oftest ved slibning med karborundumsliber eller lignende og støvsugning. Eventuelle skader udbedres ved pudsning af gulvet. Herefter grundes gulvfladen med epoxycementmørtel og påføres ca. 2 mm belægning med tandspatel (epoxycementmørtel) over hele gulvets overflade (afhærdningstid ca. 36 timer). Afslutningsvis påføres 2 lag vandbaseret epoxymaling. Vægge. Behandling af kældervæggene udføres sædvanligvis i kældervæggens fulde højde. I ældre ejendomme er indervæggene ofte kalkpudsede. For at opnå optimal vedhæftningsevne for den diffusionshæmmende maling fjernes pudsen og evt. løse fuger fjernes hvorefter væggen afvaskes. Fuger efterfyldes og væggen spartles med en tæt epoxycement. Væggen topcoates til sidst med 2 lag vandbaseret epoxymaling. Ved fugt i vægge kan indtrængning hindres ved en indledningsvis coatning af kældervæggende (vandtætning). En sådan tætning er dog behæftet med en vis risiko for optrængning af fugt i overliggende konstruktioner og dermed risiko for råddannelse i eksempelvis overliggende trægulvkonstruktioner mv. Den samlede hærdningstid for behandlingen, gældende for både vægge og gulve, er ca. 14 dage. Hærdningsprocessen er dog meget temperaturafhængig, hvor en lav rumtemperatur vil forlænge hærdningstiden væsentligt. Det anbefales at behandlingen foretages under temperaturforhold på mellem 15-20 o C, og frarådes udenfor intervallet 10- 35 o C. Foranstaltningen har en levetid på maks. 10 år (svarende til slidgaranti i gangarealer) forudsat at gulve og vægge ikke udsættes for væsentlige fugtpåvirkninger (indtrængning af jordfugt) og at overfladen ikke lider fysisk overlast/beskadiges ud over almindelig slid. Metoden er ikke tidligere anvendt som eneste foranstaltning.

Effekt: Afværgen har effekt umiddelbart efter anlægsarbejdet er afsluttet. Ved tætning med diffusionshæmmende maling kan ikke påregnes 100 % tætning. Der vil derfor fortsat ske en mindre diffusion gennem den samlede flade og evt. i samlinger mv. hvor overfladen evt. ikke er tætnet efter forskriften. Der vurderes at kunne opnås reduktioner i indeklimapåvirkningen på 30-50 %. Der foreligger ingen praktiske erfaringer med foranstaltningen, hvor det har været muligt at foretage en særskilt vurdering af effekten af at male kældergulve og -vægge med diffusionshæmmende maling. Effekten af tiltaget er derfor vurderet udfra teoretiske betragtninger og praktiske erfaringer med sammenlignelige afværgetiltag. Vurderingen er behæftet med særdeles stor usikkerhed.


Figur 1: Principskitse – spredningsveje før foranstaltningen	Figur 2: Principskitse – spredningsveje efter foranstaltningen

Miljøprofil: Negativ effekt. Foranstaltningen vil indebære, at beboerne kan udsættes for støv (murstøv) og støjgener (slibearbejde) i forbindelse med klargøring af overflader. Omfanget af generne afhænger i høj grad af den byggetekniske tilstand for gulve og vægge (behovet for udbedring af skader, slibning osv.) og af den aktuelle anvendelse i kælderen (det kælderrum hvori der arbejdets, vil ikke være tilgængelig under arbejdets udførelse). Arbejde med vandbaseret epoxymaling som fab. Sikagard/Sikafloor er arbejdsmiljømæssigt klassificeret ved MAL-kode 00 - 5 (1993), hvilket fordrer ansigtsskærm (stænk i øjne) samt hansker, hætte og engangsdragt (hudkontakt). Åndedrætsværn er ikke påkrævet. Arbejdets udførelse er fra fabrikantens side oplyst til ikke at være forbundet med afdampningsmæssige gener. Positiv effekt. Indeklimapåvirkningen med forureningskomponenter reduceres. Afværgen vil desuden medvirke til at forskønne kælderlokalerne og derved evt. give nye anvendelsesmuligheder (forbedret kældermiljø).

Etablering: Produkterne er omfattet af epoxy- og polyuethanbekendtgørelsen, hvorfor alle der arbejder med produkterne skal gennemgå en særlig uddannelse, godkendt af arbejdstilsynet. Etableringsfasens længde afhænger i høj grad af klargøringsarbejdets omfang. Kælderens størrelse og indretning (et eller flere rum) har ligeledes betydning for hvor hurtigt arbejdet kan afsluttes. Den samlede anlægsperiode, hvor tørretider udgør den væsentligste del af perioden er ca. 14 dage (op til 100 m²). Største gene for beboerne under etablering er støv og støjgener i forbindelse med klargøringsarbejdet.

Drift: Der er ingen driftsteknisk tilsyn eller vedligehold ved metoden (dog maks. 10 års levetid ved alm. slid). Løbende tilsyn med kælderens generelle tilstand anbefales dog, da fugtindtrængning og lign. kan nedsætte "levetiden" /vedhæftningsevnen for den diffusionhæmmende maling.

Monitering: Moniteringsprogrammet kan minimeres til en indledende dokumentation og en begrænset efterfølgende kontrol og evt. projekttilpasning. Indkøring. Der er ingen indkøring af foranstaltningen. Drift. Indeklimamålinger før opstart af afværge og under drift (eksempelvis efter 1 og 6 md.). Indeklimamålingerne suppleres evt. med poreluftmåling under gulv til belysning af kildestyrke. Da der formodentlig vil ske en målbar opkoncentrering i jorden udenfor kælderen bør første dokumentationsmålerunde først gennemføres når der forventes at være indtruffet en ligevægtstilstand i forureningskoncentrationen. Ligevægtstilstanden forventes at være indstillet efter ½-1 måned hvorefter første moniteringsrunde gennemføres. Moniteringen udføres hurtigst muligt med henblik på at vurdere om foranstaltningen har haft den ønskede effekt eller om tiltaget evt. skal suppleres med yderligere indgreb. Et supplement kunne f.eks. være at iværksætte en aktiv ventilation i kælderen. Det kan være vanskelig på forhånd at fastlægge i hvilken grad der efter tætningen fortsat vil ske en spredning ind gennem eventuelt uopdagede revner eller lign. eller om diffusion ind gennem gulv og vægge fortsat er betydelig. Endvidere skal det bemærkes, at der kan ske en betydende spredning op gennem væggene og ind ovenover kældervægsniveau ("behandlet" niveau). Spredning ind gennem bygningens øvrige gulve (hvis kælderen ikke dækker det fulde bebyggede areal) kan ligeledes være betydende. Kommentar. Indeklimamålinger (før og under drift) skal tilstræbes udført i en periode med begrænset udluftning (gerne efterår/vinter). I modsat fald kan effekten af almindelig udluftning vanskeliggøre tolkningen af dokumentationsmålingerne. Ved eventuelle poreluftmålinger under gulv anbefales.

Økonomi: Prisniveauet for maling og klargøring ligger på mellem 225,- og 325,- kr./m² for kældergulve og på mellem 200,- og 400,- kr./m² for kældervægge. Klargøring af arbejdsområderne (rengøring, slibning, reperationsarbejde mv.) kan udgøre en væsentlig del af udgiften og er samtidig en nødvendighed for at opnå en passende overflade idet malerarbejdet påbegyndes. Rydning af kælderarealer (opmagasinerede møbler og lign.), demontering af fyringsolietanke mv. vil ligeledes øge omkostningerne. Sådanne ydelser er ikke indeholdt ovenfor. Malerarbejdet og "renoveringsarbejdet" vil i større eller mindre grad øge ejendommens værdi, hvorfor det derfor ofte vil være muligt at inddrage grundejeren i denne del af arbejdet. Alternativt bør metoden primært anvendes hvor kælderen er ubenyttet eller hvor en rydning relativt nemt kan gennemføres. For en eventuel senere projektudvidelse til eksempelvis aktiv ventilation af kælderen skal påregnes en ekstraudgift på 5-10.000 kr. Drift. Ingen udgifter. Monitering. 1. år: (efter 1 og 6 måneder): 5.000 kr.

_______________________________________________

Sammenfattende vurdering: Metoden er velegnet til afværge overfor moderate indeklimapåvirkninger. Afværgen er ikke afhængig af geologiske forhold, men derimod i høj grad afhængig af eksisterende og fremtidige bygningstekniske forhold (fysiske). Metoden er behæftet med relativ stor usikkerhed, da tiltaget alene er et begrænset indgreb iværksat i kælderen. Kælderen udgør ofte ikke det fulde bebyggede areal. Udgangspunktet for foranstaltningen er endvidere at den primære forureningsspredning til bygningen sker ved diffusiv og konvektiv transport af forurenet poreluft ind gennem kælderen. En forudgående fastlæggelse af spredningsvejene i bygningen vil imidlertid oftest være behæftet med nogen usikkerhed og i visse tilfælde stor usikkerhed, hvorved effekten af tiltaget ligeledes kan være behæftet med stor usikkerhed. Fejlbehæftede vurderinger omkring spredningsvejene i bygningen kan derfor bevirke en ringe resulterende afværgeeffekt. Viser det sig at en transport ind gennem de behandlede kældergulve og -vægge er større end forventet, er det imidlertid relativt simpelt og billigt at udbygge foranstaltningen til at omfatte eksempelvis en ventilation af kælderen (5.000 - 10.000 kr.). Viser det sig derefter at spredningen gennem bygningens øvrige gulve (hvor kælderen er et mindre areal) ligeledes er af afgørende betydning må foranstaltningen nødvendigvis udvides til eksempelvis også at omfatte en passiv/aktiv ventilation af det kapillarbrydende lag, hvilket ligeledes kan gøres relativt billigt. Foranstaltningen er dog noget mere omfattende end ventilering af kælderen og beløber sig til i størrelsesordenen ca. 60.000 kr. Metoden med maling af kældergulve og -vægge anvendes ofte som en indledende foranstaltning i bygninger med en lille kælder, hvor gulvet er af middel til ringe stand (nedsat tilbageholdelsesevne over for forurenede poreluftbidrag) og hvor ventilation af kælderen ikke vurderes at være tilstrækkelig. Som en flertrinsløsning udvides foranstaltningen efter behov afhængig af de løbende moniteringsresultater. For en nærmere beskrivelse af "ventilation af kælder" og "ventilation af kapillarbrydende lag, aktiv/passiv" henvises til databladene DB4 og DB10-12. Alternativt kan foretages en kraftig terrænnær ventilation dels umiddelbart under gulvniveau (dræn under gulvene) og dels i de terrænære jordlag (lodrette boringer). Ved disse to metoder foretages dels en afværge der hindrer indtrængning af forurenet poreluft, og dels en lokal oprensning i de terrænnære jordlag. De to metoder er nærmere omtalt i datablad DB13 og DB14. Ved metoden med maling af gulve og vægge sker der ingen oprensning, det vil derfor være et permanent krav at gulvkonstruktionen er intakt (tæt). Foranstaltningen er billig og hurtig at etablere. Der er en del gener i etableringsfasen, men samtidig ingen gener i driftsfasen og begrænset vedligeholdelse (levetid 10 år). Effekten er relativt usikker.

Bilag: Arbejdsbeskrivelse. Overfladebehandling af kældervægge og -gulve i eksisterende byggeri med epoxybaseret maling.

Se endvidere eksempeldatablad DB3.1, DB4,1 (ventilation af kælderetage), DB10.1, DB10.2, DB11.1, DB12.1 (ventilation af kapillarbrydende lag aktiv/passiv, med /uden luftindtag)

DB-3: Udskiftning af kældergulve

Funktion: Ved at etablere en tætning af kældergulvet reduceres indtrængningen af forurenet poreluft til kælderen, hvilket bevirker at forureningspotentialet for spredning gennem kælderloft/ trappeopgang til de overliggende etager reduceres. Tætningen minimerer den konvektive og den diffusive indtrængning gennem kældergulvet, men hindrer ikke at der evt. fortsat sker en forureningsindtrængning gennem kældervæggene. I visse tilfælde kan det derfor være hensigtsmæssigt at foretage en udbedring af eventuelle markante revner i kældervæggene for derved at eliminere oplagte spredningsveje. Metoden med udskiftning af kældergulve anvendes typisk i de tilfælde hvor kældergulvet enten er ubefæstet eller hvor gulvets tilbageholdelsesevne er særdeles ringe, eksempelvis ved meget revnede betongulve, trægulve, pigstensbelægninger eller tilsvarende. Metoden anvendes typisk i ældre ejendomme hvor kælderen alene udgør en mindre del af det bebyggede areal og hvor gulvene i den øvrige del af ejendommen vurderes at være relativt tætte. Metoden kan anvendes som en permanent særskilt afværge overfor ejendomme, der er påvirket i moderat grad og uden udeluftpåvirkning. Ved metoden foregår ingen kildefjernelse.

Anlægsbeskrivelse: Den eksisterende belægning fjernes (beton, træ, pigsten osv.). Indgrebet udføres under hensyntagen til bygningens stabilitetsmæssige forhold og i visse tilfælde kan det være nødvendigt at foretage udstøbning ovenpå det eksisterende gulv. I ældre ejendomme må de funderingsmæssige forhold i nogle tilfælde forventes at være uegnede for indbygning af gulvkonstruktioner med en tykkelse over 10- 15 cm, såfremt den eksisterende frihøjde i kælderrummet skal bibeholdes. Foranstaltningen vil som regel i højere grad have karakter af at være en udbedring/ renoveringen af de eksisterende forhold end at være en "ombygning" (etablering af nyt gulv). Som en del af arbejdet foretages evt. en udskiftning af jorden under gulvet til gruspude (ca. 15 - 25 cm kapillarbrydende grus der komprimeres). Der udstøbes typisk 10-15 cm armeret betonplade (B25M, moderat miljøklasse). Ovenpå betonpladen afsluttes evt. med 2 cm slidlag, alternativt færdigglittes betonpladen. Langs alle kanter ilægges ca. 10 mm kantafgrænsning (som f.eks. lodretstående polystyrol). Betonpladen skal afdækkes for at undgå for tidlig udtørring med risiko for svindrevner. Efter en passende afhærdningsperiode på typisk 4 -8 dage ilægges langs alle kanter en diffusionstæt fuge. Som alternativ kan anvendes et ekspanderende fugebånd (diffusionstæt type). Dersom det eksisterende kældergulv har indbygget isolering suppleres gulvopbygningen evt. med udlægning af støbebatts (10-20 cm) under betonpladen. Tætheden i gulvet kan øges ved at foretage indbygning af en diffusionstæt membran (eks. RAC membran) under betonpladen. Eller alternativt ved afslutningsvist at male gulvet med en diffusionstæt maling. For en nærmere beskrivelse vedrørende "maling af kældergulve" henvises til datablad DB2. Ved indbygning af diffusionstæt membran er det vigtigt at leverandørens lægningsforskrifter nøje overholdes, herunder procedure for sammensvejsninger, rette overlæg længder og monteringsvejledning langs lodrette flader (vægge, rørgennemføringer osv.). Samlinger og afslutninger langs lodrette flader er et meget sårbart punkt ved teknikken og fejlagtig montage kan resulterer i at effekten tilnærmelsesvis udebliver. Ofte fravælges indbygning af membran da spredning gennem kældervægge fortsat kan være en risiko og da anlægsudgifterne samtidig øges væsentligt. For nærmere beskrivelse af anvendelse af membran henvises til datablad DB1. Som supplement til renoveringen af kældergulvet foretages evt. en simpel tætning af revner og lignende i kældervæggene. Tætning udføres typisk ved indledningsvist at fjerne løsthængende puds og lign. Efterfølgende injiceres revnerne eksempelvis via skrå hulboringer ind til revnen. Injiceringen foretages med fugemasse gennem hullerne indtil revnen er udfyldt. Alternativt udføres revnetætningen under højt tryk med specialtætnende fugemasse.

Effekt: Afværgen har effekt umiddelbart efter anlægsarbejdet er afsluttet. En tætning af gulvkonstruktionen vil ofte bevirke at der sker en væsentlig opkoncentrering af forureningsdampe under gulvet. Det er derfor vigtigt at der er foretaget en vurdering af risikoen for den diffusive og konventive spredning gennem kældervæggene. Effekten af tiltaget afhænger i høj grad af dette forhold. Der vurderes at kunne opnås reduktioner i indeklimapåvirkningen på 20-80 %.


Figur 1: Principskitse – spredningsveje før foranstaltningen	Figur 2: Principskitse – spredningsveje efter foranstaltningen

Der foreligger ingen praktiske erfaringer med foranstaltningen, hvor det har været muligt at foretage en særskilt vurdering af effekten af at udskifte kældergulvet. Effekten af tiltaget er derfor vurderet udfra teoretiske betragtninger og praktiske erfaringer med sammenlignelige afværgetiltag.

Miljøprofil: Negativ effekt. En renovering af kældergulvene vil indebære, at beboerne udsættes for støv og støjgener under arbejdets udførelse. Omfanget af generne afhænger i høj grad af hvor adgangsvejen til kælderen er placeret i forhold til den øvrige del af beboelsen, hvor gode adgangsforholdene er (er der plads nok) og hvilket omfang arbejdet har. En opbrydning af et eksisterende beton vil være til større gene end det tilfælde hvor det eksisterende gulv er ubefæstet og udstøbningen kan ske direkte på det eksisterende gulv. Opbrydning af eksisterende gulve kan give anledning til væsentlige støjgener eksempelvis ved brug af lufthammer. Ved indbygning af en ny gulvkonstruktion kan der, hvis der ikke tages de rette konstruktionsmæssige hensyn være risiko for sætningsskader. Positiv effekt. Indeklimapåvirkningen med forureningskomponenter reduceres. Afværgen vil i nogle tilfælde desuden medvirke til at forbedre kælderkonstruktionen og kælderens anvendelsens muligheder (jævnt, rent kældergulv).

Etablering: Arbejdet kan udføres af en murerentreprenør. Etableringsfasen længde afhænger i høj grad af arbejdets omfang. Klargøring af arbejdsområdet ved eksempelvis opbrydning af eksisterende betongulve forlænger typisk anlægsperioden med 1-3 dage. Kælderens størrelse og indretning (et eller flere rum) har ligeledes betydning for hvor hurtigt arbejdet kan afsluttes. Der kan dog typisk regnes med en samlet anlægsperiode på 5 -10 dage for et kælderareal på op til 30 m². Største gene for beboerne under etablering er støv og støjgener i forbindelse med en eventuel opbrydning af eksisterende gulve og ved transport af materialer i forbindelse med etablering af nyt gulv.

Drift: Der er ingen driftsteknisk tilsyn eller vedligehold ved metoden. Betongulvet har typisk en levetid der svarer til minimum bygningens samlede levetid.

Monitering: Moniteringsprogrammet kan minimeres til en indledende dokumentation og en begrænset efterfølgende kontrol og tilpasning. Indkøring. Der er ingen indkøring af foranstaltningen. Drift. Indeklimamålinger før opstart af afværge og under drift (eksempelvis efter 1 og 6 md.). Indeklimamålingerne suppleres evt. med poreluftmåling under gulv og udeklimamålinger til belysning af spredningsveje og kildestyrke. Da der forventes at ske en opkoncentrering under det nye "tættere" kældergulv er det vigtigt at første dokumentationsmålerunde først gennemføres når der forventes at være indtruffet en ligevægtstilstand i forureningskoncentrationen i poreluften under gulvet. Ligevægtstilstanden forventes at være indstillet efter ½-1 måned hvorefter første moniteringsrunde gennemføres. Moniteringen udføres hurtigst muligt med henblik på at vurderer om foranstaltningen har haft den ønskede effekt eller om tiltaget evt. nødvendigvis skal suppleres med yderligere indgreb. Et supplement kunne f.eks. være at iværksætte en aktiv ventilation i kælderen. Det kan være vanskelig på forhånd at fastlægge i hvilken grad der efter gulvenes tætning vil ske en spredning ind gennem kældervæggene. Endvidere kan spredning ind gennem bygningens øvrige gulve være at større betydning end først antaget. Yderligere dokumentation udføres eksempelvis efter 6 måneder. Kommentar. Indeklimamålinger (før og under drift) skal tilstræbes udført i en periode med begrænset udluftning (gerne efterår/vinter). I modsat fald kan effekten af almindelig udluftning vanskeliggøre tolkningen af dokumentationsmålingerne. I forbindelse med monitering til dokumentation af afværgens effekt er det vigtigt, at monitering under drift først udføres når ligevægt mellem forureningsfrigivelse fra "kilden" og forureningsfjernelse ved den ændrede konvektiv spredning er opnået (jf. afsnit om effekt).

Økonomi: Anlæg. 7-12.000 kr. for et kælderareal på ca. 10 m² (700-1200 kr./m²) og alternativt 15-25.000 for et kælderareal på ca. 30 m² (500-800 kr./m²). Opbrydning af eksisterende gulve og indbygning af kapillarbrydende- og isolerende lag fordyrer anlægsudgifterne. Ydelserne er dog indeholdt i overslaget. Rydning af kælderarealer (opmagasinerede møbler og lign.), demontering af fyringsolietanke mv. vil ligeledes øge omkostningerne. Sådanne ydelser er ikke indeholdt ovenfor. Foranstaltningerne øger ejendommens værdi. Det vil derfor ofte være muligt at inddrage grundejeren i denne del af arbejdet. Ved indbygning af membran skal påregnes en ekstraudgift på ca. 300 kr./m². For en eventuel senere projektudvidelse til eksempelvis aktiv ventilation af kælderen skal påregnes en ekstraudgift på 5-10.000 kr. Drift. Ingen udgifter. Monitering. 1. år: (efter 1 og 3 måneder): 5.000 kr.

Særlige opmærksomhedspunkter: En forudgående bestemmelse af forureningskilden er væsentlig, da effekten af afværgen er betinget af, at indeklimapåvirkningen primært stammer fra en underliggende poreluftforurening og at denne primært spredes til beboelsen via kælderen. Ved den byggetekniske gennemgang er det endvidere vigtigt at der ved en besigtigelsen af kælderen foretages en byggeteknisk tilstandsvurdering af både vægge og gulve. Ved besigtigelsen foretages endvidere en kvalitativ vurdering af i hvilket grad forureningsspredningen i den eksisterende bygning sker henholdsvis gennem væggene og gennem gulvet. Endvidere foretages en kvalitativ vurdering hvorvidt en tætning af gulvene vil give anledning til en øget spredning gennem væggene. Alle ovenstående forhold er af vigtig karakter for en indledende vurdering af om metoden er egnet eller ej. Endvidere er det vigtigt at der ved den byggetekniske gennemgang foretages en vurdering af de eksisterende funderingsforhold i kælderen og en vurdering af de nuværende gulves konstruktionsmæssige opbygning. Vurderingen er vigtig i stabilitetsmæssig sammenhæng for bygningen og har afgørende betydning for planlægningen af hvordan og i hvilket omfang renoveringen skal udføres. For at opnå en målbar reduktion af indeklimapåvirkningen skal der etableres en god tæthed i det nye gulv. Materialevalg og arbejdsprocedurer hvorved dette opnås skal derfor vælges, tilrettelægges og udføres under hensyntagen til dette (tætte materialer, komprimering for at undgå sætningsrevner, langsom afhærdning uden betydende svindrevner, elastiske fuger i grænseflade mod eksisterende vægge osv.).

____________________________________________________

Sammenfattende vurdering: Metoden er velegnet til afværge mod indeklimapåvirkninger. Afværgen er ikke afhængig af geologiske forhold, men er derimod i høj grad afhængig af bygningstekniske forhold. Metoden er behæftet med relativ stor usikkerhed, da tiltaget alene er målrettet mod et indgreb i kælderen (typisk en relativt lille del af det bebyggede areal). Udgangspunktet for foranstaltningen er endvidere at den primære forureningsspredning til bygningen sker ved transport af forurenet poreluft ind gennem kælderen og her primært gennem kældergulvet. En forudgående fastlæggelse af spredningsvejene i bygningen vil imidlertid oftest være behæftet med nogen usikkerhed og i visse tilfælde stor usikkerhed, hvorved effekten af tiltaget ligeledes kan være behæftet med stor usikkerhed. Fejlbehæftede vurderinger omkring spredningsvejene i bygningen kan derfor bevirke en ringe effekt. Viser det sig at den diffuisive og konvektive spredning ind gennem kældervæggene er større end først antaget, er det imidlertid relativt simpelt og billigt at udbygge foranstaltningen til at omfatte en ventilation af kælderen (5.000 - 10.000 kr.). Viser det sig derefter at spredningen gennem bygningens øvrige gulve ligeledes er af afgørende betydning må foranstaltningen nødvendigvis udvides til eksempelvis at omfatte en passiv eller aktiv ventilation af det kapillarbrydende lag, hvilket ligeledes kan gøres relativt billigt. Foranstaltningen er dog noget mere omfattende end ventilering af kælderen og beløber sig til i størrelsesordenen 60.000 kr. Metoden med udskiftning af kældergulve anvendes ofte som en indledende foranstaltning i bygninger med en lille kælder, hvor gulvet er af særlig ringe stand (ringe tilbageholdelsesevne) og hvor en ventilation af kælderen ikke vurderes at være tilstrækkelig. Som en flertrinsløsning udvides foranstaltningen efter behov afhængig af de løbende moniteringsresultater. For en nærmere beskrivelse af "ventilation af kælder" og "ventilation af kapillarbrydende lag, aktiv/passiv" henvises til databladene DB4 og DB10-12. Alternativt kan foretages en kraftig terrænnær ventilation dels umiddelbart under gulvniveau (dræn under gulvene) og dels i de terrænære jordlag (lodrette boringer). Ved disse to metode foretages dels en afværge der hindre indtrængning af forurenet poreluft og dels en lokal oprensning i de terrænnære jordlag. De to metoder er nærmere omtalt i datablad DB13 og DB14. Ved metoden med udskiftning af kældergulvene sker der ingen oprensning, det vil derfor være et permanent krav at gulvkonstruktionen er intakt (tæt). Foranstaltningen er en billig og hurtig at etablere. Der er en del gener i etableringsfasen, men samtidig ingen gener overhovedet i driftsfasen og ingen vedligeholdelse. Effekten er relativt usikker.

Bilag: Se bilag for eksempeldatablad DB2 (membran på kælderloft) DB3.1, DB4.1 (ventilation af kælderetage), DB10.1, DB10.2, DB11.1, DB12.1 (ventilation af kapillarbrydende lag aktiv/passiv, med /uden luftindtag)

DB-3.1: Udskiftning af kældergulve

Gåskærgade 23, Haderslev, Sønderjyllands Amt

Forureningsscenarium: I bygningen har der tidligere været drevet renseri. Driftsperioden er ukendt, men renseriet var i drift i 1964. Ejendommen anvendes i dag til bolig. Der er påvist en kraftig forurening med chlorerede opløsningsmidler, primært PCE, jf. nedenstående figur 2 og tabel 1. Indeklimapåvirkningen vurderes primært at skyldes en afdampning fra en poreluftforurening under bygningen. Der er tidligere foretaget poreluftmålinger og vakuumekstraktion til belysning af kildestyrken under gulvene. Der er derved dokumenteret en kraftig poreluftforurening under gulvene. Poreluftmålingerne er gennemført som korttidsporeluftmåling. Ved udeluftmålinger er endvidere dokumenteret et udeluftbidrag svarende til baggrundsniveauet. De terrænnære jordbundsforhold består primært af sandet muldholdigt fyld underlejret af sand. Vandspejlet står ca. 4 m.u.t.

Formål: Permanent foranstaltning der har til formål at nedbringe indeklimapåvirkning til et niveau under Miljøstyrelsens acceptkriterium.

Bygning: Ejendommen er en ældre murstensvilla opført ca. 1750, i to plan. Ejendommen anvendes til bolig. Det samlede grundareal er ca. 90 m². Under beboelsen er der en mindre kælder (ca. 10 m²) med murstens gulve. Gulvet er nedbrudt og med huller til den underliggende jord. Kælderen er ubenyttet. Etageadskillelsen mellem kælderen og stueplan er udført som trægulve uden nogen forventet tilbageholdelsesevne overfor en evt. afdampning fra kælderen. I den øvrige del af bygningen er betongulve. Bygningen er generelt i middelgod stand.

Afværge: Afværgen er en kombineret løsning der er målrettet mod at nedsætte forureningsspredningen fra kælderen til den overliggende bolig. I kælderen er udstøbt 50 mm armeret betongulv. Udstøbningen er sket direkte ovenpå det eksisterende gulv. Kælderloftet er isoleret med 200 mm glasuld og bræddebeklædt med indbygget dampspærre. Endvidere er installeret en rumventilation (undertryk) i kælderen. Der ventileres 12 minutter pr. time svarende til et luftskifte på ca. 1 gang pr. time. Ventilatoren er indledningsvist indstillet til en ventilationskapacitet på 125 m³/h. Ventilatoren kan ikke omdrejningsreguleres. Ydelsen justeres ved periodisk drift vha. en timer. Ventilatorens støjniveau er ukendt. Der er monteret én eldreven ventilator og ingen luftindtag. Ventilatoren er monteret i kældervæggen ved siden af et eksisterende kældervindue og afkast er ført ud gennem kældervæggen. Afkastet fra ventilatoren er placeret umiddelbart på kældervæggens yderside. Der foretages løbende elafregning med amtet.

Dokumentation: Primær dokumentation. Indeklimamåling i stue- og kælderetage (IK).

Øvrig dokumentation. Poreluftmåling under gulv (korttidsmåling) Monitering til dokumentation af afværgens effekt er gennemført henholdsvis før og under drift af afværge.

