| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Afværgekatalog - tidlig indsats overfor indeklimapåvirkning

5 Overordnet præsentation

5.1 Tidlig indsats – hvor og hvornår

Som præsenteret under den samlede beskrivelse af projektets formål opstår der i forbindelse med større forureningssager af og til et utilfredsstillende tidsmæssigt forløb. I disse sager går der således relativ lang tid fra beslutningen om, at afværge er truffet og til, at beslutningen effektueres.

Dette giver ofte anledning til mange bekymringer hos de berørte grundejere/beboere, og en tilhørende utilfredshed over i længere tid at skulle afvente, at effektfulde tiltag iværksættes. Endvidere kan der i en købs-/salgssituation hos grundejer/køber ligeledes opleves stilstand og manglende afklaring.

Med baggrund i disse forhold vil det være relevant at fremskynde processen ved iværksættelse af en tidlig indsats til afhjælpning af indeklimaproblemer. Den tidligere indsats kan være relevant at anvende dels i bygninger beliggende i/nær kildeområder og/eller over en grundvandsfane, der giver anledning til en uacceptabel afdampning til indeklimaet.

"Tidlig indsatsteknikker" er kendetegnet ved at være hurtige og billige at etablere. De enkelte teknikker er ved sammenligning varierende i effekt og dækker bredt fra moderat og usikker effekt til stor og sikker effekt. Ofte vil foranstaltningen have en midlertidig karakter og være udformet således, at der kan sættes ind parallelt med, at der detailprojekteres et større sammenhængende afværgetiltag, der har til formål at fjerne kilden til forureningsspredning. Teknikkerne kan dog også anvendes som permanente foranstaltninger i områder med moderate forureninger, hvor der ikke foretages en målrettet kildefjernelse eller i "perifere områder", hvor der foretages kildefjernelse, men eksempelvis ingen afværge overfor forureningsspredningen i grundvandet. I visse tilfælde kan anlæggene nedtages i forbindelse med den egentlige oprensning og genanvendes i efterfølgende sager.

5.2 Karakteristika

Tidlig indsatsteknikker er overordnet karakteriseret ved følgende kravspecifikationer:

De overordnede principper der ligger til grund for tidlig indsatsteknikker er følgende:

Teknikken med etablering af overtryk i kældre er fravalgt, da der er risiko for råddannelse i trækonstruktioner ved indsugning af fugtig udeluft. Endvidere er bl.a. teknikken med udlægning af membran på eksisterende gulv i  beboede lokaler undladt, da et af de overordnede mål har været at iværksætte foranstaltningerne med et minimum af beboergener.

5.3 Valg af teknik

Det endelige valg af afværgeteknik afhænger primært af to faktorer, først og fremmest af, på hvilke måder bygningen er påvirket og dernæst af de byggetekniske forhold.

Der kan være tale om en påvirkning, der alene stammer fra diffusiv – og/eller konvektiv forureningsspredning fra en poreluftforurening beliggende under bygningen, hvilket vil være den hyppigst forekommende forureningssituation. I særlige tilfælde kan der endvidere være tale om en påvirkning fra en udeluftforurening, og endelig kan der være tale om bidrag fra afdampning af forureningskomponenter adsorberet i den oprindelige renseribygnings gulve, vægge osv. (sinkbidrag). For en nærmere beskrivelse vedrørende sinkbidrag henvises til (Miljøstyrelsen 2001b). De 3 forskellige typer af påvirkning (poreluft under bygning, udeluftforurening og sinks) kan enten optræde enkeltvis eller i kombination.

Såfremt der er tale om en bygning, der er påvirket af en udeluftforurening, vil der alene være mulighed for at foretage en afhjælpning af problemet ved at iværksætte luftrensning i bygningen, medmindre udeluftpåvirkningen er minimal set i forhold til eventuelle øvrige påvirkninger.

Hvis bygningen derimod alene er påvirket af en poreluftforurening, der trænger ind gennem bygningens gulvkonstruktion, vil der være en række mulige afværgeløsninger. Den teknik, der i dette tilfælde vælges, vil i første omgang afhænge af de byggetekniske forhold.

Hvis bygningen endvidere er påvirket af bidrag fra sinks, vil der være visse begrænsninger i forbindelse med valg af metode og dernæst ved det specifikke valg af afværgeteknik. Samtidig kan det bemærkes, at bidrag fra sinks alene vil optræde i betydende mængder på selve kildegrunden i de oprindelige renseribygninger og derfor som påvirkning have en begrænset udbredelse.

Som hjælp i forbindelse med valg af metode kan anvendes flowdiagrammet i nedenstående figur 5.1.

Af flowdiagrammet figur 5.1 ses de overordnede betydende byggetekniske forhold skitseret og de deraf afledte mulige afværgeteknikker.

Se her!

Figur 5.1
Byggetekniske forudsætninger – mulige afværgeteknikker

Af figur 5.1 vil det således eksempelvis for en bygning opført med en lukket kælder, hvor der ikke forekommer uacceptable udeluftpåvirkninger og bidrag fra sinks, være muligt at etablere "ventilation af kælderen" eller "luftrensning af kælderen".

Det vil her endvidere være muligt at etablere en lang række øvrige tiltag. En lukket kælder er her defineret ved en kælder uden direkte kontakt til stueetagen (eksempelvis det tilfælde hvor kælder og stueplan er adskilt af en kælderdør eller kælderlem).

Netop teknikkerne "ventilation af kælderen" og "luftrensning af kælderen" vil det også være muligt at etablere i en åben kælder, dog med en væsentlig usikkerhed omkring de mulige afværgeeffekter. De to teknikker er begge afhængige af, at der kan foretages en velkontrolleret ventilering, hvilket er vanskeligt at iværksætte, hvor kælderen er åben.

Hvis en bygning er påvirket af dels bidrag fra poreluften og dels bidrag fra sinks, reduceres valget af mulige afværgeløsninger væsentligt. Generelt gælder det her, at ensidige tiltag med ventilation af gulvkonstruktioner og lign. ikke vil være mulige afværgeløsninger. En ventilationsløsning kan dog iværksættes som et supplement til de anførte teknikker i figur 5.1.

I bilag B er vedlagt en uddybende beskrivelse af mulige afværgeteknikker under forskellige forureningsmæssige påvirkninger og byggetekniske forhold. Bilag B indeholder de samme oplysninger som figur 5.1, men er suppleret med en beskrivelse af, hvad der vil være af mulige alternativer og en kort kommentering af, hvorfor disse alligevel oftest fravælges. Generelt gælder for både figur 5.1 og bilag B, at disse skal anvendes med omtanke, og at der kan opstå situationer, hvor det vil være relevant med flere "indgange" i diagrammet, eksempelvis for bygninger hvor der både er kælder og krybekælder. Et andet eksempel kan være, hvor en bygning både er påvirket af en udeluftpåvirkning og en poreluftforurening, men hvor poreluftforureningen er den dominerende. I et sådant tilfælde kan det være relevant at anvende teknikken opført under "uden udeluftpåvirkning" på trods af udeluftpåvirkningen.

Udover ovennævnte betydende forhold som "byggeteknik" og "påvirkningstype" vil en lang række øvrige byggetekniske forhold - og i visse tilfælde også geologiske forhold - være af afgørende betydning for valg af teknik. I bilag C1 er vedlagt en checkliste, der kan anvendes i forbindelse med den indledende besigtigelse og byggetekniske gennemgang af bygningen. Den byggetekniske gennemgang gennemføres helt eller delvist som beskrevet i bilag C1 afhængig af, hvilken teknik der umiddelbart vurderes relevant at anvende i den pågældende bygning. Den beskrevne byggetekniske gennemgang kan umiddelbart virke omfattende, men er i praksis relativt hurtig at gennemføre. Det anbefales derfor alene at foretage en reduceret gennemgang i de tilfælde, hvor beslutningsgrundlaget for valg af teknik på forhånd er veldokumenteret. Det anbefales samtidig, at den der forestår den byggetekniske gennemgang både har et godt kendskab til byggetekniske forhold og endvidere indgående kendskab samt en vis erfaring i forbindelse med valg og drift af afværgeforanstaltninger. Det tilrådes endvidere, at den byggetekniske gennemgang og den efterfølgende bearbejdning (valg, "projektering" mv.) udføres af samme person eller nært samarbejdende personer. Det er således vigtigt, at besigtigelsen foretages af en, der har en god fornemmelse for det samlede projekt og er vant til at tænke i helheder i afværgemæssig sammenhæng.

Bilag C1 indeholder endvidere en beskrivelse af, hvad man skal være opmærksom på i forbindelse med vurdering og kortlægning af specifikke forurening skilder i, under og omkring bygningen. Til vurdering af forureningsstyrken fra eventuelle sinks kan der efter behov foretages supplerende målinger ved anvendelsen af "foliemetoden". For en nærmere beskrivelse af denne henvises til (Miljøstyrelsen 2001).

Som et supplement til den byggetekniske gennemgang kan der i visse tilfælde endvidere være et behov for at foretage en mere eller mindre detaljeret vurdering af de byggetekniske forhold vedrørende bygningens tæthed (langs vægge, rørgennemføringer osv.) og dermed vurderinger omkring de mulige konvektive spredningsveje. I større bygninger med flere lejligheder vil spredningsforholdene ofte være vanskeligere at overskue, og der kan derved her eksempelvis være behov for en nærmere gennemgang. Ved en sammenligning af analyseresultater fra måling under gulv og indeklimamålinger kan der foretages en vurdering af dæmpningsfaktoren, sinkbidrag mv. Sådanne vurderinger kan ligeledes anvendes som en rettesnor for, hvornår der vil være behov for uddybende undersøgelser af spredningsvejene i bygningen. Observeres der eksempelvis en lav dæmpningsfaktor, bør beslutningsgrundlaget uddybes ved en nærmere gennemgang.

I bilag C2 er vedlagt en kortfattet beskrivelse af en række særlige opmærksomhedspunkter vedrørende vurderinger omkring bygningens tæthed. For en mere detaljeret beskrivelse henvises til (Bygge- og boligstyrelsen 1993).

For en nærmere beskrivelse af de enkelte teknikker og særlige forhold for disse henvises til kapitel 6 og databladene vedlagt i bilag E.