| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Afværgekatalog - tidlig indsats overfor indeklimapåvirkning

Bilag J:
Poreluftmåling under gulv - passiv opsamling

Poreluftmålinger under gulv (passiv opsamling)

1. Dokumentation af afværgetiltagene

I forbindelse med feltafprøvningen af afværgeteknikkerne aktiv luftrensning og aktiv ventilation af kælderetage (jf. rapportens kapitel 3.1.3.1 og 3.1.3.2) er der foretaget samtidige indeklima- og udeluftmålinger samt målinger af poreluftforureningen under ejendommens gulv. Målingerne er gennemført med henblik på at kunne dokumentere effekten af afværgetiltagene. De samhørende målinger er gennemført i alt fire gange på de to lokaliteter.

2. Poreluftmålinger under gulv

Dette bilag præsenterer en ny metode til udførelse af poreluftmålinger under gulv. Metoden er udviklet på opfordring af og i samarbejde med Fyns Amt, som har konstateret en utilstrækkelighed ved den hidtidige udførelse af poreluftmålinger under gulv (jf. afsnit 2.1). Den nye metode er benyttet til påvisningen af poreluftforureningen i forbindelse med dokumentation af afværgeeffekten på de to lokaliteter omtalt ovenfor.

Den nye metode er på nuværende tidspunkt ikke valideret, men metoden er udviklet i en bestræbelse på at tilvejebringe et alternativ til den hidtidige metode, som er forbundet med flere usikkerheder.

Det vurderes således, at den nye metode under homogene geologiske forhold giver en bedre bestemmelse af det gennemsnitlige forureningsniveau i poreluften i et kapillarbrydende lag under gulvet.

I de følgende afsnit beskrives hhv. den traditionelle og den nye metode til udførelse af poreluftmålinger under gulv. Afslutningsvis præsenteres nogle af de aspekter, som bør/kan indgå i en validering af den nye metode.

2.1 Poreluftmålinger under gulv (traditionel metode/aktiv opsamling)

Målingerne under gulv gennemføres typisk ved aktiv luftopsamling på kulrør over en kortere tidsperiode (ca. en times varighed). Dette medfører, at målingerne er meget følsomme overfor korttidsfluktuationer i forureningsniveauet, hvilket kan afspejles ved store variationer mellem enkelte målinger og målerunder (se endvidere beskrivelsen i kapitel 4.4.2).

2.2 Poreluftmålinger under gulv (ny metode/passiv opsamling)

Med henblik på at minimere indflydelsen fra korttidsfluktuationer i forureningsniveauerne målt under gulv, og for at øge sammenligneligheden af forureningsmålinger i indeklimaet og under gulvet, er der udviklet en måleboks, der muliggør anvendelse af passive opsamlere ved måling af forureningsniveauet under gulvet. Ved anvendelse af passive opsamlere (typisk ATD-rør) et det muligt at registrere det gennemsnitlige forureningsniveau under gulvet over en periode på 1 til 2 uger. Måleboksen er vist på figur 1.

Figur 1:
Måleboks opstillet på betongulv.

Målesystem

Måleteknikken er baseret på et system, hvor luft oppumpes fra det kapillarbrydende lag under gulvet, ledes til en målecelle med en passiv opsamler og herfra tilbage til det kapillarbrydende lag. Med et anvendt luftflow på 1 liter/minut er det tilstræbt at opretholde en konvektiv luftbevægelse i målecellen, uden at der introduceres trykdifferencer, som påvirker lufttransporten gennem gulvet. Den konvektive luftbevægelse er en forudsætning for anvendelsen af passiv måleteknik.

Afstanden mellem oppumpning og recirkulation til det kapillarbrydende lag tilstræbes at være 2-4 meter.

En repræsentativ luftprøve

Ved anvendelsen af den traditionelle metode til poreluftmåling under gulv opnås måleresultater, som repræsenterer et begrænset luftvolumen. Med den nye metode, hvor afstanden mellem oppumpning og recirkulation er 2-4 meter, er det tilstræbt at opnå måleresultater, der repræsenterer et væsentlig større luftvolumen under gulvet (se figur 2).

Figur 2:
Figuren illustrerer poreluftmålingens influensområde ved den traditionelle og den nye målemetode.

For at begrænse usikkerheder introduceret på grund af kanaldannelse (preferential flow) bør metoden kun anvendes på lokaliteter, hvor der er et homogent kapillarbrydende lag. Desuden bør måleopstillingen etableres på en sådan måde, at der ikke forventes at være gennemskærende fundamenter mellem oppumpnings- og recirkulationspunktet.

Erfaringer

Ved genmålinger (4 gange) på to specifikke lokaliteter inddraget i projektet er der, med anvendelsen af den nye målemetode, iagttaget en ensartethed i forureningsniveauet, som er påvist ved de enkelte målerunder. Denne iagttagelse understøtter hypotesen om, at den nye målemetode udjævner korttidsfluktuationer og i stedet giver en midlet værdi for forureningsniveauet under gulvet. Den større ensartethed giver dog ingen sikkerhed for, at målingerne repræsenterer hele det influensområde, som er illustreret på figur 2.

På nuværende tidspunkt er den nye metode desuden anvendt på 8 lokaliteter i Viborg Amt og Vestsjællands Amt. Der er således gennemført en teknisk afprøvning af metoden på i alt 8 lokaliteter (47 målinger).

Med henblik på at sammenligne den traditionelle og den passive metode til udførelse af poreluftmålinger under gulv er der på en lokalitet i Viborg Amt foretaget samtidige poreluftmålinger med de to målemetoder. Ved disse målinger har det ikke været muligt at dokumentere ovennævnte hypotese (se i øvrigt afsnit 2.3).

Økonomi

Anvendelsen af den passive metode fordrer to besøg på lokaliteten til hhv. opstilling og nedtagning af måleudstyret.

Der må desuden påregnes en udgift til leje af målecellen og til indkøb af rør til fremføringen af den oppumpede luftmængde. Det øvrige udstyr, så som opsamlingspumpe (fx SKC pumpe), pumpe til renpumpning (fx prenart pumpe), PID-måler, boremaskine og fittings er identisk for den nye og den traditionelle målemetode.

Når der skal foretages en sammenligning af de økonomiske aspekter omkring anvendelsen af den nye målemetode, bør det tages i betragtning, at der ved anvendelsen af den traditionelle målemetode ofte udføres genmålinger af forureningsniveauet i de enkelte målepunkter. Det indebærer derved tilsvarende to besøg på lokaliteten og analyse af to kulrør.

2.3 Validering af ny metode (passiv opsamling)

På nuværende tidspunkt er der ikke gennemført undersøgelser til validering af konceptet for den nye målemetode. I dette afsnit er omtalt nogle af de aspekter, som kan/bør belyses med henblik på en sådan validering.

Med henblik på at validere målekonceptet er det bl.a. vigtigt at få undersøgt:

Om det anvendte luftflow introducerer en væsentlig forstyrrelse af forholdene i det kapillarbrydende lag. Kan det anvendte flow give anledning til kanaldannelse ? og i givet fald er det et væsentlig problem ?

Om det anvendte luftflow genererer trykdifferencer over gulvet, som i tilfælde af mindre utætheder kan give anledning at evt. forurenet poreluft spredes til indeklimaet (nær recirkulationhullet) eller, at falsk luft fra indeklimaet påvirker poreluftmålingen (nær oppumpningshullet).

Om det anvendte luftflow igangsætter en "ventilation/transport" af forureningen i det kapillarbrydende lag.

Om den nye målemetode giver måleresultater, der repræsenterer et væsentlig større luftvolumen under gulv ? (Bestemmelse af influenszonen)

Det vil desuden have stor værdi, at gennemføre undersøgelser, hvor der foretages en sammenligning af den nye og den traditionelle målemetode.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |