| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Afværgekatalog - tidlig indsats overfor indeklimapåvirkning
Projektet er konkret foranlediget af en forureningsundersøgelse på et
nuværende renseri i Odense (Dalumvej), hvor der er konstateret en kraftig jord- og
grundvandsforurening på renserigrunden, og en terrænnær forureningsfane (poreluft), der
påvirker ca. 4 nedstrømsliggende boligejendomme. Forureningsudbredelsen i poreluften ses
af figur 2.1.

Figur 2.1
Situationsplan Dalumvej 34B, Odense
Poreluftforureningen er værst i kildeområdet og i et område
nedstrøms, hvor afdampningen fra grundvandet får betydning.
Problemstillingen i den konkrete sag har været, at man relativt tidligt i
undersøgelsesfasen har påvist markante overskridelser af afdampningskriteriet og derved
uacceptable indeklimapåvirkninger i flere ejendomme. Samtidig er det konstateret, at
afværge ville være nødvendigt for at afhjælpe problemet. Forureningens spredning og
kompleksitet har stillet betydelige krav til undersøgelser samt valg af afværgestrategi
og endeligt design.
Med baggrund i dette - og da forureningen omfatter relativt mange
ejendomme - har borgerinformation og borgerinddragelse haft en høj prioritet.
I sager som denne udgør tidsperspektivet for planlægning og
gennemførelse af supplerende undersøgelser samt prioritering og
detailprojektering/detailplanlægning af afværge imidlertid et problem i sig selv. På
baggrund af de indbragte foreliggende resultater er det ofte nødvendigt at udvide
undersøgelserne undervejs. Desuden er der ofte tale om teknisk vanskelige oprensninger,
hvorfor der nødvendigvis medgår et øget tidsforbrug i program- og projekteringsfasen.
I det konkrete tilfælde (Dalumvej, Odense) har der været arbejdet
kontinuert siden 1999, og først i efteråret 2002 (3 år senere) forventes afværge at
være etableret. For ejendommene i kildeområdet forventes en målbar effekt umiddelbart
efter opstart, hvorimod en effekt overfor ejendommene beliggende over fanen først
forventes efter 10 år.
Dette tidsmæssige forløb er utilfredsstillende, da en offentliggørelse
overfor berørte grundejere ofte giver anledning til helbredsmæssige bekymringer.
Endvidere kan der opstå en tilhørende utilfredshed over, at myndighederne konstaterer et
problem, uden at borgeren oplever, at myndighederne griber aktivt ind. Endvidere kan der i
salgssammenhæng opstå usikkerhed hos grundejere, eventuelt kommende købere og
finansieringsinstanser, som oplever stilstand og manglende afklaring.
Med baggrund i ovenstående er det vurderet relevant at undersøge
muligheden for at fremskynde processen for iværksættelse af hurtige, billige og
effektfulde afværgetiltag af midlertidig karakter.
Projektet har således haft til formål at tilvejebringe et fagligt
grundlag, for på et tidligt tidspunkt i undersøgelsesfasen at kunne etablere
midlertidige, begrænsede og relativt billige foranstaltninger på boliggrunde med
indeklimapåvirkninger. Foranstaltningerne skal tjene til at fjerne eller evt. blot
reducere indeklimapåvirkninger på et tidligt tidspunkt uden samtidig at fordyre
de samlede afværgeforanstaltninger væsentligt.
Kravene til anvendelige teknikker for en tidlig indsats er: