I forbindelse med udvælgelsen af eksempler/cases er der først og fremmest lagt vægt på, at de afværgeforanstaltninger, der er anvendt i det konkrete projekt, repræsenterer en eller flere relevante teknikker for tidlige indsatsprojekter, se evt. tabel 3.1.

Samtidig er der lagt vægt på, at der for det enkelte projekt kan foretages en vurdering af den opnåede effekt, herunder at hvert enkelt tiltag, som udgangspunkt, kan vurderes særskilt. Dette er i praksis ofte vanskeligt, da mange af de gennemførte projekter indeholder foranstaltninger udført som kombinerede løsninger. Eksempelvis kan der være foretaget en bortgravning af forurenet jord nær bygningerne, hvorefter der er etableret en passiv ventilation af det kapillarbrydende lag. I et sådant tilfælde vil det oftest ikke være muligt at foretage en særskilt vurdering af effekten af den passive ventilation. Afværge udføres af praktiske og økonomiske grunde ofte i et kontinuert forløb uden særskilte moniteringsrunder imellem de forskellige afværgetiltag. Sådanne sammensatte projekter har det ikke været muligt at inddrage i dette projekt. Med baggrund heri er en stor del af de gennemførte amtslige projekter frasorteret.

Alle de valgte eksempler på nær ét er "ikke kombinerede løsninger", hvorved effekten af hvert enkelt tiltag er vurderet særskilt. Et enkelt eksempel på en kombineret - men fortsat billig - løsning er medtaget for præsentation af dette. Blandt eksemplerne er medtaget projekter både med god og mindre god afværgemæssig effekt samt eksempler på veldokumenterede og mindre veldokumenterede drifts- og moniteringsforløb. For hvert enkelt eksempel er foretaget en sammenfattende vurdering.

Endvidere er medtaget eksempler på foranstaltninger, der er iværksat som "første fase" af en "flerfaset" afværgeplan. I sådanne tilfælde forsøges indledningsvis med et mindre indgreb, og afhængig af moniteringsresultaterne (effekten) udvides foranstaltningen i nødvendigt omfang.

Det har ikke været et formål at foretage en granskning af alle "granskningsegnede cases", men alene at udvælge en række projekter og dette således, at der opnås en passende god bred repræsentation af de enkelte teknikker.

Projekter hvor foranstaltningerne er etableret under gulvniveau, og hvor bygningen samtidig tidligere har været anvendt til renseridrift, er udeladt, med mindre der er påvist næsten 100% reduktion eller overvågning (monitering) under gulvniveau. Dette er gjort med baggrund i den erfaring, at der kan ske en "lagring" af rensevæsker i gulve og vægge, eksempelvis i forbindelse med spild inde i bygningen, som så senere afgives til rumluften (sinks). Hvis en sådan situation er til stede, vil den dokumenterende monitering ved indeklimamålinger ikke kunne anvendes til en vurdering af den afværgemæssige effekt overfor jord- og grundvandsforurening.

Blandt de 60 screenede afværgeprojekter er den hyppigste forureningsårsag renseridrift (41 stk.). Virksomheder som servicestationer, oliedepoter, farverier, kabelfabrikker, garverier, galvaniserings- og forkromningsanstalter og gasværker er dog også repræsenteret som årsag til forureningerne. Forureningskomponenterne har typisk været chlorerede opløsningsmidler, BTEX'er og lign.

Afværgeforanstaltningerne for de gennemgåede projekter er etableret i perioden 1993 - 2001, og der foreligger derved et erfaringsgrundlag med baggrund i driftsperioder på mellem ½ og 7 års drift.

Afværgeprojekterne er primært gennemført i forbindelse med en nuværende bolig beliggende på en tidligere industrigrund, men enkelte projekter omfatter også naboejendomme eller nedstrøms beliggende ejendomme over en grundvandsforureningsfane.

Af nedenstående tabel 3.3 ses en samlet skematisk oversigt over de lokaliteter, der endeligt er udvalgt for en nærmere granskning. Af tabellen ses endvidere udvalgte relevante data for de enkelte lokaliteter.

Af tabellen er det ligeledes anført, om det på baggrund af screeningsundersøgelsen er vurderet, at granskningsegnede cases har været tilstede. Beslutningsgrundlaget for at vurdere, hvorvidt der foreligger granskningsegnede projekter er som nævnt baseret på en screening af AVJ´s datamateriale indsamlet som en del af (Amternes Videncenter for Jordforurening 2002a). Det er derved forudsat, at alle relevante amtslige afværgeprojekter er præsenteret i dette materiale og er udført som beskrevet. Ved nærmere interview med udvalgte amter har det dog vist sig, at afrapporteringen til AVJ i visse tilfælde er fejlbehæftet. Den overordnede vurdering i dette projekt kan derfor være behæftet med nogen usikkerhed. Det er dog valgt ikke at foretage fornyet forespørgsel til de enkelte amter, da resultatet af en sådan er vurderet ikke at kunne stå mål med indsatsen.

Tabel 3.3
Oversigt - udvalgte lokaliteter

Se her!

3.1.2 Radonafværge

Ud over drifts- og anlægserfaringer fra amtslige projekter er inden- og udenlandske erfaringer fra afværge overfor radonpåvirkninger i en familiehuse inddraget i projektet.

Radon er en naturlig forekommende radioaktiv luftart som dannes, når det radioaktive stof radium henfalder. Stoffet er findes overalt i jorden og i mange byggematerialer. Radon bidrager til den naturlige radioaktive baggrundsstråling med ca. 2/3 af den samlede baggrundsstråling (ekskl. medicinsk stråling). Radon spredes til indeklimaet primært fra poreluften under bygninger men også i mindre omfang fra byggematerialer.

Spredningsvejene for radon (i poreluften) til overliggende bygninger er i princippet sammenlignelige med spredningsmønstrene for chlorerede opløsningsmidler. Det er derfor vurderet relevant at inddrage afværgemæssige erfaringer fra disse fagligt parallelle radonprojekter. Samtidig bør det bemærkes, at erfaringsgrundlaget for afværge overfor radon for udenlandske projekter dækker en længere årrække.

3.1.2.1 Baggrund

Forskningscenter Risø har i samarbejde med Bygge- og Boligstyrelsen og Statens Institut for Strålehygiejne ved flere lejligheder foretaget undersøgelse af radonpåvirkningen i danske boliger (Statens Institut for Strålehygiejne 1987) og (Statens Institut for Strålehygiejne 2001).

Undersøgelser tyder på, at radon i indeluften forøger risikoen for lungekræft, og at denne stråling formodes at være årsag til omkring 300 ekstra lungekræfttilfælde pr. år (Statens Institut for Strålehygiejne 1987).

Ved en kortlægningsundersøgelse gennemført i 2001 (Statens Institut for Strålehygiejne 2001) blev det vurderet, at omkring 4,6% af de danske enfamiliehuse (ca. 65.000 boliger) er påvirket af radon over Bygge- og Boligstyrelsens anbefalede højeste tilladelige indhold på 200 Bq radon/m³. I det nyeste bygningsreglement for småhuse (af 1998) blev der indført krav om, at "bygningskonstruktioner mod undergrunden skal udføres lufttætte".

Samtidig blev det anbefalet "at iværksætte enkle og billige foranstaltninger, når radonindholdet i eksisterende boliger er mellem 200 og 400 Bq radon/m³, og at der iværksættes mere effektive forbedringer, når radonindholdet overstiger 400 Bq/m³. For nybyggeri anbefales det, at radonindholdet ikke overstiger 200 Bq/m³". (Bygge- og Boligstyrelsen 1998).

I 1997 blev iværksat en erfaringsopsamling med henblik på at undersøge effekten af forskellige metoder til reduktion af radonkoncentrationen i eksisterende danske enfamiliehuse (Forskningscenter Risø 1997).

Denne erfaringsopsamling er offentliggjort i rapporten "Radon-95: En undersøgelse af metoder til reduktion af radonkoncentrationen i danske enfamiliehuse". Erfaringerne er indsamlet på baggrund af feltafprøvninger (21 projekter) og dataindsamling fra udenlandske projekter. I Sverige, Storbritannien, USA og en række andre lande er der igennem de sidste 10 -15 år udført et omfattende arbejde med at udvikle metoder til at reducere radonkoncentrationen i det indendørs miljø. Eksempelvis har United States Enviromental Protection Agency (Indoor, Air-Radon) udarbejdet indtil flere forbrugerguides om, hvordan radonindholdet i boligen nedbringes. Disse guides indeholder beskrivelser af, hvordan radonindholdet testes, hvordan man vælger den rette løsning og den rette entreprenør, hvordan de forskellige teknikker virker, og hvordan man efterfølgende vedligeholder "foranstaltningerne" i ens bolig, eksempelvis (United States Enviromental Protection Agency 1988). Danmark har indirekte deltaget i det udenlandske udviklingsarbejde via forskellige internationale forskningsprojekter. "Radon 95" er imidlertid den første større danske undersøgelse af metoder til at nedbringe radonkoncentrationen i eksisterende danske enfamiliehuse.

De undersøgte metoder retter sig primært mod enfamiliehuse med høje radonniveauer (årsmiddelniveau større end 200Bq radon/m³).

3.1.2.2 Radon-95 præsentation

Projektets formål har dels været at undersøge, hvad der er af oplagte muligheder for at mindske radonkoncentrationen i almindelige enfamiliehuse og dels at afprøve udvalgte af disse metoder.

Rapporten dokumenterer projektets resultater og indeholder en diskussion af en række teknisk-videnskabelige aspekter af de undersøgte reduktionsmetoder. Rapporten er derimod ikke en praktisk vejledning i, hvorledes disse tiltag bedst gennemføres.

Radonkoncentrationen i et hus afhænger først og fremmest af jordens radonpotentiale. I aflejringer som moræneler, opsprækket granit og opsprækket kalk påvises oftest de højeste indhold. Endvidere afhænger radonkoncentrationen i boligen af henholdsvis jordens og bygningens "transportegenskaber".

I undersøgelsen, der strakte sig over en 2-årig periode, indgik datamateriale fra 21 huse med feltafprøvninger af reduktionsforanstaltninger. Endvidere blev inddraget referencemålinger for radonindholdet i yderligere 42 huse (uden foranstaltninger). Referencegruppen blev inddraget for at bedre grundlaget for en mere nøjagtig vurdering af husenes "upåvirkede" årsmiddelværdier. Tidligere undersøgelser har bl.a. vist, at den indendørs radonkoncentration i stor udstrækning afhænger af temperaturforskellen mellem udendørs- og indendørsluften. Det har derfor været ønskeligt at korrigere for naturlige variationer mellem perioderne. For en nærmere beskrivelse af dette forhold henvises til kapitel 4.4.2 og (Forskningscenter Risø 1997). Radonmålingerne er primært foretaget ved en kontinuert logning over 1-2 måneders perioder. Målingerne er delvis suppleret med luftskiftemålinger udført af Bygge- og Boligstyrelsen.

Valget af forslag til reduktionsforanstaltning skete ud fra en vurdering af, hvilken metode det for det enkelte hus ville være mest hensigtsmæssigt at anvende under hensyntagen til byggetekniske, økonomiske og radonmæssige forhold. De afprøvede reduktionsmetoder kan opdeles efter, om de har haft til formål at hindre indtrængning af radon til huset (eller dettes beboelsesdel), eller om de har haft til formål at forbedre husets ventilation.

3.1.2.3 Radon-95 resultater

Hovedkonklusioner og detailresultater fra den gennemførte undersøgelse er dels indarbejdet i dette projekt og præsenteres for hovedparten under beskrivelsen af de enkelte teknikker i afværgekataloget.

Nedenfor ses dog en kort sammenfatning af hovedkonklusionerne fra undersøgelsen. I figur 3.1 ses bl.a. en samlet oversigt over effekterne (reduceret indhold i indeluften) af de gennemførte feltafprøvninger.

Figur 3.1
Opnåede reduktionseffekter (Radon-95)

Gennemsnitlige reduktionseffektiviteter for de undersøgte grupper af tiltag.
N er antallet af huse i hver gruppe. 95 %-konfidensintervallet for gruppemiddelværdien er anført for de grupper, som indeholder mere end to huse. (Forskningscenter Risø 1997)

Aktiv ventilation af det kapillarbrydende lag, uden luftindtag (aktivt sug ved eldreven ventilator) er afprøvet i to huse, og effekten er her påvist i overensstemmelse med erfaringer fra udlandet, hvor reduktionseffektiviteten bestemmes til omkring 85%. Metoden har til formål at hindre indtrængning af jordluft til huset. Ved at frembringe et undertryk i det kapillarbrydende lag under husets terrændæk, i forhold til husets rumluft, opnås en strømning af luft fra hus mod jord i stedet for det modsatte. Metoden er i Danmark alene afprøvet med dokumenterede målinger i forbindelse med gennemførelse af Radon-95. I udlandet herunder særligt Storbritannien, Sverige og USA er metoden imidlertid meget veldokumenteret. Metoden er nærmere omtalt i datablad DB12 og DB12.1.

Alternativt til denne metode kan undertrykket iværksættes ved en vinddreven ventilator. Teknikken er afprøvet i ét hus, hvor der samtidig er etableret en passiv rumventilation (udeluftventiler). Der observeres her en effekt på ca. 23%. I udenlandske undersøgelser rapporteres om typiske reduktionseffektiviteter omkring 60%. Metoden er nærmere omtalt i datablad DB12 og DB12.1, bilag E.

Membranoverdækning af gulvet er ligeledes afprøvet i ét hus, og her er samtidig udført en passiv rumventilation (udeluftventiler). Ved denne teknik udlægges en polyethylenmembran under de eksisterende tæpper i boligen. Der observeres her en effekt på ca. 27%, hvoraf en del muligvis kan tilskrives, at der samtidig blev opsat udeluftventiler i opholdsrummene. Undersøgelsen demonstrerer, at det kan være vanskeligt at gøre en gulvkonstruktion luftæt mod jord, hvilket er i overensstemmelse med udenlandske erfaringer. I Storbritannien er det dog dokumenteret, at der ved anvendelse af membraner ved nybyggeri og tætning af revner i betondæk mv. i eksisterende huse kan forventes en effekt på op til 50%. For en nærmere beskrivelse af tekniske forhold mv. henvises til DB1, der beskriver den sammenlignelige teknik "membran på kælderloft".

Mekanisk udsugning fra ubeboede kælderrum er afprøvet i fire huse og har til formål at begrænse, at radon i rumluften i kælderen trænger op i husets beboelsesrum. Ved at montere en eller flere udsugningsventilatorer i kælderen er det hensigten at reducere trykdifferensen over etageadskillelsen mellem kælderen og den ovenliggende beboelse, således at transporten fra kælderen til beboelsen minimeres. Ved feltafprøvning observeres her en effekt på op til 75%. I udenlandske undersøgelser rapporteres om typiske reduktionseffektiviteter omkring 10-90%. Metoden er nærmere omtalt i datablad DB4 og DB4.1, bilag E.

Opsætning af udeluftventiler i beboelsesrum har primært til formål at tilvejebringe en øget tilførsel af udeluft til huset, således at den indendørs radonkoncentration nedbringes ved fortynding. Opsætning af udeluftventiler kan dog samtidig medvirke til, at undertrykket i huset neutraliseres, således at indtrængningen af forurenet poreluft minimeres. Teknikken er afprøvet i 13 huse. Der blev observeret en effekt på omkring 11%. Ved udenlandske erfaringer påvises en effekt på 10-60%. Ved undersøgelsen konkluderes det, at et relativt simpelt indgreb, der ved den rette indbygning kan give ganske gode reduktionseffekter, i praksis ikke er helt så enkle at installere. I huse hvor det oprindelige luftskifte er ringe (markant lavere end 0,5 gange i timen), har foranstaltningen typisk en god effekt. Derimod ses en markant dårligere effekt, når foranstaltningen indbygges i huse, der i forvejen er velventilerede (United States Enviromental Protection Agency, Indoor air-radon, 1997). For en nærmere beskrivelse af tekniske forhold mv. henvises til (Forskningscenter Risø 1997). Pga. metodens indtil videre relativt ringe effekt er den ikke beskrevet særskilt i dette afværgekatalog, men blot delvist omtalt som en del af beskrivelsen i datablad DB5 i bilag E (Ventilation af stueetage, aktiv).

Sammenfattende konkluderes det i undersøgelsen, at de aktive reduktionsmetoder baseret på mekanisk udsugning under terrændæk eller i kælderrum under beboelsesrum har vist en god effekt, medens de passive metoder baseret på naturlig ventilation eller tætning af terrændæk kombineret med naturlig ventilation har vist en effekt på ca. 25% eller mindre. Resultaterne for de passive metoder er behæftet med relativ stor usikkerhed. Sammenholdes resultaterne med erfaringer i f.eks. Sverige og Storbritannien, kan det konkluderes, at de opnåede reduktionseffektiviteter for de aktive metoder stemmer overens med nabolandenes resultater. For de passive metoder er de opnåede reduktioner tilsyneladende mindre end de resultater, der er opnået i nabolandene.

3.1.3 Feltafprøvning

Som supplement til den ovennævnte erfaringsopsamling, der er baseret på erfaringer fra tidligere gennemførte projekter, er der endvidere foretaget en feltafprøvning af tre teknikker.

De tre teknikker er valgt under hensyntagen til flere forhold. Efter en screening blandt de tidligere gennemførte projekter (amtslige og Risø) er der observeret en restgruppe bestående af 7 teknikker - for hvilke der ikke foreligger tilgængeligt datamateriale egnet for en nærmere granskning. Af økonomiske grunde har det i forbindelse med udvælgelsen til feltafprøvning været nødvendigt efterfølgende at foretage en prioritering blandt disse teknikker.

Vurderinger i rapportens senere kapitler omkring de resterende 4 teknikker (teknik nr. 1, 2, 5 og 9, jf. tabel 3.3), er således nødvendigvis baseret på skøn og teoretiske vurderinger.

De teknikker der i dette projekt er afprøvet er henholdsvis to nye teknikker (luftrensning) og en velkendt teknik (rumventilation).

Ideen med luftrensning er opstået i projektets indledende fase og er efterfølgende videreudviklet. Det har derfor været naturligt at foretage en feltafprøvning. Den velkendte teknik med aktiv ventilation af kælderetage er dels valgt afprøvet, da der ikke foreligger eksisterende projekter, hvor effekten af denne foranstaltning kan vurderes særskilt, og dels da teknikken var oplagt at anvende på én af de lokaliteter, det har været muligt at inddrage i projektet.

Teknikkerne afprøves på 3 forskellige lokaliteter og ved i alt 4 forskellige forsøgsopstillinger. Udvikling og feltafprøvning er udført af NIRAS og foretaget i perioden fra september 2001 til januar 2002.

For at dokumentere effekten af den iværksatte foranstaltning er der foretaget henholdsvis indeklimamålinger, udeluftmålinger og poreluftmålinger under gulv. Alle målinger, inkl. poreluftmåling under gulv, er udført ved en passiv opsamling over 6 dage. Målingerne til at dokumentere effekten er udført før og efter en periode med afværgeforanstaltninger i drift samt i to perioder under drift.

Passiv opsamling ved måling under gulv er en nyudviklet metode, og udvikling og afprøvning er sket i forbindelse med nærværende projekt. Det overordnede mål har været at foretage en videreudvikling af de traditionelle poreluftmålinger. Erfaringsmæssigt er disse ofte behæftet med stor usikkerhed pga. korttidsvariationer i temperatur og atmosfæretryk. Ved den passive måleteknik foretages måling over en længere periode, hvorved påvirkningen fra korttidsfluktuationerne minimeres. For en nærmere beskrivelse af metoden henvises til bilag J og kapitel 6.3 (dokumentation). Miljøstyrelsen planlægger endvidere at gennemføre yderligere afprøvning til eftervisning af målemetodens validitet.

Der er endvidere udført luftskiftemålinger til bestemmelse af luftudvekslingen/luftskiftet imellem de enkelte lokaler og etager i de enkelte boliger. Ved de valgte feltafprøvninger (luftrensning og rumventilation) sker der i begge tilfælde en påvirkning af luftbevægelsen i bygningerne. Målingerne har derfor haft til formål at dokumentere eventuelle ændringer henholdsvis med og uden drift af afværgeforanstaltninger. Undersøgelsen er gennemført i håbet om at forbedre datagrundlaget for de efterfølgende vurderinger omkring effekt og konsekvens for de valgte afværgeløsninger. Luftskiftemålingerne er udført i samarbejde mellem NIRAS og By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut.

På de lokaliteter der har indgået i feltafprøvningen, har der igennem længere tid pågået supplerende undersøgelser og projektering af større afværgeforanstaltninger. Foranstaltningerne har således været etableret som en tidlig indsats.

I nedenstående afsnit 3.1.3.1 og 3.1.3.2 gives en kort præsentation af feltafprøvningen for de tre teknikker.

3.1.3.1 Aktiv luftrensning i kælder og stueetage

Afværgemetoden med aktiv luftrensning - anvendt overfor chlorerede opløsningsmidler i indeklimaet - har ikke tidligere været anvendt i Danmark. Teknikken er dog velafprøvet i flere andre sammenhænge, f.eks. ved rensning af kabineluft i entreprenørmaskiner og ved rensning af indeluft påvirket af tobaksrøg.

Metoden er enkel og bygger i princippet på, at der ved en ventilator skabes en svag luftcirkulation i opstillingslokalerne. Ventilatoren er indbygget i et kabinet og sikrer, at luften i opstillingslokalet suges ind i enheden. Luften passerer herefter et aktivt kulfilter, renses og udledes atter til lokalet. Luftrenseren placeres således, at der sker en naturlig strømning forbi luftrenseren fra hele rummet, f.eks. betinget af udluftning og opvarmning.

Der er udviklet to typer af luftrensere - henholdsvis en stor og en lille model. Den store model tænkes opstillet i ubeboede lokaler (pga. støj), eksempelvis i kælderlokaler og har en kapacitet på op til ca. 230 m³/t. Den lille model tænkes opstillet direkte i de i beboede lokaler og har en kapacitet på op til ca. 100 m³/t. Luftrenserne er begge udviklet med et neutralt udseende og med en indbygget støjdæmpning. Renseenhederne er monteret med kulfilter med et volumen på op til ca. 4 kg kul.

Med en indeklimapåvirkning på 10-400 µg PCE/m³ og en luftcirkulation pr. luftrenseenhed på 35-230 m³/t skal der foretages kulskifte og udskiftning af støvfiltre 1 gang årligt (4 kg kulfiltre). Med en indeklimapåvirkning på 400- 1.000 µg PCE/m³ og en luftcirkulation pr. luftrenseenhed på 35-230 m³/t skal der foretages kulskifte og udskiftning af støvfiltre 2 gange årligt (4 kg kulfiltre). Ovennævnte hyppigheder for kulskifte er vurderet udfra kullets sorptionsevne, luftrensernes ventilationskapacitet, det anførte interval for indeklimakoncentrationen og en indlagt sikkerhedsfaktor på 2-4.

Sikkerhedsfaktoren er bl.a. indlagt, da filtrene, foruden PCE, vil blive belastet af øvrige aktiviteter, som frigiver stoffer til indeklimaet.

Metoden og de afværgemæssige erfaringer er nærmere beskrevet i datablad nr. 9-12 og (Fyns Amt, 2002a).

Erfaringsgrundlaget er stadig spinkelt og bygger alene på erfaringer fra 3 forsøgsopstillinger med driftsperioder på op til 2½ måned. De foreløbige resultater er meget positive, og der observeres rensegrader på op til 90%. I øjeblikket afprøves metoden hos Storstrøms Amt på 1 lokalitet (11 lejligheder). Erfaringer fra disse projekter har det dog kun været muligt at inddrage i et begrænset omfang i dette projekt, da der endnu ikke foreligger nogen egentlig dokumentation.

Feltafprøvningen er gennemført på to forskellige lokaliteter. På den ene lokalitet er der en påvirkning af indeklimaet dels fra et forhøjet forureningsindhold i udeluften og dels fra et forhøjet forureningsindhold i poreluften under bygningen. På den anden lokalitet er der alene en påvirkning fra en poreluftforurening under bygningen.

I forbindelse med feltafprøvningen af aktiv luftrensning er der desuden foretaget luftskiftemålinger til undersøgelse af luftbevægelsen i boligen. Målemetoden og resultaterne er beskrevet i bilag K.

På lokaliteten - hvor der både er en udeluftpåvirkning og påvirkning fra poreluftforurening under bygningen - er metoden afprøvet ved opstilling af luftrensere henholdsvis i stueetagen (direkte i de beboede lokaler) og i kælderetagen. For en nærmere beskrivelse af teknikken og en præsentation af resultater fra de afprøvede forsøg henvises til datablad DB6, DB6.1, DB6.2, DB7 og DB7.1 og notaterne (Fyns Amt, 2002a) og (Fyns Amt, 2002b).

Lokaliteterne, der har været inddraget i forbindelse med feltafprøvningen, er henholdsvis Lykkeshåbs Allé 4 i Odense og Grønnegade 39 i Fåborg.

3.1.3.2 Aktiv ventilation af kælderetage

Der er endvidere foretaget feltafprøvning af aktiv ventilation af kælderetage på én lokalitet. På denne lokalitet stammer påvirkningen af indeklimaet alene fra et forureningsindhold i poreluften under bygningen. I kælderen er der monteret standardrumventilatorer med en kapacitet på op til ca. 200 m³/t.

En nærmere teknisk beskrivelse og en præsentation af resultater fra det afprøvede feltforsøg ses på datablad DB4 og DB4.1 og endvidere i (Fyns Amt, 2002a) og (Fyns Amt, 2002b).

I forbindelse med feltafprøvningen af aktiv ventilation af kælderetage er der ligeledes foretaget luftskiftemålinger til undersøgelse af luftbevægelsen i boligen. Målemetoden og resultaterne er beskrevet i bilag K.

Lokaliteten der har været inddraget i forbindelse med feltafprøvningen er Lindevej 29 i Odense.