|
Afværgekatalog - tidlig indsats overfor indeklimapåvirkning Bilag K:
|
 |
 |
| Figur 1: Sporgaskilder |
Figur 2: Adsorptionsrør. |
Med PFT-metoden bestemmes den gennemsnitlige udelufttilførsel, og dermed det gennemsnitlige luftskifte, over en periode typisk i størrelsesordenen 1-3 uger. I en bolig anbringes 4-6 sporgaskilder og 6-8 adsorptionsrør. Sporgaskilderne anbringes, så der opnås en ensformig sporgasfordeling i boligen, og adsorptionsrørene anbringes, så de registrerer den gennemsnitlige sporgaskoncentration i måleperioden. Det er med PFT-metoden muligt at gennemføre målinger, mens boligen er i normal brug. Derved er det de i praksis forekommende ventilationsforhold, som bestemmes.
Simultan anvendelse af flere forskellige sporgastyper gør det muligt at bestemme såvel boligens gennemsnitlige totale udelufttilførsel, som udelufttilførslen til forskellige rum eller zoner i boligen samt luftudvekslingen mellem rummene eller zonerne.
Usikkerheden på en måling ved anvendelse af PFT-metoden indbefatter, foruden usikkerheder som knytter sig til funktionen af sporgaskilder, adsorptionsrør og analyseudstyr, også nogle fejlkilder, som kan henføres til metoden og dens beregningsmæssige grundlag. Ved målinger med PFT-metoden beregnes den gennemsnitlige udelufttilførsel i måleperioden på grundlag af en målt, gennemsnitlig sporgaskoncentration. Beregningsproceduren medfører en systematisk undervurdering af den gennemsnitlige udelufttilførsel, såfremt sporgaskoncentrationen ikke er konstant igennem måleperioden.
Det skønnes, at den systematiske undervurdering i praksis vil være højst 15%, og at den tilfældige fejl er ± (10-15)%. En nøjere redegørelse for usikkerheder og fejlkilder ved måling med PFT-metoden findes i (Statens Byggeforskningsinstitut 1992), hvor også metodens udstyr og anvendelse er nærmere beskrevet. Ovenstående beskrivelse af PFT-metoden er i hovedtræk hentet fra (Forskningscenter Risø 1997).
3.3 Luftskiftemålinger - udførelse og resultater
PFT-metoden giver mulighed for at benytte tre forskellige sporgasser, hvorfor det kun er muligt at definere tre forskellige zoner til undersøgelse af luftbevægelsen i de aktuelle boliger. På denne baggrund har det ikke været muligt at undersøge luftbevægelsen mellem de enkelte lokaler i boligerne. I stedet er det valgt at undersøge luftbevægelsen mellem boligernes etager svarende til 2-3 definerede målezoner.
Lindevej 29, Odense: Aktiv ventilation af kælderetage
Med henblik på at bestemme luftudvekslingen mellem stue- og kælderetagen og med henblik på at bestemme indtrængningen af poreluft fra et kapillarbrydende lag under kældergulvet er det forsøgt at etablere tre målezoner hhv. under gulvet, i kælderetagen og i stueetagen på Lindevej 29 i Odense.
Der er udført ventilationsmålinger hhv. i en periode med aktiv ventilation og i en periode, hvor afværgedriften var indstillet.
I forbindelse med undersøgelsen af poreluftindtrængningen er der udlagt sporgaskilder under kældergulvet. Målingen af sporgaskoncentrationen under kældergulvet er foretaget samtidig med målingen af poreluftkoncentrationen af forureningskomponenter (chlorerede opløsningsmidler). Målingerne er foretaget i en målecelle, der cirkulerer luften under kældergulvet. Adsorptionsrørene, som har været anbragt i målecellen, indeholdt mere sporgas end analyseudstyret kunne håndtere, hvorfor det ikke har været muligt at uddrage konklusioner på baggrund af analyserne af disse rør (By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut). Det har således ikke været muligt at bestemme luftudvekslingen mellem kælderetagen og poreluften under kældergulvet. Det skal kort nævnes, at analyserne af forureningskomponenter ikke var forbundet med tilsvarende analyseproblemer.
Alternativt er det forsøgt at opnå/foretage en kvalitativ indikation af, om der overføres luft fra det kapillarbrydende lag under kældergulvet til kælderetagen. Det er påvist, at sporgas - udlagt i det kapillarbrydende lag - trænger ind i kælderetagen. Da der ikke er overensstemmelse mellem måleresultaterne fra to måleserier, gennemført under identiske forhold, er det ikke muligt at fastslå, om sporgassen fra det kapillarbrydende lag er trængt ind via diffusion gennem betongulvet, via konvektion gennem utætheder eller via provokerede utætheder med tilknytning til udlægningen af sporgaskilder og etableringen af luftcirkulationen under kældergulvet (By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut). Ovennævnte bevirker, at måleresultaterne fra Lindevej 29, Odense tolkes som en 2-zone måling.
I perioden, hvor afværgedriften var indstillet, er der registreret en gennemsnitlig total udelufttilførsel på ca. 270 m3/h, svarende til et gennemsnitligt totalluftskifte i boligen på 0,60 h-1. Hovedparten af udelufttilførslen sker til kælderen, mens exfiltrationen sker fra den overliggende beboelse. Netto er der således en luftoverføring fra kælderen til beboelsen.
