Gennem de senere år har amterne gennemført en omfattende kortlægning af
muligt forurenede industrigrunde. Kortlægningens stade varierer mellem amterne, og
arbejdet må forventes at pågå i yderligere en årrække. Parallelt med kortlægningen
gennemføres forureningsundersøgelser på et stort antal lokaliteter udvalgt primært på
baggrund af de mulige forureningskomponenters karakter samt ud fra lokaliteternes
beliggenhed i forhold til boligbebyggelser og anden følsom anvendelse (børnehaver mv.)
samt grundvandsressourcer af indvindingsmæssig interesse.
I undersøgelsesindsatsen tillægges brancher, hvor der er anvendt
chlorerede opløsningsmidler, ofte en høj prioritet. Dette skyldes, at de chlorerede
opløsningsmidler har haft en meget udbredt anvendelse i Danmark, og det har vist sig, at
denne anvendelse i dag ofte udgør et væsentligt miljøproblem i forhold til grundvand og
indeklima. Stofferne tri- (TCE) og tetrachlorethylen (PCE) er de mest anvendte og har
gennem en lang årrække været anvendt til kemisk tøjrens og som affedtningsmiddel i
metalvareindustrien.
Ved undersøgelse af tidligere renserigrunde påvises typisk forurening
over acceptkriterierne på mellem halvdelen og tre fjerdedele af lokaliteterne. De
tidligere renserigrunde har ofte en bymæssig beliggenhed, og på en væsentlig del af
lokaliteterne medfører forureningen uacceptable påvirkninger af indeklimaet på
lokaliteten og nabomatrikler eller af grundvandet. Der gennemføres derfor supplerende
forureningsundersøgelser og afværgeforanstaltninger på og omkring et stort antal af de
tidligere renserier. Afværgetiltagene til sikring af arealanvendelsen, grundvandet
og/eller recipienter sættes typisk i drift efter en tilbundsgående
forureningskortlægning og en tidskrævende fase med projektering, udbud og anlæg.
Dette medfører, at der ofte går et til to år fra en uacceptabel
indeklimapåvirkning er identificeret til påvirkningen elimineres/reduceres. Dette
tidsrum kan i mange tilfælde være sundhedsmæssigt problematisk og kan indebære
betydelige psykiske belastninger for beboere på og nær den forurenede lokalitet. Udover
de tidligere renserier iværksættes der ofte på tilsvarende vis foranstaltninger overfor
forurening truffet på idriftværende renserier.
Nærværende projekt "Tidlig indsats" er netop rettet mod
lokaliteter, hvor der på et tidligt tidspunkt i undersøgelsesforløbet konstateres
risiko for uacceptable indeklimapåvirkninger fra forurening med flygtige stoffer (typisk
tri- eller tetrachlorethylen) ved eller under bygninger. I projektet er en række simple
og billige afværgetiltag til eliminering eller reduktion af indeklimapåvirkninger fra
jord- og grundvandsforurening beskrevet og i visse tilfælde afprøvet. Disse tiltag kan
iværksættes på et meget tidligt tidspunkt i undersøgelsesforløbet uden at medføre en
nævneværdig fordyrelse af det samlede projekt og uden at indskrænke valgmulighederne
for eventuelle mere omfattende tiltag, som måtte skønnes nødvendige, efter at
forureningskortlægningen er tilendebragt.
Som baggrundsmateriale for projektet er der foretaget en gennemgang af 60
amtslige projekter, 21 indenlandske projekter, etableret som afværge overfor
radonpåvirkning (Forskningscenter Risø 1997) samt en bred erfaringsopsamling blandt
udenlandske projekter. Endvidere er der foretaget feltafprøvning af tre
afværgeteknikker.
Der er i projektet lagt vægt på billige men effektive teknikker, som kan
etableres direkte på baggrund af specifikationer og beskrivelser vedlagt i bilag. De
beskrevne tiltag kan anvendes under forskellige byggetekniske forhold, herunder nye og
ældre huse, huse med og uden kælder osv.
Denne rapport tænkes anvendt som et opslagsværk i forbindelse med
planlægning og etablering af billige, hurtige og simple afværgetiltag overfor
forureninger med chlorerede opløsningsmidler, der giver anledning til uacceptable
indeklimapåvirkninger.
I kapitel 2 ses en kort beskrivelse af projektets samlede formål.
I kapitel 3 ses en beskrivelse af det baggrundsmateriale, der ligger til
grund for udarbejdelse af afværgekataloget. Herunder kan kort nævnes, at
afværgekataloget er udarbejdet på baggrund af dels tidligere erfaringer for amtslige
undersøgelses- og afværgeprojekter, dels ind- og udenlandske erfaringer omkring afværge
overfor radonpåvirkninger i boliger (Forskningscenter Risø 1997) og dels erfaringer fra
supplerende feltafprøvning af kendte og nye teknikker - udført som led i nærværende
projekt.
I kapitel 4 beskrives en række af de generelle problemstillinger, der
knytter sig til grunde forurenet med chlorerede opløsningsmidler. I kapitlet beskrives de
mulige spredningsveje for forskellige forureningsscenarier med større eller mindre spild,
med eller uden forekomst af fri fase stof samt under forskellige geologiske, pneumatiske
samt hydrogeologiske forhold. Problemstillingerne vedrørende spredningsveje er i bilag
illustreret ved en række skitser for udvalgte scenarier.
Kapitlet indeholder endvidere en beskrivelse af de typiske
eksponeringsveje samt en beskrivelse af kvalitets- og acceptkriterier for jord, grundvand,
poreluft, indeklima og udeluft. Dernæst indeholder kapitlet en beskrivelse af relevante
forhold i forbindelse med planlægning og gennemførelse af forurening sundersøgelse.
Problemstillingen er medtaget, da undersøgelsesmetodikken og resultaternes validitet har
afgørende betydning for beslutningsgrundlaget i afværgefasen. Specifikke
problemstillinger for prøvetagningsmetoder og prøvetagningstidspunkter præsenteres og
videreføres med anbefalinger gældende for afværgefasen.
I kapitel 5 gives en overordnet præsentation af forskellige relevante
teknikker. Kapitlet indeholder en beskrivelse af hvor og hvornår "tidlig
indsatsteknikker" kan anvendes, hvad der er af overordnede kravspecifikationer og
tekniske karakteristika for afværgeteknikkerne, og hvad der indledningsvis vil være
bestemmende for valg af metode/teknik. Kapitlet indeholder endvidere en vejledning i,
hvordan der foretages en indledende byggeteknisk gennemgang og en beskrivelse af, hvordan
de byggetekniske forhold kan have betydning for det endelige valg af afværgeteknik.
Kapitel 6 indledes med en overordnet beskrivelse af hver af de enkelte
teknikker - opstillet i skematisk form. For hver teknik er der i skemaet henvist til en
efterfølgende uddybende beskrivelse. Hver enkelt teknik er teoretisk og teknisk beskrevet
på hvert sit særskilte datablad, der er vedlagt i bilag. Databladene kan læses
uafhængigt af hinanden. Udvalgte teknikker præsenteres endvidere ved eksempler,
ligeledes på databladsform. Databladene er for nogle teknikker og eksempler, i bilag,
vedlagt supplerende materiale fra tidligere projekter. Eksempelvis kan der være vedlagt
kopi af relevante tegninger fra detailprojekt (situationsplan for dræn, teknisk detalje
osv.), procesdiagram, eventuelle komponentspecifikationer, produktblade mv.
I kapitel 6 ses endvidere en beskrivelse og en kommentering af de måle-
og analysemetoder, der typisk anvendes i forbindelse med dokumentation i afværge- og
driftsfasen.
Sidst i kapitel 6 følger en overordnet miljø- og
bæredygtighedsvurdering for tidlig indsatsteknikkerne. Kapitlet indeholder primært
beskrivelser vedrørende negative effekter, hvor den samlede miljøprofil er præsenteret
på de enkelte datablade.
Rapporten kan anvendes som et opslagsværk, hvori der kan søges mere
eller mindre detaljerede oplysninger om udvalgte emner. Ønskes eksempelvis en generel
orientering om problemstillinger i forhold til spredningsveje og eksponeringsveje, læses
(evt. alene) kapitel 4.1-4.2. Søges derimod en specifik afværgeløsning på et aktuelt
forureningsproblem, læses indledningsvis kapitel 5 og den overordnede beskrivelse i
kapitel 6, hvorefter der søges detaljer på relevante datablade og i de evt. tilhørende
bilag.
| Forside | | Indhold | | Forrige | |
Næste | | Top
|