Effekt: Der er opnået en reduktion i PCE-indholdet i indeklimaet i kælderetagen på 38-60 % og en samtidig reduktion i stueetagen på 58-82%, jf. tabel 1. Den største effekt , i både kælder- og stueplan, opnås ved et luftskifte på ca. 1 gang pr. time. Modsat dette er den laveste effekt påvist ved et luftskifte på ca. 3 gange pr. time. Ved sammenligning af målinger gennemført henholdsvis "før" og "efter" skal det bemærkes at "før målingerne" er gennemført i marts måned, hvorimod "efter målingerne" er gennemført i henholdsvis maj og september måned med udeluftstemperaturer på op til 20° C. Det må derfor forventes at der i stueetagen kan være sket en øget udluftning i driftsperioden (åbne dører og vinduer). Tolkningen af resultaterne i stueetagen vil derved være behæftet med nogen usikkerhed. De påviste reduktioner i kælderen er opnået på baggrund af dels en ventilation i kælderetagen og dels en tætning af gulvkonstruktionen i kælderen. Reduktionen i stueetagen vurderes endvidere at skyldes der ved ventilationen etableres en ændret trykgradient, hvor strømningsretningen efter installationen permanent går fra stueetagen og ned mod kælderen (permanent undertryk i kælderen). Endvidere må det forventes at tætningen af etageadskillelsen mellem kælder og stueplan har er medvirkende effekt for opretholdelse af et konstant undertryk. Det kan dog også forventes at "membranen" bevirker, at der til kælderen indsuges relativt mere poreluft og dermed mere forurenet luft fra den omkringliggende jord, hvorved koncentrationen i kælderen bliver relativt højere end hvis "membranen" var undladt. Som konsekvens af de forhøjede indhold i stueetagen ved første målerunde (maj 2001) er luftskiftet ændret fra 1 til 3 gange i timen. Det ændrede luftskifte bevirker en ændret effekt i kælderetagen fra 60 % til 38 % og en ændret effekt i stueetagen fra 82% til 54 %. De gennemførte målinger tyder derved på undertrykket øges i kælderen (ved øget luftskifte) og derved resulterer i en øget indtrængning af opløsningsmidler til kælderen. Samtidigt ses undertrykket, i forhold til den overliggende stueetage, ikke er tilstrækkeligt til at hindre en øget forureningsspredning til stueetagen. Denne vurdering er dog noget usikker da der formodentlig også sker spredning via bygningens terrændæk. Den bedst opnåede effekt (1 gang pr. time) resulterer ikke i at indeklimapåvirkningen under drift nedbringes til et niveau under det fastsatte afdampningskriterium. På baggrund af dette overvejes løsningen pt. udviddet til at omfatte ventilationstiltag under bygningens terrændæk (øvrige gulve).


Figur 1: Situationsplan	Figur 2: Forureningsscenarium

Tabel 1:
PCE i indeklima, udeluft og under gulv.

Position	Før¹⁾µg/m³	Under drift µg/m³		Reduktion (%) (Gennemsnit ifht. før/efter)
Under gulv (MP)	4..000
Vakuumekstraktion	11.000
Kælder (IK)	130	56²⁾	80³⁾	60/38
Stue (IK)	130	24²⁾	54³⁾	82/58

1) :(martsmåling).
2) :Luftskifte i kældereetg. på 1 gange pr. time(maj, 20 °C).
3) :Luftskifte i kældereetg. på 3 gange pr. time (september, 20 °C).

Tilsyn og monitering: Udført. Dokumentation ved IK er udført efter 2, 6 og 19 måneders drift. På grund af utilstrækkelig effekt er der efter 14 måneders drift foretaget justering af kælderventilatoren (ændret luftskifte). Fremtidig. IK (halvårligt).

Tid: Før indsats. Anlæg etableret ca. 9 måneder efter at afværge er vurderet at være nødvendig. Anlægsperiode. 1 uge. Driftsperiode. Opstart januar 2001, fortsat i drift (juni 2002).

Økonomi: Etablering. 32.000 , 1. års monitering. 8.000 kr. Drift. 100 kr./år.

____________________________________________________

Samlet vurdering: Anlægget har kørt uden driftstop. Der er ingen beboerklager over støj eller lign. Tiltaget er relativt hurtigt at installerer men effekten er usikker. Foranstaltningen er fra starten en kombineret løsning (nyt gulv, aktiv ventilation, tætning af loft) hvor de samlede udgifter er relativt små. På grund af de dårlige gulve i kælderen vurderes dette at være bygningens absolutte "sårbare punkt", hvorfor tiltaget indledningsvist har været målrettet mod denne del af bygningen. Tiltaget er derfor fra starten planlagt iværksat som en "step by step"- løsning, hvor første tiltag har været foranstaltninger i kælderen. Dersom dette skulle vise sig at være utilstrækkelig er planlagt udvidelser med ventilation under bygningens øvrige gulve. "Kombinationsløsningen" i kælderen er valgt fremfor en mere intensiv monitering og løbende projektudvidelse undervejs, da dette hurtigt vil blive relativt dyrere.

Bilag: Fotos. Bygning, kælderen, afkast Tegningsmateriale. Situationsplan af med angivelse af placering for renserimaskine, samt planlagte tiltag fase 2.

DB-4: Ventilation af kælderetage

Funktion: Ved at etablere en øget ventilation i kælderetagen bortventileres forurenet indeluft, hvorved indeklimapåvirkningen i kælderen og de øvrige etager reduceres (fortynding). Den øgede ventilation skaber samtidig et let undertryk i kælderetagen, hvorved der etableres en luftstrømning fra den øvrige bolig mod kælderen (spredning hindres). Strømningsretning og influenszoner, for den ventilerende luft, styres ved at kombinere "udsugning" med "luftindtag". I flere lokaler i kælderetagen etableres en kunstig lækage (luftindtag) med forbindelse til udvendigt terræn. Uden luftindtag vil lufttilførslen ske gennem tilfældige revner i fundamentet samt gennem revner og utætheder i gulvkonstruktionen. Antallet af udsugningspunkter svarer omtrent til antallet af luftindtag. Antallet af udsugningspunkter afhænger af forureningsgraden, de byggetekniske forhold og det nødvendige luftskifte i kælderen. Der skal påregnes et luftskifte på min. 1 gang pr. time. Metoden anvendes som en permanent afværge (kontinuert drift) overfor ejendomme, der er påvirket i moderat grad og uden udeluftspåvirkning. Ved metoden foregår der ingen oprensning af forureningskilden.

Anlægsbeskrivelse: Udsugningspunkter påmonteres el-ventilatorer og etableres eksempelvis i kældervinduer eller ved gennemboring af overjordisk fundament. Støjgener kan minimeres ved at placere ventilatoren i et eventuelt loftrum i ejendommen. Ved en sådan montage er det nødvendigt at etablere en rørføring fra kælder til loftsrum, hvorved anlægsudgiften øges markant. Ved montage af ventilator i loftsrum eller lign. er det vigtigt at montagen sker med diffusionstætte samlinger, og at den valgte ventilator er tæt. I modsat fald kan der ske en opkoncentrering af forureningsdampe i loftsrummet og en evt. efterfølgende forureningsspredning til de beboede lokaler. Det skal endvidere bemærkes, at anvendelsen i kælderen sjældent fordrer særlige støjmæssige foranstaltninger. Ventilatorerne monteres med omdrejningsregulator (potentiometer, regulering af flow) og timetæller (registrering af driftstimer). Timetæller og potentiometer indbygges fx i en samlet styreboks, der monteres på væggen nær de enkelte udsugningspunkter (evt. aflåselig). For at undgå indsugning af luft med høj luftfugtighed kan evt. indbygges fugt- eller temperaturstyring (eksempelvis ingen indsugning ved udetemperatur over 18 °C. På ejendommens eltavle indbygges evt. en selvstændig gruppe til forsyning af el-ventilatorerne. Alternativt installeres elventilatorerne med forsyning fra eksisterende stikkontakter. Førstnævnte alternativ vil resultere i en merudgift på ca. 1.000 kr. Udsugningspunkter etableres med direkte forbindelse til udvendigt terræn og placeres så der sker en hensigtsmæssig bortledning og en naturlig fortynding af den bortventilerede forurenede luft. Ved placeringen tages der hensyn til eventuelle naboer og vinduer på overliggende etager, da der ellers kan ske indsugning af forurenet afkastluft. Som supplerende drivkraft kan det i nogle tilfælde udnyttes, at der på en af bygningens to modstående sider kan opstå relativt store trykforskelle (luv/læ). Det opståede differenstryk anvendes i såfald som supplerende drivkraft. Luftindtag etableres ved montage af rist i kældervinduer eller ved gennemboring af fundament. Luftindtag og udsugningspunkter placeres så risiko for kortslutning mellem to punkter minimeres, og således at der ikke opstår uventilerede zoner. Metoden med rumventilation er en velafprøvet teknik også i andre sammenhænge (fx ved ventilation af vådrum).

Effekt: Afværgen har effekt efter en ganske kort indkøringsperiode. En forurening under bygningen vil bevirke, at der sker en kontinuert frigivelse af forureningskomponenter og en ophobning i perioder uden ventilation. Ventilatoren dimensioneres efter, at der sker en løbende bortledning, hvorfor tiltaget først har fuld effekt efter, at der opnåes ligevægt mellem fjernelsen og tilførslen af forureningskomponenter (typisk efter ca. 3 døgns drift, svarende til 75-150 luftudskiftninger i kælderetagen). En el-ventilator ventilerer typisk 100 m³/t (afhængig af model og regulering). Ved etablering af to ventilatorer i en kælderetage på ca. 60 m² og med en loftshøjde på ca. 2 meter opnås derved et luftskifte i kælderetagen ca. 15.000 gange pr. år. Ved en gennemsnitlig PCE koncentration på f.eks. 25 µg/m³ fjernes således ca. 45 g PCE/år.


Figur 1: Principskitse – afværge installeret i kælderetage	Figur 2: Principskitse – luftbevægelse mod udsugningspunkt

Ventilationen bevirker endvidere, at der etableres et svagt undertryk i kælderetagen i forhold til stueetagen, hvilket minimerer transporten af forurenet indeluft fra kælder- til stueetage. Ved et luftskifte på 1½-3 gange pr. time kan der opnås en reduktion af forureningsniveauet i kælderetagen på 30-40% og en reduktion af forureningsniveauet i den overliggende stueetage på 80-95% (feltafprøvning - Projekt tidlig indsats). I forbindelse med radonafværge (Radon95) er på tilsvarende vis afprøvet en mekanisk udsugning i ubeboede kælderrum hvorved der er opnået en reduktion af forureningsniveauet (radon) i den overliggende stueetage på op til 76%. En forøgelse af luftskiftet i kælderetagen har minimal indvirkning på reduktionen af indeklimapåvirkningen. Tiltaget har størst effekt i ejendomme med lukket kælder, da metoden kræver velkontrollerede forhold for luftbevægelsen. Ved en ikke aflukket kælder (eks. åben trapperum uden kælderdør) kan det være påkrævet med ekstra kraftig ventilation for at opnå den ønskede luftudskifting og det ønskede undertryk. Lækagen ved det åbne trapperum kan være så stor, at en luftudskiftning i hele kælderetagen ikke kan opnås.

Miljøprofil: Negativ effekt. Årligt elforbrug ca. 300 KWh, svarende til ca. 350 kr. pr. ventilator. Etablering af ventilation i kælderetagen vil indebære, at beboerne udsættes for et forhøjet støjniveau fra elventilatorerne. Støjen begrænser sig generelt til kælderetagen (50-60 dB(A)) og vil kun i sjældne tilfælde kunne registreres i stueetagen. Montage af ventilatorer i vinduer kan give øgede støjgener pga. vibrationer. Med henblik på at minimere svingninger i vinduesglasset skal en eventuel montage derfor udføres ikke centralt i vinduesrammen. Som følge af den forøgede ventilation kan beboerne opleve en nedkøling af beboelsen (særligt i vintermånederne), primært kælderetagen. Denne nedkøling kan give anledning til en ekstra årlig varmeudgift på ca. 1.000 kr. (ved 1 luftskifte pr. time i kælderetage på ca. 60 m², hvor den indsugede luft opvarmes til ca. 17ºC). Udledning af forureningskomponenter og støj-emission kan være forbundet med gener for eventuelle naboer. Generne kan dog let minimeres ved en hensigtsmæssig placering af udsugningspunkterne. Positiv effekt. Indeklimapåvirkningen med forureningskomponenter reduceres. Afværgen vil desuden medvirke til at forbedre bygningens generelle indeklima (fx afhjælpning af fugtproblemer i kælderlokaler).

Etablering: Udsugningspunkter med montage af elventilator og luftindtag etableres i kældervinduer eller ved gennemboring af fundament. Installationen foretages af en elektriker i samarbejde med en glarmester/ entreprenør. Kort etableringsfase. Installationen tager ca. 1 dag med et minimum af beboergener. Største gene for beboere er midlertidig udtagning af kældervinduer eller evt. gennemboring af fundament.

Drift: Indjustering af ydelse for elventilatorerne foretages inden etablering, idet der tages højde for antallet af udsugningspunkter og kælderetagens volumen. Efterfølgende foretages alene justering, såfremt monitering viser, at den opnåede effekt er utilfredsstillende. Minimalt driftsteknisk tilsyn. Under den kontinuerte drift kan det driftstekniske tilsyn foretages i takt med moniteringen (f.eks. hver halve år). Vedligehold. Tiltaget kræver ingen vedligeholdelse. Levetid. Ventilatoren har en levetid på 5-10 år.

Monitering: Moniteringsprogrammet kan minimeres til en indledende dokumentation og en begrænset efterfølgende kontrol og tilpasning. Indkøring. Indeklimamålinger før opstart af afværge og under drift (eksempelvis efter 1 og 3 måneder). Indeklimamålingerne suppleres evt. med poreluftmåling under gulv og udeklimamålinger til belysning af spredningsveje og kildestyrke. Første monitering under drift udføres relativ kort tid efter installation af afværgen (½-1 måned), med henblik på evt. justering eller dokumentation af afværgens effekt. Drift. Efter indkøringsperioden eksempelvis hver 6. - 12. måned. Kommentar. Det bør tilstræbes at udføre indeklimamålinger (før og under drift) i en periode med begrænset udluftning (gerne efterår/vinter). I modsat fald kan effekten af almindelig udluftning vanskeliggøre tolkningen af dokumentationsmålingerne. I forbindelse med monitering til dokumentation af afværgens effekt er det vigtigt, at monitering under drift først udføres, når der er opnået ligevægt mellem forureningsfrigivelsen fra "kilden" og forureningsfjernelsen ved rensning (jf. afsnit om effekt).

Økonomi: Anlæg. 10-20.000 kr. På en ejendom, hvor der i kælderetagen (60 m²) etableres 2 udsugningspunkter og 2 luftindtag, vil anlægsudgifterne beløbe sig til ca. 10.000 kr. Ved montering af ventilator i loftsrum eller lignende og etablering af indvendig rørføring skal påregnes en ekstraudgift på ca. 10.000 kr. (jf. afsnit om anlægsbeskrivelse). Drift. To stk. ventilatorer (ca. 30 watt) resulterer i en årlig driftsudgift på ca. 700 kr. Monitering, 1. år (efter 1, 3 og 12 måneder): 5.000 kr.

Særlige opmærksomhedspunkter: En forudgående bestemmelse af forureningskilden er væsentlig, da effekten af afværgen er betinget af, at indeklimapåvirkningen primært stammer fra en underliggende poreluftforurening. For at opnå en målbar reduktion af indeklimapåvirkningen skal ventilatorerne generere et luftskifte i kælderetagen på minimum 1 gang pr. time. For at sikre en optimal placering af udsugningspunkter og luftindtag er det vigtigt at foretage en bygningsgennemgang og en detailplanlægning med hensyn til de specifikke bygnings- og indretningsmæssige forhold inden etablering af afværgen. Herved er det muligt at placere udsugningspunkter og luftindtag så influenszonen for afværgen bliver størst mulig.

____________________________________________________

Bilag: Se eksempeldatablad DB4.1.

DB-4.1: Ventilation af kælderetage

Lindevej 29, Odense, Fyns Amt

Forureningsscenarium: Bygningen er beliggende ca. 125 meter nedstrøms et kildeområde for en forurening med chlorerede opløsningsmidler. Der er ikke foretaget oprensning i kildeområdet. Der er påvist moderat forurening i indeklimaet i den aktuelle bygning. Indeklimapåvirkningen vurderes at stamme fra en kraftig forurening i poreluften under bygningen. De påviste forureningsniveauer i og under bygningen fremgår af tabel 1 og figur 2. Vandspejl ca. 2 m.u.t.

Formål: Indsats overfor moderat indeklimapåvir kning med PCE. Permanent foranstaltning.

Bygning: Ældre patriciervilla (mursten) fra ca. 1950, ca. 55 m² grundplan. Kælder, stue, 1. sal samt en udnyttet tagetage benyttes til beboelse. Fin stand. Betongulve i kælderetagen.

Afværge: Aktiv ventilation ved etablering af undertryk i kælderetage. Der er installeret 2 elventilatorer og 2 luftindtag, som alle er monteret i kældervinduerne på ejendommen. Ventilatorer og luftindtag er placeret som angivet på figur 1, under hensyntagen til at influensområdet skulle være så stort som muligt. De monterede ventilatorer var indledningsvist indstillet med en ventilationskapacitet på 90 m³/t, svarende til et luftskifte i kælderetagen på ca. 1½ gang pr. time. Ventilatorerne blev efterfølgende justeret til en ventilationskapacitet på 200 m³/t, svarende til et luftskifte i kælderetagen på ca. 3 gange pr. time. Støvniveauet for én el-ventilator er ifølge produktspecifikationen 57 dB (ikke målt).

Dokumentation: Primær dokumentation. Indeklimamåling i stue- og kælderetage (IK).

Øvrig dokumentation. Poreluftmåling under gulv (MP, passiv opsamling) og udeklimamåling (UK) til belysning af spredningsveje og kildestyrke. Monitering til dokumentation af afværgens effekt er gennemført hhv. før og under drift af afværge.

Effekt: Der er opnået en reduktion i PCE-indholdet i indeklimaet i kælderetagen på 28-36%. Der er samtidig opnået en reduktion i PCE-indholdet i indeklimaet i stueetagen på 95-96%. Ovennævnte reduktioner er opnået ved et luftskifte i kælderetagen på ca. 1,5-3 gange pr. time. Der kan således ikke påvises en forbedret virkningsgrad som følge af det øgede luftskifte, hvorfor en luftskifte på ca. 1,5 gang pr. time vurderes at være optimalt, på denne ejendom.

Tabel 1:
PCE i indeklima, udeluft og under gulv.

Position	Før µg/m³	Under drift µg/m³	Reduktion (%) (Gennemsnit ifht. før/efter)
Under gulv (MP)	24.000 27.000	33.000 39.000	-
Kælder (IK)	40 29	25 ¹⁾ 22 ²⁾	28 ¹⁾ 36 ²⁾
Stue (IK)	14 9,9	0,47 ¹⁾ 0,59 ²⁾	96 ¹⁾ 95 ²⁾
Udeluft (UK)	0,2 3,0	1,4 0,68	-

1):Ved et luftskifte i kælderetagen på ca. 1,5 gange pr. time.
2) :Ved et luftskifte i kælderetagen på ca. 3 gange pr. time.

Tilsyn og monitering: Udført. Monitering af afværgens effekt er gennemført efter 1 og 2 måneders drift. Kapacitet af ventilatorer opjusteret efter 1½ måneds drift m.h.p. at undersøge om renseeffekten kunne forbedres (fra et luftskifte på ca. 1½ til ca. 3 gange pr. time). Der er desuden gennemført monitering før opstart af afværge. Fremtidig. Kontrol af ventilatorer gennemføres halvårligt, og indeklimamålinger gentages evt. efter et år.

Til orientering kan det oplyses, at der medio 2002 foretages oprensning i kildeområdet. Indenfor de nærmeste år forventes oprensningen imidlertid ikke at have en mærkbar effekt nedstrøms på den aktuelle lokalitet.


Figur 1: Situationsplan.	Figur 2: Forureningsscenarium.

Tid: Før indsats. Anlægget er idriftsat 18 måneder efter at forurening er påvist og afværge er skønnet nødvendig. Anlægsperiode. 2 dage. Drift. Opstart, september 2001, fortsat i drift (maj 2002), midlertidigt afbrudt i 1 måned (december 2001).

I forbindelse med moniteringen af afværgens effekt er der på ejendommen gennemført luftskiftemålinger til belysning af luftstrømningen i bygningen. Ved disse målinger er der under drift af afværgen påvist et øget luftskifte i kælderetagen og en samtidig øget luftoverføring fra stue og 1. sal til kælderetagen. Den påviste luftbevægelse er i overensstemmelse med den forventede funktion af afværgen (jf. DB4).

Økonomi: Etablering. 8.000 kr. (for 2 stk. elventilatorer og 2 stk. luftindtag monteret i kældervinduer, inkl. tilslutning til separat gruppe på el-tavle), 1. års monitering. 4 målerunder (IK'er, MP og UK): 43.000 kr. (I henhold til anbefalet monitering, jf. datablad DB-5, er der udført målinger før opstart af afværge samt efter 1 og 2 måneders drift). Drift. 700 kr. årligt (alene elforbrug).

__________________________________________________

Samlet vurdering: Anlægget har kørt uden driftstop (midlertidigt driftstop indlagt i december 2001). Afværgen med installation af el-ventilatorer/luftindtag og etablering af undertryk i kælderetagen er et relativ hurtigt, billigt og relativ effektivt tiltag. Ventilatorer og luftindtag integreres fint ved montage i eksisterende vinduer. Ved den aktuelle afværge har det primært været muligt at reducere indeklimapåvirkningen i stueetagen. Det er ønskeligt med en bedre dokumentation for afværgens effekt i kælderetagen. Ved fuld effekt (~200 m³/t) udgør støjen fra el-ventialtorerne en gene for ejendommens beboere, men ved halv effekt (~100 m³/t) vurderes der ikke at være væsentlige gener. På den aktuelle lokalitet er støjniveauet ikke påklaget, dog er det bemærket, at vinduesmontagen af elventilatorerne giver anledning til vibrationer og deraf følgende støj. Driften af afværgen har medført en nedkøling af boligen, særligt i vintermånederne.

Bilag: Fotos. Ejendommen, luftindtag, ventilator (udsugningspunkter), reguleringsboks.
Tegningsmateriale. Situationsplan, der viser placeringen af luftindtag og udsugningspunkter.
Tegningsmateriale. Radonmålinger, der illustrerer effekten af afværgen i en åben kælder.
Udbudsbeskrivelse. Udbudsbrev.
Produktblade. Ventilator-Vort 15 (detaljer vedrørende størrelse, ydelse, elforbrug, støjniveau mv.)

DB-5: Ventilation af stueetage

Funktion: Ved at etablere en øget ventilation i stueetagen bortventileres forurenet indeluft, hvorved indeklimapåvirkningen i stuen reduceres (fortynding). Den øgede ventilation skaber samtidig et undertryk i stueetagen, hvorved muligheden for en luftspredning til evt. overliggende etager minimeres. Strømningsretning og influenszoner, for den ventilerende luft, styres ved at kombinere "udsugning" med "luftindtag". I flere lokaler i stueetagen etableres en kunstig lækage (luftindtag) med forbindelse til udvendigt terræn. Uden luftindtag vil lufttilførslen ske gennem tilfældige revner i fundamentet samt gennem revner og utætheder i gulv- og loftskonstruktionen. Antallet af udsugningspunkter svarer omtrent til antallet af luftindtag. Antallet af udsugningspunkter afhænger af forureningsgraden, de byggetekniske forhold og det nødvendige luftskifte i stueetagen. Der skal påregnes et luftskifte på min. 1 gang pr. time. Metoden anvendes som en permanent afværge (kontinuert drift) på ejendomme, der er påvirket i moderat grad og uden udeluftspåvirkning. Ved metoden foregår der ingen oprensning af forureningskilden.

Anlægsbeskrivelse: Udsugningspunkterne påmonteres el-ventilatorer og etableres eksempelvis i stuevinduer eller ved gennemboring af overjordisk fundament. Støjgener kan minimeres ved at placere ventilatoren i et eventuelt loftrum i ejendommen. Ved en sådan montage er det nødvendigt at etablere en rørføring fra stue til loftsrum, hvorved anlægsudgiften øges markant. Ved montage af ventilator i loftsrum eller lign. er det vigtigt at montagen sker med diffusionstætte samlinger, og at den valgte ventilator er tæt. I modsat fald kan der ske en opkoncentrering af forureningsdampe i loftsrummet og en evt. efterfølgende forureningsspredning til de beboede lokaler. Ventilatorerne monteres med omdrejningsregulator (potentiometer, regulering af flow) og timetæller. (registrering af antal driftstimer). Timetæller og potentiometer indbygges f.eks. i en samlet styreboks, der monteres på væggen nær de enkelte udsugningspunkter (evt. aflåselig). På ejendommens el-tavle indbygges evt. en selvstændig gruppe til forsyning af elventilatorerne. Alternativt installeres elventilatorerne med forsyning fra eksisterende stikkontakter. Førstnævnte alternativ vil resultere i en merudgift på ca. 1.000 kr. Udsugningspunkter etableres med direkte forbindelse til udvendigt terræn og placeres så der sker en hensigtsmæssig bortledning og en naturlig fortynding af den bortventilerede forurenede luft. Ved placeringen tages der hensyn til eventuelle naboer og vinduer på overliggende etager, da der ellers kan ske indsugning af forurenet afkastluft. Som supplerende drivkraft kan det i nogle tilfælde udnyttes, at der på en af bygningens to modstående sider kan opstå relativt store trykforskelle (luv/læ). Det opståede differenstryk anvendes i såfald som supplerende drivkraft. Luftindtag etableres ved montage af rist efter gennemboring af ydervæg. Med henblik på at minimere nedkølingen af boligen som følge af indsugningen af udeluft installeres en luftgennemstrømningsradiator foran luftindtaget. Herved ledes den indsugede luft gennem radiatoren, hvor den forvarmes, før udstrømning til beboelsen.

Luftindtag og udsugningspunkter placeres så risiko for kortslutning mellem to punkter minimeres, og således at der ikke opstår uventilerede zoner.

Metoden med rumventilation er en velafprøvet teknik også i andre sammenhænge (f.eks. ved ventilation af vådrum).

Effekt: Afværgen har effekt efter en ganske kort indkøringsperiode. En forurening under bygningen vil bevirke, at der sker en kontinuert frigivelse af forureningskomponenter og en ophobning i indeklimaet perioder uden ventilation. Ventilatoren dimensioneres efter at der sker en løbende bortledning, hvorfor tiltaget først har fuld effekt efter, at der opnås ligevægt mellem fjernelsen og tilførslen af forureningskomponenter (typisk efter ca. 4 døgns drift, svarende til 75- 125 luftudskiftninger i stueetagen). En elventilator ventilerer typisk 100 m³/t (afhængig af model og regulering). Ved etablering af tre ventilatorer i en stueetage på 110 m² og med en loftshøjde på ca. 2,3 meter opnås der en luftudskiftning i stueetagen ca. 10.000 gange pr. år. Ved en gennemsnitlig PCE koncentration på f.eks. 25 µg/m³ fjernes således ca. 65 g PCE/år. Ventilationen bevirker endvidere at der etableres et svagt undertryk i stueetagen, hvilket minimerer transporten af forurenet indeluft til eventuelle overliggende etager.


Figur 1: Principskitse – afværge installeret i kælderetage.	Figur 2: Principskitse – luftbevægelse mod udsugningspunkt.

Det vurderes, at det ved et luftskifte på 1 gange pr. time er muligt at opnå en reduktion af forureningsniveauet i stueetagen på 30-60%. Da der på nuværende tidspunkt ikke foreligger erfaringer fra drift af afværgen, er vurderingen af afværgens effekt alene baseret på et skøn udfra erfaringerne med ventilation af kælderetage (jf. DB-4). Erfaringerne med ventilation af kælderetage viser at en forøgelse af luftskiftet fra 1½ til 3 gange pr. time har en minimal indvirkning af afværgens effekt.

Miljøprofil: Negativ effekt. Årligt elforbrug ca. 300 KWh, svarende til ca. 350 kr. pr. ventilator. Montage af ventilatorer direkte i stueetagen vil bevirke et forhøjet støjniveau fra elventilatorerne (ca. 50-60 dB (A)). Støjniveauet kan minimeres ved ekstern montage evt. i trappe-, loftsrum eller lignende. Montage af ventilatorer i vinduer kan give øgede støjgener pga. vibrationer. Med henblik på at minimere svingninger i vinduesglasset skal en eventuel montage derfor udføres ikke-centralt i vinduesrammen. Som følge af den forøgede ventilation vil beboerne opleve en nedkøling af beboelsen (særligt i vintermånederne). Denne nedkøling kan give anledning til en ekstra årlig varmeudgift på ca. 4.000 kr. (ved 1 luftskifte pr. time i stueetage på 110 m², hvor den indsugede luft opåvarmes til ca. 20ºC). Udledning af forureningskomponenter og støj-emission kan være forbundet med gener for eventuelle naboer. Generne kan dog let minimeres ved en hensigtsmæssig placering af udsugningspunkterne. Positiv effekt. Indeklimapåvir kningen med forureningskomponenter reduceres. Afværgen vil desuden medvirke til at forbedre bygningens generelle indeklima (via den større tilførsel af frisk luft).

Etablering: Udsugningspunkter med montage af elventilator etableres i vinduer eller ved gennemboring af ydervæg. Luftindtag etableres ved gennemboring af ydervæg. Foran luftindtaget i beboelsen installeres en luftgennemstrømsradiator. Radiatoren ombyttes evt. med en eksisterende radiator. Ved placeringen af luftindtagene tages der således højde for placeringen af de eksisterende radiatorer i beboelsen. Installationen foretages af en elektriker i samarbejde med en glarmester/entreprenør og en VVS-montør. Kort etableringsfase. Installationen tager ca. 1 uge, og er forbundet med et minimum af beboergener. Ved etableringen vil der dog være gener for beboerne i forbindelse med en midlertidig udtagning af vinduer og/eller gennemboring af ydervæg. Desuden skal der påregnes en midlertidig afbrydelse af ejendommens varmeforsyning i forbindelse med tilslutning af luftgennemstrømsradiatorne til det eksisterende varmeforsyningssystem.

Drift: Indjustering af ydelse for elventilatorerne foretages inden etablering, idet der tages højde for antallet af udsugningspunkter og stueetagens volumen. Efterfølgende foretages alene justering, såfremt monitering viser, at den opnåede effekt er utilfredsstillende. Minimalt driftsteknisk tilsyn. Under den kontinuerte drift kan det driftstekniske tilsyn foretages i takt med moniteringen (f.eks. hvert halve år). Vedligehold. Tiltaget kræver ingen vedligeholdelse. Levetid. Ventilatoren har en levetid på 5-10 år. Luftgennemstrømsradiatoren har en forventet levetid på ca. 30 år.

Drift. Efter indkøringsperioden eksempelvis hver 6. - 12. måned. Kommentar. Det bør tilstræbes at udføre indeklimamålinger (før og under drift) i en periode med begrænset udluftning (gerne efterår/vinter). I modsat fald kan effekten af almindelig udluftning vanskeliggøre tolkningen af dokumentationsmålingerne. I forbindelse med monitering til dokumentation af afværgens effekt er det vigtigt, at monitering under drift først udføres, når der er opnået ligevægt mellem forureningsfrigivelsen fra "kilden" og forureningsfjernelsen ved rensning (jf. afsnit om effekt).

Økonomi: Anlæg. 30-50.000 kr. På en ejendom, hvor der i stueetagen (110 m²) etableres 3 udsugningspunkter og 3 luftindtag med tilhørende radiatorer, vil anlægsudgifterne beløbe sig til ca. 40.000 kr. Ved montering af ventilator i loftsrum eller lignende og etablering af indvendig rørføring skal påregnes en ekstraudgift på ca. 10.000 kr. (jf. afsnit om anlægsbeskrivelse). Drift. Tre stk. ventilatorer (ca. 30 watt) resulterer i en årlig driftsudgift på ca. 1.000 kr. Installationen af luftindtag og de tilhørende luftgennemstrømsradiatorer, som er nødvendige for at opretholde rumtemperaturen i beboelsen, resulterer i et ekstra årlig varmeudgift på ca. 4.000 kr.. (denne driftsudgift kan mindskes ved montage af varmeveksler på luftafkastet) Monitering, 1. år (efter 1, 3 og 12 måneder): 5.000 kr.

Særlige opmærksomhedspunkter: En forudgående bestemmelse af forureningskilden er væsentlig, da effekten af afværgen er betinget af, at indeklimapåvirkningen primært stammer fra en poreluftforurening under bygningen. For at opnå en målbar reduktion af indeklimapåvirkningen skal ventilatorerne generere et luftskifte i kælderetagen på minimum 1 gang pr. time. For at sikre en optimal placering af udsugningspunkter og luftindtag er det vigtigt at foretage en bygningsgennemgang og en detailplanlægning med hensyn til de specifikke bygnings- og indretningsmæssige forhold inden etablering af afværgen. Herved er det muligt at placere udsugningspunkter og luftindtag så influenszonen for afværgen bliver størst mulig. I denne forbindelse er det også muligt at tage stilling til om eksisterende radiatorer kan udskiftes med luftgennemstrømsradiatorer.

__________________________________________________

Sammenfattende vurdering: Metoden er velegnet til afværge mod moderate indeklimapåvirkninger. Afværgen er ikke afhængig af geologiske og bygningstekniske forhold (gulvopbygning o. lign.). Effekten vil afhænge af at der sker en kontrolleret ventilering i stueetagen (tilstrækkelig luftudskiftning og undertryk) Ved metoden sker der ingen oprensning. Installationen er derfor permanent, med varige gener og tilsyn. Foranstaltningen er billig og hurtig at etablere og vurderes samtidig at have en stor driftssikkerhed. På det nuværende tidspunkt foreligger der ikke erfaringer med anvendelse af teknikken, hvorfor de angivne rensegrader er behæftet med nogen usikkerhed. I forbindelse med radonafværge (Radon 95) er registreret en gennemsnitlig effekt på 11%. Den ringe effekt vurderes bl.a. at skyldes at der i projektet blev anvendt en ny type udluftningsventil/rørføring og at der i den samlede installation opstod et for højt modtryk og dermed nedsat effekt under drift. Ved udenlandske undersøgelser (Finland, Sverige og Storbritannien) påvises en reduktionseffekt på 10-60%. Et andet alternativ til metoden er eksempelvis "Luftrensning i stueetage", jf. DB7.

Bilag:

Produktblade. Ventilator-Vort 15, (detaljer vedrørende størrelse, ydelse, elforbrug, støjniveau mv., vedlagt DB4.1)
Produktblade. Udeluftventil (Fresh 98, detaljer vedrørende størrelse, ydelse og montage)
Produktblade. Luftgennemstrømsradiator (RIO-Comfort, detaljer vedrørende størrelse, ydelse, montage mv.)

DB-6: Luftrensning i kælderetage

Funktion: Ved metoden renses forurenet indeluft, således at indeklimapåvirkningen reduceres (fortynding). Metoden kan anvendes som en midlertidig foranstaltning i forhold til ejendomme, hvis indeklima er påvirket i moderat grad. Metoden er ikke tiltænkt som afværge i forhold til et kildeområde, idet der ikke vil foregå en oprensning af kilden. En sådan oprensning skal i givet fald foregå på et senere tidspunkt. Afværgeforanstaltningen er permanent indtil oprensning eller anden afværge iværksættes. Metoden er ikke velegnet til afværge overfor meget kraftige indeklimapåvirkninger. Aktiv luftrensning i kælderetagen kan anvendes på ejendomme, hvor indeklimapåvirkningen primært vurderes at stamme fra en poreluftforurening under bygningen. På sådanne ejendomme er det muligt at undgå opstilling af luftrensere direkte i beboede lokaler, forudsat at kælderetagen ikke udnyttes til beboelse (soverum, stue o. lign.). Der opstilles en eller flere luftrenseenheder med henblik på at generere det nødvendige luftskifte på etagen. Der skal påregnes et luftskifte på min. 1 gang pr. time. Nuværende erfaringer viser, at et større luftskifte (min. 2 gange pr. time) øger rensegraden væsentligt (se afsnit om effekt). Luftrenseren i lokalet fungerer ved, at der skabes en luftcirkulation, hvor forurenet indeluft suges ind i renseenheden. Luften passerer her et aktivt kulfilter, renses og udledes via udblæsningsdyserne. Som afværge overfor et forureningspåvirket indeklima er metoden relativ ny, men aktiv luftrensning (vha. et kulfilter) er en velafprøvet teknik i flere andre sammenhænge (f.eks. ved rensning af kabineluft i entreprenørmaskiner).

Anlægsbeskrivelse: Luftrenseren er indbygget i en lydisoleret monteringsboks (60 x 40 x 25 cm) og består af følgende komponenter: Indsugningstragt, støvfilter, ventilatorenhed (56-176 W), aktivt kulfilter (typisk 4 kg), udblæsningsdyser, regulator og timetæller. Anlægget drives ved kontinuert drift. Renseenhederne placeres så udblæsningsdyserne peger ud i lokalet, og på en måde så inventar ikke blokerer for indsugningstragtene. Med henblik på en diskret integrering i en eksisterende bolig er luftrenseenhederne fremstillet i en neutral lysegrå farve. For at minimere de æstetiske gener kan luftrenseenhederne med fordel anbringes i forlængelse af et sofa-, reoleller skabsarrangement. Luftrenseren er en separat enhed, der alene kræver eltilslutning (230 V) og ingen yderligere indgreb i en eksisterende bygning. For at minimere støjgener kan luftrenseenhederne, i særlige tilfælde indbygges i et skab, på et loftsrum eller lign. I sådanne tilfælde vil installationen have visse byggetekniske konsekvenser (rørfremføring mv.). Der er p.t. udviklet to typer af luftrenseenheder, som er beregnet til opstilling i hhv. beboelses- (LR1) og ikkebeboelseslokaler (LR2). LR1 har en kapacitet på 34- 95 m³/t. LR2 har en kapacitet på 95-229 m³/t. Da LR2 har et væsentlig højere støjniveau end LR1, kan LR2 mest fordelagtigt anvendes til reduktion af indeklimapåvirkninger i ikkebeboelseslokaler.

I den forbindelse forudsættes det, at der, som følge af almindelige luftbevægelser i boligen, foregår en tilførsel af indeluft (renset luft) fra kælder- til stueetagen. Fra poreluftforureningen under bygningen vil der være en kontinuert frigivelse af forureningskomponenter, som via diffusiv og konvektiv transport tilføres indeklimaet. Det bevirker, at afværgen har en indkøringsperiode, hvor der skal opnås ligevægt mellem fjernelsen og tilførslen af forureningskomponenter. Efter ca. 3 døgns drift (svarende til 75-150 luftskifter i lokalet) forventes en ligevægt mellem forureningsfrigivelsen fra "kilden" og forureningsfjernelsen ved luftrensning at være indstillet. Hver luftrenseenhed cirkulerer og renser 34-229 m³/t (afhængig af model og regulering). Ved en opstilling af to enheder i en kælderetage på 50 m² og med en loftshøjde på 2 meter opnås 6.000-40.000 luftudskiftninger i kælderetagen pr. år, svarende til at der ved en gennemsnitlig PCE-koncentration på 100 µg/m³ fjernes 60-400 g PCE/år.


Figur 1: Principskitse – luftbevægelse omkring luftrensere i opstillingslokaler.	Figur 2: Principskitse - luftcirkulation på opstillingsetagen og mellem etager.

Teoretisk vil luftrenseenheden kunne præstere en rensegrad på 95-98%. Rensegraden defineres som reduktionen af koncentrationsniveauet i den indsugede luft i forhold til koncentrationsniveauet i udblæsningsluften. I praksis sker der en konstant opblanding af renset og urenset luft. Samtidig vil nogle områder være mindre vel-ventilerede og således under mindre påvirkning af renseprocessen. Dette bevirker, at reduktionen af forureningsniveauet på etagen bliver mindre end den teoretiske rensegrad. Ved opstilling af luftrenseenheder i en kælderetage, hvor formålet er at reducere indeklimapåvirkningen fra en underliggende poreluftforurening, vil der på etagen kunne forventes en reduktion i forureningsniveauet på i størrelsesordenen 80-90%. Den anførte reduktion beror på de nuværende erfaringer (2 lokaliteter) med kontinuert drift og luftskifter på 2-4 gange pr. time.

Miljøprofil: Negativ effekt. Trods støjdæmpning af luftrenseenheden skal der for LR1 påregnes et støjniveau på 33-38 dB(A) og for LR2 et støjniveau på 33- 45 dB(A) (målt i 1 meters afstand). Opstillingen af luftrenseenheder kan virke arkitektonisk skæmmende, og det er givet, at beboerne skal vænne sig til enhedernes tilstedeværelse. Sammenholdt med en opstilling i stueetagen (direkte i beboelseslokaler), vil de negative effekter dog være væsentligt reduceret ved en opstilling i ubeboede kælderrum. Positiv effekt. Indeklimapåvirkningen med forureningskomponenter reduceres. Luftrenserens støv- og kulfilter renser samtidig luften for støv og andre urenheder, og afværgen medvirker således til at forbedre bygningens generelle indeklima. En fordel ved anvendelsen af luftrenseenheder er, at enhederne, når formålet er opfyldt, umiddelbart kan genanvendes på en anden lokalitet.

Etablering: Luftrenseenhederne leveres færdige på lokaliteten. Enhederne er umiddelbart klar til opstilling, og det er ikke nødvendigt at foretage fysiske forandringer af bygningen. Kort etableringsfase (forudsat at luftrenseenhederne er leveret). Opstillingen af luftrenseenhederne tager ca. ½ time pr. stk., idet der alene skal foretages eltilslutning og en eventuel lettere ommøblering. Sidstnævnte kan indebære minimale beboergener i forbindelse med etableringen af afværgen.

Drift: Indjustering af ydelse foretages inden opstilling. Ydelsen afpasses i forhold til af opstillede luftrenseenheder, opstillingslokalets størrelse samt den ønskede luftcirkulation. Efterfølgende foretages alene justering, såfremt monitering viser, at den opnåede renseeffekt er utilfredsstillende. Minimalt driftsteknisk tilsyn, typisk samtidig med evt. monitering eller udskiftning af kulfiltre. Under den kontinuerte drift kan det drifttekniske tilsyn foretages i takt med moniteringen (f.eks. hver 3. måned). Vedligeholdelse. Afværgeteknikken fordrer et minimalt vedligehold. Der er alene behov for at foretage udskiftning af støvfiltret og udskiftning/regenerering af kulfiltret. Med henblik på at registrere driftstiden for luftrenseenhederne anbefales det, at der udarbejdes en logbog, som følger den enkelte luftrenser. I logbogen anføres oplysninger om driftstid med tilhørende indeklimakoncentration (målt eller forventet). Desuden registreres tidspunkt for udskiftning af støv- og kulfiltre. Informationerne fra logbogen benyttes til at vurdere levetiden for kulfiltret, og er særlig påkrævet såfremt luftrenseenheden har været opstillet på flere forskellige lokaliteter (Et eksempel på en sådan logbog er vedlagt i bilag F6.1). Levetid. Ventilatoren i luftrenseenheden har en forventet levetid på 4-5 år. Med en indeklimapåvirkning på 10-400 µg PCE/m³ og en luftcirkulation pr. luftrenseenhed på 35-230 m³/t skal der foretages kulskifte og udskiftning af støvfiltre 1 gang årligt (4 kg kulfiltre). Det skyldes, at filtrene, foruden PCE, vil blive belastet af øvrige aktiviteter, som frigiver stoffer til indeklimaet. Med en indeklimapåvirkning på 400- 1.000 µg PCE/m³ og en luftcirkulation pr. luftrenseenhed på 35-230 m³/t skal der foretages kulskifte og udskiftning af støvfiltre 2 gange årligt (4 kg kulfiltre).

Monitering: Moniteringsprogrammet kan minimeres til en indledende dokumentation og en begrænset efterfølgende kontrol og tilpasning.

Indkøring. Indeklimamålinger før opstart af afværge og under drift (eksempelvis efter 1 og 3 måneder). Indeklimamålingerne suppleres evt. med poreluftmåling under gulv og udeklimamålinger til belysning af spredningsveje og kildestyrke. Første monitering under drift udføres relativ kort tid efter installation af afværgen (½-1 måned), med henblik på en eventuel justering og dokumentation af afværgens effekt. Drift. Efter indkøringsperioden kan moniteringsfrekvensen fastsættes til eksempelvis hver 6.-12. måned. Kommentar. Det bør tilstræbes at udføre indeklimamålinger (før og under drift) i en periode med begrænset udluftning (gerne efterår/vinter). I modsat fald kan effekten af almindelig udluftning vanskeliggøre tolkningen af dokumentationsmålingerne. I forbindelse med monitering til dokumentation af afværgens effekt er det vigtigt, at monitering under drift først udføres, når der er opnået ligevægt mellem forureningsfrigivelsen fra "kilden" og forureningsfjernelsen ved rensning (jf. afsnit om effekt).

Økonomi: Anlæg. 10.000 kr. pr. luftrenseenhed. I en kælderetage (ikke-beboelse) med en grundplan på ca. 90 m² opstilles 3 enheder (LR2), svarende til en samlet anlægsudgift på ca. 30.000 kr. Luftrenserne kan genanvendes på en anden lokalitet, og anlægsinvesteringen kan derfor afskrives over flere lokaliteter. Ved montering af ventilator i skab, på loftsrum eller lignende (adskilt fra beboelsen) skal der påregnes en ekstraudgift på ca. 15.000 kr. (jf. afsnit om anlægsbeskrivelse). Drift. El- og kulforbrug for LR1 svarer til ca. 5.000 kr./år (inkl. 1 udskiftning af kul- og støvfiltre, 3 enheder). El- og kulforbrug for LR2 svarer til ca. 9.000 kr./år (inkl. 1 udskiftning af kul- og støvfiltre, 3 enheder). Monitering, 1. år efter 1 og 3 måneder): 5.000 kr.

Særlige opmærksomhedspunkter: En forudgående bestemmelse af forureningskilden er væsentlig, da luftrenseenhederne således kan opstilles under hensyntagen til, om indeklimapåvirkningen hovedsageligt stammer fra udeluften eller fra en poreluftforurening under bygningen (opstilling i kælder (DB-6) eller i stueetage (DB-7)). Såfremt indeklimapåvirkningen er registreret i en etagedelt ejendom, og såfremt udeluftens bidrag til indeklimapåvirkningen er minimal opnås størst effekt ved opstilling i kælderetagen (eller nederste etage). For at minimere støjgenerne fra luftrenserne er det vigtigt at foretage en bygningsgennemgang og inddrage de specifikke bygnings- og indretningsmæssige forhold i en detailplanlægning af hvordan luftrenseenhederne opstilles. Støjen kan eksempelvis forekomme særlig høj ved overgangen mellem to lokaler, hvori der i begge er opstillet luftrenseenheder (stereo-effekt). En gulvkonstruktion af beton og/eller et gulvtæppe i opstillingslokalerne vil medvirke til at reducere støjindtrykket.

______________________________________________

Sammenfattende vurdering: Metoden er velegnet til afværge af moderate indeklimapåvirkninger. Afværgen er ikke afhængig af geologiske og bygningstekniske forhold (gulvopbygning o. lign.), idet indsatsen pågår direkte i de beboede lokaler, dog skal iagttagelser fra en byggeteknisk gennemgang inddrages ved placeringen af luftrenseenhederne. Der sker ingen oprensning af kilden. På grund af støjgener og indretningsmæssige gener har luftrenseenhederne af en midlertidig foranstaltning til afhjælpning af en aktuel indeklimapåvirkning.

Foranstaltningen er en god, billig, hurtig og meget fleksibel løsning og har samtidig en stor driftssikkerhed. Fleksibiliteten (særligt med henblik på opstillingssted og antal) gør, at metoden kan tilpasses koncentrationsniveauet og oprindelsesstedet/ kilden for indeklimapåvirkningen. Endvidere kan luftrenseenhederne umiddelbart genanvendes på en anden lokalitet uden teknisk tilpasning. Metoden er ny og er derfor alene baseret på et begrænset erfaringsgrundlag. Alternativer til metoden kan være "Ventilation af kælderetage", jf. DB-4 og "Ventilation af stueetage", jf. DB5.

Bilag: Se eksempeldatablad (DB6.1, DB6.2 og DB7.1).

DB-6.1: Luftrensning i kælder- og stueetage (uden udeluftpåvirkning)

Grønnegade 39, Fåborg, Fyns Amt

Forureningsscenarium: Bygningen er beliggende på nabogrunden til et tidligere renseri. Den tidligere renseriejendom udgør kildeområdet for en forurening med chlorerede opløsningsmidler. Der er ikke foretaget oprensning i kildeområdet. Moderat-kraftig forurening er påvist i indeklimaet. Indeklimapåvirkningen vurderes at stamme fra en kraftig forurening i poreluften og grundvandet under bygningen. De påviste forureningsniveauer i og under bygningen fremgår af tabel 1 og figur 2. Vandspejl ca. 3 m.u.t.

Formål: Indsats overfor moderat-kraftig indeklimapåvirkning med PCE. Midlertidig foranstaltning.

Bygning: Ældre byhus (mursten) fra ca. 1900. Det bebyggede areal udgør ca. 45 m². Stue og 1. sal udnyttes til beboelse. På ejendommen er der desuden en ca. 15 m² ubenyttet kælder. Kældergulvet er ubefæstet (sand), og kældervæggene er muret op af en blanding af pig- og mursten. Der er trægulv i stuerne og betongulv i badeværelse og køkken.

Afværge: Aktiv luftrensning ved opstilling af 2 stk. luftrensere (LR2, 95-229 m³/t) i stueetage og 1 stk. luftrenser (LR2, 95-229 m³/t) i kælderetage. Luftrenserne var placeret som angivet på figur 1, under hensyntagen til at influensområdet skulle være så stort som muligt. Alle de opstillede luftrensere var indstillet med en kapacitet på ca. 114 m³/t, svarende til et luftskifte i kælderetagen på ca. 4 gange pr. time og et luftskifte i stueetagen på ca. 2,5 gange pr. time. Støjniveauet for én luftrenseenhed ved ca. 114 m³/t, i 1 meters afstand, er målt til 39 dB(A).

Dokumentation: Primær dokumentation. Indeklimamåling i stue- og kælderetage (IK), ATD-rør. Øvrig dokumentation. Udeluftmåling (UL) til verifikation og belysning af spredningsveje, ATD-rør. Monitering til dokumentation af afværgens effekt er gennemført hhv. før og under drift af afværgen.

Effekt: Der er opnået en reduktion i PCE-indholdet i indeklimaet i kælderetagen på 90-92%. Der er samtidig opnået en reduktion i PCE-indholdet i indeklimaet i stueetagen på 87-93%. Der er således påvist en høj reduktion af indeklimapåvirkningen, også for relativt høje koncentrationer af PCE i indeklimaet.

Tabel 1:
PCE i indeklima og udeluft.

Position	Før µg/m³	Under drift µg/m³	Reduktion (%) (Gennemsnit ifht. før/efter)
Kælder (IK), ubenyttet	1.300 840	88 ¹⁾ 110 ¹⁾	92 90
Stue, øst (IK)	97 140	9,1 ¹⁾ 12 ¹⁾	92 90
Stue, vest (IK)	92 130	7,5 ¹⁾ 14 ¹⁾	93 87
Udeluft (UL)	0,2 -	- 0,58	-

1) :Ved et samtidigt luftskifte i kælder- og stueetagen på hhv. ca. 4 gange pr. time (kælder) og ca. 2,5 gange pr. time (stue).

Tilsyn og monitering: Udført. Monitering af afværgens effekt er gennemført efter 1 og 2 måneders drift. Der er ikke foretaget driftsjusteringer efter opstart. Der er desuden gennemført monitering før opstart af afværge. Fremtidig. Ved en fortsat afværge videre drives anlægget under uforandrede driftsbetingelser og med en halvårlig udskiftning af støv- og kulfiltre på luftrenserne i kælderetagen og en årlig udskiftning af støv- og kulfiltre på luftrenserne i stueetagen. Efter 6- 12 måneder bør udføres indeklimamålinger til monitering af afværgens effekt.

Til orientering kan det dog oplyses, at der medio 2002 foretages oprensning i kildeområdet, hvorved der etableres ventilationsboringer under bygningen.

Figur 1:
Situationsplan

Figur 2:
Forureningsscenarium

Tid: Før indsats. Anlægget er idriftsat 18 måneder efter at forureningen er påvist og afværge er skønnet nødvendig. Anlægsperiode. ½ dag, under forudsætning af at luftrenseenhederne er leveret. Alternativt skal der påregnes ca. 3 ugers leveringstid. Drift. Opstart, oktober 2001.

Økonomi: Etablering. 30.000 kr. (for 3 stk. luftrensere (LR2)). Udført monitering. 46.000 kr. (4 målerunder med IK og UL). (I henhold til anbefalet monitering, jf. datablad DB-6, er der således udført målinger før opstart af afværge samt efter 1 og 2 måneders drift). Drift. 9.000 kr. årligt (inkl. én udskiftning af støv- og kulfiltre).

____________________________________________

Samlet vurdering: Afværgen har kørt uden tekniske driftstop, dog har anlægget ved en fejl været slukket i en periode på ca. 1 uge under måleperiode under drift. På baggrund af denne erfaring anbefales det, at udforme installationen således at beboere eller andre ikke kan slukke for anlægget ved et uheld. Den indbyggede timetæller kan registrere den aktuelle driftstid. Afværgen med installation af luftrensere er et hurtigt, fleksibelt, billigt og relativ effektivt tiltag. Endvidere kan luftrenseenhederne relativt nemt integreres i et eksisterende møblement. For den aktuelle lokalitet har beboeren udtrykt, at luftrenseenhederne optager megen plads, hvorfor det skal bemærkes, at afværgen kan virke pladskrævende i en mindre beboelse. Som udgangspunkt bør luftrenseren (LR2, 95-229 m³/t) af støjhensyn, ikke opstilles i beboelseslokaler. Ved en kapacitet på ca. 114 m³/t er støjniveauet for én luftrenseenhed, i 1 meters afstand, målt til 39 dB(A). Alternativt kan der opstilles mindre enheder (LR1, 34-95 m³/t), hvilket forventeligt vil medføre en mindre reduktion af indeklimapåvirkningen. På den aktuelle lokalitet har støj fra luftrenseenhederne ikke udgjort en væsentlig gene/irritation for beboeren. Den aktuelle afværge, med opstilling af luftrensere i stue- og kælderetagen, har haft til formål at reducere indeklimapåvirkningen fra den underliggende poreluft- og grundvandsforurening. På den aktuelle lokalitet vurderes en del af indeklimabidraget til stueetagen at stamme fra en poreluft- og grundvandsforurening, som er beliggende under den østlige del af bygningen, hvor der ikke er kælder. Ved opstilling af en luftrenser i kælderetagen har det således kun været praktisk muligt at reducere den del af stuens indeklimabidrag, som stammer fra den underliggende kælderetage.

Bilag:

Fotos. Ejendommen, luftrensere opstillet i hhv. kælder- og stueetage.
Tegningsmateriale. Situationsplan, der viser placeringen af luftrenseenhederne.
Produktblade. Luftrenseenheder (reservedelsliste med komponentfortegnelse, prissat, december 2001).
Notat. Resultat af støjmålinger for luftrenseenhederne under forskellige ydelser.
Logbog. Eksempel på logbog til registrering af driftstid og indeklimakoncentrationer.

DB-6.2: Luftrensning i kælderetage

Lykkehåbs Allé 4, Odense, Fyns Amt

Forureningsscenarium: Bygningen er beliggende på naboejendommen til et idriftværende renseri. Renseriejendommen udgør kildeområdet for en forurening med chlorerede opløsningsmidler. Der er ikke foretaget oprensning i kildeområdet. Moderat forurening er påvist i indeklimaet. Indeklimapåvirkningen vurderes primært at stamme en kraftig forurening i poreluften og grundvandet under bygningen. De påviste forureningsniveauer i og under bygningen fremgår af tabel 1 og figur 2. Vandspejl ca. 3 m.u.t.

Formål: Indsats overfor moderat indeklimapåvir kning med PCE. Midlertidig foranstaltning.

Bygning: Patricia villa (mursten) fra ca. 1950, ca. 75 m² grundplan, ekskl. tilbygning. Kælder, stue og 1. sal udnyttes til beboelse. Fin stand (høj luftfugtighed i kælderetagen). Betongulve i kælderetagen (varierende tykkelse).

Afværge: Aktiv luftrensning ved opstilling af 3 stk. luftrensere i kælderetage (LR2, 95-230 m³/t). Luftrenserne var placeret som angivet på figur 1, under hensyntagen til at influensområdet skulle være så stort som muligt. Badeværelse og vaskerum, der på lokaliteten blev benyttet som gennemgang, begrænsede opstillingsmulighederne for luftrenseenhederne. Alle luftrenserne var indstillet med en kapacitet på ca. 114 m³/t, svarende til et luftskifte på etagen på ca. 2 gange pr. time. Støjniveauet for én luftrenser ved ca. 114 m³/t er, i 1 meters afstand, målt til ca. 39 dB(A).

Dokumentation: Primær dokumentation. Indeklimamåling i stue- og kælderetage (IK).

Øvrig dokumentation. Poreluftmåling under gulv (MP, passiv opsamling) og udeluftmåling (UL) til belysning af spredningsveje og kildestyrke. Monitering til dokumentation af afværgens effekt er gennemført hhv. før og under drift af afværge.

Effekt: Der er opnået en reduktion i PCE-indholdet i indeklimaet i kælderetagen på 82%. Der er samtidig opnået en reduktion i PCE-indholdet i indeklimaet i stueetagen på 62

Tabel 1:
PCE i indeklima, udeklima og under gulv.

Position	Før µg/m³	Under drift µg/m³	Reduktion (%) (Gennemsnit ifht. før/efter)
Under gulv (MP)	1.600 1.400	-	-
Kælder (IK)	30 32	5,7 ¹⁾	82 ¹⁾
Stue (IK)	15 26	7,7 ¹⁾	62 ²⁾
Udeluft (UL)	2 32	9,3

1) :Ved et luftskifte i kælderetagen på ca. 2 gange pr. time.
2) :Reduktion i stueetagen opnået som afledt effekt til luftrensningen i kælderetagen.

Tilsyn og monitering: Udført. Monitering af afværgens effekt er udført efter 2 ugers drift. Der er ikke foretaget driftsjusteringer efter opstart. Der er desuden gennemført monitering før opstart af afværge. Fremtidig. Anlægget er på nuværende tidspunkt demonteret (efter ønske fra grundejeren). Ved en fortsat afværgedrift skulle der have været foretaget en årlig udskiftning af støv- og kulfiltre på luftrenserne i kælderetagen. Efter 6-12 måneder skulle der desuden have været gennemført indeklimamålinger til monitering af afværgens effekt.

Til orientering kan det oplyses, at permanente afværgetiltag til sikring af bygningens indeklima er under projektering og forventes gennemført ultimo 2002.

Tid: Før indsats. Anlægget er sat i drift 6 måneder efter at forureningen er påvist og afværge er skønnet nødvendig. Anlægsperiode. ½ dag, under forudsætning af at luftrenseenhederne er leveret. Alternativt skal der påregnes ca. 3 ugers leveringstid. Drift. Opstart i december 2001, anlæg reduceret i december 2001.


Figur 1: Situationsplan.	Figur 2: Forureningsscenarium.

Økonomi: Etablering. 30.000 kr. (for 3 stk. luftrensere (LR2)). Udført monitering. 32.000 kr. (3 målerunder med IK, MP og UL). (Til sammenligning med anbefalet monitering, jf. datablad DB-6, er der alene udført målinger før opstart af afværge samt efter 2 ugers drift). Drift. 9.000 kr. årligt (inkl. én udskiftning af støv- og kulfiltre).

_______________________________________________

Samlet vurdering: Afværgen har kørt uden driftstop. Det anbefales, at udforme installationen således at beboere eller andre ikke kan slukke for anlægget ved et uheld. Den indbyggede timetæller kan registrere den aktuelle driftstid. Afværgen med installation af luftrensere er et hurtigt, fleksibelt, billigt og relativ effektivt tiltag. Endvidere kan luftrenserne relativt nemt integreres i et eksisterende møblement. Ved den aktuelle opstilling af luftrensere i kælderetagen har det været muligt at reducere indeklimapåvirkningen i såvel kælderen som på den overliggende stueetage. Såfremt den primære kilde til indeklimapåvirkningen udgøres af en poreluftforurening under bygningen, vurderes en opstilling af luftrensere i kælderetagen at være den mest optimale placering - både i forhold til en reduktion af indeklimapåvirkningen og i forhold til de medfølgende støjpåvirkninger. Støj fra luftrenseenhederne har ved den aktuelle opstilling i kælderetagen ikke været til væsentlig gene for beboerne.

Bilag:

Fotos. Ejendommen, luftrensere opstillet i kælderetage.
Tegningsmateriale. Situationsplan, der viser placeringen af luftrenseenhederne.
Produktblade. Luftrenseenheder (reservedelsliste med komponentfortegnelse, prissat, december 2001, vedlagt DB6.1).
Notat. Resultat af støjmålinger for luftrenseenhederne under forskellige ydelser (vedlagt DB6.1).
Logbog. Eksempel på logbog til registrering af driftstid og indeklimakoncentrationer (vedlagt DB6.1).

DB-7: Luftrensning i stueetage (med udeluftpåvirkning)

Funktion: Ved metoden renses forurenet indeluft, således at indeklimapåvirkningen reduceres (fortyndes). Metoden anvendes som en midlertidig foranstaltning i forhold til ejendomme, hvis indeklima er påvirket i moderat grad. Metoden er ikke tiltænkt som afværge i forhold til et kildeområde, idet der ikke vil foregå en oprensning af kilden. En sådan oprensning skal i givet fald foregå på et senere tidspunkt. Afværgeforanstaltningen er permanent indtil oprensning eller anden afværge iværksættes. Metoden er ikke velegnet til afværge overfor meget kraftige indeklimapåvirkninger. Aktiv luftrensning i stueetagen kan anvendes på ejendomme, hvor indeklimapåvirkningen vurderes at stamme dels fra udeluften og dels fra en poreluftforurening under bygningen. På ejendomme, hvor en del af indeklimapåvirkningen stammer fra udeluften, vil det ikke være tilstrækkeligt at foretage luftrensning i kælderetagen, idet indtrængning af forurenet udeluft kan ske gennem vinduer, døre o. lign. Der opstilles en eller flere luftrenseenheder med henblik på at generere det nødvendige luftskifte på etagen. Der skal påregnes et luftskifte på min. 1 gang pr. time. Nuværende erfaringer viser, at et større luftskifte (min. 2 gange pr. time) øger rensegraden væsentligt (se afsnit om effekt). Luftrenseren i lokalet fungerer ved, at der skabes en luftcirkulation, hvor forurenet indeluft suges ind i renseenheden. Luften passerer her et aktivt kulfilter, renses og udledes via udblæsningsdyserne. Som afværge overfor et forureningspåvirket indeklima er metoden relativ ny, men aktiv luftrensning (vha. et kulfilter) er en velafprøvet teknik i flere andre sammenhænge (f.eks. ved rensning af kabineluft i entreprenørmaskiner).

Anlægsbeskrivelse: Luftrenseren er indbygget i en lydisoleret monteringsboks (60 x 40 x 25 cm) og består af følgende komponenter: Indsugningstragt, støvfilter, ventilatorenhed (56-176 W), aktivt kulfilter (typisk 4 kg), udblæsningsdyser, regulator og timetæller. Anlægget drives ved kontinuert drift. Renseenhederne placeres så udblæsningsdyserne peger ud i lokalet, og på en måde så inventar ikke blokerer for indsugningstragtene. Med henblik på en diskret integrering i en eksisterende bolig er luftrenseenhederne fremstillet i en neutral lysegrå farve. For at minimere de æstetiske gener kan luftrenseenhederne med fordel anbringes i forlængelse af et sofa-, reoleller skabsarrangement. Luftrenseren er en separat enhed, der alene kræver eltilslutning (230 V) og ingen yderligere indgreb i en eksisterende bygning. For at minimere støjgener kan luftrenseenhederne, i særlige tilfælde indbygges i et skab, på et loftsrum eller lign. I sådanne tilfælde vil installationen have visse byggetekniske konsekvenser (rørfremføring mv.). Der er p.t. udviklet to typer af luftrenseenheder, som er beregnet til opstilling i hhv. beboelses- (LR1) og ikkebeboelseslokaler (LR2). LR1 har en kapacitet på 34- 95 m³/t. LR2 har en kapacitet på 95-229 m³/t. Da LR2 har et væsentlig højere støjniveau end LR1, anvendes LR1 fortrinsvis til reduktion af indeklimapåvirkninger beboelseslokaler.

Effekt: Afværgen har effekt umiddelbart efter opstart. Luftrenseenheden vil primært have en effekt i det lokale, hvor den er opstillet og i moderat omfang i nærliggende/adskilte lokaler. En opstilling af luftrenseenheder i stueetagen kan også forventes at have en reducerende effekt på indeklimapåvirkningen på overliggende etager. Fra poreluftforureningen under bygningen vil der være en kontinuert frigivelse af forureningskomponenter, som via diffusiv og konvektiv transport tilføres indeklimaet. Det bevirker, at afværgen har en indkøringsperiode, hvor der opnås ligevægt mellem fjernelsen og tilførslen af forureningskomponenter. Efter ca. 3 døgns drift (svarende til 75- 150 luftskifter i lokalet) forventes en ligevægt mellem forureningsfrigivelsen fra "kilden" og forureningsfjernelsen ved luftrensning at være indstillet. Hver luftrenseenhed cirkulerer og renser 34-229 m³/t (afhængig af model og regulering). Ved en opstilling af tre enheder i en stueetage på 75 m² og med en loftshøjde på ca. 2 meter opnås 6.000-40.000 luftudskiftninger i lokalet pr. år, svarende til at der ved en gennemsnitlig PCE-koncentration på 100 µg /m³ fjernes 60-400 g PCE/år. Teoretisk vil luftrenseenheden kunne præstere en rensegrad på 95-98%. Rensegraden defineres som reduktionen af koncentrationsniveauet i den indsugede luft i forhold til koncentrationsniveauet i udblæsningsluften. I praksis sker der en konstant opblanding af renset og urenset luft. Samtidig vil nogle områder være mindre vel-ventilerede og således under mindre påvirkning af renseprocessen.


Figur 1: Principskitse - luftbevægelse omkring luftrensere i opstillingslokaler.	Figur 2: Principskitse - luftcirkulation på opstillingsetagen og mellem etager.

Dette bevirker, at reduktionen af forureningsniveauet på etagen bliver mindre end den teoretiske rensegrad. Ved opstilling af luftrenseenheder i en stueetage, hvor formålet er at reducere indeklimapåvirkninger fra udeluften og/eller fra en underliggende poreluftforurening, vil der på etagen kunne forventes en reduktion i forureningsniveauet på i størrelsesordenen 60- 90%. Den anførte reduktion beror på de nuværende erfaringer (2 lokaliteter) med kontinuert drift og et luftskifte på 1-2,5 gange pr. time.

Miljøprofil: Negativ effekt. Trods støjdæmpning af luftrenseenheden skal der for LR1 påregnes et støjniveau på 33-38 dB(A) og for LR2 et støjniveau på 33- 45 dB(A) (målt i 1 meters afstand). Opstillingen af luftrenseenheder kan virke arkitektonisk skæmmende, og det er givet, at beboerne skal vænne sig til enhedernes tilstedeværelse. Positiv effekt. Indeklimapåvir kningen med forureningskomponenter reduceres. Luftrenserens støv- og kulfilter renser samtidig luften for støv og andre urenheder, og afværgen medvirker således til at forbedre bygningens generelle indeklima. En fordel ved anvendelsen af luftrenseenheder er, at enhederne, når formålet er opfyldt, umiddelbart kan genanvendes på en anden lokalitet.

Monitering: Moniteringsprogrammet kan minimeres til en indledende dokumentation og en begrænset efterfølgende kontrol og tilpasning.

_____________________________________________________

Bilag: Se eksempeldatablad (DB6.1, DB6.2 og DB7.1).

DB-7.1: Luftrensning i stueetage (med kælder og udeluftpåvirkning)

Lykkehåbs Allé 4, Odense, Fyns Amt

Formål: Indsats overfor moderat indeklimapåvir kning med PCE. Midlertidig foranstaltning.

Afværge: Aktiv luftrensning ved opstilling af 3 stk. luftrensere i stueetage (LR1, 34-95 m³/t). Luftrenserne var placeret som angivet på figur 1, under hensyntagen til at influensområdet skulle være så stort som muligt. Alle luftrenserne var indstillet med en kapacitet på ca. 60 m³/t, svarende til et luftskifte på etagen på ca. 1 gang i timen. Støjniveauet for én luftrenser ved ca. 60 m³/t er, i 1 meters afstand, målt til ca. 33 dB(A).

Dokumentation: Primær dokumentation. Indeklimamåling i stue- og kælderetage (IK).

Effekt: Der er opnået en reduktion i PCE-indholdet i indeklimaet i stueetagen på 64% og en reduktion i kælderetagen på 55%. Det er uklart hvordan afværgen (luftrensning i stueetage) påvirker indeluftkoncentrationen i kælderetagen. Dette forhold er forsøgt belyst ved gennemførelse af luftskiftemålinger. Ved anvendelse af luftrensere påvirkes teknikken til bestemmelse af boligens luftskifte (sporgasser sorberes til kulfilteret i luftrenseren). Det har derfor ikke været muligt at afklare ovennævnte forhold. Det vurderes dog, at luftrensernes influensområde har omfattet kælderetagen, idet der via en uaflukket trappe er fri passage/udveksling af indeluft mellem kælder- og stueetage.

Tabel 1:
PCE i indeklima, udeklima og under gulv.

Position	Før opstart µg/m³	Under drift µg/m³	Reduktion (%) (Gennemsnit ifht. før/efter)
Under gulv (MP)	1.600 1.400	1.400 1.800	-
Kælder (IK)	30 32	9 ¹⁾ 19 ¹⁾	55 ²⁾
Stue (IK)	15 26	6,8 ¹⁾ 7,6 ¹⁾	64 ¹⁾
Udeluft (UL)	2 32	22 1,6	-

1) :Ved et luftskifte i stueetagen på ca. 1 gang pr. time.
2) :Reduktion i kælderetagen opnået som sideeffekt til luftrensningen i stueetagen, jf. forklaring over tabel.
3): Stor variation i udeluftskoncentrationen vurderers primært at skyldes skiftende vindretninger

Tilsyn og monitering: Udført. Monitering af afværgens effekt er udført efter 1 og 2 måneders drift. Der er ikke foretaget driftsjusteringer efter opstart. Der er desuden gennemført monitering før opstart af afværge.


Figur 1: Situationsplan.	Figur 2: Forureningsscenarium.

Fremtidig. Anlægget er på nuværende tidspunkt demonteret, idet feltafprøvningen i forbindelse med projekt "Tidlig indsats" er afsluttet. Ved et ønske om fortsat afværge skulle anlægget have været opstillet i kælderetagen i stedet for i stueetagen. Se endvidere datablad DB6.2.

Tid: Før indsats. Anlægget er idriftsat 6 måneder efter at forureningen er påvist og afværge er skønnet nødvendig.

Anlægsperiode. ½ dag, under forudsætning af at luftrenseenhederne er leveret. Alternativt skal der påregnes ca. 3 ugers leveringstid. Drift. Opstart, september 2001. Anlæg demonteret, december 2001.

Økonomi: Etablering. 27.000 kr. (for 3 stk. luftrensere (LR1)). Udført monitering. 44.000 kr. (4 målerunder med IK, MP og UL). (I henhold til anbefalet monitering, jf. datablad DB-7, er der således udført målinger før opstart af afværge samt efter 1 og 2 måneders drift). Drift. 5.000 kr. årligt (inkl. én udskiftning af støv- og kulfiltre).

______________________________________________

Samlet vurdering: Afværgen har kørt uden driftstop. Det anbefales, at udforme installationen således at beboere eller andre ikke kan slukke for anlægget ved et uheld. Den indbyggede timetæller kan registrere den aktuelle driftstid. Afværgen med installation af luftrensere er et hurtigt, fleksibelt, billigt og relativ effektivt tiltag. Endvidere kan luftrenserne relativt nemt integreres i et eksisterende møblement. Støj fra luftrenseenhederne har, trods støjdæmpning (ca. 33 dB(A) målt for én luftrenser, 1 meter fra kilden), været en gene/irritation for beboerne. Støjen har virket særlig markant ved overgangen mellem stue og spisestue, hvor der i begge lokaler er opstillet luftrensere. Endvidere har støjen været en gene i de specifikke situationer, hvor der ikke har foregået andre aktiviteter i bygningen (f.eks. tv, legende børn, emhætte mv.). Den aktuelle afværge, med opstilling af luftrensere i stueetagen, har haft til formål at reducere indeklimapåvirkningen i stueetagen fra såvel udeluftbidrag (fra et nærliggende PCE/TCEafkast) som fra bidrag fra en poreluftforurening under bygningen. Såfremt det på en given lokalitet vurderes, at der ikke er noget udeluftbidrag til indeklimapåvirkningen anbefales det, at opstille luftrenserne i kælderetagen for derved at minimere støj og pladskrav og endvidere for at foretage afværge tættere på kilden. Derved kan afværgen have effekt på indeklimakoncentrationen i både kælder- og stueetagen (jf. DB-6.2 "Luftrensning i kælderetage").

Bilag:

Fotos. Ejendommen, luftrensere opstillet i stueetage.
Tegningsmateriale. Situationsplan, der viser placeringen af luftrenseenhederne.
Produktblade. Luftrenseenheder (reservedelsliste med komponentfortegnelse, prissat, december 2001)(Vedlagt DB6.1).
Notat. Resultat af støjmålinger for luftrenseenhederne under forskellige ydelser (vedlagt DB6.1).
Logbog. Eksempel på logbog til registrering af driftstid og indeklimakoncentrationer (vedlagt DB6.1).

DB-8: Ventilation af krybekælder (aktiv)

Funktion: Ved aktiv ventilation af krybekælder/rum under bygningens gulve bortledes forurenet luft, hvorved indeklimapåvirkningen reduceres. Strømningsretning (for den ventilerende luft) og influenszoner styres ved at kombinere "sug" med "luftindtag" fra riste placeret i fundamentet over terræn. Ved metoden sker en fortynding af den forurenede luft, idet kryberummets naturlige ventilation øges. Antal af udsugningspunkter er som regel mindre end antal luftindtag. Metoden er egnet til afværge mod indeklimapåvirkninger. Den aktive ventilation kan relativt nemt ombygges til passiv ventilation.

Anlægsbeskrivelse: Ventilationsanlægget monteres udvendigt eller indvendigt i bygningen. Ved indvendig montage placeres anlægget (ventilatoren) et sted hvor støjfølsomheden er mindst mulig, eksempelvis i en baggang, et skunkrum eller lignende. Ved montage af ventilator i loftsrum eller lign. er det vigtigt at montagen sker med diffusionstætte samlinger og at den valgte ventilator er tæt. Modsat kan der ske en opkoncentrering af forureningsdampe i loftsrummet og en evt. efterfølgende forureningsspredning til de beboede lokaler. Ved en udvendig montage indbygges anlægget i over- eller underjordisk boks, lyskasse eller lign. (mål ca. 0,8 x 0,8 x 0,8 m), der med fordel lyddæmpes. Den udvendige boks med ventilator mv. kan placeres på terræn opad bygningen i en carport el. lign. Anlægget indeholder typisk vakuumpumpe og evt. simpel styring (on/off og evt. timerstyring), omdrejningsregulering (for regulering af flow) og kondensudskiller. For at undgå indsugning af varm udeluft (med høj fugtighed) kan der evt. indbygges fugt-/temperaturstyring på anlægget, hvorved indsugning i disse perioder undgås (eksempelvis ved temperatur over 18° C) Med fordel monteres ly ddæmpning på henholdsvis tilgangs- og afgangsrør fra ventilatoren. Evt. kondensvand bortledes manuelt urenset til offentlig kloak. Afkastluften udledes via afkasthætte over husets tag, eventuelt efter forudgående rensning via kulfilter. Typisk pumpestørrelse er 100- 300 W med en tilhørende kapacitet på 10 -300 m³/h. Anlægget kan drives ved pulserende eller kontinuert drift. Der kan pulseres på timebasis, anlægget kan stoppes om natten, eller der kan indbygges ventilationspauser af 1-2 måneders varighed. Driftsstrategien afhænger af de aktuelle forhold. Ved markant temperaturfald på gulvet, som følge af at varm fra boligen "suges" ned under gulvet, kan der indbygges varmeflader i ristene for luftindtag. Derved foretages en opvarmning af luften inden den ledes ud under gulvet. Der etableres ét eller flere udsugningspunkter med indtag under gulvet. Antal og placering afhænger af specifikke forhold som forureningskoncentration, byggetekniske forhold mv. Udsugningspunkterne etableres som ventilationsdræn indskudt i kryberummet under gulvet eller blot ved tilslutning af ventilationsledningen direkte på ventilationsristen i fundamentet. Ved placering af udsugningspunktet indvendig i boligen kan installationen ligeledes etableres enten blot som en "perforering" af gulvet eller ved installation af ventilationsdræn under gulvet. Ventilationsledninger mellem udsugningspunkter og ventilator placeres over- eller underjordisk. Ventilatoren har en forventet levetid på ca. 5 år. Anlægget er meget driftssikkert og har en stor robusthed. Luftindtag etableres i den overjordiske del af fundamentet og placeres typisk jævnt fordelt rundt om bygningen. Ofte med inddrages de eksisterende ventilationshuller.

Effekt: Anlægget har effekt umiddelbart efter opstart. Der skal dog påregnes en kortere "indkøringsperiode", da der før opstart, pga. den kontinuerte forureningsfrigivelse fra jordmatricen og den samtidige tætte "overflade" ved beboelsens betongulve, og den relativt ringe luftudskiftning i krybekælderen, vil være sket en opkoncentrering af forureningsdampene under gulvene. Modsat dette sker der i driftsfasen en kontinuerlig bortledning af den forurenede poreluft i krybekælderen, hvorved "opkoncentreringen" vil være langt mindre udpræget, eller afhængig af den valgte driftsstrategi, evt. helt elimineret. Anlægget dimensioneres således mest hensigtsmæssigt for et lavere forureningsniveau end det i undersøgelserne påviste niveau. Når anlægget sættes i drift fjernes indledningsvist den opkoncentrerede "forureningsdyne" der står i kælderen og først herefter har foranstaltningen den fulde effekt. Indkøringsperioden må forventes at have en varighed af minimum en uge, hvorefter en "driftsligevægttilstand" vil indstille sig.


Figur 1: Principskitse for den samlede installation	Figur 2: Principskitse for den samlede luftstrømning

Driftsligevægtstilstanden er den tilstand hvor der er ligevægt mellem forureningsfrigivelsen fra "kilden" og forureningsfjernelsen. Tidspunktet for hvornår ligevægtstilstanden indtræffer afhænger dels af forureningspotenitalet ved opstart og dels af med hvilken intensitet der ventileres. Der bortventileres typisk 10- 300 m³/h, svarende til 1.000-50.000 luftudskiftninger under gulvet pr. år. Jo mere målrettet et "sug" der etableres, jo mindre luftskifte vil der være behov for. Eksempelvis ved anvendelse af mere end ét udsugningspunkt der samtidig er placeret optimalt og evt. på baggrund af ventilationstest. Ved en optimalt placering er det ofte tilstrækkelig med en ventilation i størrelsesordenen 30-100 m³/h. Der kan opnås reduktioner i indeklimapåvirkningen på op til 99 % (Ved en gennemsnitlig koncentration på f.eks. 0,5 mg PCE/m³ fjernes ca. 100 g PCE pr. år). Anlægget har ingen oprensende effekt.

Miljøprofil: Negativ effekt. Det årlige elforbrug under drift er i størrelsesordenen 2.000 kWh (ved elenergi, et ressourceforbrug af kul og udledning af forbrændingsgasser). Arbejdsmiljømæssige gener kan forekomme, såfremt der skal foretages håndtering af brugt kul (kulfilter). Såfremt støjdæmpning undlades må påregnes et støjniveau fra ekstraktionsanlægget på omkring 30-40 dB(a). Pladskrav for anlægget (indvendig og udvendig montage) er ca. 1 m². Bygge teknisk gennemgang er nødvendig, da der kan opstå råd og lignende i trækonstruktionerne (under gulvet) som følge af ventilation. Der kan opstå træk og fodkulde over gulvene. Positiv effekt. Indeklimaet forbedres.

Etablering: Ventilationsanlægget leveres enten færdigt på pladsen eller monteres direkte (indvendig montage) på pladsen. Eventuelle ventilationsdræn føres om muligt ind gennem eksisterende fundamentshuller (ventilationsriste). Efter behov foretages supplerende gennemboring af fundamentet for etablering af nye huller. Ofte foretages en ventilationstest til kontrol af ventilationsevnen i de eksisterende riste, og der foretages udbygning efter behov. Overjordisk udvendig rørføring udføres i diskret farve og fastgøres eksempelvis med jordspyd. Underjordisk rørføring etableres ved rydning, udgravning, lægning og retablering i ledningstracéet. Afkastsrøret fra vakuumpumpen føres over husets tag og placeres i størst mulig afstand fra tagvinduer og ikke i læ af f.eks. skorsten eller lign. Indvendige installationer i bygningen kan undgås hvis dette er et krav. Der er en kort etableringsfase. Ved udvendig montage er den største gene når der etableres den underjordisk rørføring og afkastsrør fra vakuumpumpe monteres. Varighed for arbejdet er ca. 3-5 dage.

Drift: Indkøring. Evt. regulering af ydelsen for udsugningspunkterne udføres ved opstart. Flowet kan måles i afkastsrøret med simpelt mobilt måleudstyr. Drift. Efterfølgende justeringer af anlægget kan evt. udelades. Dog kan optimering i nogle tilfælde medføre en øget effekt. Evt. driftskontrol af forureningsniveauet i afkastluften (kontrol af om der stadig ventileres som planlagt) udføres halv eller helårligt ved eksempelvis PID-måling eller evt. ATD-rør i kombination med nedenstående monitering. Komponenterne i ventilationsanlægget er oftest vedligeholdelsesfri. Der udføres minimal særskilt driftsteknisk tilsyn (evt. hver 4-6 mdr.) eller evt. blot grundejerkontrol.

Monitering: Indkøring. Programmet kan minimeres til en indledende dokumentation og begrænset efterfølgende kontrol og tilpasning. Eksempelvis dokumentation ved indeklimamålinger eller passiv opsamling i krybekælderen (alternativt på afkastluften). Første monitering under drift udføres relativ kort tid efter installation af afværgen (½-1 md.) med henblik på evt. justering eller blot dokumentation af afværgens effekt og efterfølgende typisk efter ca. 3. måned. Drift. Derefter evt. halvårligt eller helårligt.

Økonomi: Anlæg. Montage af ventilator, udsugningspunkter, ventilationsriste, rørføring, mv. 20- 30.000 kr. ekskl. moms. Overjordisk rørføring (mellem udsugningpunkter og ventilator) udgør en væsentlig besparelse. Projektet fordyres væsentligt med antallet af sugepunkter, da der derved bliver behov for øget rørføring, sammenløb mv. Endvidere skal der påregnes øgede udgifter på kr. 20-30.000 ekskl. moms til rydning og retablering for underjordisk rørføring og lydisoleret boks for ventilator. Selve ventilationsanlægget (ventilator og regulator) genanvendes nemt til afværge på andre lokaliteter. Anvendelse af erfaren entreprenør anbefales. Drift. Elforbrug 2- 3.000 kr./år. Service 0 kr./år. Monitering (1. år). 1.000 kr. ekskl. moms.

Særlige opmærksomhedspunkter: Der skal foretages en forudgående byggeteknisk gennemgang med henblik på en vurdering af risikoen for kondensering af varm luft under gulvet og efterfølgende råd af konstruktionen. Over trægulve kan det i visse situationer være relevant at udlægge en diffusionstæt membran (eks. RAC membran), for derved at sikre et ensartet undertryk i den ventilerede zone under gulvet. Ved stor lækage gennem trægulve, kan der opstå problemer med at kun dele af hulrummet under gulvet ventileres og dermed som følge, en nedsat afværgemæssig effekt. Endvidere er der, hvis luften varmluft "suges" fra boligen og ned under gulvet risiko for træk, fodkulde og råddannelse i trægulvkonstruktionen. Udlægning af membran fordyrer anlægsudgifterne væsentligt og giver betydelige gener for beboerne i anlægsfasen. Risikoen ved at undlade membran vurderes oftest at være minimal. Placering af tværgående fundamenter klarlægges, således at strømningsmønstrene kan fastlægges for forskellige ventilationsscenarier. Behovet for rensning af afkastluften skal klarlægges for valg af ventilationsanlæg, ligesom behovet for etablering af varmeflader på riste for friskluftindtag vurderes.

__________________________________________________

Sammenfattende vurdering: Metoden er særdeles velegnet, når der ønskes gennemført afværge mod indeklimapåvirkning. Stor effekt. Stor driftssikkerhed. Begrænset investering, idet ventilationsanlægget meget nemt kan genanvendes på andre lokaliteter, ofte uden teknisk tilpasning. Metodens egnethed og effekt på den specifikke lokalitet kan på forhånd fastlægges med stor sikkerhed. Forudgående kalkulationer vedr. frekvens for evt. kulskifte, vil være behæftet med relativ stor usikkerhed, hvilket dog som regel vil være af minimal økonomisk betydning.

Bilag: Se eksempeldatablad DB8.1 og DB8.2

DB-8.1: Ventilation af krybekælder (aktiv)

Margårdsvej 26, Nørre Aaby, Fyns Amt

Forureningsscenarium: I bygningen har der i perioden 1968 til 1978 været drevet renseri. Herefter har ejendommen, indtil januar 2002, været opdelt i mindre lejligheder til udlejning. Ejendom er nedrevet i januar 2002 og der er efterfølgende foretaget en bortgravning af forurenet jord. Der er påvist en kraftig forurening med chlorerede opløsningsmidler, primært PCE, jf. nedenstående figur 2 og tabel 1. Indeklimapåvirkningen vurderes primært at stamme fra bidrag under bygningen. Bidrag fra sinks er dog ikke undersøgt særskilt og kan være væsentlige. Der er ikke foretaget nogen bortgravning af forurenet jord i perioden før bygningen nedrives. Jordbundsforholdene består af moræneler under et mindre sandlag. Vandspejlet står ca. 1 m u.t.

Formål: Midlertidig aktiv ventilation af krybekælder med henblik på at reducere den massive indeklimapåvirkning indtil ejendommen nedrives.

Bygning: Ældre murstensvilla indrettet med mindre lejligheder, hvor lejlighed 1 og 2 er placeret i de tidligere renserilokaler. Under de to lejligheder er krybekælder (ca. 85 m²) samt en mindre kælder (13 m²). Der foreligger ingen oplysninger om, hvordan krybekælderen er opdelt (fundamentafsnit). Etageadskillelsen mellem krybekælder/kælder og stueetage er udført som trægulve.

Afværge: Aktiv ventilation af krybekælder med indsugningsriste. Det er forudsat at krybekælderen under huset er sammenhængende og at der ved ventilation (sug) alene i ét punkt sikres en tilstrækkelig luftudskiftning under hele huset. Der er suget fra ét punkt med Lindab kanalventilator (IRE 125 B) med en kapacitet på 300 m³/t, hvilket bevirker at der sker en luftudskiftning på ca. 50.000 gange pr. år i krybekælderen (krybekælders højde er forudsat at være ½ m).

Der er etableret luftindtag i 3 særskilte ventilationsriste, ligeledes placeret i krybekælderen. Der er ingen reguleringsmulighed på ventilatoren. Ventilatoren er placeret udvendig i en lyddæmpet boks. Afkastluften er ført til udledning over tag via et Ø125 mm udvendigt ventilationsrør (stål- eller spirorør). Det er ikke vurderet nødvendigt med permanent rensning af afkastluften (kulfiltrering)

Dokumentation: Primær dokumentation. Indeklimamålinger (IK) er udført i stueplan ved passiv opsamling på ADT-rør. Ved målingen dokumenteres det at værgen har direkte effekt på indeklimaet Øvrig dokumentation. Ingen

Effekt: Der er opnået en reduktion af PCE-indhold i indeklimaet i lejlighed 1 og 2 på 86 - 95 % jf. tabel 1. Den opnåede effekt resulterer dog ikke i at indeklimapåvirkningen under drift nedbringes til et niveau under det fastsatte afdampningskriterium.

Tabel 1:
PCE i indeklima

Position	Før (µg/m³)	Under drift (µg/m³)	Reduktion (%) (gennemsnit i fht. før/efter)
Lejlighed 1
Stue	540	48	91
Køkken	530	57	89
Gang	510	41	92
Lejlighed 2
Stue	1.300	185	86
Køkken	1.300	185	86
Gang	480	26	95

Indeklimamåling (ATD)

Tilsyn og monitering: Udført. Ingen driftsjusteringer efter opstart. Dokumentation ved IK målingerne er udført henholdsvis før opstart og efter 5 måneders drift. Der er ikke udført yderligere målinger eller monitering. Fremtidig. Ingen, ejendommen nedrives.

Figur 1:
Situationsplan.

Figur 2:
Forureningsscenarium.

Tid: Før indsats. Anlægget er etableret 3-4 uger efter beslutning om midlertidig afværge. Anlæg. Etablering - 1 uge Drift. Februar 2000 til januar 2002.

Økonomi: Etablering. 15.000 kr. ekskl. moms. Drift. 1.500 kr. ekskl. moms Monitering (1 år). 8.000 kr. ekskl. moms.

_____________________________________________________

Sammenfattende vurdering: Anlægget har kørt uden driftsstop indtil demontering og supplerende afværge blev iværksat (nedrivning af ejendommen). Ventilationspumpen har været svagt støjende, dog uden beboerklager. Støjgener ved ventilatoren kan minimeres væsentligt ved påmontering af lyddæmpere på henholdsvis til-/ og afgangsrøret på pumpen. Ved den anvendte ventilator er opnået et relativ højt luftflow, hvilket kan give en øget risiko for træk- og støjgener og evt. råddannelse i trækonstruktioner under gulvniveau pga. kondensering af varm luft tiltrukket fra stueetagen til hulrummet under gulvet. Den opnåede afværgemæssige effekt kan formodentlig opnås ved et markant lavere luftskifte, da der alene vil være behov for at en løbende bortledning af de tilstrømmende forureningsdampe. Et luftskifte på 5.000-10.000 gange pr. år er oftest tilstrækkeligt. Rørføring fra ventilator til afkasthætte over tag er ført som synlige rør, hvilket i visse sager må forventes at kunne blive påklaget (visuel gene). Foranstaltningen er hurtig og billig at etablere og ventilationen kan nemt demonteres og genanvendes senere. Den valgte minimale monitering vurderes at være fuldt tilstrækkelig for overvågning af anlægget.

Bilag: Fotos. Ejendommen, ventilator og overjordisk rørføring.
Produktblad (ventilator). Nærmere detaljer vedrørende størrelse, strømføring, strømforsyning, opbygning, tætningsklasse, ydelse, støjniveau, vedligeholdelsesvejledning mv.

DB-8.2: Ventilation af krybekælder (aktiv)

Nørregade 88 Vejen, Ribe Amt

Forureningsscenarium: I nabobygningen har der i perioden 1963 til 1971 været drevet renseri. Ejendommen Nørregade 88 anvendes i dag til bolig og har ikke tidligere været anvendt til forurenende erhverv. Der er påvist en kraftig forurening med chlorerede opløsningsmidler, primært PCE, jf. nedenstående figur 2 og tabel 1. Indeklimapåvirkningen vurderes alene at stamme fra bidrag under bygningen. Jordbundsforholdene består primært af sand og vandspejlet står ca. 4 m.u.t.

Formål: Foranstaltningen er oprindeligt planlagt som et midlertidig tiltag med aktiv ventilation af krybekælder med henblik på at reducere en massiv indeklimapåvirkning. Bl.a. pga. en relativ god effekt har tiltaget ændret karakter til at være en varig foranstaltning.

Bygning: Ejendommen er en ældre murstensvilla i to plan, indrettet til bolig. Grundarealet ca. 110 m². Ejendommen har trægulve udlagt på strøer direkte på jorden. Hulrummet under trægulvet (lille krybekælder) er ca. 30 cm højt og er oprindeligt ventileret ved en passiv ventilation igennem to ventilationsriste indmuret i fundamentet. Der foreligger ingen oplysninger om, hvordan krybekælderen specifikt er opdelt (fundamentafsnit).

Afværge: Aktiv ventilation af krybekælder med luftindtag gennem ventilationssriste. Det er forudsat at krybekælderen under huset er sammenhængende og at der ved ventilation (sug) alene i ét punkt sikres en tilstrækkelig luftudskiftning under hele huset. Samtidig er det forudsat at der etableres luftindtag i flere punkter, jævnt fordelt under gulvet. Der er etableret udsugning i ét punkt i krybekælderen (under entreen) og luftindtag i 4 punkter i soklen. Et Spirorør (ventilationsrør), dimension ø250 mm er ført gennem gulvkonstruktionen i entreen og ned til hulrummet i krybekælderen. Fra krybekælderen føres afkastluften op gennem et trapperum til et skunkrum på 1. sal, hvor udsugningsventilatoren (Lindab, IRE 400 F) er placeret. Ventilatoren er påmonteret lyddæmpere på henholdsvis indsugnings- og afkastsiden. Ventilatoren har en kapacitet på 100-600 m³/t og er påmonteret en omdrejningsregulator (CORU 5.0) således at ventilatorens ydelse kan tilpasses de faktiske behov. Med den valgte ventilatorkapacitet er der mulighed for at foretage en luftudskiftning under bygningen på ca. 20.000-150.000 gange pr. år. Afkastsrøret fra ventilatoren er fra skunkrummet ført direkte ud gennem taget og afsluttet med et ca. 1 meter højt afkastsrør udvendigt på taget. Afkastpunktet er derved placeret ca. 1 meter under kibhøjde. Der er med den valgte ventilator vurderet at være en maksimal emission på 14,4 g PCE pr. time og maksimalt 24 mg/m³, hvorved massestrømgrænsen på 25 g/h, B-værdien på 10 mg/m³ og emmisionsgrænsen på 1-5 mg PCE/N m³ er forventet at være overholdt. Ved afkastet ske der endvidere en hurtig fortynding af den forurenede luft. Det er derfor valgt ikke at påmontere anlægget kulfiltre til rensning af luften. Der er etableret i alt 4 luftindtag i soklen, hvor 2 oprindelige ventilationshuller er genanvendt. Luftindtagene er påmonteret ventilationsriste (dimension 10 x 15 cm).

Dokumentation: Primær dokumentation. Indeklimamålinger (IK) og poreluftmålinger under gulv (MP), begge udført som korttidsmålinger over få timer med opsamling på kulrør. Måling under gulv har til formål at dokumenterer afværgens effekt i porevolumenet under gulvet. Værdier omregnes efterfølgende til et teoretisk indhold i indeklimaet. Indeklimamålingerne anvendes som kontrol til verifikation af det målte indhold under gulvet. Øvrig dokumentation. Trykmåling i luftindtag til kontrol af om der opnås et ensartet "undertryk" i alle indsugning spunkterne i krybekælderen.

Figur 1:
Situationsplan

Figur 2:
Forureningsscenarium

Effekt: Der er påvist en reduktion af PCE-indhold i indeklimaet på ca. 100 % jf. tabel 1. Den opnåede effekt målt ved IK viser en påvirkningen på et niveau der er under det fastsatte afdampningskriterium. Modsat repræsenterer måling ved MP fortsat forhøjede indhold i flere målepunkter. På baggrund af IK er det dog sammenfattende konkluderet at effekten har været tilstrækkelig.

Tabel 1
PCE i indeklima og under gulv

Position		Før (µg/m³)	Under drift (µg/m³)	Reduktion (%) (gennemsnit ifht. Før/efter)
Stue	(IK)	68²⁾	<0,2²⁾	100
	(MP)	220²⁾	3,7 ¹⁾	93
			16²⁾
Soveværelse	(IK)	71²⁾	0,1²⁾	100
		.	0,5¹⁾
	(MP)	6100¹⁾	39²⁾	99
		831²⁾	1¹⁾

Indeklimamåling og måling under gulv – kort tidsmålinger
1) Vintermåling
2) Sommermåling

Tilsyn og monitering: Udført. Dokumentation ved IK og MP. Målingerne er udført henholdsvis før opstart (2 målerunder) og under drift efter 3 og 9 måneder. Ingen driftsjusteringer efter opstart. Der er ikke udført yderligere målinger eller monitering. Fremtidig. Der udføres kontrol tilsyn for at se om pumpen kører ca. hver 6. måned. Der er ikke planlagt yderligere tilsyn eller monitering.

Tid: Før indsats. Anlægget etableret 2 måneder efter det blev vurderet at påvirkningen var uacceptabel. Anlæg. Etablering - 1 uge Drift. Opstart maj 1997, fortsat i drift (juni 2002).

Økonomi: Etablering. 30.000 kr. ekskl. moms. Drift. 1.500 kr. ekskl. moms, pr. år. Monitering (1. driftsår). 8.000 kr. ekskl. moms.

__________________________________________________

Sammenfattende vurdering: Anlægget har kørt med et enkelt driftsstop. Ventilatorens afbryder var i starten monteret på et "brugerpanel" opsat på skunkvæggens inderside (i boligen). Ved en fejl var anlægget blevet slukket af husets beboere. Afbryderen er derfor efterfølgende demonteret. Omdrejningsregulatoren var/er ligeledes monteret i boligen hvorved ukyndige har nem adgang til at ændre på den forindstillede ventilation. Ventilatoren har et bredt arbejdsområde (100 - 600 m³/h), hvorfor luftskiftet kan varierer meget markant hvis der ændres på indstillingen (7.000 - 40.000 gange pr. år). Samtidig bør det bemærkes at et luftskifte i størrelsesordenen 5.000-10.000 gange pr. år ofte er tilstrækkeligt. Regulatorens montage er fortsat uændret, hvorfor den vurderinger omkring forhold som opnået afværgeeffekt, risici vedrørende råd i gulvkonstruktionen, strømforbrug osv. er behæftet med stor usikkerhed. Det overvejes derfor at ændre montagen så regulatoren monteres eksempelvis inde i skunken ved pumpen. Beboerne i ejendommen har udtrykt meget stor tilfredshed med foranstaltningen, der tilsyneladende ud over den målbare effekt i forureningsindholdet også har haft en stor psykologisk effekt, hvor beboerne føler sig trygge. Beboerne har ikke påklaget negative effekter som træk og fodkulde. Byggetekniske forhold som f.eks. eventuelt begyndende råddannelse i gulvkonstruktionen er ikke undersøgt i driftsfasen. De byggetekniske sideeffekter er derfor ukendte. Dette overvejes dog gennemført. Ventilatorens montage i skunkrummet og den påmonterede lyddæmpning gør at anlægget er særdeles støjsvagt (ventilatoren kan ikke høres i boligen). Rørføringen fra ventilatoren til afkasthætten over taget er ført som synlige rør, hvilket i visse sager må forventes at kunne blive påklaget (visuel gene). Der kan i vindstille perioder være risiko for indsugning af afkastluft, da afkasthætten er placeret relativt tæt på boligens tagvindue. Det har været overvejet at udlægge en diffusionstæt membran mellem gulvtæpperne og trægulvene for derved at sikre et ensartet undertryk under gulvet, hindre trækgener og for at minimere risikoen for råddannelse. Generne under etableringen er dog vurderet større end risikoen ved at undlade membranen. Indbygning er derfor undladt. For en nærmere beskrivelse af ovennævnte problemstillinger henvises til DB-9, der overordnet beskriver teknikken "aktiv ventilation af krybekældre". Foranstaltningen er generelt hurtig og billig at etablere og ventilationen kan nemt demonteres og genanvendes senere. Den valgte monitering vurderes at kunne begrænses til enten IK eller MP og samtidig være fuldt tilstrækkelig for overvågning af anlægget.

Bilag: Fotos. Ejendommen og afkasthætte. Illustration af hvordan afkast er udført.
Produktblad (ventilator). Nærmere detaljer vedrørende størrelse, strømføring, strømforsyning, reguleringsmuligheder, opbygning, tætningsklasse, ydelse, støjniveau, vedligeholdelsesvejledning.
Produktblad (regulator). En nærmere beskrivelse af regulators muligheder, størrelse, betjeningsforhold, strømforsyning, farve mv.
Produktblad (membran).Se bilag vedrørende datablad DB1 .

DB-9: Ventilation af krybekældre (passiv)

Funktion: Ved passiv ventilation af krybekælder/ rum under bygningens gulve bortledes forurenet luft, hvorved indeklimpåvirkningen reduceres. Strømningsretning (for den ventilerende luft) og influenszoner styres ved at kombinere "sug" med "luftindtag" fra riste placeret i fundamentet over terræn. Ved metoden vil der ske en fortynding af den forurenede luft, idet kryberummets naturlige ventilation øges. Antal af udsugningspunkter er som regel mindre end antal luftindtag. Metoden er egnet til afværge mod indeklimapåvirkninger. Ved passiv ventilation anvendes alene vedvarende energiformer (sol, vind m.v.) Den passive ventilation kan relativt nemt ombygges til aktiv ventilation. Der sker ingen oprensning ved metoden. Foranstaltningen vil derfor være permanent.

Anlægsbeskrivelse: Der etableres ét eller flere udsugningspunkter med indtag under gulvet. Antal og placering afhænger af specifikke forhold som forureningskoncentration, byggetekniske forhold mv. Udsugningspunkterne etableres som ventilationsdræn indskudt i kryberummet under gulvet eller blot ved tilslutning af ventilationsledningen direkte på ventilationsristen i fundamentet. Ved placering af udsugningspunktet indvendig i boligen kan installationen ligeledes etableres enten blot som en "perforering" af gulvet eller ved installation af ventilationsdræn under gulvet. Ved markant temperaturfald på gulvet, som følge af at varme fra boligen "suges" ned under gulvet, kan der indbygges varmeflader i ristene for luftindtag (sjældent nødvendigt). Ventilationsrør ved terræn (mellem ventilationsdræn og aftræksrør) placeres enten over- /eller underjordisk. Aftræksrør (lodret) føres indvendigt eller udvendigt i bygningen. Ved indvendig rørføring udnyttes termisk opdrift (varm luft stiger opad) som supplerende drivkraft. Indvendig rørføring placeres så evt. støjgener minimeres. Ved udvendig rørføring udføres røret i mørk farve og placeres typisk i solsiden, for igen at udnytte termisk opdrift som supplerende drivkraft. Der anvendes typisk vinddrevne ventilatorer af typen Supa Vent 10". Ønskes en øget ventilation udskiftes vindhætte relativt nemt/billigt med motordrevet ventilator (aktiv ventilation). Vinddrevne ventilatorer er meget driftssikre og har stor robusthed. Vindhætter placeres nøje under hensyntagen til fremherskende læ- og luvforhold. Som alternativ drivkraft til vindhætter over tag, kan det i nogle tilfælde udnyttes, at der på en bygningens to modstående sider kan opstå relativt store trykforskelle (luv/læ). Ved denne metode skal det dog sikres at der ikke er risiko for indsugning af forurenet luft ved luftindtaget. Differenstrykket anvendes her som drivkraft. Placering af afkast skal nøje overvejes under hensyntagen til eksempelvis tagvinduer, hvor der kan ske indsugning af urenset aftræksluft. I det enkelte tilfælde skal overvejes om rensning af afkastluft er nødvendig (ved kulfiltrering). I givet fald kan det ofte, pga. modtryk i kulfilteret, blive nødvendigt at indbygge en motor-ventilator i stedet for vinddreven ventilation (aktiv ventilation). Som reguleringsmulighed indbygges eventuelt ventiler på de enkelte - eller udvalgte ventilationsdræn. Anlægget er meget driftssikkert og har en stor rubusthed. Luftindtag etableres i den overjordiske del af fundamentet og placeres typisk jævnt fordelt rundt om bygningen. Ofte med inddrages de eksisterende ventilationshuller.Der kan forventes en samlet levetid på ca. 10 år.


Figur 1: Principskitse for den samlede installation	Figur 2: Principskitse for den samlede luftstrømning under gulvet

I længerevarende vindstille perioder kan der dog igen ske en vis opkoncentrering af forureningsdampe med forureningsspredning til bygningen som følge. Anlægget dimensioneres således mest hensigtsmæssigt for et lavere forureningsniveau end det i undersøgelserne påviste niveau. Når anlægget sættes i drift fjernes indledningsvist den opkoncentrerede "forureningsdyne" der står i kælderen og først herefter har foranstaltningen den fulde effekt. Indkøringsperioden må forventes at have en varighed af minimum en uge, hvorefter en "driftsligevægttilstand" nogenlunde vil indstille sig (afhængig af vejrforholdene og vindhætternes generelle vindpåvirkning). Driftsligevægtstilstanden er den tilstand hvor der er ligevægt mellem forureningsfrigivelsen fra "kilden" og forureningsfjernelsen. Tidspunktet for hvornår ligevægtstilstanden indtræffer afhænger dels af forureningspotenitalet ved opstart og dels af med hvilken intensitet der ventileres. Der bortventileres i størrelsesordenen 2-10 m³/h, svarende til 1.000-5.000 luftudskiftninger under gulvet pr. år. (Ved en gennemsnitlig koncentration på f.eks. 5 mg PCE/m³ fjernes ca. 250 g PCE/år). Der vurderes at kunne opnås reduktioner i indeklimapåvirkningen på op til 95 %. Praktiske erfaringer med foranstaltningen foreligger alene i forbindelse med radonafværge, hvorfor tiltagets effekt dels er vurderet udfra disse og dels udfra teoretiske betragtninger og praktiske erfaringer med lignende amtslige afværgetiltag.

Miljøprofil: Negativ effekt. Mindre risiko for støjgener i vindventilatoren og rørsystemet. Vindventilator og ud-/vindvendig rørføring kan virke visuelt skæmmende. Der kan opstå træk og fodkulde over gulvene (dog minimal risiko). Foranstaltningen er varig. Positiv effekt. Indeklimaet forbedres og virkningen er hurtig.

Etablering: Eventuelle ventilationsdræn føres om muligt ind gennem eksisterende fundamentshuller (ventilationsriste). Alternativt foretages blot tilslutning af "sug" på de eksisterende ventilationsriste. Efter behov foretages supplerende gennemboring af fundamentet for etablering af nye huller. Ofte foretages en ventilationstest til kontrol af ventilationsevnen i de eksisterende riste, og der foretages udbygning efter behov. Overjordisk udvendig rørføring udføres i diskret farve og fastgøres eksempelvis med jordspyd. Underjordisk rørføring etableres ved rydning, udgravning, lægning og retablering i ledningstracéet. Afkastrøret føres over husets tag. Indvendige installationer i bygningen kan undgås hvis dette er et krav. Kort etableringsfase. Ved udvendig montage er den største gene når der etableres den underjordisk rørføring og afkastrør monteres. Varighed for arbejdet er ca. 3-10 dage afhængig af over-/underjordisk rørføring.

Drift: Indkøring. Evt. regulering af ydelsen for ventilationsdræn udføres ved opstart. Flowet kan måles i afkastrøret med simpelt mobilt måleudstyr. Drift. Efterfølgende justeringer af anlægget kan evt. udelades. Dog kan optimering i nogle tilfælde medføre en øget effekt. Evt. driftskontrol af forureningsniveauet i afkastluften (kontrol af om der stadig ventileres som planlagt) udføres halv eller helårligt ved eksempelvis PID-måling eller evt. ATD-rør i kombination med nedenstående monitering. Komponenterne i ventilationsanlægget er oftest vedligeholdelsesfri. Der udføres minimal særskilt driftsteknisk tilsyn (evt. hver 6 mdr.) eller evt. blot grundejerkontrol. Vinddreven ventilator oftest vedligeholdelsesfri.

Monitering: Indkøring. Programmet kan minimeres til en indledende dokumentation og begrænset efterfølgende kontrol og tilpasning. Eksempelvis dokumentation ved indeklimamålinger eller passiv opsamling i krybekælderen (alternativt passiv opsamling af afkastluft). Første monitering under drift udføres relativ kort tid efter installation af afværgen (½-1 md.) med henblik på evt. justering eller blot dokumentation af afværgens effekt og efterfølgende typisk efter ca. 3. og 6. måned. Drift. Derefter evt. halvårligt eller helårligt.

Økonomi: Anlæg. Etablering af sugepunkter, ventilationsriste, rørføring, mv. ca. 20-30.000 kr. ekskl. moms. Overjordisk rørføring (mellem udsugningspunkter og vindhætte) udgør en væsentlig besparelse. Etablering af ventilationsdræn i krybekælderen fordyrer projektet væsentligt. Projektet fordyres endvidere væsentligt med antallet af sugepunkter, da der derved bliver behov for øget rørføring, sammenløb mv. Endvidere skal der påregnes øgede udgifter ved underjordisk rørføring til rydning og retablering. Anvendelse af erfaren entreprenør anbefales. Drift. 0 kr./år. Monitering (1. år). 10.000 kr. ekskl. moms.

Særlige opmærksomhedspunkter: Der skal foretages en forudgående byggeteknisk gennemgang med henblik på en optimal placering af sugepunkterne under hensyntagen til tværgående fundamenter. Over trægulve kan det i visse situationer være relevant at udlægge en diffusionstæt membran (eks. RAC membran), for derved at sikre et ensartet undertryk i den ventilerede zone under gulvet. Ved stor lækage gennem trægulve, kan der opstå problemer med at kun dele af hulrummet under gulvet ventileres. Endvidere er der, hvis luften (varm luft) "suges" fra boligen og ned under gulvet, risiko for træk, fodkulde og råddannelse i trækonstruktionen. Udlægning af membran fordyrer anlægsudgifterne væsentligt og giver betydelige gener for beboerne i anlægsfasen. Risikoen ved at undlade membran vurderes oftest at være minimal. Behovet for rensning af afkastluft skal klarlægges for valg af ventilatorenhed (passiv/aktiv) ligesom behovet for etablering af varmeflader på riste for friskluftindtag vurderes.

_____________________________________________________

Sammenfattende vurdering: Metoden er særdeles velegnet når der ønskes gennemført afværge mod indeklimapåvirkninger. God effekt. Ved vindventilatorer dog varierende effekt. Det skal bemærkes at der ikke sker nogen oprensning og at foranstaltningen derfor er permanent, med varige gener og tilsyn. Foranstaltningen er en relativ billig og hurtig løsning, med stor fleksibilitet således at der nemt kan foretages udbygning til aktiv ventilation. Anlægget har samtidig en stor driftssikkerhed. Metodens egnethed og effekt på den specifikke lokalitet, kan på forhånd fastlæggelse med stor sikkerhed. Forudgående kalkulationer vedr. fjernelsesrater vil dog være behæftet med relativ stor usikkerhed. Dette er dog ikke afgørende for valg af metode. Alternativer til metoden kan være "Ventilation af krybekælder (aktiv)", jf. /DB8,

Bilag: Se eksempeldatablad for passiv ventilation af kapillarbrydende lag (vindhætte) DB11.1

DB-10: Ventilation af kapillarbrydende lag (passiv med luftindtag)

Funktion: Ved ventilation af det kapillarbrydende lag (højpermeabelt lag) under gulvet bortledes forurenet luft, således at indeklimapåvirkningen minimeres. De bedste strømningsforhold opnås under en tæt gulvoverflade (betongulv). Strømningsretning og influenszoner, for den ventilerede luft, styres ved at kombinere "sug" med "luftindtag". Der etableres kunstig lækage (luftindtag) i flere punkter under gulvet, med forbindelse til udvendigt terræn. Uden luftindtag vil lufttilførslen ske gennem tilfældige revner i fundamentet, revner og utætheder i gulvkonstruktionen og/eller lækage mod udvendigt terræn via ventilationsdrænene. Antal ventilationsdræn (sug) svarer omtrent til antal luftindtag. Luftindtagene placeres i samme dybde som ekstraktionsdrænene hvorved muligheden for at hele porevolumenet under bygningen gennemgår en løbende udskiftning (optimalt influensområde) bedres. Ved passiv ventilation anvendes alene vedvarende energiformer (sol, vind osv.) Metoden er relativ uafhængig af de geologiske forhold, når blot der i gulvopbygningen indgår et højpermeabelt lag (kapillarbrydende lag). Der sker ingen direkte oprensning ved metoden. Foranstaltningen vil derfor være permanent. Metoden med passiv ventilation af det kapillarbrydende lag er velafprøvet.

Anlægsbeskrivelse: Ventilationsdrænene placeres umiddelbart under gulv, midt i det kapillarbrydende lag. Ventilationsrør ved terræn (mellem ventilationsdræn og afkastrør) placeres enten over- /eller underjordisk. Afkastrør (lodret) føres indvendigt eller udvendigt i bygningen. Ved indvendig rørføring udnyttes termisk opdrift (varm luft stiger opad) som supplerende drivkraft. Indvendig rørføring placeres så evt. støjgener minimeres. Ved udvendig rørføring udføres røret i mørk farve og placeres typisk i solsiden, for igen at udnytte termisk opdrift som supplerende drivkraft. Der anvendes typisk vinddrevne ventilatorer af typen Supa Vent 10". Ønskes en øget ventilation udskiftes vindhætte relativt nemt/billigt med motordrevet ventilator. Vinddrevne ventilatorer er meget driftssikre og har stor robusthed. Vindhætter placeres nøje under hensyntagen til fremherskende læ- og luvforhold. Som alternativ drivkraft til vindhætter over tag, kan det i nogle tilfælde udnyttes, at der på en bygningens to modstående sider kan opstå relativt store trykforskelle (luv/læ). Ved denne metode skal det dog sikres at der ikke er risiko for indsugning af forurenet luft ved luftindtaget. Differenstrykket anvendes her som drivkraft. Placering af afkast skal nøje overvejes under hensyntagen til eksempelvis tagvinduer, hvor der kan ske indsugning af urenset aftræksluft. I det enkelte tilfælde skal overvejes om rensning af afkastluft er nødvendig (ved kulfiltrering). I givet fald kan det, pga. modtryk i kulfilteret, blive nødvendigt at indbygge en motorventilator i stedet for vinddreven ventilation. Som reguleringsmulighed indbygges eventuelt ventiler på de enkelte - eller udvalgte ventilationsdræn. Der kan forventes en samlet levetid på ca. 10 år.

Effekt: Installationen har effekt stort set umiddelbart efter opstart. Der skal dog påregnes en kortere "indkøringsperiode", da der før opstart, pga. den kontinuerte forureningsfrigivelse fra jordmatricen og den samtidige tætte "overflade" ved beboelsens betongulve, vil være sket en opkoncentrering af forureningsdampene under gulvene. Modsat dette sker der i driftsfasen en nogenlunde kontinuerlig bortledning af den forurenede poreluft i krybekælderen, hvorved "opkoncentreringen" vil være langt mindre udpræget. I længerevarende vindstille perioder kan der dog igen ske en vis opkoncentrering med forureningsspredning til bygningen som følge. Indkøringsperioden må forventes at have en varighed af minimum en uge, hvorefter en "driftsligevægttilstand" nogenlunde vil indstille sig (afhængig af vejrforholdene og vindhætternes placering). Driftsligevægtstilstanden er den tilstand hvor der er ligevægt mellem forureningsfrigivelsen fra "kilden" og forureningsfjernelsen. Der bortventileres i størrelsesordenen 2-10 m³/h, svarende til 1.000-5.000 luftudskiftninger under gulvet pr. år. (Ved en gennemsnitlig koncentration på f.eks. 5 mg PCE/m³ fjernes ca. 250 g PCE/år). Der kan opnås reduktioner i indeklimapåvirkningen på op til 99 %.


Figur 1: Principskitse for den samlede installation	Figur 2: Principskitse for den samlede luftstrømning under gulv

Miljøprofil: Negativ effekt. Mindre risiko for støjgener i vindventilatoren og rørsystemet. Vindventilator og ud-/indvendig rørføring kan virke arkitektonisk skæmmende. I sjældne tilfælde kan observeres en svag støj op gennem gulvet, fra filtre placeret i det kapillarbrydende lag under gulvet. Foranstaltningen er varig. Positiv effekt Indeklima forbedres og virkningen er hurtig.

Etablering: Ventilationsdræn indbores ved håndboring. Fundamentet frigraves (mål ca. ½ x 1m) indtil 20 cm under indboringsdybden. De pneumatiske forhold testes i hvert enkelt dræn. Dræn med afvigende ringe ydelse kasseres og erstattes efter behov. Ventilationstest ( kontrol af flow, modtryk og koncentration) danner grundlag for valg af ventilator (vind/motor) og danner endvidere beslutningsgrundlag for at vurdere om tilslutning af kulfilter er nødvendig. Udvendig rørføring fastgøres og leveres om muligt i sort farve. Etableringsfasen er kort, men forlænges dog lidt ved indvendig rørføring. Største gene for beboer er frigravning af fundamenter (jordarbejde) ca. 2 dage og evt. arbejde med indvendig rørføring. Samlet etableringsperiode 1-2 uger

Drift: Indkøring. Indjustering af ydelser imellem de enkelte dræn udføres ved opstart. Grundlag er ventilationstests og evt. felt-GC målinger under opstart. Drift. Efterfølgende, minimal justering (primært på baggrund af PID, evt. hver 2-6 md.). Minimal særskilt driftstekniks tilsyn (evt. hver 6. mdr.). Ventilator oftest vedligeholdelsesfri.

Monitering: Indkøring. Programmet kan minimeres til en indledende dokumentation og begrænset efterfølgende kontrol og tilpasning. Eksempelvis dokumentation ved indeklimamålinger eller poreluftmåling under gulv (alternativt ved passiv opsamling af afkastluft). Til fastlæggelse af forureningsniveauet i den ekstraherede luft kan endvidere foretages måling på afkastluften ved passiv opsamling på kulrør eller felt GC måling samt en periodisk logning af flowet i ekstraktionsdrænene. Typisk efter 1, 3 og 6 måneder. Drift. Derefter halvårlig/årlig måling på samlet afkastluft for indhold af chl. (alternativt ved poreluftmåling under gulv eller indeklima). Kommentar.

Særlige opmærksomhedspunkter: En forudgående byggeteknisk gennemgang er vigtig. Ved denne gennemgang skal det bekræftes at der er et højpermeabel lag under gulvet (kapillarbrydende lag) med en minimumstykkelse på 10 cm. Materiale fra finkornet sand og opefter i kornstørrelse. Det "kapillarbrydende lag" under ældre huse er af meget varierende karakter (fra ler til murbrokker). Placering af evt. tværgående fundamenter klarlægges for en vurdering af mulige strømningsmønstre ved forskellige scenarier for placering af ventilationsdrænene. Tværgående fundamenter under bygningen lokaliseres, da disse kan hindre den ønskede strømning. De pneumatiske forhold, influensradier osv. skal derfor her overvejes nøje inden endelig metodevalg og design. Geologiske forhold for de øvre jordlag, vandspejlsniveau og -variationer er ligeledes betydende parametre for en vurdering af ventileringsmuligheder, strømningsmønstre, flowforhold, driftsstrategi mv. Endvidere skal det bemærkes at ved en kraftig ventilation under trægulve, kan utilstrækkelig luftindtag (kunstig lækage) bevirke at der sker en strømning af indeluft fra den ovenliggende bolig ned gennem revner og sprækker i gulvet. Kondensering af varm luft under gulvet kan efterfølgende forårsage råd i konstruktionen. Efter endt filterinstallation bør der gennemføres ventilationstests på de færdige ventilationsdræn inden valg af ventileringsenhed (vindhætter o.lign.) og færdig tilslutning.

____________________________________________________

Sammenfattende vurdering: Metoden er særdeles velegnet når der ønskes gennemført afværge mod indeklimapåvirkninger. God effekt i højpermeable zoner. Ved vindventilatorer dog varierende effekt. Det skal bemærkes at der ikke sker nogen oprensning og at foranstaltningen derfor er permanent, med varige gener og tilsyn. Foranstaltningen er en relativ billig og hurtig løsning, med stor fleksibilitet således at der nemt kan foretages udbygning til aktiv ventilation. Anlægget har samtidig en stor driftssikkerhed. Metodens egnethed og effekt på den specifikke lokalitet, kan på forhånd fastlæggelse med stor sikkerhed. Forudgående kalkulationer vedr. fjernelsesrater vil dog være behæftet med relativ stor usikkerhed. Dette er dog ikke afgørende for valg af metode. Alternativer til metoden kan være "Ventilation af kapillarbrydende lag (aktiv)", jf. /DB-12, "Kraftig terrænnær ventilation (ekstraktionsboringer og dræn under gulve)" jf. /DB-14 og 15.

Bilag: Se eksempeldatablade for tekniske detaljer, DB10.1 og DB10.2

DB-10.1: Ventilation af kapillarbrydende lag (passiv med luftindtag)

Nordborg, Ridepladsen 3, Sønderjyllands Amt

Forureningsscenarium: Bygningen er nyopført i et kildeområde (tidligere renserigrund) uden forudgående afgravning af forurenet jord. Kraftig forurening i jord, poreluft og grundvand. Moderat til kraftig forurening er påvist i indeklimaet. Påvirkningen vurderes alene at stamme fra bidrag fra en poreluftforurening under bygningen. De påviste forureningsniveuaer ses af nedenstående tabel 1 og figur 2. Vandspejl 10 m.u.t. Sand under bygningen.

Formål: Permanent indsats overfor moderat til massiv indeklimapåvirkning med PCE.

Bygning: Nyere lejlighedskompleks (1996). 6 beboelseslejligheder, ca. 70 m² (etplan). Fin stand. Betongulve med kapillarbrydende lag (15 cm småsten).

Afværge: Passiv ventilation af kapillarbrydende lag under gulv. 10 stk. ventilationsdræn (2 stk. pr. lejlighed), 50 mm filter. Installation ved håndboring. Placering 20 cm under gulvoverflade. En ventilator pr. 4 ventilationsdræn. Ventilator og afkastshætte monteret udvendig på tag. 10 stk. luftindtag (lodret slidset stålrør). Udvendig rørføring.

Dokumentation: Primær dokumentation. Poreluftmåling under gulv over kort tid (MP), passiv opsamling på kulrør af afkastluft, samlet prøvetagning for hver 4 dræn (PA). Måling under gulv har til formål at dokumentere afværges effekt i porevolumenet under gulvet. Værdien omregnes efterfølgende til et teoretisk bidrag i indeklimaet. Måling på afkast giver en fornemmelse af indholdet i den ekstraherede luft. Denne værdi forventes, under ensartede vejrforhold, at være omtrent konstant over tid. Øvrig dokumentation. Indeklimamåling (IK), periodisk logning af flow i afkastrør (samlet for 4 dræn). Indeklimamåling anvendes som kontrol til verifikation af det målte indhold under gulvet.

Effekt: Der opnås en reduktion i indhold under gulv på 89-98 % og en teoretisk beregnes reduktion i indeklimaet 90-95 % i indeklimaet. Den opnåede effekt resulterer i at indeklimapåvirkningen under drift vurderes at være nedbragt til et niveau under det gældende afdampningskriterium. Effekten er som forventet.

Tabel 1
PCE i indeklima og under gulv

		Før	Efter
		µg/m³	Gennemsnit (3 runder) µg/m³	Reduktion (%)
3A	IK MP	430 118.000	21^* 3.450	95 97
3B	IK MP	41 11.200	4 1.211	90 89
3C	IK MP	33 9.000	2,6 400	92 96
3D	IK MP	0,34 99	0,2 2,5	- 97
3E	IK MP	200 54.162	2,1 872	90 98
3F	IK MP	51 13.944	2,5 1.428	95 89

Indeklima (M3-monitor)
*Indeklima (lejlighed 3A) er ved én runde høj pga. tøjrens eller lign.
Generelt: Indeklima (før og én runder under drift) er beregnet, øvrige målt

Ved flowmåling (stille og blæsende vejr, 11 dages måling) er påvist flow i afkast på 2,6 - 7,3 m³/h, svarende til en luftudskiftning på ca. 2-15 gange pr. døgn. Forhold omkring effekt i vindstille periode er yderlige søgt dokumenteret ved poreluftmåling under gulv over kort tid.

Tilsyn og monitering: Udført. Dokumentation ved MP og PA efter 2, 4 og 6 måneders drift. Ingen driftsjusteringer efter opstart. Fremtidig. Kontrol af vindhætter, Årlig kulrør fra afkast (PA). Hvis væsentlige afvigelser suppleres med indeklimamåling og evt. flowmåling. Ingen yderlig monitering.

Tid: Før indsats. Anlæg etableret 4 måneder efter afværge vurderes at være nødvendig. Anlæg. 2 uger. Drift. Opstart maj 1999. Fortsat i drift (marts 2002).

Økonomi: Etablering. 65.000 pr. lejlighed. Monitering (1. år.) 30.000 kr. pr. lejlighed (inkl. prøvetagning). Drift. 0 kr.

Samlet vurdering: Anlægget har kørt uden driftstop. Visuelt er hætterne iøjnefaldende. I kraftig blæst (storm) kan vindhætterne høres, dog ingen klager. Hurtigt, sikkert og effektivt tiltag, dog med nedsat effekt i vindstille perioder. Dokumentation overvejes ændret til passiv opsamling under gulv, så usikkerhed pga. variation over tid minimeres.

Bilag:

Fotos. Vindhætter, luftindtag, afkastsrør, moniteringstuds og moniteringspunkt. Etableringsfasen. Eksempel på udstyr der alternativt kan anvendes såfremt håndboring ikke er mulig
Tegningsmateriale. Situationsplan. Eksempel på detaljeringsgrad ved udbud. Detailtegning - luftindtag. Detailtegning - moniteringsstuds
Produktblad (vindhætte). Nærmere detaljer vedrørende udformning, ydelser mv.

DB-10.2: Ventilation af kapillarbrydende lag under gulve (passiv med luftindtag)

Vestergade 62, Tønder, Sønderjyllands Amt

Forureningsscenarium: Bygningen er en tidligere renseribygning og har tidligere været anvendt til farveri og limfabrik. Den samlede driftsperiode er usikker, men dækker ca. perioden 1950 - 1970. Der er påvist en kraftig forurening med chlorerede opløsningsmidler, primært PCE, jf. nedenstående figur 2 og tabel 1. Påvirkningen i bygningen stammer primært fra bidrag under bygningen, men sinkspåvirkning i bygningen kan ikke udelukkes. De terrænnære jordbundsforholdene består primært af sandet fyld og vandspejlet står ca. 1,5 m.u.t.

Formål: Permanent foranstaltning der har til formål at nedbringe indeklimapåvirkning til et niveau under Miljøstyrelsens afdampningskriterium.

Bygning: Bygningen er den tidligere renseribygning. Bygningen er opført ca. 1940 og er delvis i to plan med et bebygget areal på ca. 70 m². Bygningen anvendes i dag til bolig. Ejendommen er i meget ringe stand med tynde betongulve med talrige revner (i vaskerummet også enkelte større huller).

Afværge: Passiv ventilation af kapillarbrydende lag under gulv. Der ventileres fra 5 ventilationsdræn (dimension ø80mm, drænrør) beliggende horisontalt under bygningen. Ventilationsdrænene er af varierende længde (1 til 6 meter lange). Drænene er beliggende ca. 0,4 meter under indvendig gulvoverflade. Ventilationen er installeret således at alle dræn i starten anvendes til sug. Der er derved ikke tilsluttet nogen luftindtag. Hvis effekten af dette er for ringe ændres foranstaltningen til aktiv ventilation og halvdelen af de installerede dræn omdannes til luftindtag, der påkobles svanehalse med forbindelse til fri luft. Alle ventilationsdræn er etableret ved en vandret indboring under gulvet (snegl påmonteret gravemaskine). Installationen forløb nogenlunde uproblematisk. Placeringen af de enkelte dræn er dog justeret noget i forhold til den planlagte placering pga. ukendte fundamenter og lign. Drænene er fremført i 2 grupper af henholdsvis 2 stk. og 3 stk. dræn til to separate afkastsrør. De to afkastsrør er 6 meter høje stålrør som er påmonteret vinddrevne ventilatorer (Supa Vent). Der foretages ikke rensning, da fortynding 6 m.o.t. er vurderet fuldt tilstrækkelig. Afkastspunkterne er placeret ved gavlen af bygningen (tilbygning i èt plan).

Dokumentation: Primær dokumentation. Korttidsporeluftmåling under gulv. Øvrig dokumentation. Ingen.

Effekt: Der opnås ingen reduktion i indholdet af forureningskomponenter under gulvet ved den iværksatte ventilation. Ved målinger henholdsvis før og efter påvises derimod en stigning i indholdet af PCE under gulv på 430-1870 %.


Figur 1: Situationsplan	Figur 2: Forureningsscenarium

Tabel 1
PCE under gulv og i indeklima

	Før	Efter			Reduktion
	Før	1. runde (1. år)	2. runde (1. år)	3. runde (2. år)
MP120	660¹⁾ (1,3)	13.000 (24,7)	3.500 (6,7)	3.300	ingen reduktion
IK121	36²⁾			3,7³⁾ 3,7³⁾	88 %⁴⁾


Tal i parentes angiver det beregnede bidrag til indeklimaet.
1)	måling udført i forbindelse med undersøgelse. Senere målinger er foretaget i nyetableret målepunkt, omtrent samme sted.
2)	Indeklimamåling (måling i marts) er foretaget ved passiv opsamling over 7 dage.
3)	Indeklimamåling (måling i juli) er foretaget ved passiv opsamling over 17 dage.
4)	Reduktionsfaktor behæftet med stor usikkerhed

De store variationer i indholdet af PCE under gulv vurderes primært at skyldes ændringer i atmosfæretryk, temperatur og vindforhold samt det forhold at ventilationen kan igangsætte nye strømningsmønstre under gulvet. Derved kan målepunktet tilføres en forurening der ikke tidligere var "tilgængelig" for dette målested. Målingerne kan derved være vanskelige at anvende til en vurdering af effekten. Da gulvene er meget revnede kan målingerne endvidere være påvirkede af lækage under prøvetagningen. Første års drift indeholder ikke dokumenterende flowmålinger til afklaring af flowforholdene i ventilationsdrænene under forskellige vindforhold. Disse er planlagt udført, dersom gentagende poreluftmålinger påviser en uacceptabel effekt. Vurdering omkring første års drift baseres således alene på korttidsporeluftmålinger under gulv (ét målepunkt). Efter første års drift er foretaget indeklimamålinger. Ved indeklimamålingerne påvises et fald i forureningskoncentrationen. Målingerne er udført i sommerperioden og derved behæftet med væsentlig usikkerhed pga. almindelig udluftning. Der er derfor planlagt gennemført et supplerende måling i vinterhalvåret. Samlet set vurderes det at være usikkert om tiltaget har den ønskede effekt, primært ved dette at der stadig påvises høje forureningskoncentrationer under gulvet.

Tilsyn og monitering: Udført. Dokumentation ved MP efter 2, 6 og 19 måneders drift. Der er ikke udført driftsjusteringer efter opstart (anlægget er ikke installeret med reguleringsventiler). Efter første års drift. Dokumentationen er udvidet til at omfatte en indeklimamåling (sommermåling) suppleret med endnu en poreluftmåling under gulv (korttidsmåling), hvorefter der er foretaget en revideret risikovurdering. Som en del heraf er planlagt udført en supplerende vintermåling.

Tid: Før indsats. Anlægget er etableret ca. 9 måneder efter at det blev vurderet at afværge ville være nødvendig. Anlægsperiode. 14 dage. Driftsperiode. Opstart. januar 2001, fortsat i drift (juni 2002).

Økonomi: Etablering. 60.000, 1. års monitering. 8.000 kr. Drift. 0 kr.

_____________________________________________________

Samlet vurdering: Anlægget er relativt hurtigt og billigt installeret. Effekten er fra starten vurderet at være noget usikker pga. risiko for lækage mod terræn (meget revnede gulve). Ved den passive ventilation må der endvidere i vindstille perioder forventes en nedsat effekt. Der er ikke foretaget ventilationstest i forbindelse med etableringen af ventilationsdrænene. De pneumatiske forhold i de enkelte dræn er derved ukendt. Tiltaget er fra starten planlagt iværksat som en "step by step"- løsning, hvor første tiltag har været installation af ventilationsdræn og opkobling på vinddrevne ventilatorer (passiv ventilation). Hvis denne foranstaltning viser sig at være utilstrækkelig kan anlægget relativt nemt udvides til en aktiv ventilation (eldreven ventilator med ensartet kontinuert drift). Det overvejes i øjeblikket (på baggrund af IK og MP) at foretage denne ændring. En ventilationstest i de enkelte ventilationsdræn vil give et bedre beslutningsgrundlaget for en ændring til aktiv ventilation. De to fritstående afkastrør med påmonterede vindhætter er iøjnefaldende, men har ikke givet anledning til klager.

Bilag:

Fotos. Ejendommen, anlægsarbejde (installation af dræn), afkastsrør, vindhætter.
Tegningsmateriale. Situationsplanen med angivelse af oprindelig placering for dræn, samt en skitsering af evt. planlagte tiltag, fase 2.
Produktblad (ventilator). Vedrørende ventilatorspecifikationer se datablad DB10.1 - detaljer vedrørende størrelse, ydelser, støjniveau mv.

DB-11: Ventilation af kapillarbrydende lag (aktiv med luftindtag)

Funktion: Ved ventilation af det kapillarbrydende lag (højpermeabelt lag) under gulvet bortledes forurenet luft, således at indeklimapåvirkningen minimeres. De bedste strømningsforhold opnås under en tæt gulvoverflade (betongulv). Strømningsretning og influenszoner, for den ventilerede luft, styres ved at kombinere "sug" med "luftindtag". Der etableres kunstig lækage (luftindtag) i flere punkter under gulvet, med forbindelse til udvendigt terræn. Uden luftindtag vil lufttilførslen ske gennem tilfældige revner i fundamentet, revner og utætheder i gulvkonstruktionen og/eller lækage mod udvendigt terræn via ventilationsdrænene. Antal ventilationsdræn (sug) svarer omtrent til antal luftindtag. Ved aktiv ventilation anvendes eldrevne ventilatorer. Metoden er relativ uafhængig af de geologiske forhold, når blot der i gulvopbygningen indgår et højpermeabelt lag (kapillarbrydende lag). Der sker ingen direkte oprensning ved metoden. Foranstaltningen vil derfor være permanent. Metoden med aktiv ventilation af det kapillarbrydende lag er velafprøvet.

Anlægsbeskrivelse: Ventilationsdrænene placeres umiddelbart under gulv, midt i det kapillarbrydende lag. Ventilationsrør ved terræn (mellem ventilationsdræn og aftræksrør) placeres enten over- /eller underjordisk. De enkelte ventilationsrør/ ventilationsdræn (eller udvalgte) påmonteres reguleringsventiler således at "suget" fra de enkelte dræn kan reguleres indbyrdes. Alternativt foretages montage uden reguleringsmulighed. Afkastsrør (lodret) føres indvendigt eller udvendigt i bygningen. Ved indvendig rørføring udnyttes termisk opdrift (varm luft stiger opad) som supplerende drivkraft. Indvendig rørføring placeres så evt. støjgener i røret minimeres. Ved udvendig rørføring kan røret evt. udføres i en mørk farve og placeres i solsiden, for igen at udnytte termisk opdrift som supplerende drivkraft. Der anvendes typisk eldrevne ventilatorer med en effekt på 0,1-0,2 kW (5-20 m³/h). Viser det sig at forholdene er gunstige for en lavere ventilationsgrad udskiftes motorventilatoren relativt nemt/billigt med eksempelvis en vinddreven ventilator. Den eldrevne ventilator placeres således at evt. støjgener minimeres, (længst væk fra soverum og lign.) og således at der ikke opstår unødig vibration i ærtliggende konstruktioner (vandrør og lign.). Ved indvendig montage placeres ventilatoren et sted hvor støjfølsomheden er mindst mulig, eksempelvis i en baggang, et skunkrum eller lignende. Ved montage af ventilator i loftsrum eller lign. er det vigtigt at montagen sker med diffusionstætte samlinger og at den valgte ventilator er er tæt. Modsat kan der ske en opkoncentrering af forureningsdampe i loftsrummet og evt. efterfølgende forureningsspredning til de beboede lokaler. Alternativt til indvendig montage kan foretages en udvendig montage hvor ventilatorerne indbygges i en over- eller underjordisk boks, lyskasse eller lign. (mål ca. 0,8x0,8x0,8 m), der med fordel lyddæmpes. Den udvendige boks kan placeres på terræn opad bygningen i en carport el. lignende. Anlægget indeholder typisk vakuumpumpe og evt. simpel styring (on/off og evt. timerstyring), omdrejningsregulering (for regulering af flow) og kondensudskiller. Med fordel monteres lyddæmpning på henholdsvis tilgangs- og afgangsrør fra ventilatoren. Ventilatorerne er meget driftssikre og har stor robusthed. Evt. kondensvand bortledes manuelt urenset til offentlig kloak. (ved permanente anlæg kan overvejes at etablerer en underjordisk rørføring fra anlægget til afvandingspunktet). Anlægget kan drives ved pulserende eller kontinuert drift. Der kan pulseres på timebasis, anlægget kan stoppes om natten, eller der kan indbygges ventilationspauser af måneders varighed. Driftsstrategien afhænger af de aktuelle forhold. Placering af afkast skal nøje overvejes under hensyntagen til eksempelvis tagvinduer, hvor der kan ske indsugning af urenset aftræksluft. I det enkelte tilfælde skal overvejes om rensning af afkastluft er nødvendig (ved kulfiltrering). I givet fald er det, pga. modtryk i kulfilteret ofte ikke muligt efterfølgende at foretage ombygning til en vinddreven ventilation. Der kan forventes en samlet levetid på ca. 10 år.


Figur 1: Principskitse for den samlede installation	Figur 2: Principskitse for den samlede luftudstrømning under gulv

Effekt: Installationen har effekt umiddelbart efter opstart. Der bortventileres i størrelsesordenen 5-20 m³/h, svarende til 500-5.000 luftudskiftninger under gulvet pr. år. (Ved en gennemsnitlig koncentration på f.eks. 5 mg PCE/m³ fjernes ca. 500 g PCE/år). Der kan opnås reduktioner i indeklimapåvirkningen på op til 99 %.

Miljøprofil: Negativ effekt. Et årligt elforbrug på ca.

2000kWh (ved elenergi derved et ressourceforbrug af kul og udledning af forbrændingsgasser). Mindre risiko for støjgener i ventilatoren og rørsystemet. Arbejdsmiljømæssige gener kan forekomme, såfremt der skal foretages håndtering af brugt kul (kulfilter). Såfremt støjdæmpning undlades må påregnes et støjniveau fra ventilationsanlægget på omkring 30-40 dB(A). Pladskrav for anlægget (indvendig og udvendig montage) er ca. 1 m². Ud-/indvendig rørføring kan virke arkitektonisk skæmmende. I sjældne tilfælde kan observeres en svag støj op gennem gulvet, fra filtre placeret i det kapillarbrydende lag under gulvet. Ved ventileringen i det kapillarbrydende lag indsuges i kolde perioder kold luft under gulvet, hvilket i visse tilfælde kan give anledning til en nedkøling af gulvet og derved evt. fodkulde. Foranstaltningen er varig. Positiv effekt. Indeklima forbedres og virkningen er hurtig.

Etablering: Ventilationsanlægget leveres enten færdigt på pladsen eller monteres direkte (indvendig montage) på pladsen. Ventilationsdræn indbores ved håndboring. Fundamentet frigraves (mål ca. ½x1m) og indtil 20 cm under indboringsdybden. De pneumatiske forhold testes i hvert enkelt dræn. Dræn med afvigende ringe ydelse kasseres og erstattes efter behov. Ventilationstest (kontrol af flow, modtryk og koncentration) danner grundlag for valg af ventilator og danner endvidere beslutningsgrundlag for at vurdere om tilslutning af kulfilter er nødvendig. Udvendig rørføring (lodret) fastgøres og om muligt i sort farve. Overjordisk udvendig rørføring (vandret) udføres i diskret farve og fastgøres eksempelvis med jordspyd. Underjordisk rørføring etableres ved rydning, udgravning, lægning og retablering i ledningstracéet. Etableringsfasen er kort. Forlænges dog lidt ved indvendig rørføring. Største gene for beboer er frigravning af fundamenter (jordarbejde) ca. 2 dage og evt. arbejde med indvendig rørføring.

Drift: Indkøring. Indjustering af ydelser imellem de enkelte dræn udføres ved opstart. Grundlag er ventilationstests og evt. felt-GC målinger under opstart. Drift. Efterfølgende justeringer af anlægget kan evt. udelades. Dog kan optimering i nogle tilfælde medføre en øget effekt. Evt. driftskontrol af forureningsniveauet i afkastluften (kontrol af om der stadig ventileres som planlagt) udføres halv eller helårligt ved eksempelvis PID-måling eller evt. ATD-rør i kombination med nedenstående monitering. (primært på baggrund af PID, evt. hver 2-6 md.). Minimal særskilt driftstekniks tilsyn (evt. hver 6. mdr.), eller blot grundejerkontrol. Ventilatoren er oftest vedligeholdelsesfri.

Monitering: Indkøring. Programmet kan minimeres til en indledende dokumentation og begrænset efterfølgende kontrol og tilpasning. Eksempelvis dokumentation ved indeklimamålinger eller poreluftmåling under gulv. Til fastlæggelse af forureningsniveuaet i den ekstraherede luft kan endvidere foretages måling på afkastluften ved passiv opsamling på kulrør eller felt-GC måling, alternativt ved måling under gulv eller udeluftmåling. Typisk efter 1 og 3 måneder. Drift. Derefter halvårligt/årligt måling på samlet afkastluft (indhold af chl.), alternativt ved måling under gulv eller udeluftmåling.

Økonomi: Anlæg. 50-70.000 kr. Overjordisk rørføring (vandret mellem dræn og afkastsrør) vil udgøre væsentlig besparelse. Indvendig rørføring kan fordyre projektet. Overjordisk rørføring (mellem udsugningpunkter og ventilator) udgør en væsentlig besparelse. Projektet fordyres væsentligt med antallet af ventilationsdræn, da der derved bliver behov for øget rørføring, sammenløb mv. Endvidere skal der påregnes øgede udgifter på kr. 20-30.000 ekskl. moms til rydning og retablering for underjordisk rørføring og lydisoleret boks for ventilator. Selve ventilationsanlægget (ventilator og regulator) genanvendes nemt til afværge på andre lokaliteter. Anvendelse af erfaren entreprenør anbefales. Monitering (1. år). 5.000 kr., inkl. indkøring. Drift. 2.000 kr. (ekskl. kulskifte).

Særlige opmærksomhedspunkter: En forudgående byggeteknisk gennemgang er vigtig. Ved denne gennemgang skal det bekræftes at der er et højpermeabel lag under gulvet (kapillarbrydende lag) med en minimumstykkelse på 10 cm. Materiale fra finkornet sand og opefter i kornstørrelse. Det "kapillarbrydende lag" under ældre huse er af meget varierende karakter (fra ler til murbrokker). Placering af evt. tværgående fundamenter klarlægges for en vurdering af mulige strømningsmønstre ved forskellige scenarier for placering af ventilationsdrænene. Tværgående fundamenter under bygningen lokaliseres, da disse kan hindre den ønskede strømning. De pneumatiske forhold, influensradier osv. skal derfor her overvejes nøje inden endelig metodevalg og design. Geologiske forhold for de øvre jordlag, vandspejlsniveau og -variationer er ligeledes betydende parametre for en vurdering af ventileringsmuligheder, strømningsmønstre, flowforhold, driftsstrategi mv. Endvidere skal det bemærkes at ved en kraftig ventilation under trægulve, kan utilstrækkelig luftindtag (kunstig lækage) bevirke at der sker en strømning af indeluft fra den ovenliggende bolig ned gennem revner og sprækker i gulvet. Kondensering af varm luft under gulvet kan efterfølgende forårsage råd i konstruktionen. Over trægulve kan det bl.a. derfor i visse situationer være relevant at udlægge en diffusionstæt membran (eks. RAC membran), for derved at sikre et ensartet undertryk i den ventilerede zone under gulvet. Udlægning af membran fordyrer anlægsudgifterne væsentligt og giver betydelige gener for beboerne i anlægsfasen. Risikoen ved at undlade membran vurderes oftest at være minimal.

____________________________________________________

Sammenfattende vurdering: Metoden er særdeles velegnet når der ønskes gennemført afværge mod indeklimapåvirkninger. God effekt i højpermeable zoner. Ved vindventilatorer dog varierende effekt. Det skal bemærkes at der ikke sker nogen oprensning og at foranstaltningen derfor er permanent, med varige gener og tilsyn. Foranstaltningen er en relativ billig og hurtig løsning, med stor fleksibilitet således at der nemt kan foretages udbygning til aktiv ventilation. Anlægget har samtidig en stor driftssikkerhed. Metodens egnethed og effekt på den specifikke lokalitet, kan på forhånd fastlæggelse med stor sikkerhed. Forudgående kalkulationer vedr. fjernelsesrater vil dog være behæftet med relativ stor usikkerhed. Dette er dog ikke afgørende for valg af metode. Alternativer til metoden kan være "Ventilation af kapillarbrydende lag (passiv)", jf. /DB-12, "Kraftig terrænnær ventilation (ekstraktionsboringer og dræn under gulve)" jf. /DB-13 og 14.

Bilag: Se eksempeldatablad DB11.1 for tekniske detaljer.

DB-11.1: Ventilation af kapillarbrydende lag (aktiv med luftindtag)

Nygårdsvej 42B, Esbjerg, Ribe Amt

Forureningscenarium: Bygningen er beliggende i nærheden af et tidligere renseri. Det tidligere renseri er nedrevet og der er opført rækkehuse i området. Bygningen er beliggende ca. 6 meter fra de oprindelige renseribygninger. Der er påvist en kraftig forurening med chlorerede opløsningsmidler, primært PCE, jf. nedenstående figur 2 og tabel 1. Påvirkningen i bygningen vurderes alene at stamme fra bidrag under bygningen. Jordbundsforholdene består primært af sand. Vandspejlet står ca. 12 m.u.t.

Formål: Permanent foranstaltning der har til formål at nedbringe indeklimapåvirkning til et niveau under Miljøstyrelsens afdampningskriterium.

Bygning: Ejendommen er en del af et nyere lejlighedskompleks (boliganvendelse) fra 1987 og er opført i to plan. Grundplan ca. 90 m² . Ejendommen er i god stand. Der er betongulve med kapillarbrydende lag (25 cm leca) under hele bygningen.

Afværge: Aktiv ventilation af kapillarbrydende lag under gulv. Der "suges" fra 3 ventilationsdræn (dimension ø50 mm, slidset PEH-rør), beliggende horisontalt under bygningen. Installation ved styret underboring. Drænene er fremført enkeltvis til underjordisk teknikkasse ved bygningen. I teknikkassen er monteret ventilator (230V, 0,09 kW), kulfilter (60 l.), reguleringsventiler og vandudskiller (60 l.) Gennem kulfilteret renses afkastluften inden den via et galvaniseret stålrør føres til udledning ca. 5 m.o.t. (nær tagrende). I et kælderrum er monteret en kontrollampe, der lyser ved driftsstop. Der er mulighed for at tilslutte luftindtag mens der ventileres. Luftindtag etableres ved at frakoble "sug" i et eller flere dræn så det/de frakoblede dræn har direkte kontakt til "fri luft". Denne mulighed er dog i driftsfasen ikke taget i brug.

Der ventileres med et konstant flow på ca. 5 m³/h ved ca. -100 mbar. Der er bortgravet ca. 13 m³ jord i forbindelse med etablering af teknikkassen. Støjniveau ca. 40 dB(A)

Dokumentation: Primær dokumentation. Korttidsporeluftmåling under gulv (dels 0,5 m under gulv i en poreluftslange der indføres langs med et af drænene, og dels i et traditionelt målepunkt gennem gulvet, MP). Målingerne under gulv har til formål at dokumenterer afværgens effekt i porevolumenet under gulvet. Værdier omregnes efterfølgende til et teoretisk indhold i indeklimaet. Øvrig dokumentation Korttidsflowmåling i hvert dræn. Målingen har til formål at kontrollerer at flowet er vedvarende og ensartet over tid og at der derved opretholdes en ensartet ventilering under gulvet.

Effekt: Der er opnået en reduktion i PCEindholdet under gulvet på 99 %. Det skal dog bemærkes at vurderingerne alene er baseret på indirekte data (se tabel 1) da "før data" er udført ved traditionel måling under gulv og "efter data" er udført ved måling på afkastluften fra ventilationsdrænene. På baggrund af teoretiske beregninger (ingen indeklimamålinger) forventes der at være opnået en reduktion i indholdet af PCE under gulvene således at afdampningen til boligen under drift, nedbringes til et niveau under Miljøstyrelsens fastsatte afdampningskriterium. Effekten er som forventet. Ved flowmåling konstateres i de enkelte dræn et flow på 0,9 - 2,1 m³/h, svarende til et samlet flow på ca. 4,5 m³/h og en luftudskiftning på ca. 1 gang pr. døgn og ca. 450 gange pr. år.

Figur 1:
Situationsplan

Figur 2:
Forureningsscenarium

Tabel 1
PCE under gulv

	Før (µg/m³)	Under drift (µg/m³)		Reduktion (%) (gennemsnit i fht. ør/efter)
		Påviste indhold	Gennem- snit (2 runder)
P3 (MP)	520.000	22.000¹⁾
Afkast ³⁾ (AK)		1,6 1,0³⁾ 2.300¹⁾	1,3²⁾	99


1)	Forhøjet indhold pga. driftsstop
2)	Resultater fra målerunder med driftsstop er ikke medregnet i det gennemsnitlige indhold "under drift"
3)	Før kulfilter
Alle målinger er baseret på en driftssituation hvor luftindtaget ikke har været taget i anvendelse

Tilsyn og monitering: Udført. Dokumentation ved MP udført efter 3, 6, 15 og 27 måneders drift. Ingen driftsjusteringer efter indkøring. Fremtidig. Løbende kontrol af om pumpen kører (ingen fjernovervågning). Halvårligt tilsyn med anlægget , herunder foretages bl.a. prøvetagning (AP) og justering af ventilerne mellem de enkelte dræn (dog kun hvis der viser sig at være en stor variation i forureningskoncentration imellem de enkelte dræn), Efter første års drift er tilsynsfrekvensen nedsat fra kvartalsvis til halvårlig.

Tid: Før indsats. Anlægget er etableret 1 år efter at det blev vurderet at afværge ville være nødvendigt. Anlægsperiode. 3 måneder. Driftsperiode. Opstart december 1999, fortsat i drift (juni 2002).

Økonomi: Etablering. 188.000 ekskl. moms., 1. års monitering. 2.000 kr. Drift. 2.000 kr./år

_____________________________________________________

Samlet vurdering: Anlægget har kørt problemfrit bortset fra et driftsstop, efter ca. 2 år drift. Hvis anlægget stopper pga. en defekt i pumpen eller lignende lyser en kontrollampe i husets kælder. Lampen overvåges af Boligselskabets visevært, der jævnligt kommer forbi. Et driftstop i august - november 2001 blev imidlertid overset pga. en fejl i kontrollampen. Driftsstoppet skyldes at pumpen var brændt sammen. Årsag ukendt. Der er ikke observeret kondensvand i systemet i løbet af de første to års drift og det vurderes derfor heller ikke at blive aktuelt fremover. Under opstart af anlægget har der været klager fra beboerne pga. støjgener, hvorfor et aluminiumsdæksel over teknikkassen efterfølgende er blev lysisoleret. Det overvejes at undlade rensning vha. kulfilter, da B-værdien på 10 µg/Nm³, emmisionsgrænsen på 1-5 mg PCE/Nm³ og massestrømgrænse på 25 g PCE/h alle er overholdt ved de gennemførte målinger (lave indhold i afkast ved konstant ventilation). Anlægget har haft den forventede effekt. Foranstaltningen har været relativ dyr at etablere, primært pga. at ventilationsdrænene er etableret ved styret under boring. Alternativt kunne drænene være etableret som korte ventilationsdræn indboret ved håndboring, hvilket ofte vil tilstrækkeligt og samtidig væsentligt billigere. Placering af ventilator, kulfilter mv. i loftsrum vil ligeledes ofte være at foretrække. Derved minimeres støjgenerne og de nødvendige støjdæmpende foranstaltninger. Endvidere undgås udgifter til etablering af teknikkassen, hvorved de samlede udgifter nedbringes markant. Den valgte monitering vurderes efter første driftsår at kunne nedbringes til maksimalt én gang årligt og samtidig være fuldt tilstrækkeligt for overvågningen af anlægget.

Bilag:

Fotos. Dæksel til teknikkasse. Indhold i teknikkasse, afkastrør og afkasthætte, bygningen samt detaljer fra filterinstallationen (styret underboring)
Tegningsmateriale. Situationsplan - bygningsplacering i forhold til renseribygning. Planlægning - placering af dræn og teknikkasse. Teknikkasse - detaljer vedrørende indhold og placering. Snittegning - bygning.
Produktblad (ventilator). Detaljer vedrørende størrelse, strømforsyning, strømforbrug, ydelser, støjniveau mv.
Produktblad (alternativ ventilatorenhed). Fotos af enhed, beskrivelse af referencer.

DB-12: Ventilation af kapillarbrydende lag (aktiv uden luftindtag)

Funktion: Ved ventilation af det kapillarbrydende lag under gulvet etableres et svagt undertryk i det kapillarbrydende lag. Ved undertrykket strømmer indeluften fra huset ned til det kapillarbrydende lag og minimerer derved indtrængningen af forurenet poreluft til huset. Ensartede strømningsforhold i det ventilerede jordlag er betinget af en ensartet tæthed i terrændækket og en ensartet permeabilitet i det ventilerede lag. Ved metoden anvendes ikke luftindtag som beskrevet ved den sammenlignelige teknik på DB 11. Eventuelle lokale lækager eksempelvis samlinger ved vægge, revner i gulvet, rørgennemføringer mv. kan derfor få afgørende betydning hvilke influenszoner der opnås. Dette kombineret med en eventuel inhomogeniteten i det ventilerede lag gør at metoden er behæftet med større usikkerhed end når der etableres "sug" i kombination med "luftindtag" (se evt. DB10 og DB 11). I ældre huse hvor der ofte ses stor uensartethed i det "kapillarbrydende lag", vil det således ofte være fordelagtigt at installere luftindtag som beskrevet i teknikken DB 10 og DB 11. Det er vigtigt at, der etableres en fleksibel lufttæt samling ved rørgennemføringer i gulvet ved sugepunktet, da der ellers er stor risiko for at der sker kortslutning således at ren luft fra boligen alene trækkes ned ved rørgennemføringen. Influensradius bliver derved meget lille. Der etableres et eller flere sugepunkter i det kapillarbrydende lag (oftest 2-4 stk.). De bedste strømningsforhold opnås under en tæt gulvoverflade (betongulv). Ved aktiv ventilation installeres en mekanisk ventilator som drivkraft. Metoden er relativ uafhængig af de geologiske forhold, når blot der i gulvopbygningen indgår et højpermeabelt lag (kapillarbrydende lag). Der sker ingen direkte oprensning ved metoden. Foranstaltningen vil derfor være permanent. Metoden med aktiv ventilation af det kapillarbrydende lag uden luftindtag er velafprøvet.

Anlægsbeskrivelse: Ventilationssugepunkterne placeres umiddelbart under gulv, midt i det apillarbrydende lag. Fra sugepunktet/punkterne føres afkastsrør (ca. ø63 mm) enkeltvis eller fælles op gennem bygningen og tilsluttes én fælles ventilator placeret i bygningens loftsrum, skunkrum eller lignende. De enkelte aftræksrør monteres evt. reguleringsventiler således at "suget" fra de enkelte punkter kan reguleres indbyrdes. Alternativt foretages montage uden reguleringsmulighed. Ved indvendig rørføring udnyttes termisk opdrift (varm luft stiger opad) som supplerende drivkraft. En indvendig rørføring placeres så evt. støjgener minimeres. Alternativt kan røret føres udvendig og da i en mørk farve der om muligt placeres i solsiden, for igen at udnytte termisk opdrift som supplerende drivkraft. Viser det sig, at forholdene er gunstige for en lavere ventilationsgrad udskiftes motorventilatoren relativt nemt/billigt med en vinddreven ventilator. Motor- og vinddrevne ventilatorer er meget driftssikre og robuste (for nærmere omtale af vindhætte henvises til DB 11). Den eldrevne ventilator placeres således at evt. støjgener minimeres, dvs. længst væk fra soverum og lignende og således at der ikke opstår unødig vibration i nærtliggende konstruktioner (vandrør eller lign.). Placering af afkast skal nøje overvejes under hensyntagen til eksempelvis tagvinduer, hvor der kan ske indsugning af urenset aftræksluft. I det enkelte tilfælde skal overvejes om rensning af afkastluft er nødvendig (ved kulfiltrering). Der kan forventes en samlet levetid på ca. 10 år.

Figur 1:
Principskitse for den samlede installation

Figur 2:
Principskitse for den samlede lufstrømning under gulv

Når anlægget sættes i drift fjernes indledningsvist den opkoncentrerede "forureningsdyne" der står i kælderen og først herefter har foranstaltningen den fulde effekt. Indkøringsperioden må forventes at have en varighed af minimum en uge, hvorefter en "driftsligevægttilstand" vil indstille sig. Driftsligevægtstilstanden er den tilstand hvor der er ligevægt mellem forureningsfrigivelsen fra "kilden" og forureningsfjernelsen.

Tidspunktet for hvornår ligevægtstilstanden indtræffer afhænger dels af forureningspotenitalet ved opstart og dels af med hvilken intensitet der ventileres.

Der bortventileres i størrelsesordenen 50-200 m³/h, svarende til 8.000-40.000 luftudskiftninger under gulvet pr. år. (Ved en gennemsnitlig koncentration på f.eks. 5 mg PCE/m³ fjernes ca. 4 kg PCE/år). Der kan opnås reduktioner i indeklimapåvirkningen på op til 99 %.

Miljøprofil: Negativ effekt. Et årligt elforbrug på ca. 700 kWh (COWI) (ved elenergi, et ressourceforbrug af kul og udledning af forbrændingsgasser). Mindre risiko for støjgener i rørsystemet. Indvendig rørføring kan udgøre en æstetisk gene. I sjældne tilfælde kan observeres en svag støj op gennem gulvet, fra sugepunktet placeret i det kapillarbrydende lag under gulvet. Ved metoden øges luftskiftet i boligen da luft fra stueetagen trækkes ned under gulvet. Luftskiftet i boligen øges med i størrelsesordenen 20 % svarende til ca. 10-20 m³/h (100 m²). I kolde perioder vil dette give anledning til et øget varmetab. Ved stor luftnedtrængning gennem gulvet i bygningen (stor lækage) kan der opstå røggener i forbindelse med brug af åben pejs eller lign. Foranstaltningen er varig. Positiv effekt. Indeklima forbedres og virkningen er hurtig.

Etablering: Sugepunktet etableres ved at fjerne eventuelle belægninger hvor punktet/punkterne ønskes placeret. Gulvet gennembores og "sugerøret" monteres med en tæt og fleksibel samling i rørgennemføringen. Sugepunkterne placeres jævnt fordelt i boligen og under hensyntagen til evt. tværgående fundamenter. De pneumatiske forhold testes evt. i hvert enkelt sugepunkt. Punkter med afvigende og ringe ydelse kasseres og erstattes efter behov. Ventilationstest (kontrol af flow, modtryk og koncentration) danner evt. grundlag for valg af ventilator og danner endvidere beslutningsgrundlag for at vurdere om tilslutning af kulfilter er nødvendig. Evt. udvendig rørføring udføres om muligt i sort farve. Etableringsfasen er kort (1-2 uger). Forlænges dog lidt ved indvendig rørføring. Største gene for beboerne er gennemboring af gulvet (ca. 2 dage) og evt. arbejde med indvendig rørføring.

Drift: Indkøring. Evt. indjustering af ydelser imellem de enkelte sugepunkter udføres ved opstart. Grundlag er ventilationstests og evt. felt-GC målinger under opstart. Drift. Efterfølgende, minimal justering (pr imært på baggrund af PID, evt. hver 2-6 md.). Minimal særskilt driftstekniks tilsyn (evt. hver 6. mdr.). Ventilator oftest vedligeholdelsesfri.

Monitering: Indkøring. Moniteringen kan minimeres til en indledende dokumentation og begrænset efterfølgende kontrol og tilpasning. Eksempelvis dokumentation ved indeklimamålinger eller poreluftmåling under gulv. Til fastlæggelse af forureningsniveauet i den ekstraherede luft kan endvidere foretages måling af afkastluften ved passiv opsamling på kulrør eller felt-GC måling, alternativt ved måling under gulv eller udeluftmåling. Typisk efter 1 og 3 måneder. Drift. Derefter halvårligt/årligt måling på samlet afkastluft, alternativt ved måling under gulv eller udeluftmåling.

Økonomi: Anlæg. 50.000 kr. Monitering (1. år). 5.000 kr., inkl. indkøring. Drift. 2.000 kr. Varmetab er ikke indregnet, da luftskiftet i boligen sjældent øges til mere end 0,5 gange i timen, hvilket Bygningsreglementet anbefaler for at sikre et godt indeklima (frisk lufttilførsel).

Særlige opmærksomhedspunkter: En forudgående byggeteknisk gennemgang er vigtig. Ved denne gennemgang skal det bekræftes at der er et højpermeabellag under gulvet (kapillarbrydende lag) med en minimumstykkelse på 10 cm. Materiale fra finkornet sand og opefter i kornstørrelse. Det "kapillarbrydende lag" under ældre huse er af meget varierende karakter (fra ler til murbrokker). Placering af evt. tværgående fundamenter klarlægges for en vurdering af mulige strømningsmønstre ved forskellige scenarier for placering af sugepunkterne. Tværgående fundamenter under bygningen lokaliseres, da disse kan hindre den ønskede strømning. De pneumatiske forhold, influensradier osv. skal derfor her overvejes nøje inden endelig metodevalg og design. Geologiske forhold i de øvre jordlag, vandspejlsniveau og -variationer er ligeledes betydende parametre ved en vurdering af ventileringsmuligheder, strømningsmønstre, flowforhold, driftsstrategi mv. Endvidere skal det bemærkes at der ved en kraftig ventilation under trægulve, vil ske en øget strømning af indeluft fra den ovenliggende bolig ned gennem revner og sprækker i gulvet. Kondensering af varm luft under gulvet kan efterfølgende forårsage råd i konstruktionen. Efter endt "installation af sugepunkter" udføres efter behov ventilationstests på sugepunkterne inden valg af ventileringsenhed og færdig tilslutning. Ved montage af ventilator i loftsrum eller lign. er det vigtigt at montagen sker med diffusionstætte samlinger og at den valgte ventilator er tæt. Modsat kan der ske en opkoncentrering af forureningsdampe i loftsrummet og en evt. efterfølgende forureningsspredning til beboede lokaler.

____________________________________________________

Sammenfattende vurdering: Metoden er velegnet når der ønskes gennemført afværge mod indeklimapåvirkninger. Relativ god effekt i højpermeable zoner. Det skal bemærkes at der ikke sker nogen oprensning og at foranstaltningen derfor er permanent, med varige gener og tilsyn. Foranstaltningen er en relativ billig og hurtig løsning, med stor fleksibilitet. Anlægget har samtidig en stor driftssikkerhed. Metodens egnethed og effekt på den specifikke lokalitet, kan på forhånd fastlæggelse med relativ god sikkerhed. Da der ved metoden ikke installeres "luftindtag" (modsat teknikken beskrevet i DB 11) vil der være relativ større usikkerhed vedrørende influensradier og dermed den opnåelige effekt. Lækageforholdene kan ikke fastlægges på forhånd. Forudgående kalkulationer vedr. fjernelsesrater vil ligeledes være behæftet med relativ stor usikkerhed. Dette er dog ikke afgørende for valg af metode. Det bør bemærkes at alle erfaringer p.t. er baseret på foranstaltninger etableret overfor radonpåvirkninger. Metoden er herhjemme undersøgt i 2 tilfælde, men erfaringerne har en god overensstemmelse med et større udenlandsk datagrundlag. Metoden indledes ofte som en passiv ventilation. Efter behov udvides metoden efterfølgende til aktiv ventilation. Som et alternativ til den beskrevne metode kan anvendes den såkaldte "smalrørsmetode". Metoden er et svensk udviklet koncept der i princippet er enslydende med ovenstående. I praksis anvendes mindre rørtyper (elektrikerrør, 20 mm). Der etableres væsentlig flere "sugepunkter", ca. et i hvert rum hvor det kapillarbrydende lag nedenunder adskilles af fundamenter for bærende vægge. Alternativer til metoden kan være "Ventilation af kapillarbrydende lag (aktiv med luftindtag)", jf. /DB-11, "Kraftig terrænnær ventilation (ekstraktionsboringer og dræn under gulve)" jf. /DB-13 og 14.

Bilag: Se eksempeldatablad DB12.1 for tekniske detaljer.

DB-12.1: Ventilation af kapillarbrydende lag (aktiv uden luftindtag)

Hus nr. 4185 - Radon 95 (Risø)

Forureningsscenarium: Bygningen er beliggende i et radonpåvirket område. Der er påvist en markant overskridelse af det fastsatte acceptable niveau på 200 Bequerel pr. kubikmeter (Bq/m³) jf. nedenstående figur 2 og tabel 1. Påvirkningen stammer alene fra radon bidrag under bygningen.

Formål. Permanent foranstaltning der har til formål at nedbringe indeklimapåvirkning til et niveau under (200 Bq radon/m³).

Bygning: Huset er et etplans parcelhus opført i 1970, med en tilbygning opført sidst i 1980'erne. Grundplan ca. 180 m². Ingen kælder. Ejendommen er i almindelig pæn stand. Betongulve med kapillarbrydende lag (grus, skærver). Flere revner i gulvet. I tilbygningen er en konvektorgrav (radiator i gulv) langs facadepartiet.

Afværge: Aktiv ventilation af kapillarbrydende lag (uden luftindtag). 3 sugepunkter med en diameter på ø 110 mm (mindre dimension kan anvendes uden problemer, da tryktabet i installationen er relativt lille, eks, ø63 mm),. Sugepunkterne er installeret ved gennemboring af gulvet med diamantskærer og nedpresning at et plastrør i det kapillarbrydende lag. Omkring rørgennemføringen er ikke foretaget tætning, da lækagerisikoen ikke er vurderet at være betydende ved det aktuelle "sug". Røret er herefter ført synligt i bygningen fra hvert af de tre sugepunkter lodret op til loftetagen. De tre afkastsrør samles i loftsrummet og føres i et fællesrør hen til ventilatoren (230 V, 0,07 W). I bryggerset er monteret en kontrolboks indeholdende omdrejningsregulator (regulering af ydelse) og vakuummeter fra kontrol af vakuum. Ventilatorens omdrejning reguleres trinløst. Maks. ydelse er 230 m³/h (fritløbende) Beregnet ydelse under drift er ca. 150 m³/h ved 1,2 mbar. Der har ikke været påmonteret kulskifte da foranstaltningen er iværksat som radonforanstaltning. Kontrolboksen indeholder omdrejningsreulator og vakuummeter og er monteret uaflåst i husets bryggers. Der er ingen fjernovervågning eller alarmoverførsel ved driftsstop. Evt. kulfilter vil nedsætte ydelsen markant pga. et væsentligt øget modtryk. Støjniveauet i loftsrummet er ukendt.

Dokumentation: Primær dokumentation. Indeklimamålinger (IK-radon) og poreluftmålinger nær bygningen (PL). Indeklimamålingerne anvendes direkte som dokumentation af den opnåede effekt. Måling i poreluften nær bygningen har til formål at dokumenterer forureningsniveauet i bygningens nærområde. Øvrig dokumentation. Trykmåling og lufthastighedsmåling i aftrækskanal. Trykmåling i poreluftsonder nær bygningen. Luftskiftemålinger i bygningen. Lufthastighedsmåling i aftrækskanalen anvendes til beregning det aktuelle flow. Trykmålinger i poreluftsonder anvendes til at vurderer de opnåede influensradier som resultat af den igangsatte ventilation. Luftskiftemålinger anvendes som et supplement for vurdering af effekten.

Effekt: Der er i stueplan opnået en reduktion af radonindhold i indeklimaet på 95 % jf. tabel 1. Den opnåede effekt, målt ved IK, viser en afdampning til indeklima under drift af foranstaltningen på et niveau under det fastsatte acceptkriterium. I aftrækskanalen er påvist et undertryk på 1,2 mbar (flow ca. 150 m³/h). Der er påvist et undertryk på 0,0003 mbar (3 Pa) i en afstand af ca. ½ meter fra bygningen (poreluftsonde 1 m u.t.), hvilket vurderes at dokumenterer en trykkobling (årsagssammenhængende trykforhold) imellem suget under bygningen og området omkring poreluftsonden. Der påvises under drift et øget luftskifte i bygningen (+20% svarende til ca. +30 m³/h). Luftskiftet (stue og soveværelse) ændres under drift fra ca. 0,34 gange pr. time til ca. 0,46 gange pr. time.

Figur 1:
Situationsplan

Figur 2:
Forureningsscenarium

Tabel 1
Radon i indeklima

Position	Før (Bq m^-3)	Under drift (Bq m^-3)	Reduktion (%) (gennemsnit ifht. Før/efter)
Årsmiddelværdier	990	50	95

Indeklimamåling - logning over 54 dage, anførte værdier er gennemsnitsberegninger over typisk 10 dages intervaller
Detaljerede måleresultater er vedlagt bilag F12.

Under drift ses et ændret luftskifte i pejsestuen (tilbygning med 15 år yngre gulv, konvektionsgrav). I 3 øvrige undersøgte rum påvises et svage faldende luftskifte. Under drift observeres et stigende indhold af radon i loftsrummet hvor ventilatoren er placeret, hvilket vurderes at skyldes lækage i samlingerne på pumpens trykside (vibrationsdæmpende gummikobling eller andre samlinger). Alternativt kan det stigende indhold skyldes indtrængning af forurenet afkastluft fra ventilatoren gennem tagkonstruktionen.

Tilsyn og monitering: Udført. Dokumentation ved IK og PL. IK er udført som kontinuerte målinger, med en logning over ca. 40 dages drift og 15 dages driftspause (i alt 54 dage). PL er udført som korttidsmålinger over få timer. Ingen driftsjusteringer efter opstart. Endvidere er der foretaget trykmåling, lufthastighedsmåling og luftskiftemålinger. Den omfattende monitering er alene udført for at opnå et detaljeret datagrundlag for vurdering af effekter i forbindelse med gennemførelse af det udførte projekt "Radon 95". Fremtidig: Der udføres ingen kontrol eller opfølgende monitering.

Tid: Anlæg. Etablering, - 1 uge. Drift. Opstart maj 1997, fortsat i drift (juni 2002).

Økonomi: Etablering. 50.000 kr. ekskl. Moms. Drift: 1.000 kr. pr. år ekskl. moms. Monitering (1. driftsår): 2.000 kr. ekskl. moms (2 radonmålinger)

____________________________________________________

Samlet vurdering: Anlægget har kørt uden driftsstop. Beboerne i ejendommen har udtrykt meget stor tilfredshed med foranstaltningen, der tilsyneladende ud over den målbare effekt i forureningsindholdet også har haft en stor psykologisk effekt, hvor beboerne føler sig meget trygge. Beboerne har ikke påklaget negative effekter som f.eks. støj. Rørføringen fra sugepunkterne til ventilatoren i loftsrummet er udført som synlige rør, hvilket i visse sager må forventes at kunne blive påklaget (visuel gene). Der er observeret stigende radonindhold i loftsrummet hvilket vurderes at skyldes lækage i installationen. Dette har dog ikke givet anledning til en forureningsspredning til de beboede lokaler i måleperioden. For fremtidige installationer anbefales det dog at installationen forbedres på dette punkt, da der ellers vil være risiko for en uacceptabel spredning. Endvidere skal afkastet placeres så fortynding sikres. De stigende indhold kan netop også forklares ved indtrængning af afkastluft til loftsrummet. Ved foranstaltningen er opnået flow på 150 m³/h ved 1,2 mbar hvilket er et relativt stort flow og et samtidigt meget lavt modtryk. Ved "sug" i det kapillarbrydende lag observeres ofte et væsentligt større modtryk. Det lave modtryk kan skyldes særdeles god permeabilitet i det ventilerede lag. Det kan dog evt. også skyldes at der er opstået uhensigtsmæssig lækage ved ventileringen. Da permeabiliteten kan variere meget fra hus til hus anbefales det altid at udføre en god tætning omkring "sugepunkterne" i gulvet, hvilket er undladt i dette tilfælde. Det skal dog bemærkes at på trods af en evt. lækage er der i måleperioden påvist en god reduktionsevne. Foranstaltningen er generelt hurtig og billig at etablere.

Bilag:

Fotos. Ventilator monteret i loftsrummet, kontrolboksen i bryggerset.
Figur. Uddybende datadokumentation (radonkoncentrationen målt ved logning over 54 dage i 3 rum i bygningen)

DB-13: Ekstraktionsboringer (lodrette)

Funktion: Ved vakuumekstraktion i de øvre permeable jordlag nær bygningerne foretages der en bortledning af forurenet poreluft hvorved potentialet for indeklimapåvirkningen reduceres. Uden vakuumekstraktionen kan der opbygges kritisk høje forureningsniveauer under bygningens gulve. Bygningen og evt. omkringliggende befæstelse nedsætter den naturlige bortventilering af forureningskomponenter. Forureningen tilbageholdes i et vist omfang af gulvkonstruktionen. Tilbageholdelsen afhænger dog af gulvtypen (træ eller beton) og gulvenes generelle tilstand, samt tætningen ved vægge og rørgennemføringer. Størst tilbageholdelse sker under tætte gulve og ved tætte gennemføringer mv. Ved vakuumekstraktionen sker der ud over en bortledning af tilbageholdt poreluftforurening samtidig en lokal oprensning af porevolumenet under/nær bygningen. Influenszonen for den enkelte boring vil være meget afhængig af de geologiske og pneumatiske forhold, ventileringsdybden, vandindhold og den aktuelle ventileringsintensitet (antal m³ bortventileret luft/h). Oftest foretages der alene opkobling af én boring af gangen, hvorfor strømningsretning for den ventilerede luft vil være entydig mod den aktive boring. Der etableres typisk 1-3 boringer pr. ejendom, primært afhængig af de geologiske og pneumatiske forhold. Ved gode influensforhold er én boring ofte tilstrækkeligt. Metoden er egnet til oprensning og afværge mod indeklimapå. virkninger i områder hvor forureningen stammer fra en poreluftforurening med oprindelse i enten en nærtliggende jordforurening (hotspot) eller ved afdampning fra f.eks. en forureningsfane i den mættede zone. Metoden forudsætter at de øvre jordlag under/ nær bygningerne er af højpermeabel karakter (sand). Metoden er velafprøvet.

Anlægsbeskrivelse: Ekstraktionsanlægget indbygges i en overdækket støjdæmpet trailer (mål: ca. 1,5 x 3 x 2 m). Anlægget indeholder typisk komponenter som: Vakuumpumpe, kondensudskiller, kulfilter (20 kg, kultype AP5-60) flowmåler og simpel SRO (Styring, regulering og overvågning). Ved kraftige forureningsniveauer kan kulfiltreringen udbygges med tilslutning af et eksternt 100 kg kulfilter(anvendes typisk i opstartsfasen). Kondensvand bortledes typisk urenset til offentlig kloak (små mængder, i størrelsesordenen 5-100 l./år). Typisk pumpestørrelse er 1-2 kW. Anlægget etableres så der mulighed for en pulserende og/eller kontinuerlig drift. Der kan f.eks. pulseres på timebasis eller ved dag/natpause. Driftsstrategien afhænger af de aktuelle forhold (forureningsniveau, pneumatiske forhold, beboerønsker o.lign.). Ofte vælges dog en driftsform med kontinuert drift i 14 dage til 1 måned, hvorefter anlægget evt. flyttes til en ny nærliggende boring eller en anden ejendom beliggende over samme forureningsfane. Detaljer vedrørende længde for henholdsvis ekstraktionsperioder og -pauser fastlægges på baggrund af lokalitets specifikke forhold (diffusiv/konventiv transport) i undersøgelsesfasen og opstartsfasen for afværgen. En vurdering af hvor hurtigt et tilbageslag i forureningskoncentrationen i poreluften indfinder sig vil i hvert enkelt tilfælde danne grundlag for den detaljerede driftsstrateg. Anlægget dimensioneres overordnet udfra det forhold, at der ønskes en passende influensradius og, at der alene pågår kontinuert ekstraktion i begrænsede perioder. (løbende tilbageslag i forureningskoncentrationen). Fjernoverførsel af alarm ved driftsstop anbefales. Styring og overvågning bør generelt udformes simpelt, eksempelvis omfattende alarmer ved pumpeudfald, strømudfald, alarmudfald, indbrud i anlæg og kondenstømning. Endvidere kan indbygges en fjernbetjeningsmulighed for vakuumpumpen (on/off) og evt. en temperaturføler til overvågning af rumtemperaturen i anlægget. Ekstraktionsanlægget er meget driftssikkert og har stor robusthed. Ekstraktionsanlægget tilsluttes ekstraktionsboringerne ved snapkobling i de enkelte boringer. Afhængig af de forventede influensforhold og bygningernes størrelse placeres der typisk 1-3 boringer pr. bygning ved et grundareal på 100-150 m². Boringerne bør placeres så tæt ved boligen som muligt for at minimere risikoen for lækage. Den tætte overflade bygningen udgør øger den horisontale udbredelse for ventilationen.


Figur 1: Principskitse for luftbevægelsen før ekstraktion	Figur 2: Principskitse for luftbevægelsen efter ekstraktion

Ekstraktionsboringen/-erne filtersættes med filtertop min. 1,5 m u.t, dog gerne dybere. Risikoen for lækage minimeres med dybden til det øverste luftindtag. (filtertop). Samtidig skal der dog foretages en nøje vurdering af om en vakuumekstraktion i en given dybde forventes at have den ønskede effekt i niveauet umiddelbart under gulvene. Boringerne afproppes ved terræn så risiko for lækage langs borehullet/filteret elimineres. Rørføringen mellem vognen og boringen etableres ved montering af en overjordisk fleksibel rørføring. Vognen parkeres typisk direkte over den enkelte boring eller i kort afstand derfra, hvorved den overjordiske rørføring bliver kort og med minimal gene for de daglige aktiviteter i området. Fastgørelse/ overdækning af rørføringen er derved oftest unødvendig. Der etableres af hensyn til risiko for chikane mulighed for at fastlåse ekstraktionsanlægget med en kæde og hængelås til et fast øsken monteret under terræn i den enkelte boringsafslutning. Flere boringer kan være tilsluttet samtidigt. Dette gøres på en fælles manifold, der typisk placeres udenfor ekstraktionsanlægget. Manifolden monteres i så fald reguleringsventiler, således at der kan foretages en indregulering imellem de enkelte boringer. Endvidere monteres der prøvetagningshaner for kontrol af forureningsindhold og modtryksforhold i ventilationsområdet. Der kan forventes en levetid for ekstraktionsanlægget på ca. 10 år.

Effekt: Anlægget har effekt umiddelbart efter opstart. Ekstraktionen etableres typisk som en periodisk ekstraktion over eksempelvis 14 dages perioder eller evt. op til 1 måneds ekstraktion. I ekstraktionsperioderne bortventileres i størrelsesordenen 30-100 m³/h, svarende til en luftudskiftning på 150-500 luftudskiftninger i influensområdet pr. måned. Ved en gennemsnitlig koncentration på f.eks. 5 mg PCE/m³ fjernes der derved ca. 200 g PCE/mdr. Da ekstraktionen pågår periodisk, vil der ske et tilbageslag i forureningskoncentrationen i den umættede zone. Ved monitering og driftsovervågning er det derfor vigtigt at ekstraktionsperioderne tilrettelægges med en sådan frekvens at tilbageslaget ikke når at give anledning til problematiske indeklimapåvirkninger i perioderne uden ekstraktion. Der kan opnås reduktioner i indeklimapåvirkningen på op til 80 %. Ekstraktionen har primært effekt overfor indeklimapåvirkninger. Er der alene tale om en terrænnær forurening til gene for indeklimaet, kan der eksempelvis opnås en oprensning indenfor 1-3 år. Er der derimod tale om en samtidig problematisk grundvandspåvirkning vil det, for at undgå at foranstaltningen bliver varig, være nødvendigt at iværksættes særskilte tiltag overfor denne.

Miljøprofil: Negativ effekt: Et årligt elforbrug på ca. 13.000 kWh (derved et ressourceforbrug af eksempelvis kul og en miljøbelastning ved udledning af forbrændingsgasser i forbindelse med elproduktion). Arbejdsmiljømæssige gener ved håndtering af brugt kul (kulfilter). Trods støjdæmpning skal påregnes et støjniveau fra ekstraktionsanlægget på 35-50 dB(A) (påklages sjældent). Pladskrav for anlægget er ca. 10 m² samt tilkørselsmulighed i forbindelse med opstilling. Metoden kræver, at der foretages en byggeteknisk gennemgang, da der kan opstå råd og lign. i trækonstruktioner (under gulve) som følge af ventilation. Positiv effekt: Indeklimaet forbedres forureningsmæssigt mens oprensning pågår, hvorved foranstaltningen kun vil være nødvendig i en afgrænset tidshorisont. Ekstraktionsanlægget kan nemt genanvendes ved efterfølgende afværgeprojekter. I pauseperioder for ekstraktionen kan anlægget ligeledes sideløbende anvendes på andre forurenede lokaliteter. Ved indbygning i trailer foretages flytning nemt ved anvendes af almindeligt køretøj med træk. Trailerkørekort er ikke påkrævet.

Etablering: Ekstraktionsanlægget leveres færdig på pladsen. Ekstraktionsboringer etableres ved tradition maskinel boreteknik. De pneumatiske forhold testes i hvert enkelt boring inden endelig etablering af boringsafslutninger mv. Boringer med afvigende ringe ydelse kasseres og erstattes efter behov. Ventilationstest (kontrol af flow og modtryksforhold) danner endvidere grundlag for dimensionering af pumpe og flowmåler. Den overjordiske rørføring har en minimal udbredelse og fastgørelse vil sjældent være en nødvendighed. Ved metoden er der ingen indvendige installationer i bygningen. Etableringsfasen er kort. Den største gene beboerne i anlægsfasen vil bestå i selve borearbejdet og ved etablering af boringsafslutninger. Arbejdet på den enkelte lokalitet kan dog oftest afsluttes i løbet af ca. 2 arbejdsdage. Erfaren entreprenør anbefales. Det samlede arbejde kan afsluttes i løbet af 1-3 uger.

Drift: Indkøring. Indjustering af ydelser i de enkelte ekstraktionsboringer udføres ved opstart. Grundlag er ventilationstests og eksempelvis PID eller feltGC målinger. Drift. De efterfølgende justeringer vil primært være baseret på baggrund af PID og evt. felt GC målinger (evt. hver 2-6 md.) og vil oftest være minimale i omfang da der kun etableres 1-3 boringer pr. lokalitet. Der føres sjældent særskilt driftstekniks tilsyn, da tilsyn føres samtidig med start og stop af ekstraktionen. Komponenterne i ekstraktionsanlægget er oftest vedligeholdelsesfrie. Der kan dog være tale om smørring af pumpe og udskiftning af luftfilter. Hvis ekstraktionsanlægget alene er i drift i den/de samme ekstraktionsboringer under hele forløbet, kan start og stop af pumpen kan udføres uden besigtigelse men blot ved fjernbetjening (opkald til operatørpanel). Ved anvendelse af 20 kg aktiv kul i opstartsfasen kan typisk påregnes 1-5 tømninger pr. år afhængig af de aktuelle forureningsmæssige forhold.

Monitering: Indkøring. Programmet kan minimeres til en indledende dokumentation og begrænset efterfølgende kontrol og tilpasning . Der udføres eksempelvis en dokumentation ved indeklimamålinger eller poreluftmåling opsamling under gulve. Eksempelvis efter 1. ekstraktionsrunde og evt. efter 1. længere ekstraktionspause (1 -6 måneders ekstraktionspauser). Endvidere foretages PID-målinger i forbindelse med henholdsvis start og stop af anlægget. Derved opnås grundlag for at foretagen en indledende vurdering af hvor hurtigt de "kritiske" forureningsdampe fjernes, hvor hurtigt der vil ske betydende tilbageslag og om den valgte driftsstrategi har den ønskede effekt. Drift. Derefter halvårligt/årligt monitering samt PID-målinger i forbindelse med hver start og stop af anlægget. Frekvensen for PID målingerne kan eventuelt minimeres hvis der alene ekstraheres fra den samme opkobling under hele forløbet (samme boring, samme ejendom) og anlægget derfor ikke flyttes under vejs.

Økonomi: Anlæg. Etablering af ekstraktionsboringer og boringsafslutninger ca. 10-15.000 kr. pr. ejendom (afhængig af boringsantal og boringsdybde) Etablering af ekstraktionsanlæg ca. 100-150.000 kr. Anlægget kan genanvendes til oprensning på senere lokaliteter, og bør derfor "indrettes" med stor fleksibilitet ved valg af f.eks. pumpe, flowmåler, kondensudskiller, manifold osv. Investeringen kan derved afskrives over flere afværgeprojekter. Anvendelse af erfaren entreprenør/installatør anbefales. Drift. El og kulforbrug 2-10.000 kr./år (afhængig af forureningskoncentrationen og ekstraktionshyppigheden/ intensiteten). Service 0 kr./år. Monitering (1. år).5.000 kr.

Særlige opmærksomhedspunkter: En forudgående vurdering af dels de geologiske forhold, de pneumatiske forhold, samt forhold omkring risikoen for lækage ved terræn er særdeles vigtige. Ved en kraftig terrænnær ventilation kan influensområdet blive for lille pga. den forøgede risikoen for lækage ved terræn, sammenlignet med traditionel vakuumekstraktion hvor ekstraktionen typisk foregår direkte under boligen (befæstet overflade) eller i større dybde. Placering af evt. ledningstracher, nabobrønde o.lign. skal klarlægges for at foretagen en vurdering af om der er risiko for "lokal lækage" via disse. Der er en udpræget risiko for dette, hvis permeabiliteten i her adskiller sig markant fra de omkringliggende naturlige aflejringer. Risikoen for betydende inhomogenitet, og dermed risiko for lokale "skorstene", i dels naturlige aflejringer og/eller områder med opfyldning skal ligeledes vurderes. Endvidere skal der foretages en vurdering det lokale vandspejlsniveau og de mulige vandspejlsvariationer. Store variationer kan give periodiske driftsforstyrrelser med en begrænset ekstraherbar zone (vertikalt) og problemer med forøget ekstraktionsvand i ekstraktionssystemet. Der bør gennemføres ventilationstests på de færdige ekstraktionsdræn inden endelig pumpedimensionering.

_______________________________________________________

Sammenfattende vurdering: Metoden er særdeles velegnet når der ønskes gennemført afværge mod indeklimapåvirkninger og samtidig en oprensning i et begrænset område i den umættede zone. Forureningspåvirkningen kan eksempelvis stamme fra afdampning fra en forureningsfane i grundvandet eller en poreluftfane der på gasform har spredt sig i et område væk fra kildeområdet. Metoden er i princippet baseret på at der gennemføres en ventilation i den umættede zone og forudsættes derfor at jordlag er af højpermeabel karakter. Metoden har stor effekt og der kan forventes en stor driftssikkerhed. Da ekstraktionsanlægget meget nemt vil kunne genanvendes på andre lokaliteter (nabolokaliteter eller blot tilsvarende forureningssager med moderate indeklimapåvirkninger) og ofte uden teknisk tilpasning vil de økonomiske udgifter til indkøb af ekstraktionsanlægget typisk blive afskrevet over flere sager. Metodens egnethed og effekt på den specifikke lokalitet, kan på forhånd fastlæggelse med stor sikkerhed. Forudgående kalkulationer vedr. mængder af kondensvand, pumpespecifikation, fjernelsesrater og frekvens for kulskifte vil dog være behæftet med relativ stor usikkerhed. Disse er dog ikke afgørende faktorer for valg metode. Et alternativ til metoden er "kraftig terrænnær ventilation fra dræn under gulve", jf. /datablad 14/.

Bilag: Se eksempeldatablad DB13.1

DB-13.1: Ekstraktionsboringer (lodrette)

Engvej 9-24, Viborg Amt

Forureningsscenarium: Forureningen berører 8 ejendomme der er beliggende udenfor kildeområdet, men over en grundvandsfane forurenet med chlorerede opløsningsmidler. Der er påvist en kraftig forurening i poreluften og grundvandet jf. nedenstående figur 2 og tabel 1. Indeklimapåvirkningen vurderes alene at stamme fra bidrag under bygning (afdampning fra grundvandet). Vandspejlet står ca. 7 m u.t. Der er finkornet sand indtil niveau under grundvandspejlet. Afværge i kildeområdet (vakuumekstraktion og airsparging samt afværgepumpning), pågår sideløbende med foranstaltningen.

Formål: Tiltaget er iværksat som en del af et større afværgeprojekt. Formålet har været at nedbringe en svag til moderat indeklimapåvirkning i en række bygninger over grundvandsfanen. Foranstaltningen er af "permanent" karakter (indtil endt oprensning)

Bygning: De berørte ejendomme er alle ældre murstensvillaer, opført ca. 1930. Grundplan er gennemsnitligt ca. 110 m². Alle på nær én er opført med 1. sal og alle med kælder. Bygningerne er i varierende stand, fra god til meget ringe. Bygningerne i ringe stand har kraftige revner i gulve og vægge. Alle bygninger er opført med betongulve. Det kapillarbrydende lag er for alle bygningerne af varierende karakter.

Afværge: Vakuumventilation af de terrænnære jordlag indtil ca. 7 m u.t. Der er etableret 6 lodrette boringer til afværge og oprensning i den umættede zone under 8 ejendomme. Boringerne er etableret som traditionelle 6" snegleboringer, filtersat ca. 4-9 m u.t., filtermateriale i ø63 mm PEH, monteret 2 lag filtervæv. Boringsafslutningerne er etableret i ø 315 mm korrugeret opføringsrør med kegle og kørebanedæksel. Filterrøret er påmonteret snapkobling. Ekstraktionsanlægget er indbygget i en støjdæmpet trækvogn (mål: ca. 0,8 x 1,5 x 1,5) med vakuumpumpe (0,37kW), kondensudskiller, kulfilter (20 kg, aktiv kul type WS45) og flowmåler. Der er ingen fjernovervågning af anlægget og ingen ventilation af selve vognen. Der er iværksat en periodisk ekstraktion med ca. 14 dages kontinuert ekstraktion i hver af de 6 boringer (ca. 30 m³/h ved -150 mbar). Det første år er der ekstraheret 3 gange i hver boring, først med en måneds pause, dernæst med 6 måneders pause. De efterfølgende år er der ekstraheret ca. én gang årligt i hver boring. Kondensvand afledes manuelt til kloak (ca. 1/4 liter pr. år). Støjniveauet er ca. 35-40 dB(A). Der foretages en udskiftning af poreluften under bygningerne ca. 100-150 gange pr. år ved 3-6 ugers ekstraktion pr. år. Ekstraktionsanlægget er ved alle boringer, undtagen én parkeret direkte over ekstraktionsboringerne. Den overjordiske rørføring er derved kort og med minimal gene for de daglige aktiviteter i området. Ekstraktionsanlægget forsynes med strøm fra de enkelte ejendomme og med en årlig elafregning til grundejerne.

Dokumentation: Primær dokumentation. PIDmålinger og konstant logning af det samlede flow i ekstraktionsboringerne. PID-målingerne har til formål at dokumentere forureningsindholdet i ekstraktionsboringerne med henblik på fastlæggelse af ekstraktionsperiodernes længde og frekvens. Flowmålingen dokumenterer anlæggets ekstraktionsforløb. Øvrig dokumentation. Korttidsporeluftmålinger under gulv (senere afløst af passiv opsamling under gulv, MP). Målingerne under gulv er et supplement til PID-målingerne og dokumenterer hvorvidt ekstraktionen skal genstartes. Det målte indhold under gulv er omregnes til et teoretisk indhold i indeklimaet. Målingerne er ikke gennemført i alle ejendommene, men derimod ved "stikprøver" i ca. hver anden ejendom over fanen.

Figur 1:
Situationsplan

Figur 2:
Forureningsscenarium

Kommentarer. Ved opstart af anlægget er udført en ekstraktionsrunde med ca. 1 uges ekstraktion i hver boring. Ved henholdsvis start og stop af anlægget er PID-målingerne ved første runde suppleret med akkrediterede kulrørsanalyser (GC-ECD). Den indledende målerunde danner grundlag for en overordnet vurdering af ekstraktionsperiodernes nødvendige længde og den samtidige nødvendige ekstraktionsydelse. Endvidere giver de samtidige kulrørsanalyser og PID-målinger et indtryk af forureningsindholdet ved forskellige PID-niveauer, således at moniteringen efterfølgende primært kan baseres på PIDmålinger, dog vel vidende at PID-målingerne kan have et vist udsving fra målerunde til målerunde (pga. apparaturets temperatur- og fugtfølsomhed). Når der observeres passende lave indhold stoppes ekstraktionen. I perioder uden ekstraktion, er der endvidere flere gange foretaget PID-målinger i alle boringer til kontrol af eventuelle tilbageslag. Ekstraktionen er indledningsvist afprøvet med driftsperioder af en uges varighed. I de fleste boringer viser dette sig ikke at være tilstrækkeligt. Ved PID-målinger er efterfølgende afprøvet ekstraktionsvarigheder af 14-20 dage, hvorved der derimod observeres markant faldende indhold.

Effekt: Ekstraktionen er iværksat i 1997, hvor amtets fastsatte acceptkriterium i poreluften under gulve var 25 µg/m³. Ved den første ekstraktionsrunde (1 uges ekstraktion fra hver af 6 boringer) er på baggrund af akkrediterede analyser vurderet samlet at være fjernet ca. 400 g PCE. På baggrund af PID- målinger og kulrøranalyser (afkastluft) er 3 årlige ekstraktionsrunder af en varighed på 1-2 ugers ekstraktion i hver boring vurderet optimalt for den planlagte afværge. Ved ekstraktionen opnås en reduktion i forureningsindholdet under gulvene på op til 60-80% eller mere (det er ikke muligt at vurderet om effekten evt. er højere pga. detektionsgrænsen på 20 µg/m³). Ved den opnåede effekt er indeklimapåvirkningen under drift vurderet at være nedbragt til et niveau under det fastsatte acceptkriterium. Ved en forsøgsvis 1-årig ekstraktionspause er der påvist et tilbageslag til det oprindelig forureningsniveau eller højere (se tabel 1 måling mærket 2) og 3)). Tilbageslaget er vedvarende.

Tabel 1.
PCE under gulv

Position		Før µg/m³	Under drift µg/m³	Reduktion (%) (gennemsnit ifht. før/efter)
Engvej 9	(MP7)	50	<20 ¹⁾ 170 ²⁾ 110 ³⁾	>60
Engvej 12	(MP9)	10	<20 ¹⁾ 10 ²⁾ 8 ³⁾	0
Engvej 16	(MP11)	100	<20 ¹⁾ 900 ²⁾ 180 ³⁾	>80
Engvej 20(MP8)		20	<20 ¹⁾ 50 ²⁾ 2 ³⁾	0


1)	Indhold efter 3 ekstraktionsrunder årligt
2)	Indhold efter et års ekstraktionspause
3)	Indhold efter et års ekstraktionspause, målerunden med måling under gulv er udført som en passiv opsamling over 14 dage. De øvrige målinger er udført som korttidsmålinger

Tilsyn og monitering: Udført. Dokumentation ved PID-måling (start og stop af hver ekstraktionsboring) samt MP løbende. Løbende driftsjusteringer på baggrund af PID-målinger (ekstraktionshyppighed, ekstraktionslængde mv.). Flowmåler registrerer flow (total). Kondensvand aftømmes sjældent (ca. hvert 2. år). Kulskifte ca. hvert 2. år. Ingen øvrig tilsyn eller monitering. Fremtidig. På baggrund af revideret acceptkriterium (6 µg/m³ under betongulve), samt et reduceret forureningsniveau i grundvandsfanen pga. airsparging i kildeområdet og afværgepumpning forventes ekstraktionen over grundvandsfanen at være afsluttet . Der er planlagte endnu én afsluttende målerunde med passiv opsamling under gulv.

Tid: Før indsats. Anlægget er etableret ca. 6 måneder efter afværge er vurderet at være nødvendigt. Anlæg. Etablering af boringer - 1 uge. Etablering af anlæg - 3 uger. Drift. Opstart marts 1997. Driften forventes at være indstillet.

Økonomi: Etablering. Ekstraktionsanlæg 90.000 kr. , 6 boringer og boringsafslutninger 40.000 kr. (1997- priser). Monitering (1. år). 4.000 kr. Drift (1. år) 3.000 kr. (el, service, ½ gang kulskifte). Heraf udgør elforbruget hovedparten.

____________________________________________________

Samlet vurdering: Bortset fra problemer med bortledning af varm luft fra vognen (overophedning) har anlægget kørt uden driftsproblemer. Oprindeligt har der ikke været indbygget rumventilation i vognen, hvilket har bevirket at ekstraktionen nødvendigvis har været stoppet i meget varme perioder pga. risiko for overophedning. Senere er der indbygget ventilation af vognen. Dette har imidlertid ikke været tilstrækkelig hvorfor væsentlige elektriske installationer har lidt skade. Det anbefales at vognen konstrueres i en lys farve og med relativ stor udluftningskapacitet. Der har ikke været beboerklager over støj, anlæggets placering, strømforsyning eller lignende. Tiltaget er relativt hurtigt etableret. I forbindelse med etablering af ekstraktionsanlægget skal der dog påregnes nogen leveringstid. Effekten er relativt hurtig. Ekstraktionsanlægget kan relativt nemt i "pauseperioderne" anvendes på sideløbende oprensninger/ afværgeforanstaltninger andre steder. Når anlægget som her er indbygget i en trækvogn nødvendiggør flytning af anlægget transport på en ladvogn eller lignende. Den parallelle anvendelse af vognen på flere projekter giver mulighed for en afskrivning af udgifterne på flere afværgeprojekter. Det aktuelle anlæg er dog relativt forældet (lille vogn, ingen påkoblingsmulighed på anhængertræk, ingen fjernovervågning mv.) hvorfor der i det aktuelle tilfælde ikke er planer om senere genanvendelse.

Bilag: Fotos. Ekstraktionsanlæg (udvendig og indvendig). Ekstraktionsboringer med tilkoblet vogn, Tegningsmateriale. Situationsplan med ekstraktionsboringer og prøvetagningssteder. Indretningsplan for ekstraktionsanlægget. Procesdiagram. Ekstraktionsanlæg.
Produktblad. Vakuumpumpe

DB-14: Dræn under gulve

Funktion: Ved vakuumekstraktion i det permeable lag under bygningen bortledes forurenet luft hvorved forureningspotentialet under gulvene nedbringes og dermed også indeklimapåvirkningen. Samtidig foretages en lokal oprensning af porevolumenet under bygningen (svarende til få meter under bygningen ). Strømningsretning og influenszoner, for den ventilerede luft, styres ved at kombinere "sug" med "luftindtag". Der etableres kunstig lækage i flere punkter under gulvet, med forbindelse til udvendigt terræn. Luftindtagene placeres i samme dybde som ekstraktionsdrænene. Det sikres således at hele porevolumenet under bygningen gennemgår en løbende udskiftning og herved, at et optimalt influensområde for ventilationen opnås. Uden luftindtag vil lufttilførslen ske gennem tilfældige revner i fundamenter og gulvkonstruktionen og/eller via lækage mod udvendigt terræn via ekstraktionsdrænene. Antal ekstraktionsdræn (sug) svarer omtrent til antal luftindtag. Metoden er velegnet til oprensning og afværge mod i indeklimapåvirkninger i områder hvor de øvre jordlag under bygningerne (minimum ½ meters dybde) er af højpermeabel karakter (sand). Metoden er velafprøvet.

Anlægsbeskrivelse: Ekstraktionsanlægget indbygges i en overdækket støjdæmpet trailer (mål: ca. 1,5 x 3 x 2m.). Anlægget indeholder typisk komponenter som; vakuumpumpe, kondensudskiller, kulfilter/filtre (kultype AP4-60) flowmåler og simpel SRO (Styring, regulering og overvågning). Kondensvand bortledes typisk urenset til offentlig kloak (små mængder, i størrelsesordenen 10-200 l./år). Typisk pumpestørrelse 1-2 kW. Der indbygges ventilation af vognen. Anlægget drives ved pulserende eller kontinuerlig driftsform. Der kan f.eks. pulseres på timebasis, eller der kan indbygges ekstraktionspauser af 1-2 måneders varighed eller blot natpause. Driftsstrategi afhænger af de aktuelle forhold (forureningsniveau, pneumatiske forhold, beboernes ønsker o.lign.). Fjernoverførsel af alarm ved driftsstop anbefales. Styring og overvågning bør udformes simpelt. Eksempelvis omfattende følgende alarmer; pumpeudfald, strømudfald, alarmudfald, indbrud i anlæg og kondenstømning. Endvidere kan indbygges en fjernbetjeningsmulighed for vakuumpumpen (on/off) og evt. en temperaturføler til overvågning af rumtemperaturen i anlægget. Ekstraktionsanlægget er meget driftssikker og har stor robusthed. Ekstraktionsanlægget tilsluttes ekstraktionsdrænene via ekstraktionsledninger, der føres over eller underjordisk. Ekstraktionsdræn placeres umiddelbart under gulvet, ½-1 meter under indvendig gulvoverflade. Ved indløb i ekstraktionsanlægget (monteret som manifold), eller i brønde ved ekstraktionsdrænene monteres reguleringsventiler, således at der kan foretages en indregulering imellem de enkelte dræn. Der kan forventes en levetid på ca. 10 år.

Effekt: Anlægget har effekt stort set umiddelbart efter opstart. Der skal dog påregnes en kortere "indkøringsperiode", da der før opstart, pga. den kontinuerte forureningsfrigivelse fra jordmatricen og den samtidige tætte "overflade" ved beboelsens betongulve, vil være sket en opkoncentrering af forureningsdampene under gulvene. Modsat dette sker der i driftsfasen en kontinuerlig bortledning af den forurenede poreluft, hvorved "opkoncentreringen" vil være langt mindre udpræget eller, afhængig af den valgte driftsstrategi, evt. helt elimineret. Anlægget dimensioneres således mest hensigtsmæssigt for et lavere forureningsniveau end det i undersøgelserne påviste niveau. Når anlægget sættes i drift fjernes indledningsvist den opkoncentrerede "forureningsdyne" der står under gulvene og først herefter har foranstaltningen den fulde effekt. Indkøringsperioden må forventes at have en varighed af minimum en uge, hvorefter en "driftsligevægttilstand" vil indstille sig. Driftsligevægtstilstanden er den tilstand hvor der er ligevægt mellem forureningsfrigivelsen fra "kilden" og forureningsfjernelsen. Tidspunktet for hvornår ligevægtstilstanden indtræffer afhænger dels af forureningspotenitalet ved opstart og dels af med hvilken intensitet der ekstraheres. Oprensningen kan, afhængig af den lokale geologi, opfyldningsforhold osv., forventes at have en vertikal influenszone på 1½-2 meter og en horisontal influenszone svarende til minimum beboelsens udbredelse. Der bortventileres i størrelsesordenen 50-100 m³/h, svarende til 5-20.000 luftudskiftninger under gulvet pr. år (Ved en gennemsnitlig koncentration på f.eks. 50 mg PCE/m³ fjernes 4 kg PCE/md.). Der kan opnås reduktioner i indeklimapåvirkningen på op til 99 %. Er der alene tale om en terrænnær forurening til gene for indeklimaet, kan der typisk opnås oprensning indenfor 1-3 år.

Figur 1:
Principskitse for den samlede installation

Figur 2:
Principskitse for luftbevægelsen

Miljøprofil: Negativ effekt. Et årligt elforbrug på ca. 13.000 kWh (ved elenergi, et ressourceforbrug af kul og udledning af forbrændingsgasser). Arbejdsmiljømæssige gener ved håndtering af brugt kul (kulfilter). Trods støjdæmpning skal påregnes et støjniveau fra ekstraktionsanlægget på 35-40 dB(A) (påklages sjældent). Pladskrav for anlægget er ca. 10 m² samt tilkørselsmulighed i forbindelse med opstilling. Metoden kræver, at der foretages en byggeteknisk gennemgang, da der kan opstå råd og lign. i trækonstruktioner (under gulv) som følge af ventilation. Positiv effekt. Indeklima forbedres og oprensning pågår, hvorved foranstaltningen kun vil være nødvendig i en afgrænset tidshorisont. Anlægget kan genanvendes ved efterfølgende afværgeprojekter.

Etablering: Ekstraktionsanlægget leveres færdig på pladsen. Ekstraktionsdræn indbores ved håndboring. Fundamentet frigraves (ca. ½ x 1 m) til 20 cm under indboringsdybden. De pneumatiske forhold testes i hvert enkelt dræn. Dræn med afvigende ringe ydelse kasseres og erstattes efter behov. Ventilationstest (kontrol af flow og modtryksforhold) danner grundlag for dimensionering af pumpe og flowmåler. Overjordisk rørføring udføres i diskret farve og fastgøres eksempelvis med jordspyd. Ingen indvendige installationer i bygningen. Kort etableringsfase. Største gene er frigravning af fundamenter (jordarbejde) ca. 2 dage og evt. håndtering af forurenet jord. Konkurrence på arbejdet anbefales.

Drift: Indkøring. Indjustering af ydelser imellem de enkelte dræn udføres ved opstart. Grundlag er ventilationstests og eksempelvis felt-GC målinger. Drift. Efterfølgende justeringer primært på baggrund af PID og felt GC (evt. hver 2-6 md.). Efterjusteringer kan eventuelt undlades, dog kan en optimering i nogle tilfælde medføre øget oprensning og en hermed øget effekt. Det bør derfor overvejes at indkalkulere 1 - 2 ekstra tilsyn. Minimal særskilt driftstekniks tilsyn (evt. hver 6. mdr.). Komponenter i ekstraktionsanlægget er oftest vedligeholdelsesfri. Der kan dog være tale om smørring af pumpe og udskiftning af luftfilter. Pumpe start/stop kan udføres ved opkald til anlægget. Ved anvendelse af 100 kg aktiv kul i opstartsfasen kan typisk påregnes 2-4 tømninger pr. år.

Økonomi: Anlæg. 1.Etablering af ekstraktionsdræn og øvrig rørføring ca. 40-70.000 kr. Overjordisk rørføring (mellem ekstraktionsdræn og ekstraktionsanlæg) vil udgøre en væsentlig besparelse. Konkurrence på arbejdet anbefales. 2. Etablering af ekstraktionsanlæg ca. 100-150.000 kr. Anlægget kan genanvendes til oprensning på senere lokaliteter, og bør derfor "indrettes" med stor fleksibilitet ved valg af f.eks. pumpe, flowmåler, kondensudskiller, manifold osv. Investeringen kan derved afskrives over flere afværgeprojekter. Anvendelse af erfaren entrepr enør/ installatør anbefales. Drift. El og kulforbrug 5- 15.000 kr./år. Service 0 kr./år. Monitering (1. år). 8.000 kr.

Særlige opmærksomhedspunkter: En forudgående byggeteknisk gennemgang er vigtig. Ved en kraftig ventilation under trægulve, kan utilstrækkelig luftindtag (manglende kunstig lækage) bevirke at der sker en strømning af indeluft fra den ovenliggende bolig ned gennem revner og sprækker i gulvet. Kondensering af varm luft under gulvet kan efterfølgende forårsage råd i konstruktionen. Placering af evt. tværgående fundamenter klarlægges for en vurdering af mulige strømningsmønstre ved forskellige drænscenarier. Tværgående fundamenter under bygningen lokaliseres da disse kan hindre den ønskede strømning. Geologiske forhold for de øvre jordlag, vandspejlsniveau og -variationer er ligeledes vigtige parametre for en vurdering af ekstraktionsmuligheder, strømningsmønstre, pumpeydelser, driftsstrategi mv. Der bør gennemføres ventilationstests på de færdige ekstraktionsdræn inden endelig pumpedimensionering.

__________________________________________________

Sammenfattende vurdering: Metoden er særdeles velegnet når der ønskes gennemført afværge mod indeklimapåvirkninger og samtidig en oprensning i et begrænset område under bygningen (eks. kilde/hotspot under bygning). Der forudsættes højpermeable jordlag. Stor effekt. Stor driftssikkerhed. Begrænset investering (ekstraktionsanlæg kan meget nemt genanvendes på andre lokaliteter, ofte uden teknisk tilpasning). Metodens egnethed og effekt på den specifikke lokalitet, kan på forhånd fastlæggelse med stor sikkerhed. Forudgående kalkulationer vedr. mængder af kondensvand, pumpespecifikation, fjernelsesrater og frekvens for kulskifte vil dog være behæftet med relativ stor usikkerhed. Disse er dog ikke afgørende faktorer for valg metode. Et alternativ til metoden er "kraftig terrænnær ventilation fra ekstraktionsboringer", jf. /DB-14.

Bilag: Se eksempeldatablad DB14.1.

DB-14.1: Dræn under gulve

Tværvej 3, Aarup Fyns Amt

Forureningsscenarium: Bygningen (bolig) er opført i et hotspotområde (tidligere renserigrund) uden forudgående afgravning af forurenet jord. Der er påvist en kraftig forurening i jorden, poreluften og grundvand er påvist jf. nedenstående figur 2 og tabel 1. Indeklimapåvirkningen vurderes alene at stamme fra bidrag under bygning. Vandspejlet er terrænnært. Der er fin til grovkornet sand under bygningen. Supplerende forureningsundersøgelser pågår. Der skal senere samlet afværges mod påvirkning overfor både indeklima og grundvand.

Formål: En hurtig indsats overfor en massiv indeklimapåvirkning. Foranstaltningen er midlertidig indtil permanente tiltag etableres.

Bygning: Nyere murstensvilla opført ca. 1990, bebygget areal ca. 80 m² (etplansvilla). Bygningen er i fin stand. Der er betongulve med kapillarbrydende lag (sand). Der er passive ventilationsspjæld i flere rum.

Afværge: Vakuumventilation af permeabelt lag under gulv. 7 ekstraktionsdræn, med en diameter på 63 mm monteret 2 lag filtervæv. Installation ved håndboring, 6 luftindtag (svanehalse). Overjordisk rørføring fra dræn til vogn. Ekstraktionsanlægget er indbygget i en støjdæmpet trailer med vakuumpumpe (1,5 kW), kondensudskiller, kulfilter (20+100 kg, aktiv kul type AP4-60), flowmåler, og fjernovervågning (on/off-betjening og alarm). Konstant ekstraktion (100 m³/h ved -80 mbar). Kondensvand afledes manuelt til kloak. Støjniveau 35-40 dB(A). Der foretages en udskiftning af porevolumenet under bygningen på ca. 5000 gange pr. år.

Dokumentation: Primær dokumentation. Indeklimamåling (IK) og konstant logning af flow i ekstraktionsdræn. Indeklimamåling har til formål at dokumentere afværgens direkte effekt på indeklimaet og er gennemført hhv. før og under drift. Flowmåling dokumenterer anlæggets ekstraktionsforløb. Øvrig dokumentation. Ingen.

Effekt: Der opnås en reduktion i indeklimapåvirkningen på op til 99%. Den opnåede effekt resulterer i at indeklimapåvirkningen under drift nedbringes til et niveau stort set svarende til det fastsatte afdampningskriterium. Første moniteringsrunde er gennemført efter 1 måneds drift.

Tabel 1
PCE i indeklima

Position	Før µg/m³		Under drift µg/m^{3 )}	Reduktion (%) (gennemsnit ifht. før/efter)
		Alm. udluftning¹⁾	Vakuum- ventilation²	Reduktion (%) (gennemsnit ifht. før/efter)
Stue	200	91	3 0,6	99
Soveværelse	540	260	7 1,5	99
Gæsteværelse	140	130	4 0,3	98
Gæstetoilet	730	700	17 2,4	99


Indeklimamåling (ATD)
1)	Grundig udluftning, uden vakuumventilation (åbne vinduer, spjæld, døre) har ringe effekt
2)	Uden udluftning (november og januar)

Tilsyn og monitering: Udført. Dokumentation ved IK efter 1 og 3 måneders drift. Ingen driftsjusteringer efter opstart. Alarmenhed sikrer konstant drift. Flowmåler registrerer flow (aktuelt og total). Ko ndensvand aftømmes manuelt ca. hver 2. mdr. Kulskifte ca. hver 4 mdr. Ingen øvrig tilsyn eller monitering. Fremtidig. Tømning af kondensbeholder ca. hver 2. md. og kulskifte ca. hver 6 md.

Figur 1:
Situationsplan

Figur 2:
Forureningsscenarium

Tid: Før indsats. Anlæg etableret 3 måneder efter afværge er vurderet nødvendigt. Anlæg. Etablering af dræn - 1 uge. Etablering af anlæg - 3 uger. Drift. Opstart september 2001, fortsat i drift (juni 2002). Forventet samlet driftsperiode ca. 1 år.

Økonomi: Etablering. 150.000 (ekstraktionsanlæg), 80.000 (dræn og øvrig rørføring). Monitering (1. år). 8.000 kr. (2 runder IK). Drift (1. år) 20.000 kr. (el, service, 2 x kulskifte). Af de samlede driftsudgifter udgør udgifter til elforbrug ca. 15.000 kr.

___________________________________________________

Samlet vurdering: Anlægget har kørt uden driftstop. Ingen tekniske problemer. Ingen beboerklager over eksempelvis støj og/eller visuelle gener pga. overjordisk rørføring ved sokkel. Hurtigt og effektivt tiltag. Ekstraktionsanlægget er efter endt drift planlagt anvendt på en ny lokalitet (udgifterne afskrives derfor over flere afværgeprojekter). Dette er muligt da anlægget er forberedt og udformet fleksibelt ved indbygning af en vakuumpumpe med en relativt "bred" pumpekarakteristik, valgmulighed for tilslutning af henholdsvis stort (100 kg) og lille (20 kg) kulfilter, flowmåler med stort måleområde (7-150 m³/h), mulighed for aktivering af kondensudskiller samt forberedelse for pulserende drift. Den valgte minimale monitering vurderes at være fuldt tilstrækkelig for overvågning af anlægget.

Bilag: Fotos af ekstraktionsanlæg. Manifold og overjordisk rørføring. Situationsplan med prøvetagningssteder. Procesdiagram - ekstraktionsanlæg. I øvrigt henvises til samlet udbudsmateriale hos Fyns Amt. Ejendommens overjordiske rørføring, ekstraktionsanlæg med kulfilter samt manifold.
Tegningsmateriale. Situationsplan. Detaljer vedrørende dræn og luftindtag. Procesdiagram - ekstraktionsanlæg.
Produktblad (Vakuumpumpe).