I perioden med aktiv ventilation er der registreret en gennemsnitlig total udelufttilførsel på ca. 600 m3/h, svarende til et gennemsnitligt totalluftskifte på ca. 1,4 h-1. Hovedparten af udelufttilførslen sker til kælderen. I kælderetagen er der påvist en exfiltration, som er lidt større end infiltrationen, således at der i gennemsnit er en nettoluftoverføring fra stueetagen/1. sal til kælderetagen.
Sammenlignet med situationen, hvor afværgedriften er indstillet, resulterer den aktive ventilation i kælderetagen således i en øget udelufttilførsel og en deraf følgende fortynding af forurenet indeluft. Desuden skabes et forøget luftskifte i boligen og en øget nettoluftoverføring fra stueetagen/1. sal til kælderetagen, hvorved spredningen af forurenet indeluft fra kælder- til stueetagen minimeres.
Lykkeshåbs Allé 4, Odense: Aktiv luftrensning i stueetage
Med henblik på at bestemme luftudvekslingen mellem stue- og kælderetagen og med henblik på at bestemme indtrængningen af poreluft fra et kapillarbrydende lag under kældergulvet er det forsøgt at etablere tre målezoner hhv. under gulvet, i kælderetagen og i stueetagen på Lykkeshåbs Allé 4 i Odense.
Der er udført ventilationsmålinger hhv. i en periode med aktiv luftrensning og i en periode, hvor afværgedriften var indstillet.
På Lykkeshåbs Allé 4 i Odense var undersøgelsen af luftbevægelsen mellem det kapillarbrydende lag under kældergulvet og kælderetagen forbundet med de samme analyse- og tolkningsvanskeligheder, som er beskrevet for Lindevej 29, Odense. Det resulterer i, at måleresultaterne fra Lykkeshåbs Allé 4, Odense tolkes som en 2-zone måling.
I perioden, hvor afværgedriften var indstillet, er der registreret en gennemsnitlig total udelufttilførsel på ca. 100 m3/h, svarende til et gennemsnitligt totalluftskifte i boligen på 0,35 h-1. Hovedparten af luften infiltrerer og exfiltrerer i beboelsen, og der er en tendens til, at den interne luftoverføring mellem etagerne sker fra kælderen til beboelsen.
I perioden med aktiv luftrensning er det ikke muligt at foretage en pålidelig bestemmelse af udelufttilførslen og totalluftskiftet i boligen. Dette skyldes, at afværgedriften - med anvendelse af luftrensere - kan have en kritisk indvirkning på PFT-metoden og bestemmelsen af luftskiftet i boligen, som generelt overvurderes. By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut anfører, at det ikke i tilstrækkelig grad er undersøgt, i hvilken udstrækning tilstedeværelsen af luftrensere med aktivt kulfilter indvirker på funktionen af PFT-metoden. (By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut 2002). Den fysiske størrelse af det aktive kulfilter og volumenstrømmen gennem filtret sat i relation til mængden af adsorptionsmateriale i et af PFT-metodens adsorptionsrate leder til en umiddelbar antagelse om, at anvendelse af aktive luftrensere kan have en betydelig indvirkning på PFT-metodens funktion. Ovennævnte understøttes af en serie simple forsøg i luftkvalitetslaboratoriet ved By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut.
På denne baggrund må resultaterne af målingerne med PFT-metoden i måleperioden med aktiv luftrensning betragtes som usikre, og stor forsigtighed skal udvises ved vurderingen af boligens ventilationsforhold. By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut afholder sig således fra at konkludere på data, som stammer fra måleperioden med aktiv luftrensning.
Grønnegade 39, Fåborg: Aktiv luftrensning i stue- og kælderetage
Med henblik på at bestemme luftudvekslingen mellem 1. sal, stue- og kælderetagen er der etableret tre målezoner hhv. i kælder- og stueetagen samt på 1. sal på Grønnegade 39 i Fåborg.
Der er udført ventilationsmålinger hhv. i en periode med aktiv luftrensning og i en periode, hvor afværgedriften var indstillet. Måleresultaterne tolkes som en 3- zone måling.
I perioden, hvor afværgedriften var indstillet, er der registreret en gennemsnitlig total udelufttilførsel på ca. 60 m3/h, svarende til et gennemsnitligt totalluftskifte i boligen på 0,33 h-1. Boligen er alene ventileret i beboelsesdelen (stueetage og 1. sal). Infiltration, exfiltration og interne luftoverføringer, hvad angår kælderen, er ifølge By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut negligeable. Det skal dog nævnes, at der ér registreret en mindre luftoverføring fra kælder- til stueetagen, hvorimod der ikke sker nogen luftoverføring i modsat retning.
I perioden med aktiv luftrensning er det ikke muligt at foretage en pålidelig bestemmelse af udelufttilførslen og totalluftskiftet i boligen.
Som anført for Lykkeshåbs Allé 4 kan anvendelsen af aktive luftrensere i hhv. kælder- og stueetagen have haft en kritisk indvirkning på PFT-metoden og bestemmelsen af luftskiftet i boligen på Grønnegade 39 i Fåborg. By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut afholder sig således fra at konkludere på data, som stammer fra måleperioden med aktiv luftrensning.